Lonny

Jeg aner det ikke, men min første tanke er, tværtimod, så vil hormonerne forværre de allerede eksisterende problemer

Jeg var rent faktisk begyndt at tage til en mindre by 2-3 gange om ugen, for at træne Baldur i det, og vi havde gjort rimligt gode fremskridt. Men så kom der al den her fokus på kamphunde, og da jeg ikke har lyst til at stå og blive skældt ud for at træne min hund, så droppede jeg det igen. Jeg burde selvfølgelig bare ignorerer de folk der mener det er ok at svine mig til, men det er jeg som mennesker bare ikke særlig god til, og dette vil Baldur så også kunne mærke. Så derfor droppede vi det igen.

Det er jo problemet ved at bo så langt ude som vi gør, der kommer helt automatisk til at mangle noget miljøtræning, medmindre man tager ind til byen et par gange om ugen. Jeg har præsteret at gå en tur på 10 km en søndag formiddag, det tog 3 timer, hvor halvdelen af turen var på asfalterede veje, og vi mødte én cyklist på hele turen, det var alt

Det er ikke et problem når det kun er ham, da jeg så sagtens kan holde ham. Problemet er når de er 2, ikke fordi at jeg ikke kan holde dem, men fordi jeg frygter at de kan få viklet mig ind i snorerne, så jeg falder og dermed ikke kan holde dem... Så derfor har jeg som sagt foreløbigt valgt at når vi går de steder hvor vi risikerer at møde nogen, så går vi der kun når både jeg og min mand er med, så vi har hver sin hund at holde styr på

Jeg går også altid i en bue uden om, om ikke andet for ikke at skræmme dem vi møder alt for meget Og så belønner jeg god opførsel med godbidder, og det er da også gået ok indtil nu. Men grunden til at jeg begynder at overveje træning er, at det jo straks er lidt mere kompliceret hvis der er 2 hunde der opfører sig sådan på samme tid. Jeg syntes det er enormt pinligt at stå der, fuldstændig viklet ind i hundesnor, og med en hund der trækker og en anden der hyler Indtil nu er min løsning så bare at jeg ikke går ture med dem hvor vi risikerer at møde nogen, og så tager jeg manden med ud og gå et par gange om ugen der hvor vi risikerer at møde nogen, så vi har hver vores hund når det endelig sker. Men nu begynder trænings sæsonen igen om en lille måneds tid, så vil det forhåbentlig blive bedre, idet at de så kommer til at møde både flere mennesker og hunde. Luna vil jo rimeligt hurtigt lære igen at forholde sig roligt fordi der er andre hunde og mennesker, da hun jo kun har haft en pause i en måned. Det er straks værre med Baldur, da han jo rent faktisk ikke engang har været i stand til at abstrahere fra andre hunde og mennesker når vi er til træning. Men dette bliver jo meget bedre nu når hvor han er blevet rask :5up:

Eftersom det højst sker 2 gange om måneden, så er det jo ikke et kæmpe problem, så havde jeg jo nok også gjort noget ved det for længe siden :blink:

Vi bor jo laaaaangt ude på landet, så når vi går tur, så møder vi vel nogen 2 gange på en måned, det være sig hund eller mennesker... Så Baldur går selvfølgelig helt i spåner når vi møder nogen, han vil så gerne hen og hilse, så han starter med at gå helt i stå og nægte at gå videre, og når de så er inden for et par meters afstand, så begynder han at trække. Og jeg kan jo godt forstå han gør det, det sker jo så sjældent, så det er jo rigtig spændende når det så sker. Jeg har overvejet at træne det med ham, og få nogle figuranter til at træne sammen med mig, men vil det have nogen som helst virkning, eftersom at når træningen er færdig, så møder vi jo igen kun nogen 2 gange om måneden? Og nej, jeg har ikke lyst til at vi et par gange om ugen skal til at gå inde i byen når vi går tur, bare for at han jævnligt skal møde nogen, så det er ikke en vedligeholdelses mulighed. Så skal jeg bare erkende, at sådan vil det altså være de 2 gange om måneden hvor vi møder nogen, eller vil det være muligt at træne væk, også selvom det ikke bliver vedligeholdt?

Tillykke med den store dreng Nu er han jo snart helt voksen (ifølge ham selv), og alt det sjove begynder :blink:

Gravhund - Små hidsige bæster der bider alt og alle Malinois - Ikke for almindelige mennesker, meget aggressiv og kræver ufattelig meget træning og aktivering for ikke at blive tosset i hovedet

Det er også sådan jeg har det. Når jeg står med min egen hund, så er der alt for mange ting jeg skal gøre på én gang, og jeg ender derfor ofte med at reagerer her og nu, uden at tænke så forfærdeligt meget over det. Men jeg er som person bare ikke sådan en der planlægger særlig meget, og det smitter helt klart også af på min træning. Jeg er mere sådan en der tager tingene som de kommer, og det kan være en rigtig god ting, bare ikke så meget når man skal opnå et bestemt mål :blink:

De behøver jeg ikke at spørge om herhjemme :blink: Hvem bestemmer hvornår der skal spises, leges og kæles... Hvis du tror det er mig, så må jeg nok indrømme at du tager fejl

I naturen uddeles sovepladser vel efter "først til mølle princippet" samt hvem der er mest smart til at få de andre lokket væk fra hvor de gerne vil sove, og så er der vist ingen tvivl om hvem der kommer til at sove hjemme på gulvet hos os... Og jeg kan ikke en gang bare sige "jamen, jeg er stærkest" :blink:

Jeg ved det godt Men jeg tror at du har ret i, at det er en god idé at starte med en anden hund end ens egen, så man ikke har følelser i klemme når man skal til at lave denne objektive vurdering. Og så først derefter forsøge at overfører denne erfaring til ens egen hund, og når man forsøger med ens egen hund, så skal man nok ikke starte ud med et stort problem, men prøve at vælge noget man tror der er forholdsvist nemt at løse. Så kan man jo altid arbejde sig videre op derfra.

Det var også derfor jeg forsøgte at komme bort fra det med at efterlade den i en stress situation, der var nemlig ikke det jeg mente med mit oprindelige indlæg. Derimod mente jeg at hunden ikke kun lærte af det der skete, men også af intervallerne af træning. Vi mennesker har det jo nok med at arbejde i rytme, og f.eks. er der nogen der tror at de har lært hunden værdien af en klikker, ved at stå og klikke 50 gange og give en godbid hver gang. Men hvis du klikker med 2 sekunders mellemrum hver gang, så lærer hunden kun at den får godbidder hvert andet sekund, den forbinder det højst sandsynlig ikke med klikkeren

Det er altså heller ikke helt let at blive observant. Det kræver, at man arbejder på en helt anden måde en man er vant til, og det kræver meget mere planlægning. For at være observant, så kræver det en del mere forarbejde, hvor man sætter sig ned og finder ud af hvad man skal kigge efter, hvad man forventer, hvordan man skal reagerer hvis der sker det man forventer, og især hvordan man skal reagerer hvis der ikke sker det man forventer. Dette kræver meget mere planlægning, og gennemtænkning af hvad det egentlig er man vil med denne træningssituation. Og jeg skal da være ærlig at indrømme at jeg er en af dem der i træningssituationer (almindelig træning, ikke problemadfærd) ikke er særlig god til at planlægge. Jeg tager da for det meste en håndfuld godbidder og går ud i haven uden at have den helt store plan klar. Men mine resultater bliver jo så også derefter...

Ja, det var kun mig der var lidt smådum der, det tog mig lige lidt tid at regne ud hvad der foregik

Ja for det første så når den ikke at fordøje det den oplevede, og er dermed heller ikke klar til næste oplevelse. Men som jeg også forstod princippet, så lærer hunden at der med 2 sekunders interval vil komme en ind ad døren, og dette lære den så at forholde sig til. Men den vil stadig reagerer med angst når du så vender tilbage 4 timer senere, da den ikke var forberedt på dette. Så den lærer intervallerne at kende, og dette er en stor del af det den lærer af situationen. Så hvis ikke det er meningen at den skal lære at noget sker med 2 minutters intervaller, så er man nødt til at gøre tiden i mellem øvelserne længere, og tidspunkterne skal også være mere uforudsigelige, så den lærer at generalisere, og ikke bare siger, nå ja, det sker hvert andet minut i 10 minutter, og så er det heldigvis overstået... Tror du at grunden til at vi gør det er at, det er lettere at finde på disse "undskyldninger" end at forholde sig til problemet? Jeg tror ikke altid at dette er grunden, jeg tror, at vi som mennesker er opdraget til at udvise empati, altså at sætte sig ind i de bagvedliggende grunde for hvorfor andre individer reagerer som de gør. Og dette er så stor en del af os, at vi har meget svært ved at slippe det, også selvom det ikke er brugtbart i situationen. Vi har simpelthen et behov for at forstå hvorfor, også selvom vi slet ikke kan være sikre på, at det "hvorfor" vi finder frem til er rigtigt. Vi har brug for at sætte ting ind i kasser, så vi kan forstå dem, og derfor forsøger vi at sætte et label på før vi forsøger at løse problemet. Jeg tror også at simpel logik ville kunne løse rigtig mange problemer, men som nævnt længere oppe, så tror jeg at det er ubevidst at folk gør det så svært for sig selv. Logik virker nogen gange følelseskoldt, og derfor har folk brug for at vide "hvorfor". Når man på den måde skal sætte sig ned og kigge ene og alene logisk, så tror jeg at nogen folk føler, at de gør deres hund til en ting, og de vil jo så gerne gøre den til et menneske...

Ja, det kan man godt sige

Rent faktisk forsatte de lidt med at skiftes til at lave ballade, indtil det langt om længe gik op for mig, at jeg måske skulle rykke fra hjørnet af sofaen til midten, så de begge kunne ligge op ad mig. Og så kom de begge og lagde sig, og idyllen var genoprettet Så problemet var bare, at jeg sad så kun én af dem kun putte ad gangen Så negativ opmærksomhed er igen bedre end ingen opmærksomhed :blink:

Jeg sidder og kæler med Baldur, men midt i det hele forstyrres idyllen af at Luna begynder at stå og kradse i sit bur, og det larmer helt vildt. Så jeg er nødt til at afbryde kæleriet, for at forhindre Luna i at splitte sit bur ad (hun er ikke inde i det). Baldur sidder lige og tænker lidt over det der med at hans nussetur stopper fordi den møgunge larmer, og efter at have tænkt over det i et halvt minuts tid, så begynder han at grave i sofahjørnet... Det virkede jo for Luna, og ja, ganske rigtig det virker også for Baldur, så nu er det igen ham der har opmærksomheden Det var så tydeligt at se, at han bare forsøgte at få min opmærksomhed tilbage, så snart jeg gik tilbage til ham, så holdt han op med at grave, og var igen klar til at nusse

Jeg har læst (og jeg kan selvfølgelig ikke huske hvor), at hvalpene gør lidt, og at de voksne kun gør det i en faresituation for at advare hvalpene. Så de kan godt, men gør det meget sjældent

Ja det gør, og jeg er også glad for at det snart er overstået

Hvor er de søde Tillykke med dem

Så tror jeg bare at jeg springer den travetur over :blink:

Hvor ligger Tversted