Hop til indhold

vinhou

Members
  • Antal indlæg

    751
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af vinhou

  1. Jeg tror også at når jeg engang skal sige farvel til Nellie vil jeg blive ekstremt overrasket over, hvor let det kan være at være hundeejer. For der tages hensyn hele tiden. Hun stresser over det mindste. Vi får ikke gæster. Vi kan ikke snakke med folk eller hunde vi møder. Jeg er så "heldigvis" ganske ikke-socialt anlagt, så vi kan bruge hinanden som undskyldning for ikke at socialisere, og hun er den mest fantastiske hund på enmandshånd, når der ikke sker ting og sager omkring hende.

     

    Men når den tid kommer vil jeg komme til at græde mine øjne ud. Hun er SÅ speciel, og selvom Sascha er en skøn og dejlig hund kan det slet ikke sammenlignes. Nellie er MIN hund og vi har et særligt bånd.

     

    Så jeg kan godt nikke genkendende til det du skriver, selvom Nellie nok alligevel ikke er så udfordrende som din.

     

    Stort kram til dig!

  2. Tak tak :)

    Nu husker du også at poste nogle billeder, ikke? ;)

    Nellie har helt fra hvalp knurret når (fremmede) hunde kommer for tæt på. Efter hun er blevet voksen er hun begyndt at gøre udfald - dvs markere, men ikke bide rigtigt. Hun lyder som en dæmon men er ikke aggressiv som sådan, så længe hundene holder sig på afstand.

    Og hendes hale er heeeelt inde under maven og hun prøver at kravle op til mig (men hun vejer altså 21 kg). Så det er bestemt usikkerhed, og jeg er helt holdt op med at tage i hundeskoven eller forsøge at lade hende møde fremmede hunde. Pt øver vi at ignorere hunde på gåturene - på behørig afstand.

    Anyway. Undskyld den lange tekst.

    Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går med den bette ny. :)

  3. Sascha får Onsior dagligt - det er vel egentlig gigtmedicin, men også smertestillende, og det skulle være meget blidt for maven (ift mange andre).

     

    Bare et lille input.

     

    Anyway - jeg føler med jer, det er godtnok en træls og trist situation. :'(

  4. Nu kender jeg ikke årsagen til jeres brud, og det er også sagen uvedkommende, men jeg har fulgt lidt med på debatten.net (fordi du er min yndlingsdebattør), og jeg kan sagtens sætte mig ind i de frustrationer du havde pga hans anderledes omgangstone med hund.

     

    Jeg havde selv på et tidspunkt en kæreste der var mere hård i opdragelsen af Sascha, og selvom Sascha ikke er en særlig følsom hund så gjorde det ondt i hjertet på mig hver gang han råbte eller hev i snoren. Det hjalp ikke at tale med ham om det.

     

    Så selvom brud er triste, så er jeg glad for, at hun nu i det mindste kan få mere ro på. :)

  5. Det kan du have ret i - men Nellie er vant til at jeg sidder netop lige dér (det er min rygeplads). Men Sascha må altså ikke være derude samtidig åbenbart. Nja. Jeg tror jeg prøver den med bilen i morgen.

     

    Forøvrigt var Nellie ligeglad med at Sascha blev derude, og jeg gik ind til Nellie.

  6. Jep. Det er også sjældent jeg leger "vilde" lege med hende, dvs ruskelege eller "grib dimsen", men hun vil så gerne og kommer hen og stikker legetøjet i fjæset på mig.

     

    Men generelt er hun jo let stresset. Fx en opgave som at finde en lækker godbid jeg har gemt i stuen kan hun stresse over og gå helt i selvsving. Så det er med at holde tungen lige i munden mht hvilke aktiviteter jeg tilbyder hende.

  7. Bestemt. Nellie elsker at blive kælet, men er hun oppe i gear så har det minus effekt. Faktisk mangler jeg at finde en egnet stop-knap til hende. Især under leg kam det være svært, så her siger jeg bare slut og ignorerer.

     

    Decideret træning er lettere at slukke for, men der er hun også generelt mere motiveret end stresset. ;)

  8. Er det normalt, at hundes stressniveau falder når man beder dem slippe legetøjet? Min Nellie er fuldstændig på dupperne og klar til at "sprænge i luften" selvom jeg bruger min roligste "taaaak"-kommando.

     

    Men okay, hun kører også i et utroligt højt gear.

     

    Hun har nok stor DRIFT! Eller motivation. Eller ... Øh, stress. ^_^

  9. Det her bliver måske sværere end forventet.

     

    Jeg gav Nellie en kong med leverpostej i. Lækkert, syntes hun!!

     

    Så gik jeg ud i havestuen sammen med Sascha. Havestuen ligger lige ved siden af soveværelset, hvor Nellie lå i sengen og kunne se mig, da jeg sad derude.

     

    Hun glemte alt om sin kong og begyndte at gø og pive.

     

    Helt ærligt! Vi var to meter væk med en glasdør imellem os!!

     

    Til gengæld har Sascha nu kong'en - hun KNURREDE af Nellie da Nellie ville tage den! Det tror jeg seriøst aldrig hun har gjort før. Nellie blev fuldstændig paf og holder sig på god afstand af Sascha nu. Jeg kunne endda nusse Sascha uden Nellie blev jaloux og kom rendende.

     

    Tror der gik en prås op for lille Nellie dér, fuck det så sjovt ud. xD

  10. Dét har du nok ret i. Det er faktisk det samme her. Sascha var min første hund og der er ingen problemer med alene hjemme - det er så også noget af det eneste hun kan, udover at give pote, sit og dæk.

     

    Nellie kan alle mulige tricks, men ikke være alene hjemme - og ja hun er så min hund nummer to jo. ;)

  11. Altså, Nellie kan heller ikke være alene i bilen. Med Sascha har jeg dårlig samvittighed når jeg er ude med Nellie, for selvom hun fint kan være alene hjemme, ja så bliver jeg lidt ked over at hun dels er alene og dels ikke kan komme ud alene, når vi er derhjemme.

     

    Nellie vil bare have sin mor (mig) evigt og for altid!

×
×
  • Tilføj...