Denne historie er nok ikke lige så positiv, som den er sjov :blink:
Vi har 2 sofaer i stuen, og Bo og jeg plejer at sidde i hver vores, så kan man brede sig og ingen sidder i vejen for fjernsynsskærmen. Luna plejer så at ligge opad mig og sover imens vi ser fjernsyn.
I går valgte Bo så at sætte sig ved siden af mig, i min og Luna's sofa. Det resulterede i at Luna stod 3 meter fra sofaen, og bare stirrede intenst på os, hvor skulle hun så være
Jeg kaldte hende over og klappede oven på dynen som jeg havde på, men så begyndte hun bare at pive, "jeg kan jo ikke være der, far har taget min plads, hvor skal jeg være..."
Så Luna kunne slet ikke finde ud af det der med at vi havde skiftet plads og hendes far havde sat sig på hendes yndlingsplads, hun lagde sig slet ikke ned hele aftenen, men stod bare og gloede på os, og først da vi gik i seng indtog hun sin vante plads i sengen og faldt til ro :ae:
Så man skal altså ikke sådan komme og lave om på rutinerne her i huset, det passer absolut ikke damen