Lonny

Tak :5up: Og ja, i starten når man ikke har prøvet at have hund særlig længe, så har man jo ikke ret mange andre muligheder end at stole på det "eksperterne" skriver. Det er først langt senere at man får erfaring nok til at stole på sin egen dømmekraft.

Eller også skulle jeg lære at tænke lidt selv :blink:

De er nemlig forskellige, hvilket jeg ikke lige forstod i starten, så i et halvt år forsøgte jeg med ignorering, for det stod jo i mine bøger at det skulle virke Hvis ikke adfærden trappes ned rimeligt hurtigt, så har du på trods af hvad du tror, ikke fjernet det der belønner hunden. Det ville jeg ønske jeg havde tænkt over noget før Så jeg tænkte at jeg hellere måtte skåne andre for at begå den samme fejl :blink:

For Baldur virkede ignorering ikke, han fik rigelig belønning af at få muligheden for at hoppe op ad mig, også bagfra... Men det virkede at vende ryggen til ham og gå min vej hen og lave noget helt andet som ikke involverede ham, men for at bryde hans mønster var jeg nødt til at bevæge mig ud af situationen, hvis jeg blev stående så formåede han ikke at stoppe.

Nemlig

Jeg ville ikke have turde risikerer det, hun er stadig så ung at hun endnu ikke er 100% sikker i sine meninger, så hun kan sagtens blive smittet af en ældre hund der fortæller hende hvor farligt det er.

Hvis opdrætter havde en god forklaring på hvorfor det ikke skulle være den jeg ønskede, så ville jeg lytte, og jeg ville højst sandsynlig være enig. Jeg er flyv fløjtende ligeglad med hvordan min hund ser ud, jeg er alene interesseret i temperament, og her ville opdrætter højst sandsynlig kunne forklare hvorfor de mente noget andet end mig. Og hvis jeg ikke var enig, så ville jeg fortælle hvorfor, og igen ville vi indgå i en dialog. I mit valg af hvalp, fik jeg også hjælp fra en anden opdrætter som havde været ude og se hvalpene, så min beslutning blev taget udfra hvad nogle erfarne mennesker kunne fortælle mig, og hvad jeg selv kunne observerer. Så jeg er absolut ikke uimodtagelig for gode råd og forslag, jeg vil bare have retten til at være enig eller uenig

Pointen var at vi indgik i en dialog, og sammen fandt ud af hvilken hvalp der var bedst. Og jeg må indrømme at uden denne dialog, så skulle jeg ikke have en hvalp fra den opdrætter, jeg vil altså gerne være medbestemmende om hvilken hund jeg skal tilbringe de næste 12-14 år sammen med.

Jeg sagde jo netop at vi talte med opdrætter og hørte hvordan han beskrev hvalpene, og så fortalte vi hvad vi ønskede hos en hvalp, og sammen tog vi så en beslutning om hvilken hvalp der var bedst for os.

Hvor sent får han aftensmad? Nogle hunde kan ikke tåle at gå i seng på tom mave, og det gør at de kaster op i løbet af natten, og i dit tilfælde, måske om morgenen.

Æv,æv Jeg krydser fingre for at det bare er en mavevirus

Vil det sige at du ikke vil indgå i en debat, hvis køber nu også selv har undersøgt tingene godt og grundigt, og er helt klar over hvad de ønsker hos denne hvalp (ikke udseende, men karakter)?

Ved Baldur bestemte opdrætter, men da vi skulle have Luna der havde vi læst meget mere om emnet, især fordi at det jo var vigtigt at finde en hvalp der ville falde godt i hak med Baldur. Vi snakkede meget med opdrætter, vi fortalte ham hvilken type vi var interesserede i og han fortalte om hvordan de opførte sig til dagligt. Vi var nede og besøge hvalpene hver eneste weekend efter de var blevet 3 (eller var det 4) uger, og vi kiggede mere efter hvordan de opførte sig end hvordan de så ud. Da de var 7 uger, tog vi derned med et pivedyr. Vi tog hver hvalp med uden for opdrætterens grund (bare over på den anden side af vejen) for at se hvordan de var uden deres flok, idet at BlackGSD var så sød at fortælle at der kunne være stor forskel på hvordan hvalp reagerede når den var sammen med flokken og når den var alene. Vi tog pivedyret frem og pev lidt med hende, for at se hvordan hun ville reagerer på noget nyt og potentielt farligt. Vi gav pivedyret til hende for at se om hun havde mod og frækhed nok til at lege med det efter at det havde sagt underlige lyde og bevæget sig mærkeligt. Vi larmede lidt med vores bilnøgler for at se hvordan hun reagerede på det, og om hun var villig til at komme hen og undersøge larmen, når nu hendes flok ikke var der. Som du kan høre, så var det meget vigtigt for os at vi fik en selvstændig hvalp der ikke så let lod sig skræmme, måske har du nogle andre kriterier, men så vil jeg anbefale at du tester disse. En hunds udseende skal man skam nok altid forelske sig i når man først har lært den at kende, men frygt eller usikkerhed kan være et fandens arbejde at træne væk igen. Held og lykke med valget

Så må du fortælle ham at hanhunde med skrammer ikke er nær så pæne som tæver uden :blink:

Skønt billede Hun ser da godt nok ud til at være faldet rigtig godt til, hvor er det dejligt at se

Jeg havde valgt en tæve, hvorfor sætte sig selv op til en evt. fiasko? Man kan da lige så godt vælge det der giver størst mulighed for succes. Hvorfor vil han absolut have en hanhund og ikke en tæve?

Du tilrettelægger træningen, så der er størst mulig chance for at hun tilbyder det du gerne vil have. Hvis du f.eks. gerne vil lære hende at hviske, så finder du ud af på hvilke tidspunkter og i hvilke situationer hun plejer at gøre noget der minder om. Du sætter så situationen op så der er størst chance for at hun tilbyder det du mener er det første delmål. Nu har jeg ikke den fjerneste idé om hvad det betyder at hunden hvisker Men hvis jeg f.eks. ville lære Luna at bakke, så ville jeg lære hende det et sted hvor jeg havde vægge (eller andre former for sider) på begge sider, således at hun blev "tvunget" til at bakke lige, og jeg ville samtidig også minimerer hendes muligheder for at gøre meget andet end at bakke. Når hun så havde forstået det i denne opsatte situation, så ville jeg forsøge at fjerne hjælpemidlerne (væggene). Giver det mening?

Ok, det lød bare som om det stadig var et problem for jer, men jeg er da glad for at høre at det har løst sig

Du har ret, og netop det markerede er en af de væsentligeste årsager til at det ikke var en forkert beslutning (husk det, Lonny), Baldur var så bange for dyrlæger og skulle iføres mundkurv og tvangsholdes hver gang, og ved nyresygdommen ville han det første lange stykke tid skulle til dyrlæge én gang om ugen. Og når det så var overstået, så skulle han ind og opereres. Og stadig skulle han resten af sit liv til jævlige tjek for nyrerne. Ovenstående ville have været så synd for en hund som Baldur, og vi ville til sidst have mistet hans tillid helt og aldeles Tak fordi du lige mindede mig om det :5up: Og jeg tror slet ikke at Luna har bemærket at Baldur er væk, for så meget opmærksomhed har hun da godt nok aldrig før fået i sit liv, vi har jo et enormt behov for at kramme og nusse, og for at få tankerne væk så træner og leger vi. Og hun bliver ikke længere irettesat hele tiden, hun får ikke længere hele tiden besked på at holde sig i ro, og blive væk fra Baldur (som hun så gerne ville hen til). Så ikke kun for Baldur var det en god beslutning, men især også for Luna, så hun kan få lov til at være den hvalp hun er, og ikke bare hele tiden få besked på at holde sig i ro og i det hele taget bare lade som om hun ikke var der... Så tak for denne lille opsang, den trængte jeg til :5up:

Jeg er glad for at høre at det er ganske normalt at have disse tanker, og ikke et tegn på at man rent faktisk har handlet forkert.

Der er bare stor forskel på de 2 problemer du nævner, det ene går kun ud over dig selv, og jeg er stort set ligeglad med hvordan du vælger at håndtere det. Men det andet problem kan både gå ud over en fremmed hund, et fremmed menneske og din egen hund... Så i mine øjne er der stor forskel på hvilke fejl man kan lære at leve med, og hvilke der bare ikke er ok!

Tak til jer alle, jeg har virkelig brug for at høre at jeg gjorde det rigtige. Det er nok meget naturligt at begynde at tvivle efter at man har taget et uigenkaldeligt valg, der vil nok altid komme tanker som, hvad nu hvis... Men at det er meget naturligt, gør det desværre ikke lettere at kæmpe med tvivlen.

Hundene er jo ikke perfekte, man vælger bare at lade være med at sætte dem i en situation hvor de kan fejle...

Jeg syntes det er svært det her... Da jeg tog beslutningen om at Baldur skulle aflives, der var jeg sikker i min sag. Men når jeg så sidder her og tænker på alle vores gode stunder, så begynder tvivlen at komme krybende, kunne jeg have gjort mere, kunne han måske have været blevet rask, og hvis han var blevet rask, ville alle hans adfærdsproblemer så være forsvundet sammen med sygdommen. Burde han have haft en chance... Med min fornuft ved jeg godt at det var det rigtige, men med mine følelser er jeg i tvivl, og ind i mellem føler jeg mig også enormt egoistisk over ikke at have give ham en chance mere

Ingen af mine hunde har nogensinde valgt at gå direkte til angreb, de har altid advaret og udvist alle de rigtige signaler, og ingen af mine hunde er nogensinde endt med at gå til angreb, da jeg udemærket kender mine hundes signaler, og sørger for at få dem fjernet fra situationen. Men at få dem fjernet kan blive mere eller mindre besværliggjort at ejeren til den anden hund, og om ejeren overhovedet er tilstede når deres løse hund vælger at kontakte min som er i snor... Min gamle schæfer kunne som sagt slet ikke med andre hanhunde. Baldur var selektiv i forhold til hvem han ville hilse på, og hvis dette ikke blev respekteret, så følte han sig i sin gode ret til at tale med store bogstaver, og det er vel egentlig meget naturligt? Luna er stadig hvalp, men hun er bestemt også selektiv. Både Baldur og Luna's første valg har altid været at vende om og gå sin vej, men når dette bliver forhindret af den løse hund der insisterer på at følge med samtidig med at den har snuden godt begravet oppe i din hunds røv, hvad gør man så?