Den positive tråd

[Adele]

Nu er vi jo et par stykker herinde der kæmper en del med at få vores hund til at opføre sig som vi gerne vil have det, og man kan blive så trist, hvis det ikke går godt. Derfor tænkte jeg, at det kunne være dejligt med en tråd KUN med positive udmeldninger. For at fokusere lidt på det gode, og huske på at selvom tingene er trælse, er der altid noget at glæde sig over. Det kan være småting, men de betyder alligevel noget.

 

Så kom, fortæl om en trænings-succes du har haft, en positivt overraskelse, eller noget helt andet! Så længe det er positivt!

 

Jeg vil gerne starte ud med at fortælle om en oplevelse.

Jeg har længe forsøgt at lære Sherlock at sætte sig hvis han er fri, hvis der kommer nogle folk og lign, så jeg kan nå hen og putte ham i snor. Han er begyndt at gøre det hvis folkene er langt nok op. Den anden dag blev jeg dog meget positivt overrasket.

I de sidste par dage har Sherlock været fuldstændig døv og ufokuseret, fordi han for lidt siden mødte en tæve i løbetid.

Jeg havde ham løs på en mark, hvor der ikke var et øje. Pludselig dukker der en løber væk, omkring ti meter fra os. SJÆT tænker jeg, nu løber han derhen. Han er for langt væk til at jeg kan nå at få snor på ham. Sherlock stirrer på løberen, som vil han løbe efter ham, men da jeg råber SIT sætter han sig sgu! Og bliver siddende endtil jeg er henne ved ham, og putter snor på Det var simpelthen fantastisk! :hjerte:

[BassilBerner]

Vi forsøger (stadig) at få Bassil til at lægge sig i køkkenet, mens vi spiser. Det er noget han har med fra opdrætter, så hvorfor ikke holde fast i at han ikke skal sidde og savle ved bordet?

 

Han er dog også lige i 'den alder' og lider temmelig meget af selektiv hørelse for tiden, så for tiden må han følges ud i køkkenet med ordene: 'Vi spiser'.. Han bliver 'lagt' og jeg går tilbage til bordet (denne øvelse plejer at skulle gentages nogle gange, men hvad - jeg har fået fem børn og er jo vant til iskold aftensmad alligevel! )..

 

og forleden skete det så endelig: Hunden rejser sig - jeg siger: 'Nej!' da han 'rammer' grænsen... jeg løfter hånden og giver ham håndtegn til 'dæk' (siger ingenting..)..

 

og gud-dødme om ikke kræet pænt lægger sig ned.. :banan::klap:

[Gæst Lusen]

Siden juli 2009 har jeg opbygget mit eget træningsprogram for to af mine tøser som bare ikke kunne sammen... jeg havde forsøgt at kontakte div kloge hoveder men intet af det jeg fik råd omkring, virkede.. tøserne røg stadig i hovedet på hinanden (flere gange om ugen)

Da jeg så fik at vide at løsningen var at finde nyt hjem til den ene eller evt holde dem permanet adskildt... ja så tog jeg mig sammen og begyndte at opbyge mit eget program for dem.. lærte mig selv at "læse" mine hunde endnu bedre og nu, 6 mdr efter, lever vi i ro og fred alle sammen.

De kan stadig finde på at sende signaler til hinanden (måske en enkel gang pr mdr.)men jeg tager dem i opløbet, stille og roligt og så er det hurtigt glemt.. 2 min efter leger de sammen, sover sammen og deler enda sofahjørne sammen :banan:

 

Jeg ved godt at jeg aldrig kan læne mig tilbage og sige .. så nu sker det aldrig mere.. jeg skal stadig være ops på dem... men jeg har dem alle 4 endnu og de er stadig sammen 24 timer i døgnet :5up:!

[Sille12]

Hej,

 

Nu kan jeg ikke lige finde på nogle trænings resultater at prale med,

men.........

 

Jeg har den rareste hund man kan tænke sig - han er god mod børn, små hunde, store hunde m.m og er rigtig social.

 

Desuden er han rigtig god til ikke at tigge(har han aldrig gjort:rolleyes:) og ligger altid pænt og venter på sin mad.

 

Og så er han en super fodvarmer:5up:.

 

V.H.

Sille

[Lonny]

Luna har næsten lært at zig-zagge i mellem mine ben, og hun er bare så kær når hun gør det

 

Hun kan komme når jeg kalder, selvom jeg har sat hendes yndlingsgodbid i den modsatte retning af hvor jeg er :5up:

 

Hun har næsten lært at komme på plads efter kassemetoden :5up:

 

Og en masse andre ting, i det hele taget syntes jeg at hun er stjernedygtig, mors lille tøs :hjerte: