FrkSmilla

Ja, nu er han jo nok også i en alder, hvor han ser/ hører spøgelser. Sådan havde Smilla det i hvert fald en overgang til trods for hun er en meget rolig hund. Jeg glæder mig også rigtig til at opleve racen og spørge ind. Det er nok meget godt der ikke er hvalp, for så kan jeg bedre holde fokus.

Sakset fra cavalierklubbens hjemmeside Vi er også interesserede i at identificere, om der skulle være én eller flere avlslinier i Danmark, hvor der er en ophobning af sygdomstilfælde. Skulle dette være tilfældet, kan vi ved hjælp af stamtavler begynde at undersøge sygdommens arvegang. Det endelige mål er at identificere det gen, som bærer sygdommen. Kan man finde det, kan man senere ved hjælp af en blodprøve vælge sunde avlsdyr ud og hermed avle sig helt væk fra sygdommen. Såfremt du har bemærket symptomer som beskrevet ovenfor hos din hund, eller har kendskab til en familie af Cavalier King Charles Spaniels hvor de beskrevne symptomer optræder hos mange familiemedlemmer er du velkommen til at kontakte undersøgelsesleder Mette Berendt på mail: [email protected].

Vi valgte cavalieren fordi det skulle være en lille race men med et sind som en golden retriever. (I min familie har vi haft gravhund og i kærestens labrador). Den skulle være godt selskab for mig, som stort set altid er hjemme. Den skulle være blid overfor kattene. Og den skulle være sporty og være en ''natur-hund'' der ville sætte pris på nogle lange gåture. Og så skulle den være god at træne med. Helst ikke alt for langhåret. Udseendet tiltalte os bestemt også. Kan godt lide hun er sådan en lille indianer-pony. (Har altid ønsket mig en broget hest som barn ). Hun har opfyldt det hele og meget mere til. Jeg er simpelthen så taknemmelig og lykkelig hver gang jeg kigger på hende. Men det er vi jo alle ved vores - heldigvis. :hjerte: Eneste minus ved racen synes jeg er de mange fysiske skavanker. Jeg synes ikke man kan sige det er en ''sund hund''- Smilla fejler heldigvis ikke noget nu, men jeg har efterhånden snakket med så mange uheldige cavalierejere. Og så er jeg lidt ked af hun ikke er lidt mere rapkæftet overfor andre hunde. Hun fortjener ikke den ''rå'' behandling hun nogen gange får. Men sådan er naturen jo... hun mosler også selv kattene hvis jeg ikke griber ind. Hun tror de leger. :stupid:

Har nøjagtigt samme problem som dig med min Smilla. Og jeg oplever at jo mere forsigtig og trykket hun er i situationen des mere maser hanhundene på. De har så aldrig besteget Smilla, (jeg har nok grebet ind før) men de voldsnuser hende, løfter hende bagkrop helt op med hovedet og de vil gerne slikke hendes nedre regioner. Det er bare rigtig synd, så det tillader jeg heller ikke længere. Jeg tror jeg ville lade være med at komme i hundeskov, hvis det er sådan noget hvor man bare mødes og står stille for at hundene skal lege. Så er det bedre at mødes med en hunde-ven eller flere hun har det godt sammen med - eller gå en tur sammen med folk du møder. Hvis jeg går i hundesjov og der kommer en hanhund og vil til at snuse lidt for meget stiller jeg mig imellem/ afskærmer hende. Og så flytter jeg mig rundt, så han ikke kan komme forbi mig og hen til hende. Kan også godt finde på sige ''NEJ! Kan du så gå hjem!'' hvis han bliver lidt for irriterende. Om ikke andet plejer det at gøre hans ejer opmærksom på at hans/ hendes hund generer os og så kommer de og henter den. (Folk er sgu lidt langsomme nogle gange). Hvis han-hunden er i snor og jeg står og taler med ejer. Eller det er en ejer som ellers er ansvarlig og til at kommunikere med, så fortæller jeg også tit lige kort at Smilla ikke kan sige fra, så derfor skal hun have noget hjælp. Kan også godt finde på at sidde på hug nede ved hende og sige opmunterende ''ja, bare sig til ham han skal opføre sig ordentligt. Sig det vil du ikke have...'' Og hvis hun så siger VUF (det gør virkelig meget at jeg er lige i ryggen på hende) så roser jeg hende selvfølgeligt højt. Og forhåbentligt har det den konsekvens at hanhunden fatter pointen og hun oplever succes. Bliver han ved med at mase på går vi med det samme. Men faktisk har det også hjulpet lidt at give hende en lidt maskulin sele på for så er ejerne med de der top virile testosteron hunde lidt mere tilbøjelige til at holde dem i kort snor, fordi de vel frygter slagsmål.

Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive om Pajko Ida, det gav mig helt sikkert lidt bedre indsigt. Jeg blev også positivt overrasket ved flere ting. Pajko er jo også bare dejlig. Jeg 'kender' en dame med 2 kooikere. Tæven er emminent til lydighed og hannen er det til agility. Tror vist de er champs begge to eller sådan noget. Men om det er et tilfælde det med kønnene ved jeg ikke. Det er der jo altid delte meninger om også med hunde sådan generelt. Jeg håber i hvert fald ikke tæven vil være alt for forsigtig... For kooikere er vel sådan lidt tilbageholdende af natur? Jeg tænker både i forhold til nye mennesker, men vel også ved nye udfordringer? Eller er det helt forkert? Nu skriver du Pajko kan stresse over det med bolden. Hvordan gebærder han sig ellers i en stresset situation (f.eks med mange mennesker, børn der farer rundt..). Og hvordan opfører han sig, hvis han står overfor en opgave han ikke forstår? Slår hjernen så fra eller kører kooikerne generelt ikke så højt oppe? (Undskyld de mange lidt dumme spørgsmål ). Jeg er spændt på at opleve lidt mere omkring kontakt og arbejdsiver. Det er selvfølgelig også noget man skal optræne. Jeg sammenligner heller ikke nogen (eller noget) med en border for de er altså bare en kaliber for sig. Men jeg tænkte at kooikeren nok ville være ligesom en retriever/ labrador. :hmm:Altså sådan én der samarbejder, god kontakt, knap så selvstændig måske...? Har kig på dem i Randers, det er jo tilmed ikke langt herfra.

Ejj, hvor ser det hyggeligt ud med jer alle 4 i sofagruppen. Og rigtig pænt hjem I har. Sikke mange gode hunde-venner Luna pigen har fået sig. :hjerte:

Lige siden jeg så sådan en smuk-sak første gang var jeg forelsket (den ligner jo også lidt en cavalier, ikke? :hjerte:). Spugte ejeren til skønheden, hvad racen hed og troede hun svarede 'en køter'. Gemalen og jeg går og drømmer om en hund mere, men tidligst til næste sommer. På et tidspunkt er vi simpelthen nødt til at have én hver, når vi begge går meget op i hund. Har nu aftalt at skulle ud og besøge en koiker-kennel, så vi kommer lidt længe i processen. Vil selvfølgelig medbringe 1000 spørgsmål, men nu er der jo mange herinde efterhånden der har sådan et pragteksemplar, så vil da gerne spørge jer om et par ting (I andre må selvfølgelig også meget gerne svare :blink:). Det er jo en arbejdshund (passer os fint og vi vil gerne bruge den til agility, lange ture i naturen - og den skal ganske simpelt bare være med til alt og bruges. Bruger jo i forvejen alt min tid på Smilla ). Og den er samarbejdsvillig, lærenem og følsom, hvilket tiltaler mig meget. Hvor selskabelig er den? Putter den under dynen, favoriserer den helst én person? Er det en hund, der er god til også at slappe af indenfor, når den er tilstrækkelig stimuleret ? Vi ønsker en tæve. Jeg er lidt nervøs for egetkøns-agression. Er det rigtigt det er værst blandt hannerne? Smilla vil være 2½ år på det tidspunkt. Hun er en meget blid hund. Er der risiko for hun vil blive tyranniseret? Hvordan er den mht indkald? Er det en hund, der ''virrer'' rundt om benene på én og venter på opgaver, eller stikker den gerne af på eventyr efter fugle? Mht agility, som jeg jo forestiller mig den vil være god til - og fantastisk at arbejde med. Har dog ikke set så mange til konkurrence (kender faktisk kun en enkelt), men det er jo heller ikke en hund, der er så mange af. Hvordan er den at arbejde med? Laver den gerne de samme ting igen og igen? Går ud fra den er let at motivere med legetøj (bold). Er det en madglad type hund? Det er ikke en specielt hurtig hund, er det korrekt? Den er jo ikke fjer-let som f.eks d/s gårdhund og puddel, men derfor kan den jo stadig godt være god til agility. Ved godt man ikke kan generalisere, men måske I vil fortælle om jeres hunde/ nogen I kender. Også gerne komme med indspark til noget jeg slet ikke har tænkt på.

:klap: Lige præcis. Det kan da også godt være det er i den bog jeg har læst det. :hmm: Det er altså ikke til at blive klog på. :vedikke:Men så tager vi bare nogle ture på ganske få minutter. Kan som regel også godt se, når hun gerne vil ind og have fast grund under fødderne.

Mangler altid noget godt motivationslegetøj (og Smilla sætter 'desværre' pris på stor udskiftning). Hun kan godt lidt fornemmelsen af læder (vi har et alm bide-skind og hvilken hund kan ikke lide at bide i sko ). Hun kan også godt lide at trække i nylonlinen, der sidder på nome-halsbånden. (Der er gået hul på den ). Er der nogle der kender noget legetøj der kan matche en af delene? Eller nogle ideer til, noget jeg selv kan fremstille (hjælp!). Og ja, de tørrede fuglevinger, hvor i alverden opdriver man mon sådan noget? :hmm:

Håber de finder ud af det. :ae:

Jeg synes det er en pæn måde at gøre det på, hvis det er fordi kemien bare ikke er der. Det var noget andet hvis der var en årsag til at du ikke synes de var berettiget til at holde hund. Tror selv jeg ville foretrække at blive afvist på den måde (der er ikke nogen grund til at såre folk). Hvis de bliver sure på dig eller vender tilbage må du jo bare sige det, som det er... Selvfølgelig er du ikke forpligtet til at sælge til hvem som helst.

Har også nægtet af tage imod en pakke derfra (fik dog ikke noget skriftligt derpå). Fik pengene retur uden problemer og lavede en ny bestilling.

Hold da ferie! Ja, for jeg tænker at 3 minutters svømning er lang tid, når hunden padler uafbrudt. Læste også i en hundebog om en dame, der sejlede kajak mens hunden svømmede ved siden af.

På en måde kan jeg følge dig. Men det er vel de færeste hunde, der går ud og ''svømmer baner'' medmindre de bliver opmuntret? Ellers er det vel mere sådan ud i vandet og ind igen... ud igen osv:-) Svømning skulle jo være så sundt og skånsomt (selv om det ikke ser specielt afslappende ud ). Jeg tænker om ikke der er en rettesnor for, hvordan man gør i forbindelse med f.eks. genoptræning eller som noget suplerende træning af musklerne til f.eks agility. :hmm:

Hvor er hun vindunderlig. :hjerte: Stort tillykke og velkommen.

Det er faktisk det samme ja - bare bedre, synes jeg. På den her måde befinder hunden/ hvalpen sig på samme niveau som vi ligger, den kan se ud og se på os/ røre os. Og der er god plads (så hvis det var en hvalp ville den heller ikke risikere at tisse, hvor den skulle ligge). Ville så også gerne, at hun var vænnet til at sidde i bur, men det er en anden ting.

He he. Jamen hov - har du da ikke en flydende dummy, som du plejer at bruge (smide væk)? Årk, du skal ikke klage. Karla har arvet alt det bedste.

Købte den på brugt-marked (skulle heller ikke have sagt noget til sælger om at det var til min hund! *Gak-gak*). Men jeg fik nu ideen fra en anden cavalier-ejer. Og tror faktisk jeg vil bruge den igen, hvis vi engang får hvalp. Så må folks sgu tænke hvad de vil. He he

Det må være jagthunde-genet... Fuglehunden!

Altså hvis den ikke er specielt vant til det, er uden redningsvest og vandet er koldt (sonm havvand/sø)? Synes jo det ser enormt hårdt ud og de trækker vejret på en bestemt måde (pruster som et lokomotiv). Jeg tænker på de gange vi har været ude og bade med hende og hvor vi føler vi skal ind, hvor hun kan bunde efter kort tid.

Hvor er der godt flow på hende og hun virker utrolig opmærksom på dine mindste vink. Ser også vildt sikker ud på slalom. Synes det ser skide godt ud. :5up:

Tillykke med smuksakken. :hjerte: :banan: (Katten er nu altså også bare dejlig).

Nåårh, de er så gode samme. Fantastisk med sådan en hundeven. :hjerte:

Men det er boldens fortjeneste, ellers går hun også bare og sopper i vandkanten. Har du prøvet at kaste noget ud til Tyson? Ville ønske jeg boede nær en badebro, så man kunne gå ud med hende tørskoet - det kunne være rigtig god motion for hende. (Måske man skulle tage ud i kano ved siden af).

Sikke en smuk hundeflok Og en oplevelsesrig dag ser det ud til = dejlig trætte hunde.