Hop til indhold

Lonny

Members
  • Antal indlæg

    19.529
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af Lonny

  1. Så er jeg kommet hjem fra arbejde, og han satte sig op for at sige goddag og blive gennemnusset, men ud og tisse ville han søreme ikke, men der lå også en stor sø på gulvet, så det kan være at det ikke er så længe siden han sidst har tisset. Han fik en halv dåse diætfoder og så lagde han sig ellers bare til at sove igen. Så jeg har givet ham et tæppe over sig, og nu ligger han i dyb søvn og ænser ikke engang storvejret. Jeg tror jeg ringer til dyrlægen og spørger hvor lang tid han skal være på diætfoder før vi kan forvente at se en bedring.
  2. Nu vil jeg ikke blande mig i jeres diskution, men i forbindelse med at der blev nævnt isolering som kom jeg til at tænke på denne rigtig gode bog: Scaredy Dog! Understanding and Rehabilitating Your Reactive Dog Den foreslår 14 dages isolering, for at få stress hormonerne helt ud af kroppen, og derefter kommer den med forslag til hvordan man arbejder med sin hund. Bogen er efter min mening rigtig god, og jeg kan helt klart anbefale den :5up:
  3. Jeg sidder også og overvejer at insisterer på at så må Baldur være hans fulde ansvar, og alle opgaver vedr. Baldur være hans, så han måske på denne måde indser hvor skidt Baldur egentlig har det. Det er jo ikke fordi at Bo slet ikke tager sig af Baldur, Bo's opgaver er bare at nusse med ham, alle de andre opgaver er mine, og det er jo ligesom lidt mere under gåturerne, fodring og træning at man ser hvor galt det egentlig står til. Den Baldur Bo ser nu er jo ikke så forskellig fra den Baldur han plejer at se, idet at jeg jo plejer at have krudtet hundene af inden han kommer hjem... Men han kan dog se at Baldur ikke orker at rejse sig for at sige hej når han kommer hjem, og han bemærker forhåbentligt at Baldur bliver håndfodret imens han ligger ned i sofaen, fordi han ikke orker at stå op og spise sin mad Men jeg tror (håber) bare at Bo har brug for mere tid end jeg har, lige nu føler han jo bare at jeg er total følelseskold fordi jeg taler om at aflive Baldur, men forhåbentlig indser han hvorfor i løbet af de næste par dage.
  4. Tro mig, det er med i mine tanker, og er nok også en af årsagerne til at jeg helst vil lade ham få fred. Allerede nu er de sidste 5 minutter hjem i bilen rædselsfulde, hvordan har han det, er der gået noget galt imens jeg har været væk, kunne han være død når jeg træder ind af døren, eller endnu mere syg osv. Jeg tror ikke at jeg kan holde til det i længden... Men mit problem er, at selv om jeg efterhånden er rimelig afklaret, så er Bo det desværre ikke. Og det er lidt svært at presse sådan en beslutning ned over hovedet på ham, selvom grunden til at Bo ikke er lige så afklaret jo egentlig er, at det ikke er ham der i dagligdagen tager sig af Baldur og dermed kender ham bedst. Bo vil jo heller ikke ende med at være den der skal tage sig af Baldur imens han er syg, men derfor kan jeg jo alligevel ikke bare vride hånden om på ryggen af ham. Jeg håber lidt at Baldurs fremskredne utilpashed i denne periode samt svaret på biopsien, vil hjælpe Bo med at tage den beslutning jeg dybest set mener er den rigtige, nemlig at give Baldur fred.
  5. Nu må vi se hvordan det går, ellers kan det da godt være at jeg tager dig på ordet og lader Cujo få damebesøg. Han har spist et par dåser diætfoder, én i går og én her til morgen, tørfoderet vil han overhovedet ikke røre ved... Men har lige givet katten et møgfald for at nærme sig dåsefoderet, så det falder åbenbart i rimelig god jord :blink: Han skal spise 3 dåser om dagen og have en kvalmestillende pille hver dag, så det er sgu godt nok dyr kost, sådan én kvalmestillende koster knapt 100 kroner og dåserne koster 20 kroner pr. stk. Så hvis der er nogen der ved hvor man kan købe et større parti Hills K/D dåsemad til lidt billigere penge, så sig lige til. Han virker lidt mere glad, vi får et par vift med halen, og nu orker han at sætte sig op i sofaen når vi kommer hjem, hvor han tidligere ikke engang gad rejse sig. Dog tror jeg at han har fået feber, han virker varm, men jeg nænner ikke at forsøge at tage hans temperatur, der er jo alligevel ikke noget vi kan gøre ved det Men hans dag går med at drikke vand, gå ud og tisse, for derefter at gå ind og sove igen. Han vil meget gerne nusses, og det bliver han selvfølgelig :ae: Jeg er spændt på at se om han får det bedre de næste par dage, for det her er godt nok ikke noget liv for en hund (eller menneske for den sags skyld).
  6. Hans nyrer er ødelagte ligegyldig hvad, men de symptomer de ødelagte nyrer giver, dem kan man måske fjerne, men du kan aldrig få en ødelagt nyre til at blive rask igen. Du kan fjerne symptomerne, og nedsætte hastigheden hvormed den bliver ødelagt, men din hund vil stadig dø før tid, men spørgsmålet er jo hvor god vil denne forlængede levetid være for hunden, og det er det vi har så svært ved at svare på. Og spørgsmålet er også, hvor lang er forlænget levetid, taler vi om et halvt år, 1 år, 2 år, 3 år... Så det vi mangler svar på er, hvor god vil hans livskvalitet være ved en evt. livsforlængende behandling, og hvor lang tid forlænger vi hans liv med
  7. Han lyder også som om han er begyndt at overveje at det kan gå den vej, men hvis jeg på nogen måde giver ham ret i det, så går han direkte i forsvarsposition, og kan slet ikke se at det er nødvendigt... Jeg tror bare at det er hans måde at håndtere (eller ikke håndtere) sorgen på, han har brug for at lade sin vrede over denne uretfærdighed gå ud over nogen, og det bliver så mig fordi jeg prikker til de ømme punkter.
  8. Det kan det godt. Hvis vi nu siger at hjerte/lungeormen har gjort skade på hans nyrer, så kan skadere på nyrerne godt gøre at knoglerne begynder at blive skøre og smuldre. Men hvis det er kræft, så har det nok ikke noget med hjerteormen at gøre, til gengæld ved vi jo alle hvor stor skade kræft kan forårsage i kroppen.
  9. Lonny

    Jagt

    Det er i hvert fald ikke sådan min nabo går på jagt. Før han går ud, så har han allerede besluttet hvilken buk han gerne vil nedlægge, og så går han ellers rundt og leder efter den, og selvom der går andre lige forbi ham, som han ville have let ved at ramme, så gør han det ikke, for det var ikke den buk han havde udset sig. Han kan dog godt sidde i et tårn og spejde efter den, men som sagt så skyder han ikke bare dem der går forbi, han går kun efter lige netop den han har udset sig. Hvordan andre gør, det ved jeg ikke
  10. Lige nu har jeg også besluttet bare at forsøge at få ham til at få det bedre, Luna er på pension, og han kan få min fulde opmærksomhed. Så må vi tage resten når svaret på prøven kommer, men lige nu kan vi vist ikke overkomme at spekulerer mere... Så vil jeg bare håbe at svaret på prøven giver et klart nok svar, til at vi ved hvad vi skal gøre.
  11. Jeg forstår godt hvad du mener, men du må også forstå at det er en svær beslutning når lægen samtidig stiller os i udsigt at de måske kan, om ikke gøre ham rask, så gøre ham symptomfri... Det ville nemlig være meget nemmere, som det er nu, vil vi altid være i tvivl om vi nu gør det rigtige...
  12. Jeg har tænkt og tudet over jeres indlæg, men jeg er nu rimelig afklaret med hvad jeg ønsker for Baldur, problemet er så, at min mand desværre ikke er lige så afklaret... Personlig mener jeg at Baldur har haft et alt for svært liv, og dette liv har budt ham meget mere end han fortjener Lige nu ligger Baldur her i sofaen, han har det rigtig skidt, han har kvalme, han fryser og han ønsker kun at sove. Jeg syntes han har fortjent et bedre liv. Men nu må vi se hvad biopsien siger, og håber at den bakker op om at gøre det jeg mener er det rigtige, for som dyrlægen også siger, dette er jo kun en stakket frist, hans nyrer er voldsomt ødelagt
  13. Jeg syntes også at det er helt vildt, det er på 3 uger vi er gået fra at have en hund der elskede skovture, til en hund der nærmest ligger og dør på vores sofa
  14. Og jeg har nu talt med den dyrlæge der behandler ham, fordi jeg troede at dette måske var bivirkninger fra bedøvelse han fik i går, men det siger dyrlægen nej til, det de bruger går ud af kroppen samme dag. Så det at Baldur ryster, kun vil sove, og har svært ved at komme op i sofaen, det skyldes at nyrerne stille og roligt forgifter hans krop Vi får nu noget kvalmestillende, så vi har en større chance for at lokke ham til at spise det foder der er en del af hans nyre diæt. Den eneste chance vi har for at han får det bedre er, at få ham til at spise dette foder og intet andet. Dyrlægen var også så ærlig at sige at prognosen ikke var god, men at han selvfølgelig ville afvente svar på biopsien, men han var glad for at jeg vidste så meget om sygdommen, at jeg ikke gik og gjorde mig for mange forhåbninger
  15. Baldur har det også rigtig skidt i dag, da jeg kom hjem luntede han lige ned fra sofaen, hen og sige hej, ud og tisse, og hen og sove igen :ae: Så vi har besluttet at Luna skal på ferie de næste par dage, så vi har fundet en rigtig god pension som vil tage hende indtil på fredag. På denne måde kan Baldur få lidt fred og ro, og Luna kan komme ud og få løbet noget krudt af.
  16. Baldur tør ikke engang lade mig fjerne det plaster han har på efter at have været hos dyrlægen igår, så jeg tror ikke at lokationen vil gøre nogen forskel, desværre. Til gengæld tror jeg at hvis han får det fysisk bedre, så ville det kunne gøre en forskel, jeg tror at hans problem lige nu er, at det gør ondt alle steder på hans krop, og han derfor ikke kan tåle at blive rørt på den måde Han er blevet så bange for at blive håndteret, at på trods af at han var træt og rigtig dårlig igår, så flygtede han da jeg kom med hans vandskål, fordi at han troede at nu havde jeg endnu en gang tænkt mig at udsætte ham for noget han ikke kan lide :ae:
  17. Nej, han blev scannet, så billederne skulle ikke snyde. Og både dyrlægen på Karlslunde, og vores egen dyrlæge har kigget på dem, og er enstemmigt nået frem til samme resultat, så jeg tror ikke at der er så meget tvivl om billederne, desværre. Jeg tror desværre ikke at Luna gør så meget godt for Baldur i øjeblikket, og han gør heller ikke noget godt for hende, hun vil ham jo så gerne, og han gider hende ikke. Så derfor går jeg også kraftigt og overvejer at sende hende i pension de næste par dage, så han kan få vores fulde opmærksomhed, og Luna slipper for at vi hele tiden beder hende gå væk fra Baldur.
  18. Jamen det må vi jo ikke en gang, han må kun få diæt foder
  19. Det vil vi forsøge på, men han er jo rigtig skidt tilpas i øjeblikket, og vil bare helst ligge og putte, så vi kan ikke engang bare lave hans yndlingsting med ham Men jeg overvejer lidt at sende Luna i pension, så han på denne måde kan få vores fulde opmærksomhed nu imens han har det så skidt. Og ja, kræft ville være den "lette" løsning, da vi på denne måde helt ville blive frataget ansvaret, men det er nu alligevel svært at tænke sådan, i og med at det jo udelukker alt håb... Men lige nu har jeg mest lyst til at give ham fred, jeg kan slet ikke komme mig over hvor skidt han rent faktisk har det og har haft det. Alt det vi har troet var adfærdsproblemer, har rent faktisk været en hund der var ekstremt syg At tænke sig at han har haft, hjerte/lungeorm, defekte nyrer, en voldsom infektion og ondt i ryggen, på én og samme tid, så kan det jo kun undre at han ikke for længe siden har bidt en eller anden... Så rent faktisk har jeg ikke haft en hund med adfærdsproblemer, men derimod en ekstremt mentalt stærk hund...
  20. Tak for alle jeres svar, det giver mig noget at tænke over :5up: Men som jeg skriver i den anden tråd, så kan det være at denne beslutning bliver taget helt ud af mine hænder. Dyrlægen frygter at det kan være kræft, og hvis det er kræft, så har det allerede bredt sig til begge nyrer, og der er ikke anden udvej en aflivning med det samme Så nu afventer vi svar på biopsien, da den som sagt kan ende med at tage beslutningen for os.
  21. Jeg har nu talt med Baldurs egen dyrlæge, og hun siger at hvis det er infektiøst, så kan vi måske behandle, men hvis det er kræft, så er der kun én vej, da det er begge nyrer der er noget galt med... Problemer er bare, at lige gyldig hvad han fejler, så vil det tage 3-4 uger at stabiliserer nyrerne, og i denne tid må han ikke få smertebehandling Men ellers ville hun ikke sige noget før hun har fået svar på prøven.
  22. Denne her sang bliver bare ved at rumstere i mit hoved i dag (fødselsdag): It's my party and I'll cry if I want to Cry if I want to, cry if I want to You would cry too if it happened to you
  23. Det er bestemt en af de tanker vi har gjort os.
  24. Jeg har nu talt med dyrlægen, og han kan ikke sige hvad Baldur fejler, han ved det først når han får svar på biopsien. Nyren er forstørret og ujævn i formen, der er en unormal tæthed i hele nyren, dette kan tyde på enten en betændelse tilstand som har ødelagt vævet i nyren, eller det kan tyde på kræft. Grundet hans dårlige nyre, så vil dyrlægen ikke give ham smertestillende før han ved hvad han fejler. Så før vi får besked på fredag eller mandag, så kan vi ikke smertebehandle ham Jeg vil ikke tage nogen beslutning før vi har fået svar på biopsien, men det tegner ikke godt...
×
×
  • Tilføj...