Hop til indhold

Splinten, mor og mig

Members
  • Antal indlæg

    9.957
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Indlæg skrevet af Splinten, mor og mig

  1. Et ord... Obtrack! Det er det mest geniale hundedækken, jeg endnu er stødt på, da det rent faktisk bliver siddende ordentligt på hunden. De fåes i rigtig mange størrelser og kan justeres over skuldrene og om maven. Og så er de i sådan noget softshell stof ligesom jakker, så de ånder, er vandafvisende, vindtætte, tager ikke imod hår og ser meget sjældent beskidte ud. De er heller ikke så tykke at hunden bliver besværet af dem - Kimmi bevæger sig i hvert fald helt frit med sit, og vil gerne have det på....

     

    http://www.hestenshelse.dk/obtrack_skrylle__material.htm

     

    -Trine

  2. Puh ha... sikke da en historie! Det der hyrde-noget er virkelig en balance gang ;o) Det er nogle stærke instinkter, man arbejder med og som du selv skriver, så er det levende dyr man leger med... Prøvede for første gang med min 5 år gamle tæve her i efteråret - hun er trænet pænt meget i lydighed, men for pokker da stemmen skulle hæves ind i mellem! Til gengæld var det sååååå fedt at se hende lave det, hun er skabt til - hun fangede det bare med det samme og var rent faktisk styrbar, selv om hun var TÆÆÆÆNDT ;o)

     

    Og må give Malene ret i, at der er alt for få steder at træne herovre i det mørke Jylland....

     

    Hun ser godt nok tough ud hende den lille klump ;o) Lækkert med sådan et ego at arbejde med! Og skøn historie med køerne - må have være ubetaleligt at se ham bonden ;o)

     

    -Trine

  3. Hmm... har valgt border collier, fordi de egner sig rigtig godt til det, jeg gerne vil med mine hunde - nemlig lydighedstræning. Med tiden er jeg dog blevet mindre konkurrencemenneske og mere "velfungerende hund" menneske - så prøver bliver det ikke rigtig til ;o) Til gengæld er de næsten mere hyperaktive end mig og rigtig, rigtig dejlige!

     

    Men dybt, dybt inde er jeg mere til terriere... og SKAL have en fin lille parson russell igen snart....

     

    -Trine

  4. Hej !

    Jeg har studset lidt over de mange blandingshvalpe som har border collie i dem. Er det "attraktivt" at blande med border collie eller er det bare tilfældigt ?

     

    Det eneste border-kryds jeg har haft kenskab til var et sandt mareridt. Efter jeg har sat mig ind i hunde vil jeg gætte på det var fordi den var understimuleret.

     

    Gad vide om folk ikke bliver overrasket over aktivitetskravet sådan en border kan komme med ?

     

    ..Bare lige en undren :)

     

    Jeg har mødt nogle border blandinger, der har fungeret fint - typisk border/lab blandinger (he, nogen gange virker det som om, at labradorer kan blandes med hvad som helst med et ok resultat - hundeverdenens svar på vodka ;o) )

     

    Men så stopper den også der... har hørt om mange skrækblandinger - border/karelsk bjørnehund, border/amstaff osv.

     

    Går ud fra, at folk blander med border collie fordi man gerne vil have en "light" udgave - sådan går det bare ikke! Ud af et kuld på seks kan man risikere 2 "rene" border collier, 2 "rene" af den anden race og 2 med begge egenskaber... er man så heldig får man 1 med de gode egenskaber og 1 med de dårlige... forestil dig amstaff/borderblandingen - en hanhund, der ikke kan lide andre hanhunde, let reagerer aggressivt, hyrder andre (han-)hunde med øjnene (læs stirrer) og samtidig er hyperaktiv.... Eller i kareler tilfældet en ganske reserveret hund, der hyrder og forfølger alt, der bevæger sig, har en ekstremt lang aktionsradius og samtidig er meget selvstændig (læs har ikke noget behov for at samarbejde med mennesker).

     

    Super blandinger, der ofte kræver mere end folk regner med.... Nu har jeg selv border collier, så er nok lidt farvet, men jeg bryder mig generelt ikke meget om blandinger på kryds af racegrupper. Alt for ofte vil folk ikke få det, de regner med..... Og i andre tilfælde får folk verdens dejligste hund. Det er en finurlig verden vi lever i!

     

    -Trine

  5. Lækre hundenavne...johhh lad mig se. Tror tit det hænger sammen med nogen dejlige hunde som man enten kender eller ejer ;-)

     

    Issa- en super dejlig ridgeback tøs

     

    Åhhh, Issa - hun er så dejlig!

     

    Kridte - Oprindeligt kaldt Favorit indtil en nevø spurgte hvorfor vi dog kaldte den hund for Farvekridt :mrgreen:

     

    Wauv... farvekridt! Det var et godt navn ;o)

    Mødte én, der havde haft en gravhund, der hed Knast... det navn havde jeg helt glemt indtil nu! Ville passe så godt sammen med Splint ;o)

     

    Trine

  6. Jeg opfatter det som om mit lederskab lykkes, når Jodie gemmer sig hos mig når hun bliver utryg.

     

    Fint - støt hende og sørg for at hun ikke bliver utryg eller fastholdt i hendes utryghed.

     

    Hvis hun gør ad en anden hund og jeg kan bede hende stoppe.

     

    Hvorfor omfordeler du så ikke bare opgaverne, så det ikke er hendes opgave at gø af andre hunde? Er det i situationer med andre hunde, at hun bliver utryg?

     

    Hvis hun lader mig gå forrest når vi skal gennem døre eller smalle steder hvor man kun kan gå en ad gangen (såfremt det er nye steder eller steder hvor hun ved hun skal vente på mig).

     

    Hos mig (jeg har to hunde - mor og datter på 5 og 1,5 år) er det den af os, der kommer først, der går først ind... dog kan jeg bede dem lade være med at gå ind af en åben dør, port, indkørsel osv. Det er vel nærmere lydighed ("nej" og "kom"), end lederskab.... Den gamle af mine bliver trænet i bygningssøg og rundering... pænt upraktisk, hvis hun skulle vente på, at jeg går først.

     

    Hvis hun kigger op på mig når der er fyrværkeri udenfor, for at se hvad jeg siger til det.

     

    Fint - tillid igen som i 1. Men hvad gør hun så bagefter?

     

    Hvis hun forsøger at gøre mig glad ved at samarbejde.

     

    Jeg tror simpelthen ikke på, at nogen gør noget som helst, for at gøre andre glade - så havde vi smilet meget mere til fremmede på gaden, givet posedamen vores småpenge osv. Hunde (og mennesker) gør det, der kan betale sig for dem - samarbejde = glad fører, glad fører = ros, godbidder, leg eller what ever, der nu virker som positiv (eller negativ, hvis glad fører = ingen ryk i line, skæld ud osv.) forstærker på den enkelte hund.

     

    Hvis hun undskylder når hun har gjort noget forkert.

     

    Pjat - hunden sender dæmpende signaler, hvis du virker truende... Det gør Splint også, når hun en enkelt gang i mellem træder over mors grænse (blander sig, når Kimmi og jeg træner f.eks. ) - for så siger mor "nej" - kort og kontant! Jeg tror ikke, at Splint ved, hvad hun gjorde forkert, men hun ved, at nu skal hun stoppe.

     

    Hvis hun lader mig tage hendes madskål, mens hun spiser

     

    He, det ved jeg ikke om jeg kan ved mine - har helt ærligt aldrig prøvet. Er dog ikke det mindste i tvivl om, at de ikke ville gøre noget som helst andet end at se lidt fårede ud og forvente at få noget godt igen - dette gælder ikke kun for mig, men for alle andre. De er lidt naive i forhold til verden og har aldrig mødt mennesker, der har "gjort" dem noget. Den lille hund tager altid tyggeting fra hendes mor, mens mor ofte nedstirrer Splint, hvis hun er længe om at spise foder fra en skål - hun tager det dog aldrig, før Splint selv går fra det!

     

    Hvis hun kigger på mig ofte mens vi går tur for at tjekke om alt er ok

     

    Det lyder fint og vigtigt!

     

    Hvis hun stopper ved krydser for at venter til jeg har sagt hvilken vej vi skal fortsætte ad.

     

    Ren lydighed!

     

    Hvis hun ikke forsøger at stå ovenover mig, når jeg ligger på gulvet eller humpe på mig

     

    Hvilke hunde gør det? Mine gør ikke - de kommer og putter ;o) Det samme gælder ved børn... humper har de aldrig gjort på hverken hunde eller mennesker - tror heller ikke det har ret meget med lederskab eller ej at gøre, nærmere stress og hormonforstyrrelser - hunden har prøvet og det har kunnet betale sig, fordi den fik opmærksomhed for det. Må din hund så heller ikke ligge ovenpå dig i sengen f.eks. ? I mit album er et billede af Splint, der står på hendes mor, mens hun ligger i hendes kurv (ja, det er en vasketøjskurv, men hun har selv valgt den :roll: ) - Kimmi siger intet til dette....

     

    Nedenfor er et billede af Splint på 9 uger, der står over hendes mor....

     

    Hvis hun lader mig tage grene og andre ting fra hendes mund når jeg ønsker

     

    Så alle hunde, der kan lave en apporteringsøvelse er ikke ved at overtage lederskabet? Hmmm... min gamle hund kunne hente sodavand - måske han så havde overtaget køleskabet ;o)

     

    Hvis hun hopper op på en bænk eller en tynd rampe hun er utryg ved, fordi jeg beder hende om det.

     

    Træning, træning, træning... hun ved, det kan betale sig, fordi hun (formodentlig) får en godbid for det. Kimmi gør også dette, fordi hun har lært det og hun er aldrig blevet utryg ved det....

     

    Jeg synes der er mange tegn på lederskab...Det modsatte er for mig tegn på manglende lederskab. Alt handler selvfølgelig om hundens temperament, men i bund og grund vil jeg betragte ovenstående som vellykket lederskab med tillid til lederen. Selvfølgelig beder en ordentlig leder jo heller ikke sin hund om noget den ikke kan klare eller vil blive skræmt over, så brydes tilliden jo.

     

    Jeg forstår slet ikke al den snak om lederskab - er der i bund og grund ikke tale om manglende træning? Den hoppende hund har a, ikke lært ikke at hoppe op og b, ikke lært selvkontrol. Derfor kommer situationen ud af kontrol. Det kan vel ikke hjælpe, at ejerne sørger for, at hunden ofte bliver utryg og må gemme sig hos dem eller at de tager madskålen fra den, mens den spiser? For hvis det virker, så vil jeg gerne vide det.... Tror mere på ejers egen forklaring - at de simpelthen ikke griber dette problem rigtigt an. Og som Ninjamor siger - de har de samme problemer som stort set alle andre hundeejere i DK... Mine hunde hører til den gruppe af hunde, der er fine og dygtige på en træningsbane - men derfor trækker de alligevel, når vi går tur i snor og Kimmi hopper også lige op og stempler folk, hvis jeg ikke beder hende om noget andet inden. Splint gør det ikke - fordi det gør hun simpelthen ikke... hun har ikke lært det og jeg nægter at tro, at det har noget med lederskab at gøre... og dog, måske hendes mor har fortalt hende, at hun ikke må ;o)

     

    Tror ikke på lederskab, men på behovsdækkelse, træning og atter træning!

     

    -Trine

    • Like 1
  7. Det er ikke på en DKK-træningsplads...vi træner LP i vores specielklub under DKK og dér har jeg aldrig set et pighalsbånd...de snor sig af ubehag bare de ser det halve kvæl vi går med på vores hund, så dér er der ingen ko på isen. Alt er i fineste orden...

     

    Dejligt ;o)

  8. He he... hun opdrager jer da bare ;o)

     

    Nej, spøg til side - det er jo ikke den heldigste situation, men heller ikke unaturligt.

     

    Det er fint, at I ikke tager ting fra hende, men jeg ville nok aktivt gå ind og opbygge hendes tillid til jer, når hun har noget godt. F.eks. sidde lidt på afstand og lægge noget lækkert i hendes madskål, mens hun spiser. Smide en godbid til hende, mens hun tygger ben. Langsomt øger I belastningen, så I kan røre benet, når I giver hende en godbid....

     

    Mine hunde har altid elsket, hvis jeg gider holde benet, mens de tygger - dette kan I også lære hende... giv hende et ben, men hold fast i den ene ende, mens hun tygger I den anden (forudsat, at dette ikke giver en konflikt - knurrer hun i denne situation er tilliden endnu ikke stor nok)

     

    Fortvivl ikke - nogen hunde er bare mere madglade end andre ;o)

     

    -Trine

  9. Hmmm... bliver ikke glad for at høre, at der findes pighalsbånd på DKK træningspladser!!! PB om hvor i landet, vi befinder os, vil være kærkomment, da dette absolut IKKE er det, DKK instruktører lærer på instuktøruddannelsen!

     

    Jeg har i øvrigt på mine 8 år i hundeverdenen endnu tilgode at se et pighalsbånd i brug.... troede virkelig ikke den slags var så udbredt længere - eller at folk rent faktisk accepterer at folk tropper op på træningspladser med dem :evil:

     

    Jeg har til gengæld haft tre hunde, der alle af sig selv har gået "fri trav" (piaf ser altså lidt anderledes ud) og har gået med løftet hovede - øjenkontakt har de sjældent, da jeg ikke går og kigger på min hund, når vi går fri ved fod - forventer nok nærmest, at de følger med ;o) Én gang er det gået galt med Kimmi - det var til grundprøven på redningshundeuddannelsen.... jeg gik 5-6 meter og undrede mig over, at de andre grinede.... hvorfor? Kimmi stod og snusede i jorden, der hvor vi startede og jeg havde ikke opdaget noget ;o)

     

    De høje forben kommer jo af sig selv, når hunden "samles" og arbejder med ryggen - en hund, der går og kigger op uden at løfte forbenene og sænke bagparten vil i min verden hurtigere få rygproblemer, da den vil "smide" ryggen (svaje eller noget... beklager de mange hesteudtryk). Den vil også have svært ved at udøve bagpartskontrol og vil vil blive "krum" i hundens højre side, da den vil være nødt til at dreje hovedet unødigt til højre for at holde kontakten til føreren. Jeg vil have mine hunde til at gå på et lige spor med både forben og bagben, da jeg mener dette er sundest og mest naturligt for hunden (og for mig, da jeg så slipper for at falde over den)

     

    Det jeg ikke bryder mig om ved klippet er den voldsomme bøjning i kroppen disse hunde går med - og så kan jeg ikke lide førerens venstre hånd!!! Hvorfor skal den "blokere" hunden? Jeg ved godt, at disse hunde er lidt større end mine små border collier (eller terrier for den sags skyld), men derfor kan man vel godt gå naturligt med hånden svingende langs kroppen? Eller? Jeg ser i hvert fald aldrig dette til DKK's lydighedsprøver....

     

    -Trine

  10. Uh... den er svær - er egentlig vild med sådan nogle lidt pudsige navne... ofte inspireret af min heste-fortid ;o)

     

    Pay Up Winki Pop f.eks.... eller Mr. Happy Goes Lucky.... Min første hunds far hed Ruff N'Tuff Up Up And Away... det var også lidt fint, især til en terrier. Ikke desto mindre har mine hunde helt down to earth navne ;o) Så top fem må være:

     

    Splint (fordi det er så sært, at ingen andre hedder det - og så passer det så godt til hende)

     

    Kaos (fordi det bare ville passe godt til en af mine hunde ;o) )

     

    Kimmi (fordi det er så lækkert i brug)

     

    Ticket (lækker hund - der på stambogen hedder Caught speeding ;o) )

     

    Robin (fordi for mig vil det altid være min Robinhund)

     

    -Trine, der synes det er vildt svært at finde på navne ;o)

×
×
  • Tilføj...