Sigga

Jeg kan simpelthen ikke huske det... Min hvalp er ti uger nu. Hun har forstået det med at holde kontakt med mig for det betyder en godbid. Så vidt så godt, men nu kan hun faktisk slet ikke gå en tur uden at stirre på mig konstant . Det ser selvfølgelig meget sødt og 'velopdragent' ud, men berøver det ikke hvalpen for en masse snusen og opdagelse? og hvordan var det nu jeg kom til 'fri' her fra? (Det er 7 år siden sidst jeg havde hvalp). Forsøger mig med at vise et par tomme hænder og sige 'fri'. Så går hun måske et par skridt alene for så at stille sig op og stirre igen :stupid: Skal siges at min voksne hund slet ikke snuser. Det interesserer hende ikke og har aldrig gjort. Måske lærer hvalpen af hende eller også er det bare arbejdsgenet. Vi taler border og den lille er en aussie.

Jeg kan mærke at jeg bliver en smule irriteret over flere af jeres kommentarer - Det lyder som om I tror jeg er helt idiot. Min hund står selvfølgelig ikke bundet foran Netto længere og jeg sender den ikke hen mellem en masse børn. Derfor er kommentarerne om at jeg skal lade være med at risikere hundens liv og om jeg ikke kender hundeloven mv. helt hen i vejret. Jeg har en hund som er vant til at komme med alle steder altid. Hun er ikke utryg ved børn (eller andre hunde for den sags skyld). Hun gider dem bare ikke. Hun er border af hele sit hjerne og sind og en udpræget arbejdshund. Derfor accepterer hun ikke forstyrrelser. Jeg bor i en by med masser af mennesker. Det kan ikke undgås at der kommer børn i nærheden af hunden. Især ikke fordi mine egne børn ofte er med på tur og deres legekammerater kommer hen for at hilse eller lege. Det samme hjemme. Hjemme er hunden selvfølgelig lukket ude, men det hænder at et barn åbner døren og lukker hende ud (vi bor meget småt og uden mulighed for at låse hunden inde i et værelse langt væk). Jeg kunne vælge at lade min hund blive hjemme og kun tage den nye hvalp med på alle ture, men jeg kan ikke se andet end at det ville gøre det hele MEGET værre. Min border ville blive småskør af det og hendes tolerancetærskel nedsat voldsomt. Jeg ved ikke hvad jeg havde håbet på af svar, men måske nogen med lidt kendskab til racen havde haft ideer til at mindste arbejdsiverens manglende match med tolerance. Til jer andre vil jeg gerne spørge: 1. Stoler I altid 100% på at jeres hund ikke ville snappe efter et mennesker eller en hund hvis den står bundet udenfor? Er det overhovedet muligt mener I? 2. Mener I at det er hundens skyld hvis fremmede børn går hen og krammer den mens den står alene, og den så vælger at sige fra med en markering? 3. Mener I at en hund ikke må sige fra hvis den føler sine grænser overskredet? Og hvis den må - Hvordan må den så? Eller skal den bare finde sig i alt fordi det er en 10 årig der gør det? Mine børn har altid lært at de ikke må nærme sig en fremmed hund uden at spørge om lov. Og hvis de får lov og hunden knurrer eller snapper, så siger jeg straks til dem at den ikke vil snakke. Jeg ville aldrig give ejeren eller hunden skylden, for i mine øjne er det i orden at sige fra. Uanset hvad hundeloven siger. Jeg tror næppe at folk ville sende deres børn ind på marken for at klappe en tyr eller ae en fremmed hest. Jeg tror heller ikke at folk ignorerer det hvis deres små børn er på vej ud over en skrænt på Møns klint. Jeg ville holde et pænt vågent øje med mit lille barn, hvis der var fremmede tigere, katte, løver, elefanter eller tyre i nærheden. Det samme burde vel gælde hunde. Det er dyr og de har instinkter og de har ret til at være sig selv og blive respekteret. Sagt på en anden måde; Jeg er overrasket over at der ikke er flere af jer der harmes over at et fremmed barn pludselig går hen og holder fast om halsen på min hund og dermed ødelægger dens sidste del af tolerance for måske altid. Burde en hund virkelig aflives for at blive udsat for en så stærkt grænseoverskridende situation? Jeg undrer mig også over at I ikke synes det er ok at min hund siger fra overfor en dreng, der pludselig rækker hånden ud for at klappe hunden på hovedet mens drengen løber forbi os. Min hund var ikke i nærheden af at bide, men den snappede ud i luften præcis som den ville gøre overfor en fremmed hund der kom for tæt på (og det gør hun faktisk ikke engang, for der prøver hun i stedet at gemme sig bag mig og søge min beskyttelse, men forskellen er at hun netop ikke er utryg ved børn, men behandler dem som hun behandler vores hundehvalp: Mildt men med tydelige grænser og i perioder er hun altså lidt mindre overskudsagtig end i andre (løbetid)). Ps: Hvad tænker I jeg skal gøre med de børn som kender hende og er glade for at lege pind eller lignende med hende? Vil det hele ikke blive meget værre hvis jeg skælder børnene ud for at komme hen til hunden eller omvendt? (Husk at der er tale om en meget følsom hund der ikke tåler hævelse af stemmen). Pps: Til agility og hyrdetræning er der jo mange bordere. Jeg ville aldrig turde lade mine egne børn eller min hund komme i nærheden af dem mens de trænede. De er ekstremt aggressive (min hund er den absolut mildeste på banen. De eksperter som kender hende synes hun er meget mild og god og da børn ikke generelt er et problem er det svært at træne noget specifikt i den retning). Det er de samme eksperter som jeg har spurgt til råds om hendes adfærd overfor børn. Eksperterne kan ikke se hvor de skulle sætte ind. Ved ikke hvad jeg vil med mit indlæg (ved godt at det blev lidt surt). men jeg synes virkelig det var ubehageligt at I antog at jeg med vilje placerede hunden midt imellem en masse børn hun så kunne bide efter. Langt ude tanke. Jeg havde nok håbet på lidt opbakning, lignende historier eller et par ideer, snarere end reprimander.

Hej Sofia. Jeg har netop oplevet det samme. Har for 14 dage siden hentet en aussiehvalp og den tissede også konstant overalt og med stort besvær. Den havde struvitter i urinen ligesom din lille. Må jeg høre hvad du skulle fodre med? Min dyrlæge siger halvt mod struvitten og halvt almindeligt foder fordi de er bange for at hvalpen ellers ikke får protein nok til at vokse af. Hvordan er det gået med din lille siden? Og hvad med renligheden?

Slet ingen der har kendskab til blæresten eller krystaller i urinen?

Min fantastiske borderblanding er som bordere nu engang er; super aktiv og i gang hele dagen. Hun er glad for familiens egne børn og markerer hjemme med en svag knurren, hvis hun gerne vil være i fred. Børnene respekterer det altid. Men hun har aldrig været tryg ved fremmede børn. Da hun var ung handlede det mest om en utryg stirren og halen mellem benene. Ingen børn har fået lov til at komme hende nær uden at jeg sad sammen med dem og så var det ok. Men sidste år 'bed' min hund en større pige. Vi ved ikke hvad der skete, for Hunden stod udenfor Netto. Pigen havde ifølge øjenvidner gået hen til hunden og krammet den. Min hund havde ikke lavet et bid, men en flænge bag pigens øre, som om en hjørnetand havde ramt og ridset kraftigt. Siden denne oplevelse har jeg været ekstra opmærksom på min hund. Jeg trænede i en lang periode med masser af godbidder, som børnene kunne give, men hun har ikke virket utryg overfor de større børn. Hun vil ofte gerne lege med dem og opsøger dem gerne med en pind eller bold. Jeg har kun oplevet problemer i forbindelse med børn der er bange for hunde og derfor kommer snigende med hånden fremme for at kæle, men Jodie plejer at knurre og advare. Jeg oplever også problemer med børn som nærmer sig hende mens hun står bundet. Hun knurrer eller advarer med bjæf og skub med snuden (aner ikke hvorfor folk tror man kan gå hen til en fremmed hund). I går var vi på den sædvanlige aftentur og en masse børn løb og legede på legepladsen som vi gik forbi. Jodie valgte selv at løbe ind mellem dem adskillige gange (Hun er en meget aktiv hund når vi er ude og står aldrig stille) En stor dreng var særligt glad for Jodie, men da han rakte hånden frem for at ae hende hapsede hun ud efter ham sammen med et lille markeringsvuf. Jeg har aldrig set hende reagere sådan overfor et barn. Og da slet ikke et barn som tydeligvis er vant til hunde. Hvordan ville I andre tænke om sådan en situation? Jodie er som sagt meget aktiv og er derfor på tur mellem 3 og 5 gange om dagen. Hun er normalt med til det meste af det vi laver. Vi træner agility og lydighed og hun er kendt som byens mest velopdragne hund, der altid har usynlig snor på. Vi vandrer og rider meget, så hun er næsten hver dag med på ture der strækker sig over 10-40 km. Hjemme er hun en fuldstændig afslappet hund, som ikke tåler at man hæver stemmen det mindste. Forandringer den seneste tid: Ny hundehvalp som hun er meget glad for.

Ninjamor: Jeg fodrer med halv dåsemad og halv tørfoder. Det er dyrlægens krav da hvalpen har krystaller/sten i urinen og svært ved at tisse Der er intet ressorceforsvar i forhold til tørfoder som spredes ud over græsse til søg. Heller ikke overfor den anden hund vi har.

Tak for svar. Forstår at jeg skal fortsætte med godbidderne ved siden af maden. Jeg kan ikke droppe noget ned i madskålen da jeg ville blive bidt. Men jeg må gerne sidde ved siden af og også kæle med hende. Hun kan også forlade maden for at få godbidder hos mig. Hun reagerer kun ved særligt lækkert foder og ikke ved ben eller bolde. Dog bed hun mig i fingeren i dag da jeg tabte en tom hundemadsdåse en meter fra hendes madskål hvor hun var ved at spise ( jeg havde netop hældt op) hun farede hen og greb dåsen mens jeg var ved at samle den op og da hun opdagede at jeg netop også rakte ud efter den hapsede hun mig. Indrømmer at jeg blev så paf at jeg intet gjorde andet end at samle dåsen op igen ( hun smed den fordi den var tom). Tænker at hun har haft otte søskende så intet underligt i at hun har lært at kæmpe for maden. Men hendes reaktioner er meget anderledes end min borders. Mere grove og pågående. Skal lige vænne mig til det. Ellers lærer hun lige så hurtigt og kan adskillige tricks allerede og ønsker at arbejde lige så meget som borderen.

Nysgerrig. Hvordan ville I andre reagere hvis jeres 9 ugers hvalp bed ud efter jer og snerrede når I skulle hælde mere foder i madskålen? Jeg indrømmer at jeg blev vred og greb den i nakken og råbte grrr. Den har aldrig gjort det siden, men er stadig i tvivl om det var ok. Det er en aussie med udpræget Ressourceforsvar. Jeg har givet godbidder ved siden af foderet siden og har som sagt ikke oplevet mere, men det er en stærk og meget fysisk lille hund og jeg kunne meget vel forestille mig at der kom flere lignende situationer.

Min hvalp på ti uger har fået blæresten. De kan opløses med diæt, men dyrlægen siger at hvalpen ikke kan vokse nok på diæten og derfor skal den også have sit almindelige foder (halv, halv). Nogen som har oplevet det samme? Der er ingen blærebetændelse og jeg undrer mig virkelig over hvorfor hvalpen har fået dette, så tidligt i livet. Og hvad med godbidder og alle de snegle mv. hun når at spise i haven Hvordan gik det med renlighed for lige nu er det gået helt i vasken. Hun har jo tisset konstant og haft smerter så renlighed er laaaang væk tilsyneladende.