Hop til indhold

Mops der bider

UlrikK
 Share

Recommended Posts

Kære alle

Jeg skriver på vegne af mine forældre, der har en seks måneder gammel mops. De har haft hunde de sidste fyrre år, men det er første gang de har en selskabshund.

Generelt er hun utroligt sød og kærlig. Hun er meget interesseret i hvad dens mennesker laver, er stort set renlig, kommer når man kalder og kan (hvis der ikke er for meget der forstyrrer) sidde og gå i kurven. Hun går også rimeligt pænt i snor, og vil gerne hilse på alle mennesker vi møder, men er meget selektiv med hvilke hunde hun vil hilse på.

Der er heller ingen problemer med at blive børstet, få tjekket tænder eller hvis man tager et kødben eller legetøj fra hende.

Umiddelbart er hun alt hvad vi har hørt / læst om racen. Desværre har hun det problem at hun går totalt i selvsving, ofte flere gange på en dag. Det går specielt ud over min mor, der flere gange er blevet bidt så det bløder. Det virker til at det er en leg der er gået over gevind, men "anfaldene" kan opstå helt umotiveret.

De har prøvet de sædvanlige råd man får i forbindelse med bidehæmning (råb op, gør den legemsdel hunden bider i slap, stop legen og ignorer hunden). Hun virker til at stoppe en anelse når hun bliver ignoreret (og man står stille), men ryger øjeblikkeligt op i røde felt når man bevæger sig igen.

Vi har også prøvet at skælde hunden ud (så stopper festen!), hvilket har virket på alle mine forældres tidligere hunde (cairn terrier og gravhunde). Men for hende er et "fy!" lig med "nu går jeg helt amok".

På de seneste ryger hun ud i haven i ti minutter hver gang hun starter (simpelthen for at de kan undgå bid), men selv efter et kvarter er hun stadigvæk klar til at gå på dem når de lukker hende ind.

De har også prøvet at lege mindre med hende, hvis hun skulle være for stresset. Men det ikke haft nogen effekt, hverken positivt eller negativt.

Har I nogen forslag til hvad de kan prøve? Eller er det noget der går af med tiden?

Link til indlæg
Del på andre sites

Adfærden er meget typisk for alderen, hvis hunden ikke har lært ordentlig bidehæmning. En Mops er en intelligent hund - jeg håber ikke det lyder fordomsfuldt hvis jeg siger, at den måske kan være lidt understimuleret hos et ældre par.

Daglige legeflip får de fleste hunde - og det er kun leg! Det er, efter min mening, en god idé hvis ejeren imødekommer hunden ved at lege med, men selvfølgelig tage styringen og lede situationen over i mere acceptabel adfærd, f.eks. med et stykke legetøj, som Therese nævner.

At skælde ud virker i hvert fald ikke! Det vil bare få hunden til at gå over i afledende adfærd: Endnu vildere leg.

En Mops har desuden et blødere sind end Terriere og Gravhunde, og skæld-ud kan gøre rigtigt meget skade! Jeg vil anbefale at dine forældre melder sig til et kursus i moderne hundetræning - det kunne godt lyde som om deres metoder er lidt forældede.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg er helt enig med umulia i at det nok kun er leg. Men adfærden skal jo alligevel ændres, da det er træls for din mor og sikkert også for hunden, der bliver forvirret over at I ikke også synes det er en god leg. Min egen gjorde det også i den alder. Det der virkede bedst for os var at ignorere hunden når den bed. Derefter hentede jeg en masse godbidder og når jeg gik tilbage til hunden begyndte vi at træne et eller andet, så hunden blev koncentreret om det i stedet. Det hjalp meget på hendes legeflip og de blev sjældnere og sjældnere. Det hjalp ikke for os at lege når hun var i det humør. Hun blev for vild af det og det ønskede vi ikke. Men vi legerde med hende på mange andre tidspunkter, hvor hun ikke var i bide-humør.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst DorteDK

Min lille lab gjorde det også, jeg gjorde simpelthen det at når der blev bidt i mig, faktisk temmelig hårdt, stoppede legen jeg rejst mig, vendte ham ryggen nogle sekunder til han var rolig. Satte mig ned igen og legede videre, eller trænede med ham. Bed han igen stoppede legen igen og så fremdeles. Til sidst gad han ikke bide mig, for det var jo træls at legen stoppede. ;-)

og jeg tror også det er leg.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tak for svarene, vi sætter pris på dem.

Therese: At aflede med et legetøj, og så rose samt give godbidder når hun skifter "mål", virker desværre ikke. Vi er åbenbart sjovere at bide i.

Umulia: Understimulering er næppe et problem. Der er sportræning (godbidder gemt indenfor eller udenfor), og gåture i skov, by og strand hvor hun møder mange andre hunde (dog er gåturene ikke så lange som med cairn'en). Ydermere passer de børnebørn på fast basis, og hunden er stort set aldrig alene. Der bliver også trænet i de normale kommandoer.

Faktisk har jeg haft mistanke til at hunden bliver overstimuleret. Sammenlignet med min fætters mops i samme alder, er den ihvertfald yderst aktiv. Mine forældres er eksempelvis helt vild med at kaste bold, og kan også aflevere igen. Min fætters gider ikke rende efter en bold, med mindre den er smurt ind i godbidder.

Angående "skæld ud" fik jeg måske formuleret mig forkert. Mine forældre har aldrig råbt eller brugt korporlig afstraffelse overfor deres hunde. Jeg er opdraget til at man skal gøre sig fortjent til et dyrs respekt, og du taber hvis du tvinger eller truer den til noget.

Et "fy, slem hund" er næppe nok til at smadre psyken på en mops. Men som nævnt, både i dit og mit oprindelige indlæg, medfører dette at bideriet eskalerer. Så den metode blev under alle omstændigheder kun forsøgt en enkelt gang.

Lnilsson: Lyder som en god ide. Min mor har faktisk nævnt at hun fik hunden til at reagere på "sæt dig" under et flip, så mon ikke det kunne hjælpe at have lidt godbidder tæt på og så forsøge at forsætte træningen. Jeg bringer det videre.

DorteDK: Den metode virkede umiddelbart i starten, men hun fandt hurtigt ud af at der kom en reaktion hvis hun lagde flere kræfter i biddet. Det var det de prøvede først, da alle andre hvalpe vi har haft i familien har reageret som din lab.

Vi mener også at det primært er leg. Problemet ligger i at hun bider langt hårdere end de har oplevet med tidligere hvalpe, og at de sædvanlige metoder ikke virker. Opdrætteren nævnte også at "der var godt gang i hende" og at hun ikke stod tilbage fra at lege med de voksne hunde. Ydermere fik mine forældre hende først da hun var elleve uger, så måske er der gået noget galt i perioden uden hendes søskende.

Hun har dog ikke været ude andre steder, og som nævnt i mit første indlæg virker hun ikke dominerende eller skadet i sin normale adfærd. Hun er dog som nævnt selektiv når det kommer til at snakke med andre hunde, og løber som regel væk hvis en stor hund begynder at gø (sidstnævnte er dog blevet bedre).

Link til indlæg
Del på andre sites

CrazyDogLady: Tak for rosen. Hun sover umiddelbart ok rent tidsmæssigt. Men specielt i starten var hun meget hurtig til at vågne, hvis der skete det mindste i huset. Hvis hun for eksempel sover i sofaen, og der er en der rejser sig, vågner hun og går med.

Hun søger også hen mod mennesker når hun vil sove, i modsætning til vores tidligere hvalpe der ret hurtigt gik i deres kurv. Men det regner vi med er en "selskabshund ting".

Børnebørnene har selvfølgelig fået strenge ordrer på at lade hunden være i fred, hvis den viser de mindste tegn på at søge væk for at sove eller slappe af.

Det også meningen at hun skal lære at være med på kontoret, men det er meget svært for hende at falde til ro herinde. Hun laver ikke ulykker (bider ikke i ting, eller besørger indendørs), men selv efter en relativ lang gåtur i nærområdet, er der stadig fart over feltet når hun kommer tilbage.

Vi har også oplevet at hun falder i søvn umiddelbart efter et flip, dog er det ifølge min mor ikke en konsekvent adfærd.

Jeg ved dog ikke hvad vi kan gøre ved det? Vi læste at en mops har det bedst når familien er samlet, så måske bliver hun stresset af vores store familie / de mange besøg?

Mine forældre er stoppet med apporterings lege, men det virker ikke til at gøre en forskel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad hedder hun?.

Jeg har selv haft sådan en hvalp og min tålmodighed slap ret hurtigt op. Jeg gider simpelthen ikke at blive bidt i,... heller ikke i leg. Da jeg havde afledt og afledt og afledt i en uge eller noget, blev jeg en aften så tosset at jeg havde lyst til at kvæle kræet og bandt ham i stedet til et bordben så han lige netop ikke kunne nå mig og hvor der ikke var noget at lege med. Der gik 10 minutter, så sov han og jeg kunne klikke ham af linen. Det er den nemme løsning.

havde det på samme måde med en tidligere hund og bandt ham også - han bed så bare snoren over :evil:

Åh jeg har sådan en spradebasse af en hund, der kommer over grænsen let :) Sæt jer med hende i forskellige situationer og lav INGENTING. Beløn ro med en godbid ind i mellem, men giv generelt ingenting. Benene op, snor på og læn jer tilbage. Brems bid i snoren osv roligt, men lær hunden at blive på dette punkt. Det lyder som om, at I træner og træner og forsøger og forsøger - nogle gange skal man lære dem at tolerere deres stress og være lige der hvor den dukker op uden at gøre andet end at være der - og så derfra kommer roen. Hvis man kun træner før og efter stress-punktet så kommer man aldrig helt igennem det - hun skal selv lære at finde sin ro. Jeres hjælp til hende er en snor og så jeres kropssprog, der viser, at vi skal absolut intet - bare sidde her.

Link til indlæg
Del på andre sites

Hvad hedder hun?.

Jeg har selv haft sådan en hvalp og min tålmodighed slap ret hurtigt op. Jeg gider simpelthen ikke at blive bidt i,... heller ikke i leg. Da jeg havde afledt og afledt og afledt i en uge eller noget, blev jeg en aften så tosset at jeg havde lyst til at kvæle kræet og bandt ham i stedet til et bordben så han lige netop ikke kunne nå mig og hvor der ikke var noget at lege med. Der gik 10 minutter, så sov han og jeg kunne klikke ham af linen. Det er den nemme løsning.

Nemlig

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg brugte stort set samme metode som Ascha, bortset fra at jeg holdt i snoren. Min corgi var ren tasmanske djævel, når hun pludselig kammede over. Altså, som i fuldstændig sindssyg!! Jeg prøvede alt, og til sidst var der kun snoren tilbage som mulighed. Jeg brugte en bestemt snor fra Hurtta til formålet. Den har nemlig et lille metalstykke nede ved karabinhagen, så de små sylespidse tænder ikke får fat i snores ved første hug:lol:

Bonus ved den snor er, at den siger en bestemt klirrende lyd. Den dag i dag, ved hunden stadig at snores betyder "SÅ stopper du", og bare det at jeg rasler med snores, får hende til at falde ned.

Link til indlæg
Del på andre sites

Ascha: Hun hedder Elsa, opkaldt efter en hvis Disney figur. Godt råd med snoren, det har vi slet ikke tænkt på.

CrazyDogLady: Jeg vil se om jeg kan finde information om emnet. Så vidt jeg husker var der adfærds-terapeut ved det hvalpe hold jeg havde min hund på, hun virkede til at have styr på sagerne. Hører lige om jeg kan få hendes adresse/nummer.

Lenschow: Tak for information og video, altid dejligt med baggrundsviden. Lyder som om det vil være en god måde at håndtere det på.

AnneMangetal: Tak for anbefaling af en specifik snor.

Jeg takker for de gode råd, og regner med at give dem videre til mine forældre i eftermiddag. Nu er der noget at arbejde med, så jeg satser på det nok skal blive godt. Som nævnt er hunden utroligt sød og dejlig, når hun ikke er i gang med et flip. Så jeg håber på det bare er et spørgsmål om, at de skal nå igennem til hende.

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share

×
×
  • Tilføj...