UlrikK

Ascha: Hun hedder Elsa, opkaldt efter en hvis Disney figur. Godt råd med snoren, det har vi slet ikke tænkt på. CrazyDogLady: Jeg vil se om jeg kan finde information om emnet. Så vidt jeg husker var der adfærds-terapeut ved det hvalpe hold jeg havde min hund på, hun virkede til at have styr på sagerne. Hører lige om jeg kan få hendes adresse/nummer. Lenschow: Tak for information og video, altid dejligt med baggrundsviden. Lyder som om det vil være en god måde at håndtere det på. AnneMangetal: Tak for anbefaling af en specifik snor. Jeg takker for de gode råd, og regner med at give dem videre til mine forældre i eftermiddag. Nu er der noget at arbejde med, så jeg satser på det nok skal blive godt. Som nævnt er hunden utroligt sød og dejlig, når hun ikke er i gang med et flip. Så jeg håber på det bare er et spørgsmål om, at de skal nå igennem til hende.

CrazyDogLady: Tak for rosen. Hun sover umiddelbart ok rent tidsmæssigt. Men specielt i starten var hun meget hurtig til at vågne, hvis der skete det mindste i huset. Hvis hun for eksempel sover i sofaen, og der er en der rejser sig, vågner hun og går med. Hun søger også hen mod mennesker når hun vil sove, i modsætning til vores tidligere hvalpe der ret hurtigt gik i deres kurv. Men det regner vi med er en "selskabshund ting". Børnebørnene har selvfølgelig fået strenge ordrer på at lade hunden være i fred, hvis den viser de mindste tegn på at søge væk for at sove eller slappe af. Det også meningen at hun skal lære at være med på kontoret, men det er meget svært for hende at falde til ro herinde. Hun laver ikke ulykker (bider ikke i ting, eller besørger indendørs), men selv efter en relativ lang gåtur i nærområdet, er der stadig fart over feltet når hun kommer tilbage. Vi har også oplevet at hun falder i søvn umiddelbart efter et flip, dog er det ifølge min mor ikke en konsekvent adfærd. Jeg ved dog ikke hvad vi kan gøre ved det? Vi læste at en mops har det bedst når familien er samlet, så måske bliver hun stresset af vores store familie / de mange besøg? Mine forældre er stoppet med apporterings lege, men det virker ikke til at gøre en forskel.

Tak for svarene, vi sætter pris på dem. Therese: At aflede med et legetøj, og så rose samt give godbidder når hun skifter "mål", virker desværre ikke. Vi er åbenbart sjovere at bide i. Umulia: Understimulering er næppe et problem. Der er sportræning (godbidder gemt indenfor eller udenfor), og gåture i skov, by og strand hvor hun møder mange andre hunde (dog er gåturene ikke så lange som med cairn'en). Ydermere passer de børnebørn på fast basis, og hunden er stort set aldrig alene. Der bliver også trænet i de normale kommandoer. Faktisk har jeg haft mistanke til at hunden bliver overstimuleret. Sammenlignet med min fætters mops i samme alder, er den ihvertfald yderst aktiv. Mine forældres er eksempelvis helt vild med at kaste bold, og kan også aflevere igen. Min fætters gider ikke rende efter en bold, med mindre den er smurt ind i godbidder. Angående "skæld ud" fik jeg måske formuleret mig forkert. Mine forældre har aldrig råbt eller brugt korporlig afstraffelse overfor deres hunde. Jeg er opdraget til at man skal gøre sig fortjent til et dyrs respekt, og du taber hvis du tvinger eller truer den til noget. Et "fy, slem hund" er næppe nok til at smadre psyken på en mops. Men som nævnt, både i dit og mit oprindelige indlæg, medfører dette at bideriet eskalerer. Så den metode blev under alle omstændigheder kun forsøgt en enkelt gang. Lnilsson: Lyder som en god ide. Min mor har faktisk nævnt at hun fik hunden til at reagere på "sæt dig" under et flip, så mon ikke det kunne hjælpe at have lidt godbidder tæt på og så forsøge at forsætte træningen. Jeg bringer det videre. DorteDK: Den metode virkede umiddelbart i starten, men hun fandt hurtigt ud af at der kom en reaktion hvis hun lagde flere kræfter i biddet. Det var det de prøvede først, da alle andre hvalpe vi har haft i familien har reageret som din lab. Vi mener også at det primært er leg. Problemet ligger i at hun bider langt hårdere end de har oplevet med tidligere hvalpe, og at de sædvanlige metoder ikke virker. Opdrætteren nævnte også at "der var godt gang i hende" og at hun ikke stod tilbage fra at lege med de voksne hunde. Ydermere fik mine forældre hende først da hun var elleve uger, så måske er der gået noget galt i perioden uden hendes søskende. Hun har dog ikke været ude andre steder, og som nævnt i mit første indlæg virker hun ikke dominerende eller skadet i sin normale adfærd. Hun er dog som nævnt selektiv når det kommer til at snakke med andre hunde, og løber som regel væk hvis en stor hund begynder at gø (sidstnævnte er dog blevet bedre).

Kære alle Jeg skriver på vegne af mine forældre, der har en seks måneder gammel mops. De har haft hunde de sidste fyrre år, men det er første gang de har en selskabshund. Generelt er hun utroligt sød og kærlig. Hun er meget interesseret i hvad dens mennesker laver, er stort set renlig, kommer når man kalder og kan (hvis der ikke er for meget der forstyrrer) sidde og gå i kurven. Hun går også rimeligt pænt i snor, og vil gerne hilse på alle mennesker vi møder, men er meget selektiv med hvilke hunde hun vil hilse på. Der er heller ingen problemer med at blive børstet, få tjekket tænder eller hvis man tager et kødben eller legetøj fra hende. Umiddelbart er hun alt hvad vi har hørt / læst om racen. Desværre har hun det problem at hun går totalt i selvsving, ofte flere gange på en dag. Det går specielt ud over min mor, der flere gange er blevet bidt så det bløder. Det virker til at det er en leg der er gået over gevind, men "anfaldene" kan opstå helt umotiveret. De har prøvet de sædvanlige råd man får i forbindelse med bidehæmning (råb op, gør den legemsdel hunden bider i slap, stop legen og ignorer hunden). Hun virker til at stoppe en anelse når hun bliver ignoreret (og man står stille), men ryger øjeblikkeligt op i røde felt når man bevæger sig igen. Vi har også prøvet at skælde hunden ud (så stopper festen!), hvilket har virket på alle mine forældres tidligere hunde (cairn terrier og gravhunde). Men for hende er et "fy!" lig med "nu går jeg helt amok". På de seneste ryger hun ud i haven i ti minutter hver gang hun starter (simpelthen for at de kan undgå bid), men selv efter et kvarter er hun stadigvæk klar til at gå på dem når de lukker hende ind. De har også prøvet at lege mindre med hende, hvis hun skulle være for stresset. Men det ikke haft nogen effekt, hverken positivt eller negativt. Har I nogen forslag til hvad de kan prøve? Eller er det noget der går af med tiden?