FrkSmilla

Jeg har i lige præcis den træning IKKE brugt klikkeren, da jeg var i tvivl om hvorvidt det ville ødelægge signalet, hvis hun ikke fik en godbid... Hun får nemlig kun en godbid, hvis svaret er NEJ og hun pænt følger med videre... Ellers så er hendes belønning, at hun må løbe hen til hunden når der bliver sagt ja...

 

Jeg startede med at træne det i sin tid, ved at bruge en figurant, som gad at gå forbi / imod os og som jeg vidste havde en venlig hund

 

Lige før hun blev helt opmærksom på den, bad jeg hende sitte (om jeg bad om kontakten i starten, eller om jeg ventede til hun selv gav den, kan jeg faktisk ikke huske) og det øjeblik hendes blik strejfede mine øjne sagde JA! meget motiverende og glad i stemmen og lod hende løbe...

 

Efterhånden som hun blev bedre, skulle hunden tættere og tættere på inden hun fik ja og nogen gange fik hun så også nej og jeg skyndte mig at gå rask væk....

 

Når hun har sine "teenagedage", siger jeg ofte enten ja eller nej ret langt fra hunden - og jeg må indrømme, at jeg her desværre ofte "sløser" og ikke venter på øjenkontakten, da jeg ikke orker at hun bare spæner hen i hovedet på andre uden at have fået lov... Så hellere give signalet inden hun selv beder om det - så jeg slipper for konflikten ....

 

Med hensyn til at hun ikke kommer med, så har jeg indtil nu haft en så kontaktsøgende "mor-syg" hund, at det aldrig har været et problem, da hun simpelthen altid har benet efter mig hvis jeg gik...

 

men efterhånden som hun er ved at blive ældre, så kan jeg godt mærke hun liiiiiige tester nogen gange om det NEJ nu virkelig også var rigtigt Så ryger "Karla, kom!" på... ellers er det sjældent nødvendigt, så ved hun at NEJ betyder: Vi skal ikke hilse, jeg skal gå videre med mor...