Adele
-
Antal indlæg
3.081 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Indlæg skrevet af Adele
-
-
Nu er jeg nødt til at spørge jer lidt til råds, kære hf'ere!
Sagen er den, at Sherlock de sidste par dage pludselig har døjet med nogle anfald af "frygt", dvs. han er blevet bange for nogle ting, som han normalt ikke er bange for.
Det startede for nogle dage siden, hvor han blev bange for nøddeknækkeren (da jeg knækkede nødder med den, vel og mærke). Pludselig løb han forvirret rundt i huset med halen lavt nede, og rystede og savlede. Han ville ikke spise noget, ikke engang lækkerier, og var meget kontaktsøgende. Det tog ham ca. en time før han var normal igen, fordi lige pludselig blev han også bange for støvsugeren, og min bror der hævede stemmen lidt.
I går var det blenderen han blev bange for! Samme reaktion som med nøddknækkeren, men blenderen har han jo hørt 1 mia. gange før, uden at have problemer med den.
I de to overstående eksempler ovenfor er det jo lyde han er blevet bange for, og det kunne jo spores tilbage til nytårsaften, hvor han også var skrækslagen
, og opførte sig på samme måde.Men så i dag, under aftensmaden, begyndte han pludselig at ryste og savle igen, og kravle op på skødet af mig! Jeg forhørte familien (
) og konkludrede, at der ikke havde været nogle pludselige lyde. Lidt efter så jeg katten slå ud efter ham med poten (ikke noget brutalt, og uden kløer, katten er bare lidt provo), og det viste sig at det var det, der havde gjort ham bange! Sherlock og katten har én eller anden fredspagt, som indebærer at katten af og til dasker lidt til Sherlock, som normalt bare går sin vej. Men denne gang blev han altså bange. Jeg så selvfølgelig ikke hvad der kom forud for denne reaktion, men som sagt har jeg aldrig oplevet ham sådan før, hverken på grund af katten eller noget som helst andet, bortset fra fyrværkeri. Sherlock plejer, under normale omstændigheder, ikke at være sådan én
hund, der bliver bare for ting i tide og utide, tværtimod.
Nu er mit spørgsmål så... Hvad skal jeg gøre? Skal jeg på en eller anden måde prøve at gøre ham tryk ved de ting han er bange for? Sherlock er jo 2,5 år gammel, så jeg går ikke ud fra at det er noget hormonbetinget. Men måske er det på grund af smerter, ubehag? Eller måske putter jeg bare for meget i det? Er der nogen der har oplevet noget lignende?
Jeg håber på, at nogle har nogle erfaringer eller noget viden at dele ud af. På forhånd tak!
-
Ok, men saa er racen aabenbart kommet godt ud af det alligevel, heldigvis.:hjerte:
Jep, racen er jo ikke så udbredt mere... Jeg kan forestille mig at de opdrættere der er nu, gør meget mere ud af godt sind, end man gjorde før hen
Sherlock er godt nok uden papirer, men er alligevel også kommet rigtig godt ud af det
-
Collier har bare et specielt plads i mit hundehjerte. Alle dem jeg har modt i mit liv, har haft et fantastisk blidt temperament og altid saa smukke - det er vel en af de racer der ikke har haft saa mange problemer med daarlig avl:hjerte::hjerte::hjerte:
Ja, dejlige hunde :hjerte:
Jeg tror faktisk der har været store problemer med dårlig avl, på grund af lassiefilmene, hvor alle lige pludselig ville have en collie
Jeg har i hvert fald hørt om, at collier på et tidspunkt kunne gå hen og være lidt skarpe. -
Verdens sødeste mini-Sherlock :hjerte:
-
Stort tillykke! Han er SÅ fin
-
Sherlock er til tider sådan; "WROUFWROUFWROOUUU" og andre gange opdager han intet! Jeg har endnu ikke regnet ud hvad der gør, at det kun er nogle gange han er vagthund.
Han blev engang meget sur over en tysker, der stod uden for vores dør, med noget puddel-lignende, og ledte efter pilgrimsherberget!
Men en gang blev han også sur over at jeg stod og kiggede stjerne uden for hoveddøren, om aftenen, til trods for at han lige havde set mig gå ud af døren :hmm:
Og nogle gange vader folk ind i huset, uden at han siger en lyd.
Jeg tror nu egentlig ikke at det gør den store forskel, hvis der skulle komme tyve! Altså, han lyder jo så en rottweiler, når han gør, men så snart han hopper op i vinduet og kigger på tyven med sin smukke, glade lassiesmil, så er det ligesom ødelagt
-
Hvor er det dejligt for dig! Flot klaret :5up:
Jeg ville også ønske at Sherlock kunne de ting dér, men det tror jeg ikke han kommer til lige foreløbig
-
Det er jeg virkelig ked af at høre :ae: Lige meget hvad beslutningen bliver, i morgen, så håber jeg på det bedste! Og hvor ser han da forresten utroligt dejlig ud, på de der billeder
-
....Har du lagt mærke til at Fabio faktisk har en pind i hånden på billeder ?.....Måske ER han i virkeligheden Sherlock ! Har du lagt mærke til om Sherlock opfører sig mærkeligt når der er fuldmåne...?...Måske er han er Var-fabio
Du siger noget! Ligheden er jo slående! Så er det derfor der altid ligger selvbruner på badeværelset, om morgenen efter
fuldmåne
-
Åh Adele. Den smukke hund med vind i håret og det hele. Jeg er helt sikker på at det er Sherlock der skulle være på coveret af sådan en romance-roman hvis der blev lavet en for hunde. Sådan lidt a la Fabio med vind i håret
:lol: Sikken fantastisk tanke! -
Åååhr, et lækkert område! Og Sherlock tager sig jo godt ud, som altid :hjerte:
Men altså... Jeg har en klage - hvor er billedet af ham, mens han går over sin bro?
Du er super til at tage billeder
. Og modellen er jo bare lækker :hjerte:Men ja, som rikke skriver.. Hvor er billeder hvor han går over sin flotte arkitekttegnede bro
Tak tak
Det er et rigtig skønt område, og det er hvor jeg bor, så det er dejligt!Hmmm, det med broen er egentlig et ret godt spørgsmål
Måske indså han bare, at broen ville holde længere, hvis han ikke forsøgte at prøve den i praksis -
Vildt flotte billeder! Mit yndlings er dette:
Det er virkelig fedt! Kan godt lide stemningen og ja. Helheden. Sherlock der ser så eftertænksom ud og efterårsfarverne. Super godt :5up:
Mange tak
Det er et utroligt smukt område vi går tur i! -
Flotte, flotte billeder! Sikke et fedt sted, og Sherlock passer helt vildt godt ind med hans farver
Mange tak
Sherlock ville kunne snige sig ind på en bøffel, med den camouflage! Bortset fra at han nok ville stikke af :hmm: -
Den lokale savanne, vel at mærke
På vej til savannen fandt Sherlock en pind, og tåbelig som jeg er, undervurderede jeg hans intelligens..
Han havde selvfølgelig tænkt sig at bygge en bro, over det udtørrede vandløb! Clever dog
Da Sherlock havde fuldendt projektet (Broen blev ikke så frygteligt avanceret) bad han allernådigst om tilladelse til at fortsætte mod savannen! Det gjorde vi! Se lige de øjne!
Vi nåede til slugten i urskoven og beundrede vores skov!
Og så nåede vi endelig til savannen!
(Et billede af det barske landskab)
Så blev Sherlock lidt rørt over situationen...
Men blev hurtigt god igen!
På vejen hjem mødte vi en hund (Sherlock er åbenbart ikke den eneste hund i urskoven)
Den viste sig dog at have skræmmende tendenser! (og tænder). Og så gik vi hjem!
Sikke en modig og frygtløs hund jeg har!
(Vi springer over den del af historien hvor vi kommer hjem og Sherlock bliver meget bange for nøddeknækkeren)
-
1
-
-
Du er heldig, at din hund er interesseret i godbidder.
Nårh jeg tænker nærmere over det, så er min hund slet ikke interesseret i godbidder og legetøj... medmindre vi er hjemme...
Hunde er han interesseret i. - så regner med at købe mig en lille chihuahua, så jeg kan vifte den frem og tilbage, så han bliver interesseret og kommer...
Han har ikke altid være interesseret i godbidder, det er først nu, hvor han er blevet lidt ældre (2 år).
Den med at købe en chihuahua, har jeg også overvejet
-
hahaha, det ka' jeg lige forstille mig
& I har nu et godt indkald?
For det meste! Det sker af og til, at han ignorerer mit indkald, når han står og snuser, men det kan jeg leve med, så længe han ikke stikker af fra mig. Det fungerer bedst hvis jeg har godbidder med, så det har jeg for det meste
-
Jeg kunne ikke rigtig gøre andet.
Vi prøvede at løbe den modsatte vej, enten var han ligeglad ellers løb han efter os og spurtede 10 meter længere væk.
Vi løb ikke efter ham, vi gik bare efter ham og prøvede at tale til ham.. Meeen
:drille:Hehe, jeg skal ikke være hellig, jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg har løbet efter hunden, imens den løb i cirkler rundt om mig
-
den utilsigtede fangeleg!
:banan: wuuuhuuuu - halfdans yndlingsleg :banan:
Også Sherlocks, heldigvis har jeg vendt ham af med at lave fangeleg når jeg kalder på ham, så nu foregår det kun når vi begge er enige om det
-
Det er bare super irriterende, jeg har også været der, men min hund er heldigvis ved at blive lidt bedre nu
Selvfølgelig er der dog stadig smuttere af og til..Det der har virket allerbedst for mig i sådanne situationer, er at løbe væk fra ham. Altså, spurte i modsatte retning af hvad han selv er på vej i, og måske lave nogle sjove lyde imens. Jeg skal ikke kunne sige om det bare er fordi min hund har meget flokinstinkt og ikke vil forlades, men det virker i hvert fald næsten hver gang
Og så, for guds skyld, lad være med at række ud efter ham eller løbe efter ham, for det ender lynhurtigt med at blive en fangeleg, mellem dig og hunden
-
The Room! Men andet havde vel også været skuffende
Nå det så er sagt, så var den imponerende underholdende!
-
Åh gud
-
Jeg har ikke råd til at sende den... Og hvis Adele ville have den, fik jeg jo noget igen... Pajko kunne lege med Sherlock og fik måske småkager og te
Sorry!
Det er nok sådan noget der er i vejen.. Jeg tænkte for meget på bogen.. :hmm:
Du må da gerne få småkager og te alligevel, og hundene kan da også lege sammen!
Jeg læste ikke bogen før jeg havde set filmen
-
Men den er bygget over en børnebog, ikk? Synes jeg kan huske den fra da jeg var mindre... og så giver det endnu mindre mening for mig at den er så utydeligt i set udtryk
Jo, den er bygget over en meget kendt børnebog. Men det er jo sådan set ikke en børnefilm, jeg synes i hvert fald at nogle af elementerne var ret skræmmende
Så jeg kan godt se, at hvis man har været vild med børnebogen som var meget mere "lyserød" så at sige, så er filmen måske ikke helt optimal. -
Ja, det kan jeg godt se.. Men synes ikke det blev formuleret ret godt ud til publikum..
Hvis den går i stykker, den du har, siger du bare til.. Så får du min.. Spild af penge..
Du kan have ret i at den er lidt kryptisk, men sådan kan jeg nu egentlig også bedst lide det
Endnu en gang, tak for tilbuddet!
Det vil jeg da have i baghovedet.
Sherlock er pludseligt et nervevrag. Hvad nu?
i Adfærd
Besvaret
Jeg har overvejet det. Desværre er jeg ikke sikker på at mine forældre vil betale for kiropraktor