Lonny

Det tror jeg, at du har fuldstændig ret i. Jeg tror meget ofte at en adfærdsbehandler er ude for at det ejeren tror er problemet, slet ikke er det rigtige problem. Så jeg kan såmænd godt forstå dem, man skal bare ikke blive så kynisk i sin vurdering af sine medmennesker, at man aldrig hører efter... Men i dette tilfælde der tror jeg bare ikke at hun troede at det var så alvorligt som jeg gjorde det til, især fordi at jeg jo er lidt af en pylremås :blink: Jeg forstår ikke helt ovenstående citat, hvad mener du med: Desuden, når jeg læser hvordan Baldur reagerer, kan jeg faktisk godt forstå at adfærdsbehandleren vælger at gå ud fra sin egen vurdering.

Nu lavede jeg ikke indlægget for at lægge adfærdsbehandlerens metoder ud til spot og spe. Jeg mener stadig, at vi begge lavede en fejl og jeg har som sagt stadig tiltro til hende. Mit spørgsmål gik mere på om I ville have handlet som jeg gjorde, er det ok at en hund også reagerer uhensigtsmæssigt på denne måde? I mine citater kan vi jo se, at når vi mennesker gør det, så er det ok, fordi vi er jo nu engang kun mennesker. Er det også ok når en hund nu en gang kun er en hund? Jeg skal ærligt indrømme at lige da han gjorde det, der syntes jeg bestemt ikke at det var ok. Og det tog mig da lige en dags tid at nå frem til, at det han havde gjort hverken var værre eller bedre, end når jeg overreagerer over for ham. Jeg havde nok ikke skulle have brugt lige så lang tid hvis han havde markeret i min arm, men nu valgte han altså mit ansigt og det føltes en lille smule mere skræmmende :blink: Grunden til mit spørgsmål er, at jeg har set mange tråde (måske mest på HG), hvor folk straks ville have anbefalet aflivning eller adfærdsterapeut hvis nogen har været ude for det samme. Så jeg ville bare høre om jeg er den eneste der syntes at det også er ok at "en hund også kun er en hund"? Hvad ville I have gjort hvis det var jeres hund, altså ud over at lade være med at sætte ham i den situation :blink:

ps. Jeg har stadig tiltro til denne adfærdsbehandler, vi begik bare en fejl!

Jeg tror lidt, at det måske kommer sig af, at det endnu ikke rigtig er lykkedes mig at få folk (og adfærdsbehandlere) til at tro mig, når jeg siger han er sky overfor mennesker. De oplever ham jo altid på en træningsplads, og er sikre på at det er de andre hunde der får ham til at reagere som han gør. Men jeg ved at det ikke er hundene, men derimod de mennesker der holder fast i de andre hundes snor... Desværre skygger hans race baggrund nok lidt for hans virkelige problem. Amstaff'en er jo kendt for at elske alle mennesker og hade alle hunde. og når du så møder en ejer der siger at hendes hund er direkte modsat, så er det måske nogle gange svært at tro på det når ejeren fortæller det...? Så en del behandlere konkludere måske hvad der er galt alene ud fra hans race, i stedet for hvad jeg siger...? Men denne gang tror jeg at der var en adfærdsbehandler der indså at jeg havde ret :blink: Desværre på Baldur's bekostning

Sådan havde jeg slet ikke tænkt på det, men det har du egentlig ret i.... Og tak for din ros

Han er da godt nok god til den der, det tog ham da ikke mange sekunder at løse den :5up: Og hvad angår tålmodighed, så har han en styrke der er sjældent set :blink: Baldur var enten gået eller var begyndt at løse opgaven før hun var færdig med at fylde godbidder i

Det her endte i hvert fald med at ende modsat, jeg skal nu bruge en masse tid på at genvinde Baldur's tillid Til adfærdsbehandlerens forsvar skal det siges, at hun spurgte om hun måtte holde i Baldur's sele, så det er ene og alene mig der dummede mig, jeg kunne jo bare have sagt nej.... Nu var ingen af øvelserne så svære som du beskriver, det var at gå hen over et stykke plastik, det var at sætte poterne op på kanten af en balje og lignende. Og på intet tidspunkt blev han lokket eller presset, jeg gik bare derhen og ventede til at han selv følte at han havde overskud til det. Men du har ret i, at man skal være klar over hvilken risiko man løber, og det var jeg så ikke Hvis man ellers ikke kvajer sig ved at presse en sky hund, hvad er det så du mener, at der er galt med disse øvelser? Er det hvis man går for hurtigt frem, eller har du andre grunde til ikke at kunne lide dem? Kunne jeg få en pb med hvilken adfærdsbehandler du tror jeg taler om?

Det lyder helt sikkert som varmen. Når mine hunde har det så slemt, så tager jeg et viskestykke og dypper i koldt vand og vrider det let op, derefter lægger jeg det hen over ryggen på hundene. Det køler dem ned, og hvis din hund kan vænne sig til at have det over sig, så vil han helt sikkert sætte pris på det

Hans bidehæmninger virkede glimrende, jeg havde som sagt ikke en skramme og jeg var ikke engang rød, det var ren markering, og et "råb" om at nu stopper du altså! Og ja, jeg glemte fuldstændigt at tænke her, jeg burde have vidst at det var for grænseoverskridende for Baldur

Det går godt nok stærkt :5up: Husker du at lokke nogen til at komme og være publikum, samt at træne indendøre også, så han vænner sig til hvordan en faktisk konkurrence situation ser ud? Det ville jo være ærgeligt at han mister koncentrationen til konkurrencen, når han nu er så sej til træning

Han var alt for træt, og jeg burde have set det, istedet for liiige at skulle prøve én gang til Tak, jeg er rent faktisk også ret stolt over at jeg på trods af forskrækkelsen, formåede at reagere korrekt, efter at jeg nu havde gjort alt andet forkert :blink:

For dem som ikke ved det, så er Baldur sky over for de fleste mennesker. Så det der fik det hele til at gå galt var selvfølgelig at jeg gav træneren lov til at holde i hans sele. Han kunne slet ikke overskue at et fremmed menneske han ikke kendte særlig godt, skulle stå så tæt på ham og holde fast i ham, imens vi forventede at han gjorde noget han var bange for. Og som træneren sagde bagefter, han var simpelthen så nervøs ved hende, at han valgte at markere på mig, fordi han turde ikke på hende.... Så nu har vi en del arbejde foran os med at få genoprettet noget tillid i mellem os

Jeg havde et rigtig ærgelig oplevelse her i weekenden, hvor jeg kvajede mig BIG TIME... Jeg har derfor valgt at snuppe disse indlæg fra "hvalpesupport tråden", fordi at de hjalp mig med at forstå hvad der skete: I weekenden havde jeg Baldur med ude og træne hos en adfærdsterapeut. Vi trænede "on and off" i 3 timer, hvor vi lavede samarbejdsøvelser. Øvelserne gik ud på at Baldur og jeg skulle vise hinanden respekt og tillid, så jeg forsøgte at få ham til at gå igennem tunneler, over plastic og lignende øvelser, hvor det var ting der skræmte ham lidt, og hvor jeg så gik med for at vise ham at det ikke var farligt. Vi havde en rigtig god dag, og Baldur var helt med på "legen". Til sidst var han meget træt, og vi besluttede bare liiige at lave en enkelt øvelse mere og så slutte af. Her valgte vi, at han skulle gå ned af en A-frame og han skulle gå stille og roligt, istedet for bare at spurte ned. Vi havde tidligere lavet denne øvelse og det gik fint. For at støtte Baldur i hans balance, så havde jeg den ene hånd under hans mave og den anden langs hans side. Træneren forslog så, at hun skulle holde lidt fast i han sele, så vi bedre kunne støtte ham i han balance. Og dum som jeg var, så sagde jeg ja.... På denne måde endte Baldur med at stå på et brædt der gik nedad, som han ikke følte at han stod særlig godt fast på, og som han egentlig var lidt nervøs ved. Udover dette så havde han pludselig et menneske på hver sin side, og de holdt begge fast i ham (han kunne jo ikke vide at vi kun støttede ham). Baldur har sikkert givet en masse signaler om at han overhovedet ikke var tryg i situationen og jeg overså dem alle, fordi jeg var så optaget af selve projektet... Så det ender desværre med at Baldur snapper ud efter mit hoved, som var det der var nærmest ham. Jeg mærker hans tænder i panden og på hagen, men han slipper igen med det samme og stiller sig i så dæmpende position som situationen tillader ham, og jeg har ikke en skramme, end ikke en lille rift eller et blåt mærke. Jeg bliver selvfølgelig meget forskrækket, men magter heldigvis at gøre det rigtige, nemlig at gå væk fra ham. Han hopper så ned, og han undgår mig de næste 10 minutter, da han er meget usikker på hvordan jeg vil reagere på hans irettesættelse, og så skal han nok også selv lige ryste situationen af sig. Og jeg havde ligesom Baldur brug for denne pause til lige at komme mig over forskrækkelsen. Herefter bliver vi gode venner igen. Da jeg kom hjem tænkte jeg meget over hvad der var sket, Baldur har ALDRIG gjort sådan over for mig før, og jeg var lidt skræmt. Men så var det at jeg kom til at tænke på de citater jeg startede denne tråd med... Hvis det er ok at jeg nogen gange også "bare er et menneske" og overreagere samt reagere helt forkert. Så er det vel egentlig også ok at Baldur nogen gange også "bare er en hund" og overreagere, når han bliver sat i en situation han overhovedet ikke kan magte?

Det kan jeg søreme da godt forstå at hun ikke bryder sig om, det ser som sagt ret ømt ud :ae:

Jeg har en gammel veninde nede i nakskov, det kunne da være at jeg snart skulle arrangere noget med hende, og så lige tage et smut forbi dig samtidig :blink:

Puha, det ser godt nok ubehageligt ud jeg har aldrig prøvet det, men jeg har hørt om en hvis hund fik det i øjet, og det havde vist været en ret slem omgang. Så man skal helst ikke lade sin hund rende for meget rundt ude i kornet...

Det kan godt være at kvaliteten ikke er god, men motiverne er altså jeg bliver altså mere og mere forelsket i ham Cujo der

Hvor er han dog bare dejlig, jeg er helt vild med billedet hvor vi skal se hans tunge, her ligner han lidt en sæl

Det lyder som om han er bange for at være alene hjemme, så mit råd ville være at benytte sommerferien til at starte forfra på alene hjemmetræningen.

Stakkels jer, rigtig god bedring med hende :ae:

Lige en lille update: Jeg går jo til træning hos en adfærdsbehandler, og pylret som jeg er, så ringede jeg lige til hende efter at jeg havde skrevet indlægget. Og så tænkte jeg at jeg lige ville skrive hvad hun sagde, hvis nogen andre en dag havner i samme situation. Hun sagde at det var godt at Luna fik så lang tid til at afreagere og at vi blev ved stolen indtil hun var faldet helt ned på jorden igen. Og resten af dagen skulle jeg bare i ny og næ indvolvere stolen i noget vi foretog os, evt. sidde på den og træne lidt med hende. Laver fodersøg rundt om den, og hvad jeg ellers kunne finde på. Men hele tiden skulle jeg lade som om det var tilfældigt at vi var i nærheden af stolen, Luna måtte på intet tidspunkt for en opfattelse af at stolen var noget specielt. Hele øvelsen gik ud på at Luna igen skulle komme til at opfatte stolen som en ganske almindelig kedeligt ting, præcis som hun gjorde før hændelsen.

Nej, du har nok ret i det med massagen. Jeg tror bare at jeg fik det gjort af ren refleks, måske også lige for at finde på noget at gøre inden jeg fandt godbidderne. ps. mit svar var skrevet før dit indlæg her, så mit første svar var til dit første indlæg

Hvor henne læste du at jeg blev sur

Luna er generelt en stærk hund, og dette er første gang jeg har set hende blive bange for noget. Så det er ikke fordi at hun er sky og normalt bliver pylret om. Men jeg tror at selv du ville blive forskrækket hvis nogen pludselig kastede en spisebordsstol efter uden at du var forberedt :blink: Men hun kan allerede nu gå forbi den uden problemer, og ude i haven valgte hun lige at gå under en af havestolene, og som jeg skrev i første indlæg, så har hun også stået med forpoterne oppe på stolen, så jeg tror egentlig at hun er ok nu. Men den alder som Luna er i, er jo lige netop det tidspunkt hvor den slags oplevelser kan gøre næsten uoprettelig skade, og derfor var jeg selvsagt bekymret. Især fordi at jeg i forvejen har en nervøs anlagt hund, og absolut ikke ønsker én til....

Jeg vil give Guanomo ret i at I ikke skal smide hunden ud af soveværelset, da den jo allerede skal undvære jer i den tid I er på arbejde, og så bliver det lige pludselig meget kort tid den er sammen med sin flok. Jeg vil I stedet anbefale nogle øvelser der giver jeres hund mere selvtillid og lærer den at den er selvstændigt er i stand til at løse nogle opgaver. Af øvelser har jeg følgende forslag, og jeg er sikker på, at der er andre der kan komme med flere : Fodersøg i haven (eller andet sted hvis I ikke har have) Gem noget af hans legetøj i huset eller i haven, og ros ham helt vildt og leg med ham når han finder det Lav balance øvelser, sit dæk på en træstamme, sten, bænk eller hvad I nu kan finde på Lær ham at kravle under ting, og andre øvelser der styrker hans balance sans Træn lydighed eller cirkus øvelser med ham, da en hund der er dygtig til noget automatisk får mere selvtillid, præcis ligesom mennesker. Og alle øvelser trænes selvsagt ved hjælp af godbidder eller legetøj, ikke ved hjælp af irettesættelser Prøv at lave små opgaver som han skal løse selvstændigt, f.eks. at finde ud hvordan han får fat i en godbid gemt under en kop, gemt inden i et tæppe, nede i en spand, eller hvad I nu kan finde på Ud over dette ville jeg vænne ham til at han ikke skal med jer alle steder hvor I er, det vil sige at I skal gå alene på toilettet, alene ned med skraldespanden og lignende. I skal altså ikke være væk længe, bare 5-10 minutter, hvor han så stille og roligt lære, at I kommer altså igen, og hverden går ikke under fordi I er lige er væk et øjeblik.