Adele

Jeg har overvejet det. Desværre er jeg ikke sikker på at mine forældre vil betale for kiropraktor

Nu er jeg nødt til at spørge jer lidt til råds, kære hf'ere! Sagen er den, at Sherlock de sidste par dage pludselig har døjet med nogle anfald af "frygt", dvs. han er blevet bange for nogle ting, som han normalt ikke er bange for. Det startede for nogle dage siden, hvor han blev bange for nøddeknækkeren (da jeg knækkede nødder med den, vel og mærke). Pludselig løb han forvirret rundt i huset med halen lavt nede, og rystede og savlede. Han ville ikke spise noget, ikke engang lækkerier, og var meget kontaktsøgende. Det tog ham ca. en time før han var normal igen, fordi lige pludselig blev han også bange for støvsugeren, og min bror der hævede stemmen lidt. I går var det blenderen han blev bange for! Samme reaktion som med nøddknækkeren, men blenderen har han jo hørt 1 mia. gange før, uden at have problemer med den. I de to overstående eksempler ovenfor er det jo lyde han er blevet bange for, og det kunne jo spores tilbage til nytårsaften, hvor han også var skrækslagen , og opførte sig på samme måde. Men så i dag, under aftensmaden, begyndte han pludselig at ryste og savle igen, og kravle op på skødet af mig! Jeg forhørte familien () og konkludrede, at der ikke havde været nogle pludselige lyde. Lidt efter så jeg katten slå ud efter ham med poten (ikke noget brutalt, og uden kløer, katten er bare lidt provo), og det viste sig at det var det, der havde gjort ham bange! Sherlock og katten har én eller anden fredspagt, som indebærer at katten af og til dasker lidt til Sherlock, som normalt bare går sin vej. Men denne gang blev han altså bange. Jeg så selvfølgelig ikke hvad der kom forud for denne reaktion, men som sagt har jeg aldrig oplevet ham sådan før, hverken på grund af katten eller noget som helst andet, bortset fra fyrværkeri. Sherlock plejer, under normale omstændigheder, ikke at være sådan én hund, der bliver bare for ting i tide og utide, tværtimod. Nu er mit spørgsmål så... Hvad skal jeg gøre? Skal jeg på en eller anden måde prøve at gøre ham tryk ved de ting han er bange for? Sherlock er jo 2,5 år gammel, så jeg går ikke ud fra at det er noget hormonbetinget. Men måske er det på grund af smerter, ubehag? Eller måske putter jeg bare for meget i det? Er der nogen der har oplevet noget lignende? Jeg håber på, at nogle har nogle erfaringer eller noget viden at dele ud af. På forhånd tak!

Jep, racen er jo ikke så udbredt mere... Jeg kan forestille mig at de opdrættere der er nu, gør meget mere ud af godt sind, end man gjorde før hen Sherlock er godt nok uden papirer, men er alligevel også kommet rigtig godt ud af det

Ja, dejlige hunde :hjerte: Jeg tror faktisk der har været store problemer med dårlig avl, på grund af lassiefilmene, hvor alle lige pludselig ville have en collie Jeg har i hvert fald hørt om, at collier på et tidspunkt kunne gå hen og være lidt skarpe.

Verdens sødeste mini-Sherlock :hjerte:

Stort tillykke! Han er SÅ fin

Sherlock er til tider sådan; "WROUFWROUFWROOUUU" og andre gange opdager han intet! Jeg har endnu ikke regnet ud hvad der gør, at det kun er nogle gange han er vagthund. Han blev engang meget sur over en tysker, der stod uden for vores dør, med noget puddel-lignende, og ledte efter pilgrimsherberget! Men en gang blev han også sur over at jeg stod og kiggede stjerne uden for hoveddøren, om aftenen, til trods for at han lige havde set mig gå ud af døren :hmm: Og nogle gange vader folk ind i huset, uden at han siger en lyd. Jeg tror nu egentlig ikke at det gør den store forskel, hvis der skulle komme tyve! Altså, han lyder jo så en rottweiler, når han gør, men så snart han hopper op i vinduet og kigger på tyven med sin smukke, glade lassiesmil, så er det ligesom ødelagt

Hvor er det dejligt for dig! Flot klaret :5up: Jeg ville også ønske at Sherlock kunne de ting dér, men det tror jeg ikke han kommer til lige foreløbig

Det er jeg virkelig ked af at høre :ae: Lige meget hvad beslutningen bliver, i morgen, så håber jeg på det bedste! Og hvor ser han da forresten utroligt dejlig ud, på de der billeder

Du siger noget! Ligheden er jo slående! Så er det derfor der altid ligger selvbruner på badeværelset, om morgenen efter fuldmåne

:lol: Sikken fantastisk tanke!

Tak tak Det er et rigtig skønt område, og det er hvor jeg bor, så det er dejligt! Hmmm, det med broen er egentlig et ret godt spørgsmål Måske indså han bare, at broen ville holde længere, hvis han ikke forsøgte at prøve den i praksis

Mange tak Det er et utroligt smukt område vi går tur i!

Mange tak Sherlock ville kunne snige sig ind på en bøffel, med den camouflage! Bortset fra at han nok ville stikke af :hmm:

Den lokale savanne, vel at mærke På vej til savannen fandt Sherlock en pind, og tåbelig som jeg er, undervurderede jeg hans intelligens.. Han havde selvfølgelig tænkt sig at bygge en bro, over det udtørrede vandløb! Clever dog Da Sherlock havde fuldendt projektet (Broen blev ikke så frygteligt avanceret) bad han allernådigst om tilladelse til at fortsætte mod savannen! Det gjorde vi! Se lige de øjne! Vi nåede til slugten i urskoven og beundrede vores skov! Og så nåede vi endelig til savannen! (Et billede af det barske landskab) Så blev Sherlock lidt rørt over situationen... Men blev hurtigt god igen! På vejen hjem mødte vi en hund (Sherlock er åbenbart ikke den eneste hund i urskoven) Den viste sig dog at have skræmmende tendenser! (og tænder). Og så gik vi hjem! Sikke en modig og frygtløs hund jeg har! (Vi springer over den del af historien hvor vi kommer hjem og Sherlock bliver meget bange for nøddeknækkeren)

Han har ikke altid være interesseret i godbidder, det er først nu, hvor han er blevet lidt ældre (2 år). Den med at købe en chihuahua, har jeg også overvejet

For det meste! Det sker af og til, at han ignorerer mit indkald, når han står og snuser, men det kan jeg leve med, så længe han ikke stikker af fra mig. Det fungerer bedst hvis jeg har godbidder med, så det har jeg for det meste

Hehe, jeg skal ikke være hellig, jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har løbet efter hunden, imens den løb i cirkler rundt om mig

Også Sherlocks, heldigvis har jeg vendt ham af med at lave fangeleg når jeg kalder på ham, så nu foregår det kun når vi begge er enige om det

Det er bare super irriterende, jeg har også været der, men min hund er heldigvis ved at blive lidt bedre nu Selvfølgelig er der dog stadig smuttere af og til.. Det der har virket allerbedst for mig i sådanne situationer, er at løbe væk fra ham. Altså, spurte i modsatte retning af hvad han selv er på vej i, og måske lave nogle sjove lyde imens. Jeg skal ikke kunne sige om det bare er fordi min hund har meget flokinstinkt og ikke vil forlades, men det virker i hvert fald næsten hver gang Og så, for guds skyld, lad være med at række ud efter ham eller løbe efter ham, for det ender lynhurtigt med at blive en fangeleg, mellem dig og hunden

The Room! Men andet havde vel også været skuffende Nå det så er sagt, så var den imponerende underholdende!

Åh gud

Du må da gerne få småkager og te alligevel, og hundene kan da også lege sammen! Jeg læste ikke bogen før jeg havde set filmen

Jo, den er bygget over en meget kendt børnebog. Men det er jo sådan set ikke en børnefilm, jeg synes i hvert fald at nogle af elementerne var ret skræmmende Så jeg kan godt se, at hvis man har været vild med børnebogen som var meget mere "lyserød" så at sige, så er filmen måske ikke helt optimal.

Du kan have ret i at den er lidt kryptisk, men sådan kan jeg nu egentlig også bedst lide det Endnu en gang, tak for tilbuddet! Det vil jeg da have i baghovedet.