Lonny

Store dele af denne bog kan læses på nettet, så hvis du har lyst til at læse om emnet, men ikke vil købe bogen, så har du en mulighed her Behaviour problems in small animals ... - Google Bøger

Helt forståeligt og jeg er også enig. Jeg bruger pres i én eneste øvelses situation og det er sit, grunden til dette er, at hun godt ved hvad det betyder, men at hun alligevel ofte rejser sig lige så snart jeg begynder at gå væk. Jeg går så tilbage til hende og presser hende dermed til at sætte sig igen, og herefter kan jeg gå uden problemer. Men nu hvor jeg sidder og skriver dette, så kan jeg da godt læse at vi rent faktisk har fået skabt os et adfærdsmønster her... Ellers bliver pres som regel brugt i en forbudssituation, f.eks. når hun ikke reagerer med det samme på et nej. Som situationen er lige nu med vores katte, så er nej ikke 100% indlært, og her kan det kræve at jeg gør antag til at rejse mig før hun reagerer. Men jeg vil allerhelst at jeg alene kunne arbejde med positiv forstærkning, men fordi at jeg har disse problemer med at få mit "nej" til at fungere perfekt i alle situationer, så bliver det nogen gange nødvendigt at presse hende.

Ok, så forstod jeg det alligevel til sidst

Jeg læste lige dit indlæg igen, og faldt over det markerede. Så du mener måske, at Luna ved at når der bliver sagt nej, så er der ikke noget at komme efter, og derfor forlader hun rent mentalt situationen med det samme, og af denne grund lærer hun heller ikke af den?

Den måde at træne på er jo præcis den måde vi træner på, bortset fra at hun som regel får en bedre godbid end den jeg sagde nej til. Vi har trænet det samme med f.eks. at kaste en bold, men hvor får hun så lov at løbe efter bolden når der bliver sagt ja. Jeg kan både kaste godbidden, tabe den, kalde hende væk fra den osv., så hun kan udemærket godt øvelsen. Og jeg går i mellem når hun overhører mit signal, så hun er vant til at jeg bruger mit kropssprog. Og hun reagerer jo også på det, hun husker bare ikke forbuddet. Måske er jeg bare lidt tungnem, eller også har jeg ikke tidligere forklaret mig godt nok. Men Luna kan jo godt nej, og hun reagerer på det, men dagen efter har hun bare "glemt" at der blev sagt nej. Det er jo ikke sådan at hun 2 sekunder efter gør det samme igen, men dagen efter, eller et par timer senere. Og hvad angår snerren, så har jeg nok beskrevet det forkert. For det første bliver det kun brugt i forbindelse med min mad, aldrig på andre tidspunkter. Det første jeg gør er at stivne og læne mig lidt frem, hvis det ikke virker, så spiler jeg øjnene ud og læner mig lidt mere frem, og først herefter snerrer jeg. For det meste virker det at stivne, men hvis hun ikke lige ser det eller reagerer, så brummer jeg (før snerrede jeg, men nu er det nok bare at komme med en lille lyd), og denne lille brummen gør at hun reagerer med det samme. Men måske skal jeg undlade at snerre i denne situation, men hvad pokker skal jeg så gøre? Som sagt, så forstår hun udemærket godt at hun skal stoppe, og hun gør det også, hun husker bare ikke forbuddet til næste gang. ps.hun får jo også lov til at tage nej godbidden i visse situationer, for nogle gange gør jeg det at jeg sætter rester af aftensmaden på gulvet, siger nej, går væk og beder hende om at komme hen til mig, som belønning for at gå væk fra maden, så får hun lov til at spise den pps. Jeg forstod ikke dit ups, hvad var det jeg skulle læse igen, og hvad var det jeg ikke fangede?

Sådan er det at have en klog hund, de er dyre i drift :blink: Men hvor er hun bare god :klap: Luna kan jo altså også godt hendes spil, men derfor syntes hun nu alligevel er de stadig er sjove. Jeg har så en del forskellige spil, så hun ikke skal spille det samme hver dag, og sådan lykkedes det os alligevel at fastholde interessen.

Jeg er godt klar over at der ikke kommer et tillidsbrud af at hun bliver revset én enkelt gang eller 2, men hvis dette ikke virker, så kan jeg ikke se hvorledes jeg kan skælde hende mere ud, uden at blive fysisk, og det har jeg bestemt ikke lyst til. Og hvis dette ikke virker anderledes end et almindeligt nej, hvor hun jo også stopper med det samme, så foretrækker jeg et nej. Det er jo ikke fordi at jeg ikke kan tåle at skælde hende ud sådan her en enkelt gang for en specifik forteelse, men jeg er ikke interesseret i at vi nærmest daglig skal have den slags konflikter fordi at det måske ikke har den ønskede virkning. Jeg ved ikke hvordan jeg helt skal forklare det. Jeg har ikke noget imod at bruge det én enkelt gang ved hvert specifikke forbud, hvis det altså betyder, at så er forbuddet også indlært, men hvis det betyder, at jeg skal gøre sådan er 10-15 gange før at forbuddet er trængt ind, så mener jeg at det er for voldsomt. Tilliden bliver brudt i mellem os, og efterhånden vil hun blive vant til at blive skældt ud, og dermed skal det ske voldsommere og voldsommere for at få en effekt.

Jeg skal altså virkelig ringe til Tholo, og bede om procenter, de har jo fået en meget større omsætning efter at Luna er begyndt at spille :blink:

Nu har jeg forsøgt, men hvis det ikke virker, så gør jeg det altså ikke igen. Hun stillede sig lige med forpoterne på bordet, og begyndte at slikke resterne af min tallerken Jeg røg op og ind imellem hende og tallerkenen, bøjede mig ind over hende og gav hende en højlydt skideballe (jeg rørte hende ikke). Hun blev så forskrækket at hun for sammen, lavede tonsvis af dæmpende signaler. Og bagefter var hun oppe og slikke mig i ansigtet og gøre alt for at blive gode venner igen. De første 2-3 sekunder ignorerede jeg hende, hvorefter vi selvfølgelig blev gode venner igen. Og hun blev rent faktisk så forskrækket, at hun lige efter vi blev venner, lagde sig til at sove af ren og skær udmattelse over den store sindsoprivelse det var. Hun ligger lige ved siden af mig, så vi er stadig gode venner, hun blev bare rigtig forskrækket. Så hvis det ikke virker, så tror jeg rent faktisk ikke jeg har lyst til at gøre det igen, fordi så aner jeg virkelig ikke hvor langt jeg skal gå for at få det til at virke...

Jeg bruger skam også mit kropssprog, det virker oftest bedre end stemmen, eller også bruger jeg det sammen med min stemme. Men det er det jeg kalder at lægge lidt pres på, det er ikke truende som sådan, men stadig en understregning af det jeg siger. F.eks. når hun går efter en af kattene, så går jeg hen og stiller mig imellem hende og katten, og tvinger hende til at bakke væk, ved at jeg går frem i mod hende og hun viger for mig (jeg rører hende ikke). Eller når hun forsøger at stjæle noget, så bliver jeg stiv i kroppen og stirrer på hende, så ved hun også godt at jeg mener det.

Du kan ikke deltage med en kastareret han.

Jeg syntes da at det er stort at du formåede at få ham bragt ned på jorden efter det udfald, og få hans fulde opmærksomhed igen, det tegner da rigtig godt for fremtiden :5up: Men han lyder altså som en rigtig træningsnarkoman, hvor må det bare være dejligt

Men det er vel også en vigtig del af det, hun kan jo nok tydeligt mærke om man virkelig mener det, eller om det bare er noget man siger. Så hvis det ikke betyder nok for en selv, så formår man måske heller ikke at have den gennemslagskraft der skal til for at overbevise hunden, ligegyldigt hvor meget man forsøger at lade som om?

Jeg kan desværre ikke vise dig skriget, da det kun er når vi er ude, men det lyder lidt som om at jeg slår hende meget hårdt, og hun virkelig har det forfærdeligt... Men du er velkommen til komme herud, så opstøver vi et rådyr, og nægter hende at løbe efter det, så skal du bare høre

Hvor mange gange er du så nødt til at sætte triump på, jeg mener f.eks. med fortovskanten, var det nok med første gang, eller skal det gentages? Meningen er vel egentlig at forskrækkelsen skal være stor nok, og ikke større end nødvendigt, til at fejlen ikke gentages nogensinde igen? Og det kan jo godt være svært at vide præcist hvornår det er, og derfor risikerer man at starte for blidt ud, med det resultat at man er nødt til at gentage, men denne gang får man måske kun øget styrken lidt, og igen virker det ikke. Hunden ender med at blive tilvænnet straffen, og det vil lige som før ingen virkning have, men man ender med at blive mere og mere voldsom i sit forsøg på at korrigerer fejlen. Dette er nok min frygt, og derfor jeg ikke rigtig bruger det.

hjælp-mig piv er også ok her, men piveskrig bruger hun kun ude i den virkelige verden, og det er altså lidt pinligt, folk tror jo at jeg slår hende

Ja, det er lidt sjovt at høre Sidste gang vi var hos dyrlægen, der begyndte dyrlægens egen hund at lave lidt larm nede bag i bygningen, så sygeplejesken ville lige gå ned at se hvad den lavede, og Luna ville gerne med. Men da jeg selvfølgelig ikke kunne lade Luna gå med, så blev Luna dybt frustreret og hun skreg Det var så sygeplejesken vendte tilbage og spurgte om der var sket noget med hende og hvad der var galt, og jeg måtte bare svare, nej, der skete ingenting hun blev bare frustreret

Det kan du godt have ret i, hun så ihvertfald meget skuffet ud, da det gik op for hende at hun alligevel ikke fik kagen

Det er trættende at sige nej hele tiden, men jeg har bare heller ikke lyst til at skælde hende ud hele tiden, så det er en lidt svær balancegang syntes jeg, i hvilke situationer skal man sætte trumf på, og hvilke er det nok at bruge et almindeligt nej? Jeg er jo ud af en autoritær opdragelse selv, og min evige frygt er, at hvis jeg først giver mig selv lov at skælde hende ud på den måde, så vil jeg grundet den succes jeg får med det, pludselig bruge det i tide og utide... Så jeg er lidt bange for at jeg kan finde på at misbruge det hvis jeg først åbner op for posen, hvis du forstår hvad jeg mener? Så hvis jeg skal forsøge den model, så er jeg nok nødt til at vælge 1-2 ting, hvor jeg mener at det er vigtigt nok, så jeg ikke kommer til at misbruge det. Det er grunden til at jeg inderst inde er lidt imod at "træne" på den måde, det giver jo succes, og vi er jo ligesom hunde, det vi får succes med, det vil vi gentage

Træning foregår jo ikke ved at man går direkte hen til den anden hund, man starter på en afstand hvor Viktor er tryg, og man går aldrig tættere på end at han stadig er tryg. Så hvis han laver udfald, så har man begået en fejl og er gået for hurtigt frem. Du behøver jo ikke at lære ham at elske dem, men at han kan ignorer dem (ligesom med de kastarerede hanhunde), ville jo også være en rigtig godt ting.

Luna er en meget udtryksfuld dame, når hun skal ud så piver hun, og ellers piver hun hvis hun er utilfreds med noget, og hvis hun bliver frustreret, så skriger hun Nogen gange når hun sidder og småpiver, så kan jeg ikke lade være med at pive igen. I dag havde jeg f.eks. spist halvdelen af et stykke lagkage, og Luna ville meget gerne have resten, så hun begyndte at pive lige så stille. Jeg svarede hende så ved at pive igen, så øgede hun styrken, og jeg efterligenede hende. Efterhånden steg voldsomheden og styrken af piveriet og hun blev meget ivrig, hun begyndte at logre og springe rundt i sofaen. Hvad er det der sker når jeg svarer på hendes piven, hvad er det egentlig jeg siger til hende Jeg skal prøve at filme det på et tidspunkt så I kan se det

Først og fremmest, så længe du har Victor i snor, og deres er løs, så kan de IKKE kræve ham aflivet :ae: En rigtig ærgelig oplevelse, som meget godt viser det med at folk tror at små hunde bare er helt ufarlige, og derfor kan de godt lade deres hund løbe lige op i snotten på dem. Jeg var blevet lige så rasende, og jeg havde nok råbt, bare vent til din hund en dag møder en sur papillion (ej jeg forstod godt hvad du mente) :blink: Hvis folk ikke kan kalde deres hund til sig, hvilket der desværre ikke er ret mange der kan, så skal de bare holde den i snor Kan du evt.træne Viktor op i at møde denne slags hunde, så du ikke skal gå og være på vagt hele tiden?

Jamen det er jo sådan jeg gør nu, og det virker også i situationen, men det er glemt næste gang hun får lyst til at gøre det samme igen. Som sagt, så reagerer hun fint på mit "nej" eller "ned", men hun husker det bare ikke til næste gang

Det var rent faktisk også min første tanke, hvor er vi altså kyniske

I har da godt nok fået meget sne, det er jo mere en svømmetur end det er en gåtur