Adele

Sikken ubehagelig oplevelse, jeg håber at Halfdan (og du) hurtigt kommer sig over chokket!

Jeg har ikke meget erfaring med forskellige racer, men den langhårede collie kender jeg dog, og det er jo en utroligt dejlig race. Blid og smuk og ikke særligt svær at træne Og så har jeg forelsket mig HELT vildt i mynderne! Især whippet, og jeg tror med stor sandsynlighed, at sådan én kunne blive min næste hund, når jeg når så langt. (Men selvfølgelig kan der ske mange ting, inden jeg når dertil). Jeg har faktisk aldrig rigtig mødt en whippet, hvor jeg sådan har snakket med den, men jeg har læst enormt meget om dem, og synes de lyder SÅ skønne! Det eneste der trækker ned er deres jagtinstinkt. For ikke at glemme Saluki, bare fordi de er SÅ fantastisk smukke!

Jeg tror faktisk det var en ret eksakt gengivelse af, hvad der skete

Tak Sherlock kan heller ikke gribe i luften. Da billede blev taget havde han faktisk samlet den op og var ved at løbe hen til mig med den, men så gik der et eller andet galt

Sherlock og jeg gik i sneen med hans frisbee! Det viste sig dog snart, at det dér med at løbe med en frisbee i munden, ikke var så nemt som først antaget. Men jeg forstår dog alligevel ikke... Hvordan kan hunden kaste en frisbee i hovedet på sig selv?

Hvad med nogle sokker til poterne? :hmm:

Tillykke til hende! Forresten, hun er altså vildt smuk!

:hjerte::hjerte::hjerte: GOSH, han er sød! Altså, hvis du nogensinde skal bruge en stor hanhund kan kan hilse på, ikke? Som må du endelig komme, for sådan en har jeg, og jeg ville utroligt gerne hilse på sådan en smuk whippet! Jeg glæder mig rigtig meget til at du får ham hjem, og poster en masse billeder!

Det lyder som en god plan, tak. Kiropraktor bliver det nok ikke lige foreløbig (De dér forældre...)

Jeg bor i jylland, men tak alligevel!

Tak for det lange svar! Jeg er glad for at høre, at Money er kommet over det igen. Vi har en idé om at det er køkkenet og gangene derud der måske er problemet, for han virker som om, at han ikke rigtig vil derud. til nytår var der en eller anden tåbe, der kastede med knaldperler derude, og han var skrækslagen for at gå derud efterfølgende. Men det gik jo over igen, og der har været utroligt mange lyde siden, både blender og alt muligt. Det var først med nøddeknækkeren det pludselig gik galt. Jeg mener ikke at han var særlig aktiv den dag, altså, ikke mere end han plejer Men puha, jeg håber virkelig, virkelig at vi snart får det løst. Jeg sidder og bliver helt ked af det

Zylkene, det var navnet! Jeg tror at det er det, vi gør. Havde hun samme problemer? Mange tak. Det håber jeg virkelig også! Mange tak for det!

Dyrlægen anbefalede en slags piller, som man kunne give over noget tid, sammen med træning. Det var nogle piller som indeholdt et stof, der er i modersmælk, men jeg kan ikke huske navnet. Jeg læser lidt om de dér bach-dråber, og så må jeg tage stilling til det. Hvad dyrlægen kunne se, var han sund og rask. Sherlocks utryghed er blevet værre siden første dag det viste sig, og nu kan det stå på i et par timer.. F.eks. går han stresset rundt nu, og jeg er ikke engang helt sikker på over hvad.

Tak for det, det vil jeg bestemt anskaffe mig Tak for svaret! Ingen tvivl om at det er ubehageligt for ham, det er ganske frygteligt at overvære Jeg vil snakke med mine forældre om en adfærdsbehandler, hvis det bliver ved. Det er jo trods alt dem der har pengene. Men de er også helt enige i, at det er noget vi skal holde øje med og tage alvorligt! I morgen skal han til dyrlægen til det årlige sundhedstjek, så der vil vi helt klart også spørge lidt ind til, om han ved hvad der kan gøres ved et sådan problem

Stort tillykke, det lyder som en stor oplevelse Nu har jeg ikke lige fuldt ordentligt med, så er nødt til at spørge.. Hvad er det for en race?

Stort Tillykke! Ih, hun er altså også bare fantastisk smuk!

Jeg har overvejet det. Desværre er jeg ikke sikker på at mine forældre vil betale for kiropraktor

Nu er jeg nødt til at spørge jer lidt til råds, kære hf'ere! Sagen er den, at Sherlock de sidste par dage pludselig har døjet med nogle anfald af "frygt", dvs. han er blevet bange for nogle ting, som han normalt ikke er bange for. Det startede for nogle dage siden, hvor han blev bange for nøddeknækkeren (da jeg knækkede nødder med den, vel og mærke). Pludselig løb han forvirret rundt i huset med halen lavt nede, og rystede og savlede. Han ville ikke spise noget, ikke engang lækkerier, og var meget kontaktsøgende. Det tog ham ca. en time før han var normal igen, fordi lige pludselig blev han også bange for støvsugeren, og min bror der hævede stemmen lidt. I går var det blenderen han blev bange for! Samme reaktion som med nøddknækkeren, men blenderen har han jo hørt 1 mia. gange før, uden at have problemer med den. I de to overstående eksempler ovenfor er det jo lyde han er blevet bange for, og det kunne jo spores tilbage til nytårsaften, hvor han også var skrækslagen , og opførte sig på samme måde. Men så i dag, under aftensmaden, begyndte han pludselig at ryste og savle igen, og kravle op på skødet af mig! Jeg forhørte familien () og konkludrede, at der ikke havde været nogle pludselige lyde. Lidt efter så jeg katten slå ud efter ham med poten (ikke noget brutalt, og uden kløer, katten er bare lidt provo), og det viste sig at det var det, der havde gjort ham bange! Sherlock og katten har én eller anden fredspagt, som indebærer at katten af og til dasker lidt til Sherlock, som normalt bare går sin vej. Men denne gang blev han altså bange. Jeg så selvfølgelig ikke hvad der kom forud for denne reaktion, men som sagt har jeg aldrig oplevet ham sådan før, hverken på grund af katten eller noget som helst andet, bortset fra fyrværkeri. Sherlock plejer, under normale omstændigheder, ikke at være sådan én hund, der bliver bare for ting i tide og utide, tværtimod. Nu er mit spørgsmål så... Hvad skal jeg gøre? Skal jeg på en eller anden måde prøve at gøre ham tryk ved de ting han er bange for? Sherlock er jo 2,5 år gammel, så jeg går ikke ud fra at det er noget hormonbetinget. Men måske er det på grund af smerter, ubehag? Eller måske putter jeg bare for meget i det? Er der nogen der har oplevet noget lignende? Jeg håber på, at nogle har nogle erfaringer eller noget viden at dele ud af. På forhånd tak!

Jep, racen er jo ikke så udbredt mere... Jeg kan forestille mig at de opdrættere der er nu, gør meget mere ud af godt sind, end man gjorde før hen Sherlock er godt nok uden papirer, men er alligevel også kommet rigtig godt ud af det

Ja, dejlige hunde :hjerte: Jeg tror faktisk der har været store problemer med dårlig avl, på grund af lassiefilmene, hvor alle lige pludselig ville have en collie Jeg har i hvert fald hørt om, at collier på et tidspunkt kunne gå hen og være lidt skarpe.

Verdens sødeste mini-Sherlock :hjerte:

Stort tillykke! Han er SÅ fin

Sherlock er til tider sådan; "WROUFWROUFWROOUUU" og andre gange opdager han intet! Jeg har endnu ikke regnet ud hvad der gør, at det kun er nogle gange han er vagthund. Han blev engang meget sur over en tysker, der stod uden for vores dør, med noget puddel-lignende, og ledte efter pilgrimsherberget! Men en gang blev han også sur over at jeg stod og kiggede stjerne uden for hoveddøren, om aftenen, til trods for at han lige havde set mig gå ud af døren :hmm: Og nogle gange vader folk ind i huset, uden at han siger en lyd. Jeg tror nu egentlig ikke at det gør den store forskel, hvis der skulle komme tyve! Altså, han lyder jo så en rottweiler, når han gør, men så snart han hopper op i vinduet og kigger på tyven med sin smukke, glade lassiesmil, så er det ligesom ødelagt

Hvor er det dejligt for dig! Flot klaret :5up: Jeg ville også ønske at Sherlock kunne de ting dér, men det tror jeg ikke han kommer til lige foreløbig

Det er jeg virkelig ked af at høre :ae: Lige meget hvad beslutningen bliver, i morgen, så håber jeg på det bedste! Og hvor ser han da forresten utroligt dejlig ud, på de der billeder