sagapigen

Du har helt ret i at det er meget let at anskaffe sig en hund, men det ser jeg bare ikke som et problem. Hvis det gøres sværere/dyrere (osv) at anskaffe sig en hund, er det kun dem der i forvejen følger reglerne, det rammer. Dem der er ligeglade, de skal nok anskaffe sig en hund alligevel, fx bagagerumssalg fra Polen, hvilket er ligeså nemt som at finde en blandingsavler.

Jeg tror bare ikke der findes en test, der kan forebygge misrøgt. Hvad skulle kriterierne være og hvem skal bestemme hvad et godt hundeliv er? Selv herinde er der stor forskel på hvad man mener er et godt hundeliv. Det er det samme med børn. Hvem skal bestemme hvem der skal have lov til at få børn (/hund)? Og hvad vil det sige at være en god forælder (/hundeejer)?

Jeg synes ikke det er for let at anskaffe sig en hund. Tilgengæld er det for svært at fjerne en misrøgtet hund, samt at fratage folk retten til at holde dyr.

Er der rent faktisk nogen der kastrere på grund af angst? Og forventer at det skulle blive bedre? det lyder helt tosset.

Men produktionen af testosteron stopper jo ikke ved en kasteration, den nedsættes kun. Der dannes ligeledes testosteron i binyrerne. Muligvis kan en overproduktion af testosteron hos en hypersexet hanhund skyldes en overaktiv binyrebark. Jeg har endnu ikke mødt en eneste kastereret hanhund der er blevet mere usikker efter kasterationen og jeg møder mange kastrater både på tur og på træningspladsen. Min egen er heller ikke blevet mere usikker (tvært imod), efter kastrationen. Min hund blev så stresset af tæver i løbetid at han nægtede a spise i 14 dage, samt overreagerede på ting han ikke burde være bange for, fx knallerter. Efter kastrationen er hans stressniveau faldet og han er stort set ikke bange for noget mere (udover tordenvejr og vippen til agility). Jeg mener ikke nødvendigvis at man skal neutralisere alt. Men jeg synes den voldsomme modstand mod kastration er hysterisk og bunder i at videnskabelige undersøgelser bliver overfortolket. Ligesåvel som alle andre indgreb og al medicin kan have bivirkninger, så kan en kastration da selvfølgelig også have det. Men det er vigtigt at huske at bivirkninger er noget et fåtal af behandlede individer oplever. Jeg medgiver at visse racer har en øget tendens til overproduktion af underuld, men det er overdrevet at en stor del af hundene bliver nervøse/usikre af en kasteration.

Jeg kan virkelig heller ikke se at det kommer sagen ved, hvorvidt hunden var aggressiv eller blot et bulderhoved. Hvis man har en hund, der ikke kan omgås andre, uden at være til fare, så skal den holdes i snor. Det kan ikke være rigtigt at små hunde skal være i konstant risiko for at brække diverse lemmer, fordi at bulderbasserne skal have lov at bølle rundt.

Jeg vil mene at de burde have opdaget det da de testede for sukkersyge, hvis det var det. Hvis han havde insulinoma og havde fastet i 12 timer, ville han have et meget lavt blodsukker.

Jeg siger heller ikke det nødvendigvis er det. Men symptomerne ligner. Hvis det er insulinoma kommer anfaldene af for lavt blodsukker, da bugspytkirtlen danner for meget insulin. Derfor vil anfaldene ofte opstå når der er gået lang tid siden sidste måltid. Det er også normalt at hunden vil være sulten efter et anfald, da blodsukkeret vil være lavt. Det er nemt at teste med en blodprøve, hvor blodsukker niveauet undersøges. Man kan godt sige at insulinoma er omvendt sukkersyge. God bedring med ham.

Er han testet for Insulinoma (tumor i bugspytkirtlen)? Symptomerne med anfald, desorientering og at det hjælper med honning, lyder som det man ser hos ildere der lider af denne sygdom (der er ret hyppig hos ilder, men også kan forekomme hos hunde).

Rigtig god effekt på Anton. Han får 2 pump hver morgen (i forbindelse med fyrværkeri salget). Han kan stadig godt reagere på det, men han falder hurtigt ned igen (sekunder) og vil gerne gå tur osv. Jeg kan ikke helt sammenligne med tidligere år, hvor vi boede i ghetto i Århus, men der er en klar forbedring ifht zylkene. Jeg håber på at undgå stesolid nytårsaften i år, pga roligere by og anxicalm, og i stedet bruge anxicalm og baldrian.

Præcis sådan opfører Anton sig hvis han ikke får dækken på når det er koldt (pt. på morgen og sen aftentur + når det regner kraftigt). Han bevæger sig ikke hurtigere af at være løs, medmindre han får dækken på, så er halen oppe og der er fuld fart over feltet. Når folk spørger hvorfor min hund har tøj på, svarer jeg ganske enkelt, fordi han fryser. Det er ikke noget jeg gider diskutere, så hvis de vil det, går jeg bare videre.

Jeg forstår ikke hvad du mener med om jeg ville satse på han ikke bed. Jeg ved han ikke ville bide, men derfor bliver han da ikke sat i ubehagelige situationer. Men nej, heller ikke hvis han har ondt eller er syg, ville han bide - det har han været så det er afprøvet. Fx. da han blev løbet ned og ikke kunne støtte på sit ben, hverken knurrede eller bed han, da vi undersøgte ham og andre hunde måtte også komme hen og snuse til ham, men ingen tvivl om at han havde rigtig ondt (skreg). O det kunne ske hvis han blev gammel og senil, ved jeg ikke, da han så ikke længere ville have sin egen personlighed og nåede vi til det stadie, ville han blive aflivet. Ikke fordi han evt havde bidt, men fordi det ville være uværdigt for ham at have det sådan.

Der er nemlig både forskel på vildhed af leg, men også på legemønster. Min hund leger løbeleg, dvs han render rundt om den hund han vil have til at løbe efter sig, mens han gør. Så løber den anden hund efter ham (ingen nærkontakt) og begge hunde har en fest. Hvis den anden hund indhenter min, bytter de roller og så er det min der løber efter. Men der er ALDRIG fysisk kontakt (bortset fra den gang en visla kom til at løbe ham ned ved et uheld). I øvrigt er jeg meget enig i dit citat, det er netop det der gør at jeg ved at min hund aldrig ville bide, fordi jeg har observeret hans sprog i 4,5 år, han har et rigtig godt sprog og er stort set aldrig i problemer (3 episoder på 4,5 år). Han kan sagtens knurre hvis en hund er for nærgående, men snapper aldrig ud. Han må hjertens gerne knurre for mig og også snappe ud, men det gør han bare ikke.

Jo du udtalte netop at jeg havde frataget min hund, sin identitet, når han ikke vil bide hvis han bliver presset. Jeg forstår stadig ikke at du kan udlede det af de udtalelser der er kommet her i tråden. Der er vel ingen der har skrevet at den omtalte hund skulle aflives, men det er vel ok med en bøde for løs hund der angriber artsfælle, eller hvordan?

Hold da op:shock: Får du alt det ud af at nogen siger at hunde reagerer forskelligt, uden nødvendigvis at være pyntedukker eller hvad du nu end forestiller dig at vi byder vores hunde. Du må virkelig have en god fantasi.

Af hjertet tak, men hvad ved du om hvorvidt jeg lader min hund være hund? Han har et rigtigt fint hundesprog og fungerer super med andre hunde. Kunne du forestille dig at det i stedet var et racespørgsmål? Hvor mange Løwchens eller cavaliere har du oplevet bide andre hunde?

Hov hov, jeg er fuldt ud klar over at vi har med dyr at gøre, jeg er bare uenig i din præmis at "Hunde slås. Punktum! Det er i deres natur" og "Man kan jo ikke bare aflive enhver hund, der bider, for så skal alle hunde aflives", de fleste hunde vil aldrig i deres omkring 15 årige liv, komme til at bide, så at mene at alle hunde bider er noget søgt. Selvfølgelig kan man presse mange hunde til at forsvare sig, men det er bestemt heller ikke alle. Du ville aldrig kunne presse min hund til at bide, han ville i stedet underkaste sig og lægge sig til at dø, skulle han blive presset nok. Kald det bare "at romantisere" igen.

Bider ALLE hunde? Er det ALLE hundes natur at slås? Så er min hund (+ de fleste jeg har kendt) da vidst unormale. Min hund møder dagligt andre hunde, enten bare kort hils eller længerevarende tur evt med leg, ALDRIG har han lagt op til noget som helst. Han har haft ildere hængende i nakken og benene, det eneste han gør er at gå hen og få hjælp af mig, på det højeste løbe rundt om sig selv. Jeg er godt nok træt af at overfald altid skal forsvares med at det er normalt hunde bider/slås og at den hund der blev overfaldet nok har sendt provokerende signaler.

Jeg har aldrig oplevet andre hunde være interesseret i Antons dækken. Men jeg ville da passe på med leg med dækken på, din hund eller en af de andre kan nemt sidde fast i dækkenet og komme galt afsted.

Det blev også løsningen herhjemme. En langhåret hund (læs: vatronddel) der ynder at tage dagligt bad i mosehuller, rulle sig i regnorme og bevæge sig i skov dagligt, det er bare for bøvlet. Alternativerne var, filterhund eller dagligt bad, føntørring og børstning. Derudover er det heller ikke smart med alt det baderi, når man har en hund med loppeallergi. Han kommer stort set aldrig i bad længere, bliver bare tørret ren for mose/regnorme-snask.

Ikke enig, men det behøver vi jo heller ikke at være.

Men det er da også rigtigt at man stadig skal træne det selvom man har nået 2 timer, men der træner man ikke flere gange dagligt. Hvis du finder det igen, med flere gange dagligt a flere timer, vil jeg rigtig gerne læse det.

Allerede før du når to timer, stopper du med at gå flere gange. Hvor har du læst at man skal gå 2 timer flere gange dagligt? Det er første gag jeg hører det.

Du skal heller ikke forlade den flere gange dagligt når du når op på 2 timer, det er kun noget man gør i starten, for at gøre hvalpen tryg ved at man altid kommer igen når den ladees alene.

Når du er nået op på et par timer, skal du ikke lægere gøre det flere gange dagligt. Hvis det var mig, ville jeg (efter de 14 dages træning), alt efter hvor langt i er nået i træningen, alliere mig med en passer der kommer efter fx 3 timer (hvis det er der i er nået til) og bliver sammen med hvalpen til du kommer hjem. Hvis det går fint, ville jeg bede passer om at rykke ankomsten med 5 minutter pr. dag. Hvis hvalpen reagerer, så er det tilbage til et stadie hvor hvalpen er tryg.