CSP

Hej, Vi har opdaget en mærkelig sort prik / fordybning i huden på brystet af vores 10 måneder gamle hvalp. Der er nærmest en lille kugle under huden, men det virker ikke umiddelbart til at der sidder et fremmed objekt. Hvis man trykker rundt om hullet er det som om det løfter sig og nærmest er et lille krater. Vi håndterer og børster hende dagligt, og mener umiddelbart ikke at det kan være et tægebid (som ellers var første indskydelsen) da vi burde have opdaget denne. Smerter er selvfølgeligt svært at vurdere ved hunde, men vores umiddelbare følelse er ikke at hun hverken har ondt eller føler sig generet. Er der nogen af jer som har oplevet lignende på jeres hunde, eller bare har gode bud på hvad som det kunne være?

Tusind mange tak for jeres gode og forstående svar. Vi er glade for at vi kan tage hende lidt mere med ud på oplevelsesture - det vil vi begynde at gøre nu. Hun har jo været med rundt og oplevet en del, men det har jo primært været fra hendes taske eller fra vores arme - så hun har jo ikke fået mulighed til at lugte og dufte til den nye verden vi har kastet hende ind i. Vi havde selvfølgeligt ikke tænkt det som noget dårligt at hun kom fra et sted hvor de havde mange kuld. Vi troede egentligt bare det betød at hun ville være så meget bedre til at møde hunde fordi hun ville være super skarp til hundesprog og så måtte det være op til os at lære hende alt det andet. Vi håber at jeres gode råd kan være en stor hjælp til det - hun er jo sådan en dejlig lille pige Vi er rigtigt glade for at Amagerlands er et godt sted og vi er rigtigt glade for tilbuddet om at mødes på bryggen - det vil vi meget gerne. Vi har fået mulighed for at tage en uge til Esbjerg og passe mine forældres hund. Det er en gammel og meget tålmodig golden retriver som er vant til at være sammen med hvalpe, voksne hunde, katte osv så vi tænker det er en gylden mulighed for os til at komme til at socialisere hende med en gammel hund på en rolig måde som ikke foregår i alt for stressende omgivelser - de har også en stor have så hun kan få lov til at løbe frit og vi kan træne og lege med hende udenfor under sikrede forhold. Når vi kommer tilbage vil vi meget gerne mødes på bryggen - det er også en super ide at lave en tråd her på siden for at finde nogle gode hunde at mødes med, vi har ledt på facebook men kunne ikke rigtigt finde noget der. Har i nogle råd til hvordan man håndterer mødet med tilfældige hunde på gaden? Vi føler selvfølgeligt godt at vi kan sige vi ikke vil mødes med en hund, men nogle vil vi jo også gerne mødes med. Men hvordan agerer vi i situationen, skal vi hilse på hunden først, skal vi bryde ind og forsøge at berolige og tilbyde tryghed eller hvad er den bedste måde at gribe det an på? Her er lidt billeder af skønheden.

Det er dejligt at høre at vi forhåbentligt ikke sidder med en overstresset hvalp med tvangsneuroser Det kan sagtens ske hun er understimuleret - vi har meget svært ved at vurdere hvor grænsen går mellem at man understimulerer og overstimulerer sin hvalp. Vi går som sagt nogle korte ture, men egentligt mest bare hvor hun går og snuser ikke sådan decideret gå fra A-B-A. Da vi købte hende fik vi rådet at hun maks skulle motioneres i et antal minutter svarende til hendes aller i uger. Dvs. 11 minutter nu hvor hun er 11 uger - som tommelfingerregel. Men dette er måske slet ikke nok? Af udfordringer gør vi lidt af hvad du råder os til. Vi bor jo i lejlighed så har ikke mulighed for at kaste hendes fodder ud på en græsplæne og søge efter det - istedet bruger vi et stort tæppe som bliver krøllet lidt sammen og foderet gemt i folderne, så søger hun efter det. Vi gemmer godbidder under små skåle, æggebægre og lign, hun bruger sin aktivitetsbold som hun skubber rundt på gulvet for at få godbidder ud. Ang. at bide er det frustrerende for os at vi føler det gør den forkerte vej. I starten gik det ret fint og hun gik fra at nappe til istedet for at slikke på hænder. Men nu er det gået helt i den anden grøft, det er ikke længere nappen eller ramme ved siden af hænderne ved leg, men mere snappen ud efter os og forsøge at bide sig fast og ruske.

Tak for alle jeres svar Claudia2500: Det er også hvad vi forsøger - de sidste par dage er hun dog blevet noget mere voldsom i sit bideri, hvor det mere er decideret snappen ud efter os. Men vi må forsætte med at ignorere og håbe på det bliver bedre. Vi har forsøgt ar lege med hende udenfor så godt som man nu kan på en blind vej - vi er dog desværre et stykke fra et sted hvor hun kan løbe frit udenfor så alt foregår i snor. Vi har endnu tilgode at finde en leg eller godbidder (vi har prøvet leverpostej, kyllingestykker, pølser etc) som kan fange hendes interesse udenfor hvor alt er så spændende og dufter godt. jeg bed lige mærke i denne kommentar: "tving" hende til at slappe af mens du snakker roligt til hende, så falder hun garanteret ned Hvordan? Hvis vi forsøger at sætte os med hende og berolige hende, bider hun os meget hårdt - vælger vi at ignorere dette forsætter hun med at være voldsom - vælger vi at blive siddende med hende begynder hun at bide mere, holder vi blidt fast på hende begynder hun at hyle og skrige. :-s Luckyluna: På kennelen er hun og hendes søskende opvokset i et hvalperum i forlængelse af ejerens bolig - der sov de og var indenfor halvdelen af tiden, resten af tiden var de udenfor i et større indhegnet område. De havde en del hvalpe, vores kuld og to kuld mere - både hvalpe og mødre løb frit rundt sammen. Vi mødte kun hendes mor, som virkede som et frisk og glad hund som gerne ville hilse og kæle. Hun er ud af en søskende flok på fem. Den ene virkede ret stille og var måske lidt mere usikker end de andre. De tre andre var friske og meget nysgerrige. Vores hvalp var også nysgerrig, men ikke helt ligeså frembrusende som de tre andre, hun observerede gerne tingene lidt fra afstand og opsøgte derefter. Pivpiv: Nej det er det ikke - den kennel kender jeg ikke? Umulia: I hvilke af situationerne er det du tænker at vi afbryder når hun har det sjovt? I scenarierne som jeg opremsede har hverken min kæreste eller jeg indtryk af at hun har det sjovt på en "positiv" måde. Hun virker meget stresset, ryster og "logrer med hele kroppen". Eksempelvis når hun jagter sin hale er det i et voldsomt tempo, hun vælter ind i møbler, vægge, hyler og skriger - dette tænker vi ikke er "en sjov leg", men en unødvendigt stressende situation. Om hundeleg og hvalpetræning: Det er jo general kommentar fra de fleste af jer. Vi vil MEGET gerne have hende til hundetræning/hvalpemotivation. Desværre er alt hvad vi har kunnet finde enten fyldt ellers er der start i slut august. Vi starter derfor i hvalpetræning hos Amagerlands (som vi har læst og hørt godt om) i slutningen af august. Vi ville meget meget gerne starte før. Vi vil rigtigt gerne at hun leger og møder hunde, gerne af alle aldre og størrelser, men især også hvalpe. Vi kender dog ingen som har hund så vi kender ingen "søde hunde" :-(. Vi syntes dog - og her er vi måske overbeskyttende - men vi vil gerne have en hvis form for kontrol over hvilke hunde hun møder og hvordan hun møder dem. Der er desværre tendens til her på Amager at lade sine hunde løbe frit og ikke tage hensyn til en lille hvalp, så pludseligt står der en kæmpe hund foran os som ikke er i snor, mens vores hvalp er i snor og bliver overrasket - ejerens kommentar er ofte "Så må hun lære det!". Vi giver ret at hun skal lære det, men det skal være på en ordentligt måde som ikke gør hende usikker og hvor hun har mulighed for at vælge til og fra. Vi har en enkelt gang været forbi en hundeskov med hende - her væltede 5 store voksne hunde rundt i meget vild leg, mens ejerne stod og snakkede i den modsatte ende - dette er ikke scenariet hvor vi har lyst til at kaste vores hvalp ind. Igen mange tak for kommentarer og råd. Kom gerne med flere - efter de sidste tre dage - har vi brug for alt den hjælp i kan byde ind med

Min kæreste og jeg har for tre uger siden anskaffet os en hvalp. Hun er en blanding af en pudel og cavalier king charles og er nu 11 uger gammel. Hun er vokset op hos en kennel i Jylland – vi bor I København. Dette er selvsagt en stor omvæltning for en lille hvalp. Vi har derfor forsøgt så godt som muligt at socialisere hende til vores nærområde. Men har vi I virkeligheden overstimuleret (eller måske understimuleret?) hende og stresset hende unødvendigt? Den første uge brugte vi i vores lejlighed, hvor hun primært har opholdt sig sammen med os I køkkenet og I den ene stue. Udover at være nede og tisse har hun ikke været meget ude af lejligheden – vi har brugt tiden på leg, træning og selvfølgeligt sovet en masse. Den næste uge begyndte vi langsomt at tage hende med ned på vejen (vi bor I et stille kvarter) når der ikke var meget trafik. Dette har hun klaret flot, og blot siddet og kigget på biler, cykler og mennesker som kørte/gik forbi. Vi har taget hende i taske med til dyrelægen for at få vaccination og hun har en enkelt gang været med i parken, her var der dog så meget liv og larm at hun stressede unødvendigt op og vi gik derfor hurtigt hjem igen (med hende i tasken). Den sidste uge har vi gået decideret tur (5-10 min) et par gange, vi har siddet på en bænk ved en af de større veje så hun kunne opleve busser og tungere trafik lidt på afstand. Samt selvfølgeligt leget, trænet og sovet ligesom de tidligere uger. “Problemerne” og hvad vi gør. Hun bider meget og og hun bider hårdt. Hun snapper ud efter vores fingre og ben og jagter voldsomt efter vores ben når vi går. Når hun bider forsøger vi først at give hende et alternativ: tygge pind, bamse eller lign. Når hun forsætter give vi et hvin rejser os op og vender siden til. Når hun bliver ved går vi væk og forsøger at ignorere hende. Når hun er nede for at tisse snuser hun selvfølgeligt gladelig, men pludseligt begynder hun at sprænge rundt, bide i alt, spise græs, blomster, kaste sig op i luften. Vi forsøger da at få hendes opmærksomhed få hende til at sitte og fokusere på os – det lykkes sjældent og vi ender som oftest med at tage hende op og bære hende pivende op i lejligheden igen – kort tid efter hun kommer ind starter scenarie 4. gerne. Hun spæner rundt i lejligheden som havde hun ild i røven, gør, og hopper op af stole, sofa etc. Hun gør typisk dette to gange om dagen, vi har endnu ikke fundet fællesnævneren for hvornår og hvorfor – derudover sker det hver gang hun har haft en hendes voldsomme ture udenfor som beskrevet ovenfor. Når hun ser en hund eller menneske bliver hun helt spændt, logrer og forsøger at trække over mod dem. Vi forsøger gerne at sætte os ned og få hendes fokus på os. De gange vi har givet hende lov til at hilse har det været en blanding af hun springer meget overgearet rundt om den anden hund, til at hun pludseligt begynder at pibe og hvine til trods for den anden hund ikke har markeret sig eller lign. Hun jagter sin hale 10-15 gange om dagen, nogle gange er det stille og roligt hvor hun går med den i munden andre gange tager hun fat og drejer rundt om sig selv i et frygteligt tempo. Andre gange bider hun sig i halen. Vi forsøger at stoppe hende ved at kalde på hende, lave nogle basale træning øvelser sit+dæk og så eller tage hende med ind i et andet rum og give hende en tyggepind eller lign. Når hun er ude spiser hun ALT – vi ved godt det er normalt for hvalpe at ”smage på verden”, men hun tager alt i munden og sluger det. Vi forsøger at lokke hende til at smide cigaretskodder, skarpe sten osv ved at tilbyde en godbid i stedet, det lykkes sjældent – i stedet tager vi fysisk tingene ud af munden på hende – hvorfor hun selvfølgeligt forsøger at sluge dem. Hun spiser ikke meget hvis hun får sin tørkost serveret i skål (Orijen Puppy). Vi bruger det derfor til træning og får hende ellers til at spise ved at lave sprede det ud på gulvet, gemme det i hendes tæppe, under en skål eller lign. Hun skal spise ca. 70 gram/døgn, og får på en god dag spist ca. 50 gram. Hun vandrer meget hvileløst rundt i lejligheden, graver i hjørner, bider i fodlister osv. Vi forsøger da enten at aktivere hende via leg eller træning, eller forsøger at lokke hende i kurv. Min kæreste siger at nu skal jeg stoppe ellers vil i ikke læse det hele . Men vi er mildt sagt meget frustrerede, og faktisk helt ærligt bare mest bange for at der måske er noget galt med vores lille nye hvalp eller måden vi omgås hende. Alt hjælp, kommentarer etc er meget meget velkommen.