[For let at anskaffe sig en hund i DK]

Jeg skrev "i den ideelle verden"

Men jeg tror bestemt ikke nogle tests kan afgøre hvem der er en god hundeejer. Men måske en strammere lovgivning ville gøre at flere tænker sig om. Jeg ved ikke. Jeg er helt enig med dig i at det også bør være nemmere at få fjernet hunde - men jeg er ikke enig med dig i at det ikke er for nemt at anskaffe sig en hund - alle kan jo få en hund?

 

Du har helt ret i at det er meget let at anskaffe sig en hund, men det ser jeg bare ikke som et problem. Hvis det gøres sværere/dyrere (osv) at anskaffe sig en hund, er det kun dem der i forvejen følger reglerne, det rammer. Dem der er ligeglade, de skal nok anskaffe sig en hund alligevel, fx bagagerumssalg fra Polen, hvilket er ligeså nemt som at finde en blandingsavler.

[For let at anskaffe sig en hund i DK]

Begge dele er vel et problem? Det ér jo nemt at købe sig en hund? Og i den ideelle verden var det da 100 gange bedre at forebygge, og derved undgå at de forkerte får en hund, fremfor først at handle når det ER gået galt? Det er da bedre at skåne hundene for at ende i misrøgt.....

 

Jeg tror bare ikke der findes en test, der kan forebygge misrøgt. Hvad skulle kriterierne være og hvem skal bestemme hvad et godt hundeliv er? Selv herinde er der stor forskel på hvad man mener er et godt hundeliv.

 

Det er det samme med børn. Hvem skal bestemme hvem der skal have lov til at få børn (/hund)? Og hvad vil det sige at være en god forælder (/hundeejer)?

[For let at anskaffe sig en hund i DK]

Jeg synes ikke det er for let at anskaffe sig en hund. Tilgengæld er det for svært at fjerne en misrøgtet hund, samt at fratage folk retten til at holde dyr.

[Dyreværnet steriliserer hele gravhundebanden]

Jamen vi er jo enige - og ja hormoner dannes mange andre steder end i kønsdelene - men i de tilfælde du nævner her er årsagen jo også kendt før indgrebet - det er det eneste jeg siger - kend årsagen. Er årsagen angst dvs ER hunden allerede usikker så kan kastrationen og fraværet af terosteronen absolut gøre den mere usikker end før og endda mere aggressiv pga de to ting kan dække over hinanden og ejer ikke kender den egentlige årsag

 

 

Er der rent faktisk nogen der kastrere på grund af angst? Og forventer at det skulle blive bedre? det lyder helt tosset.

[Dyreværnet steriliserer hele gravhundebanden]

Vil du uddybe lidt Det er da fakta, at terosteron giver mod, motivation, og handlekraft hos pattedyr - hanner og hunner. Det er længe bevidst, ganske som hundefolk globalt kan berette og vise eksempler på hanhunde, hvor kastration har forværret usikkerhed netop pga dette. Nogle af disse hunde har brug for den drivkraft der ligger i dette hormon for at kunne rejse sig og se verden i øjnene. Måske dine erfaringer har andre årsager til en hunds usikkerhed? Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dit indlæg?

 

Her er i øvrigt en af flere gode studier, der underbygger "fordommen" - http://brage.bibsys.no/xmlui/bitstream/handle/11250/186086/JL,%20masteroppgaveumb,%202012.pdf?sequence=1

 

Jeg vil dog give dig ret i, at der findes flere former for usikkerhed - grundet mange årsager, og ikke alle hunde trives fertile. Så i stedet for at fare sådan frem, kunne du overveje om vi egentlig er enige. Jeg kender dog ikke din baggrund for at skrive som du gør, men jeg gætter, at du har haft kendskab til to usikre hanner, der er blevet mere sikre efter kastration? Det kan sagtens ske - men det ændre ikke ved hvad terosteron gør ved et individ - det ligger i hele hormonets design, ganske som det ikke ændre ved, at man skal se på den enkelte hunds tarv og årsag til usikkerhed, før man kastrere. Det er ikke en universal løsning og ofte giver det forværringer, som du kan se i undersøgelse her, der beskriver meget fint, hvornår og hvorfor det sker, og hvornår og hvorfor det nogle gange ikke sker - blandt andet er der forskelle på alder, race og type af aggression/usikkerhed (her sat sammen, da mange af disse hunde viser deres usikkerhed via et forsvar, så det man ofte ser ligner aggression)

 

Det eneste jeg mente med mit indlæg var, at jeg gerne så en individuel vurdering fra hund til hund fremfor brug af kastration som vidundermiddel til løsning på alle mulige hanhundeproblematikker - hvor man måske ikke kender årsagen bag hundens adfærd. Det forstår jeg ikke, du kan være uenig i eller kalde en fordom? Mener du virkelig, at man bare skal kastrere alle hannerne i blinde? for så er vi bestemt ikke enige. Man skal gennemtænke det, kende årsagen bag en adfærd, følge den op med træning og eventuelt teste hunden med en kemisk først - og så samtidig vide, at end ikke det helt med sikkerhed kan give et klart billede af, hvad indgrebet eventuelt gør ved hunden bagefter.

 

Jeg er ikke imod kastration - men jeg er imod handlinger i blinde uden at kende årsagen. Jeg har selv kastreret to af mine egne hanner pga blodprøver viste forhøjet terosteronniveau, hvilket stressede dem og satte dem uden af stand til at trives alene eller sammen med andre hunde af begge køn. Disse to hundes livskvalitet steg med 99 % efter kastrationen, men der lå også en kendt medicinsk årsag bag.

 

Men produktionen af testosteron stopper jo ikke ved en kasteration, den nedsættes kun. Der dannes ligeledes testosteron i binyrerne. Muligvis kan en overproduktion af testosteron hos en hypersexet hanhund skyldes en overaktiv binyrebark.

 

Jeg har endnu ikke mødt en eneste kastereret hanhund der er blevet mere usikker efter kasterationen og jeg møder mange kastrater både på tur og på træningspladsen. Min egen er heller ikke blevet mere usikker (tvært imod), efter kastrationen. Min hund blev så stresset af tæver i løbetid at han nægtede a spise i 14 dage, samt overreagerede på ting han ikke burde være bange for, fx knallerter. Efter kastrationen er hans stressniveau faldet og han er stort set ikke bange for noget mere (udover tordenvejr og vippen til agility).

 

Jeg mener ikke nødvendigvis at man skal neutralisere alt. Men jeg synes den voldsomme modstand mod kastration er hysterisk og bunder i at videnskabelige undersøgelser bliver overfortolket. Ligesåvel som alle andre indgreb og al medicin kan have bivirkninger, så kan en kastration da selvfølgelig også have det. Men det er vigtigt at huske at bivirkninger er noget et fåtal af behandlede individer oplever. Jeg medgiver at visse racer har en øget tendens til overproduktion af underuld, men det er overdrevet at en stor del af hundene bliver nervøse/usikre af en kasteration.

[Så skete det igen. En ejer der ikke havde sin hund i snor og det gik så udover mig.]

Jeg kan virkelig heller ikke se at det kommer sagen ved, hvorvidt hunden var aggressiv eller blot et bulderhoved. Hvis man har en hund, der ikke kan omgås andre, uden at være til fare, så skal den holdes i snor. Det kan ikke være rigtigt at små hunde skal være i konstant risiko for at brække diverse lemmer, fordi at bulderbasserne skal have lov at bølle rundt.

[Epilepsi - epileptisk anfald - anfald]

Han er testet for sukkersyge og det har han ikke, så ville de vel have set hvis han dannede for meget insulin, ikke? Han skulle faste 12 timer før blodprøverne.

 

Ang. tiden efter mad, skete det den ene gang lidt efter midnat så der er der jo ikke gået så længe siden han har spist aftensmad. Jeg har vel ikke rigtigt en chance for at vide om han har lavt blodsukker lige før det sker da han jo sover og det sker på forskellige tidspunkter..

 

Jeg vil mene at de burde have opdaget det da de testede for sukkersyge, hvis det var det. Hvis han havde insulinoma og havde fastet i 12 timer, ville han have et meget lavt blodsukker.

[Epilepsi - epileptisk anfald - anfald]

Jeg ved det ærligt talt ikke. Der står kramper som en mulig bivirkning og jeg spurgte selvfølgelig dyrlægen men han siger at det er i sammenfald med f.eks. forhøjede levertal - som så er en bivirkning. Han tåler ikke rigtigt Metacam (fik kvalme og det virkede vist ikke ligeså godt selvom det er stærkere) så lige nu håber vi bare han snart kan komme til kiropraktoren, så vi kan forsøge os med at tage ham af det smertestillende og selvfølgelig kunne det jo være fantastisk hvis han er så langt, at han kan kan fortsætte uden.

 

Den anden levertest er at han får noget olieret/fedtet mad at spise, og så får han taget blodprøve efter 2 timer, for at se hvordan leveren reagerer - som jo er lidt vigtigt at vide, hvis han skal på en ny medicin som også kan give lidt forhøjede levertal.

 

 

 

 

Øv med din lille hund.. det er fanme ikke sjovt. Men dejligt at høre at i har fået det så fint under kontrol.

Vores dyrlæge anbefalede Pexion og hvad jeg også får at vide rundt om, skulle der ikke være så mange bivirkninger. Motor er nemlig kongen af bivirkninger, tror jeg.. han slægter vist mig på

 

 

 

Pas. Kan spørge dyrlægen når vi ser ham næste gang - altså han er testet med blodprøve for skjoldbruskkirtlen og tallet var lige på nippet til at være for lavt, men så testede de ... noget andet, noget med signaler fra hjernen tror jeg?? og fordi det var fint nok, skulle hans skjoldbruskkirtel altså ikke være for lav. Jeg forstår det ikke helt men havde tænkt mig at spørge mere ind til det næste gang, det var en anden som gav mig resultaterne og hun forklarede ikke ligeså grundigt som ham vi har været ved ellers.

 

Altså desorientering har han ikke generelt, men det er de jo efter et anfald. Og at honning (og vanillie is) hjælper, er fordi deres blodsukker går helt i bund efter et anfald. Han er også hugsulten bagefter - som er normalt - og får et helt måltid at spise. Anfaldene kan lidt sammenlignes med at løbe et halv marathon..

 

Jeg siger heller ikke det nødvendigvis er det. Men symptomerne ligner. Hvis det er insulinoma kommer anfaldene af for lavt blodsukker, da bugspytkirtlen danner for meget insulin. Derfor vil anfaldene ofte opstå når der er gået lang tid siden sidste måltid. Det er også normalt at hunden vil være sulten efter et anfald, da blodsukkeret vil være lavt. Det er nemt at teste med en blodprøve, hvor blodsukker niveauet undersøges. Man kan godt sige at insulinoma er omvendt sukkersyge.

 

God bedring med ham.

[Epilepsi - epileptisk anfald - anfald]

Er han testet for Insulinoma (tumor i bugspytkirtlen)? Symptomerne med anfald, desorientering og at det hjælper med honning, lyder som det man ser hos ildere der lider af denne sygdom (der er ret hyppig hos ilder, men også kan forekomme hos hunde).

[Dine erfaringer med Anxi Calm?]

Rigtig god effekt på Anton. Han får 2 pump hver morgen (i forbindelse med fyrværkeri salget). Han kan stadig godt reagere på det, men han falder hurtigt ned igen (sekunder) og vil gerne gå tur osv. Jeg kan ikke helt sammenligne med tidligere år, hvor vi boede i ghetto i Århus, men der er en klar forbedring ifht zylkene.

Jeg håber på at undgå stesolid nytårsaften i år, pga roligere by og anxicalm, og i stedet bruge anxicalm og baldrian.

[Dækken til hund - hvornår er det nødvendigt?]

Basse uden dækken om vinteren: Rystede, halen mellem benene, trist udtryk og gik og dansede omkring for at komme hjem igen. Hvis jeg tog snoren af ville hun styrte direkte mod blokken, og stille sig foran døren med en pote oppe under sig.

 

Basse med dækken om vinteren: Ren leg, glad, åd sne, løb og legede.

 

 

Det er en hund der fryser! Nogle hunde har ingen underuld, og hvis de samtidig heller ikke har fedt, så fryser de altså. Basses poter begyndte engang at bløde fordi vi gik på is. Ingen underuld og intet fedt = intet til at beskytte hunden mod vinteren!

 

Præcis sådan opfører Anton sig hvis han ikke får dækken på når det er koldt (pt. på morgen og sen aftentur + når det regner kraftigt). Han bevæger sig ikke hurtigere af at være løs, medmindre han får dækken på, så er halen oppe og der er fuld fart over feltet.

 

Når folk spørger hvorfor min hund har tøj på, svarer jeg ganske enkelt, fordi han fryser. Det er ikke noget jeg gider diskutere, så hvis de vil det, går jeg bare videre.

[Bøde for at bide hund og ejer.]

Tja, når mine hunde leger med andre VÆLTER de rundt i hinanden på græsset - løber vildt efter hinanden og vælter hinanden igen, snupper en eventuel pind fra den anden og så går jagten den anden vej og alle hygger sig. Masser af nærkontakt og masser af lyd.. Og ingen er syge i kabyssen, selv hvis der ved et uheld kommer et hak i lakken..

 

Men Saga - hvad hvis din hund en dag har ondt eller er syg - ville du satse en million på, at din hund aldrig nogensinde ville bide - heller ikke når han bliver gammel? Eller hvis du en dag ikke lige er i umiddelbar nærhed fx bliver passet? Jeg ville i hvert fald ikke - det er intet jeg går og frygter, men jeg holder altid øje med om mine kommer med signaler, der fortæller mig at de ikke er ok, så jeg kan få dem væk, inden det kan komme ud i en dum situation.

 

Ps til Ascha - i nogle kommuner i Sverige er der ekstra-regler, så din veninde kan sagtens have ret lige der hvor hun bor..

 

Jeg forstår ikke hvad du mener med om jeg ville satse på han ikke bed. Jeg ved han ikke ville bide, men derfor bliver han da ikke sat i ubehagelige situationer. Men nej, heller ikke hvis han har ondt eller er syg, ville han bide - det har han været så det er afprøvet. Fx. da han blev løbet ned og ikke kunne støtte på sit ben, hverken knurrede eller bed han, da vi undersøgte ham og andre hunde måtte også komme hen og snuse til ham, men ingen tvivl om at han havde rigtig ondt (skreg).

O det kunne ske hvis han blev gammel og senil, ved jeg ikke, da han så ikke længere ville have sin egen personlighed og nåede vi til det stadie, ville han blive aflivet. Ikke fordi han evt havde bidt, men fordi det ville være uværdigt for ham at have det sådan.

[Bøde for at bide hund og ejer.]

Ok, så min artikel som jeg linkede har intet med tråden at gøre - sguse me, men var der ikke en mand der var blevet bidt? Nå, men det vigtigste jeg ville have frem var denne sætning:

 

 

Man må da aldrig glemme, at vi har med dyr at gøre - dyr, der har instinkter og gener, som vi aldrig kan garantere for, hvad der kan få hunden til at gøre i en ekstremsituation.

 

For mig er det desuden totalt ulogisk, at grene og negle lettere skulle kunne lave huller og rifter, end tænder!!! I leg ER det let for nogle hunde at få et hak - og det er helt uden at der er bidt! Det han være en hjørnetand, der er knaldet hårdt ind i benet eller lignende. Selvfølgelig er der forskel på vildheds-graden i leg og nogle hunde er bare ikke så legesyge, men rigtig mange er!

 

Der er nemlig både forskel på vildhed af leg, men også på legemønster. Min hund leger løbeleg, dvs han render rundt om den hund han vil have til at løbe efter sig, mens han gør. Så løber den anden hund efter ham (ingen nærkontakt) og begge hunde har en fest. Hvis den anden hund indhenter min, bytter de roller og så er det min der løber efter. Men der er ALDRIG fysisk kontakt (bortset fra den gang en visla kom til at løbe ham ned ved et uheld).

 

I øvrigt er jeg meget enig i dit citat, det er netop det der gør at jeg ved at min hund aldrig ville bide, fordi jeg har observeret hans sprog i 4,5 år, han har et rigtig godt sprog og er stort set aldrig i problemer (3 episoder på 4,5 år). Han kan sagtens knurre hvis en hund er for nærgående, men snapper aldrig ud. Han må hjertens gerne knurre for mig og også snappe ud, men det gør han bare ikke.

[Bøde for at bide hund og ejer.]

Jeg har da aldrig udtalt mig om hvordan du holder hund? Jeg taler generelt om hvordan nogle folk holder hund, og at det går op for mig hvor forskelligt nogle folk ser deres hunde, i forhold til hvordan jeg ser hunde. Det behøves skam ikke betyde at jeg synes DU ser dine hunde sådan. Og jeg forstår ikke hele den der med at man ser sin hund, som noget andet end en hund, og for mig er f.eks. en del af det at have en hund, at man vælger at f.eks. undersøge hundesprog, og lærer at læse sin hunds signaler, for netop at forebygge situationer. Og jeg forstår ikke at enhver hundeejer ikke vælger at tage et enkelt kursus i dette emne... Eller bare lige låne en bog... Så man ved at man er forberedt... Men det er jo ingen overraskelse når alt kommer til alt, at mange køber hunde fordi de er søde og dejlige, og at hunden knurre nærmest betyder at den er et dræbervæsen og ødelagt og hellere må aflives... De folk findes, og det er sørgeligt... Det behøves skam ikke betyde at de findes herinde.

 

Jo du udtalte netop at jeg havde frataget min hund, sin identitet, når han ikke vil bide hvis han bliver presset.

 

Jeg forstår stadig ikke at du kan udlede det af de udtalelser der er kommet her i tråden. Der er vel ingen der har skrevet at den omtalte hund skulle aflives, men det er vel ok med en bøde for løs hund der angriber artsfælle, eller hvordan?

[Bøde for at bide hund og ejer.]

Fordi det går op for mig at folk ser deres hunde som små nuttede pelstotter, der skal se søde ud, og aldrig for guds skyld må opføre sig som en hund.

 

 

Hvem snakker om det? Det er vidst dig der gør det, læs artiklen der står at det sluttede med at hundejere fik et overfladisk bid, ergo må man antage at hundeejere har gået imellem for at stoppe hundene. Jeg synes det er unfair at straks dømme at denne hund har haft intentioner om at angribe og bide et menneske.

 

Det er godt for dig at du aldrig har oplevet sure hunde, det har jeg. Jeg har også selv haft hundebid, fra søde og dejlige hunde som bare haft fået revet mig ved et uheld... Den slags sker.

 

 

Jeg mener at når vi fratager vores hunde de signaler og metoder som en hund nu engang har, og der ER det at snappe faktisk en del af, så frarøver man hundens identitet som HUND. Det svarer til at vi siger: Mennesker må ikke slå.

Det betyder at hvis en person i morgen bliver overfaldet og forsøgt voldtaget må personen hverken slå, sparke eller på anden måde gøre skade på personen.... For det er forkert?

 

Hvis min hund bliver overfaldet, så håber jeg for alt i verden at den gør hvad den kan for at overleve. Om det betyder at slå en anden hund ihjel, så er det bare det min hund skal gøre. Hvis min hund vælger at rende væk, så er det jo helt fantastisk. Men jeg snakker om at en hund der bliver presset længe nok, det vil sige f.eks. en hund presset op i et hjørne.

 

Det betyder f.eks. også at det giver mening for mig hvorfor folk afliver hunde der bider børn, fordi de ikke acceptere at hunden bider fra sig når barnet har presset det op i et hjørne, i forsøget på at iklæde det en prinsessekjole.. Det er sørgeligt, men pludselig giver det mening, jeg har altid troet at det var uvidenhed der fik folk til at vælge at aflive hunden.... Nu kan jeg se det bare er menneskets grimme magt syge ansigt, der vil dominere en anden art til at passe ind i vores måde at leve på....

 

Hold da op:shock: Får du alt det ud af at nogen siger at hunde reagerer forskelligt, uden nødvendigvis at være pyntedukker eller hvad du nu end forestiller dig at vi byder vores hunde.

Du må virkelig have en god fantasi.

[Bøde for at bide hund og ejer.]

Jeg kalder det skræmmende. Det er tillært hjælpeløshed, som hunde lider af, når de har en ejer der ikke tillader dem at være hund.

 

Af hjertet tak, men hvad ved du om hvorvidt jeg lader min hund være hund? Han har et rigtigt fint hundesprog og fungerer super med andre hunde.

 

Kunne du forestille dig at det i stedet var et racespørgsmål? Hvor mange Løwchens eller cavaliere har du oplevet bide andre hunde?

[Bøde for at bide hund og ejer.]

Jeg har læst indlæg, både herinde og på andre hundefora om adskillige mennesker, der bevidst holder deres hunde væk fra andre hunde og væk fra hundeskove. Jeg gør det ikke selv, for jeg bor i Sverige og her er hundeloven noget mindre hysterisk og langt mere specificeret.

 

Min egen Chewie har fået adskillige bid og rifter - specielt i benene, når han har tosset rundt på græsset i skøn leg med nabolagets hunde - jeg ved at adskillige af de andre hunde vi ses med også jævnligt får et sår og det er altså no big deal! Så ja, jeg oplever altså, at hunde godt kan bide hul, uden at være aggressive, under leg!

 

 

 

Jeg forvarer på INGEN måde overfald, vil jeg lige på det kraftigste pointere! Og ja, alle hunde vil i sidste instans bide, hvis der ingen anden udvej er - munden ER hundens eneste redskab! Lad nu være med at romantisere, at vi har med dyr at gøre!!

 

Det jeg vil frem til er, at man må se på hver enkel situation - hvad, hvorfor og hvordan er det sket - er det unormal og potentiel farlig adfærd, der kunne ske at blive gentaget i fremtiden, hvad kan man gøre for at forhindre dette. Man kan altså ikke bare råbe "aflivning" hver gang, der sker de her ting!

 

Hov hov, jeg er fuldt ud klar over at vi har med dyr at gøre, jeg er bare uenig i din præmis at "Hunde slås. Punktum! Det er i deres natur" og "Man kan jo ikke bare aflive enhver hund, der bider, for så skal alle hunde aflives", de fleste hunde vil aldrig i deres omkring 15 årige liv, komme til at bide, så at mene at alle hunde bider er noget søgt.

Selvfølgelig kan man presse mange hunde til at forsvare sig, men det er bestemt heller ikke alle. Du ville aldrig kunne presse min hund til at bide, han ville i stedet underkaste sig og lægge sig til at dø, skulle han blive presset nok. Kald det bare "at romantisere" igen.

[Bøde for at bide hund og ejer.]

Jeg synes altså også, at der er forskel på, om en hund har bidt et menneske direkte, eller om mennesket er blevet bidt, fordi hun/han er kommet imellem de to hunde. Man VED jo, at man aldrig skal stikke hænder eller ben ind imellem, for at skille dem ad - der må man losse den anden hund i siden og hive sin egen til sig. Hunde slås. Punktum! Det er i deres natur - så er der så forskel på bidhæmning og graden af hvor alvorligt det bliver. Nogle hunde vil bare slå ihjel og kan ikke stoppe igen - andre hunde finder hurtigt ud af det - "ok du bestemmer og jeg smutter bare her - hej-hej".. Man kan jo ikke bare aflive enhver hund, der bider, for så skal alle hunde aflives - jeg synes man må se på HVORFOR de har bidt - er det en unormal adfærd, der er potentielt farlig i fremtiden, hvordan skete overfaldet, osv.. Synes hundeloven har gjort mere skidt end godt, idet mange er blevet så ræd for at deres hunde kommer til at bide i vild leg eller lignende, at rigtig mange hunde er blevet isoleret og helt har glemt hvordan man leger sammen. Der kan altså meget hurtigt komme et hul fra en tand, uden at der er tale om skambidning. Når det er sagt, så skal ingen hunde gå løse på gaden - det er dybt uansvarligt, når ejerne ikke kan holde deres hunde hjemme på matriklen..

 

Bider ALLE hunde? Er det ALLE hundes natur at slås?

 

Så er min hund (+ de fleste jeg har kendt) da vidst unormale. Min hund møder dagligt andre hunde, enten bare kort hils eller længerevarende tur evt med leg, ALDRIG har han lagt op til noget som helst. Han har haft ildere hængende i nakken og benene, det eneste han gør er at gå hen og få hjælp af mig, på det højeste løbe rundt om sig selv.

Jeg er godt nok træt af at overfald altid skal forsvares med at det er normalt hunde bider/slås og at den hund der blev overfaldet nok har sendt provokerende signaler.

[andre hunde river i min hunds dækken.]

Jeg har aldrig oplevet andre hunde være interesseret i Antons dækken. Men jeg ville da passe på med leg med dækken på, din hund eller en af de andre kan nemt sidde fast i dækkenet og komme galt afsted.

[Hvor ofte klipper I numser?]

Kort klip fra top til bund, så er du ude over dét min er i bad når Asta eller han selv kommer til at tisse for meget på sig selv... Maks 1 gange månedlig. Og han er altså en landlig-løve

 

Det blev også løsningen herhjemme. En langhåret hund (læs: vatronddel) der ynder at tage dagligt bad i mosehuller, rulle sig i regnorme og bevæge sig i skov dagligt, det er bare for bøvlet. Alternativerne var, filterhund eller dagligt bad, føntørring og børstning.

 

Derudover er det heller ikke smart med alt det baderi, når man har en hund med loppeallergi. Han kommer stort set aldrig i bad længere, bliver bare tørret ren for mose/regnorme-snask.

[Hvalp alene hjemme]

Det er min erfaring at alene træning skal gribes individuelt an, dog med en overordnet struktur, og at hunde som ikke "kan" forlades to gange på en dag har det sådan, fordi vi hundeejere ikke vænner dem til, at de forlades flere gange dagligt. Derfor er jeg ikke enig i dit synspunkt.

 

 

 

Det kommer helt man på hvem man er

Der er absolut intet i vejen for at træne separation 2 X 2 timer eller endda flere gange, hvis man kan nå det. Det afgørende er at hvalpen når at blive afslappet efter aktivitet før den forlades igen og dermed at tiden man er sammen med den, før man forlader den igen, er lang nok.

 

 

 

Præcis!

 

Ikke enig, men det behøver vi jo heller ikke at være.

[Hvalp alene hjemme]

Jeg læste et sted at man, når selvfølgelig hvalpen var kommet dertil, at man kunne gå 2 timer, så 3 timer osv, indtil man nåede ´den ønskede tid´. Kan ikke huske hvor jeg har læst det, har været rundt hundrede steder syns jeg. Er helt mør i bolden.

 

Men det er da også rigtigt at man stadig skal træne det selvom man har nået 2 timer, men der træner man ikke flere gange dagligt. Hvis du finder det igen, med flere gange dagligt a flere timer, vil jeg rigtig gerne læse det.

[Hvalp alene hjemme]

Så du mener man afslutter med de to timer, og så er man hjemme derefter?? det bare ikke hvad jeg har læst mig frem til, men det nok alt efter hvem man spørg. Årh hvor kan man blive forvirret, og man vil jo bare gøre det så godt.

 

Allerede før du når to timer, stopper du med at gå flere gange. Hvor har du læst at man skal gå 2 timer flere gange dagligt? Det er første gag jeg hører det.

[Hvalp alene hjemme]

Tak. Kan altid bruge flere fifs, og har også været rigtig meget inde og læse om det. Så tror jeg har nogenlund styr på det. :5up:

 

Måske det bare er mig som er fatsvag, men forstår stadig ikke hvad forskellen er på at man ikke må forlade hunden to gange på en dag, samtidig med at man op til flere gange dagligt øver at gå fra den mange gange, her op til 2 timer.. :damn:

 

Du skal heller ikke forlade den flere gange dagligt når du når op på 2 timer, det er kun noget man gør i starten, for at gøre hvalpen tryg ved at man altid kommer igen når den ladees alene.

[Hvalp alene hjemme]

Ja jeg jeg tror jeg forstå hvad du mener.

Men jeg synes jo det er meget længe den skal være alene i 6 timer. Altså hvis jeg går kl 9. Så kommer hun kl 15, og så er hun der til kl 17 hvor jeg så kommer hjem??

Men hvad tænker du ift alene hjemme øvelser? Hvordan er det anderledes ift dette? For med øvelserne skal man jo også komme og gå hele tiden, og i op til nogle timer ad gangen hen af vejen?

 

Når du er nået op på et par timer, skal du ikke lægere gøre det flere gange dagligt.

Hvis det var mig, ville jeg (efter de 14 dages træning), alt efter hvor langt i er nået i træningen, alliere mig med en passer der kommer efter fx 3 timer (hvis det er der i er nået til) og bliver sammen med hvalpen til du kommer hjem. Hvis det går fint, ville jeg bede passer om at rykke ankomsten med 5 minutter pr. dag. Hvis hvalpen reagerer, så er det tilbage til et stadie hvor hvalpen er tryg.