FrkSmilla

Jeg vil faktisk sige, at det tog meget kort tid for Karla at forstå, at vi ikke ville være med når hun legede vildt... først intensiverede hun forsøgene i kort tid, men så stoppede det af sig selv, fordi hun blev ignoreret...

Hvis det var sent om aftenen, eller efter en gåtur el. lign, hvor det var tydeligt at hun i virkeligheden var træt - men opkørt - så havde vi "tvangsnusning"... hun blev holdt blidt fast og så holdt jeg i en tyggepind og lod hende gnave i den anden ende... Mens hun blev aet fra hoved til hale spids med dyyyyyyybe langsomme strøg....

Selvfølgelig hvis hun slet slet ikke vil holdes, så skal man ikke tvinge hende, men hvis hun finder sig i det i løbet af få sekunder, så bare bliv ved... For os var det vigtigt at hun lærte at "komme ned igen"... og det har givet pote, forstået på den måde, at hun sagtens kan slappe af efter vild bold leg osv, når hun en sjælden gang imellem får lov til det...

Men nej det er slet ikke så let, heller ikke selvom man har gjort sit forarbejde til ug med kryds og slange, så bliver man sgu overrasket over hvor krævende sådan en lille kræ er alligevel ;D

Det gode ved det er, at om få uger, så begynder det at lysne og om få måneder har du helt glemt hvor slemt det egentlig var og kan læse indlæg som disse og tænke: "nåååååå ja... det var sådan det var"