Jeg har jo min pragtfulde Berner Sennen hvalp på snart 4 måneder, som jeg elsker overalt på jorden, og som i det store hele er en sød, kvik, energisk og lærenem dreng med ild i måsen, men det kærligste sind. :hjerte:

 

Men jeg har bemærket noget ved hans adfærd, som undrer mig og får mig til at spekulere på, om jeg mon gør noget forkert?

 

Basil virker nemlig meget mere "urolig" og påtrængende, når jeg er tilstede, end når det f.eks. er min kæreste, der tager sig af ham, mens jeg sover eller er ude i et ærinde, hvor Basil ikke lige kan være med...

 

Eksempelvis her til formiddag, hvor jeg dels havde sovet lidt længe, mens kæresten agerede hundesitter, og efterfølgende måtte blive lidt længere i sengen, mens jeg kæmpede mig fri af en rigtig ondskabsfuld hovedpine. Kæresten fortalte, at Basil havde været rolig hele formiddagen, trisset lidt rundt med sit legetøj og ind imellem taget kontakt til min kæreste for at blive nusset lidt. Og han havde ikke taget notits af, at min kæreste spiste morgenmad etc.

 

Så snart jeg kom ned ad trappen, derimod, var Basil helt oppe i højeste gear; han hoppede og dansede og forsøgte at bide i mine trøjeærmer. Jeg sagde "slip" og byttede trøjeærmet med et stykke legetøj, og derefter satte jeg mig ned på gulvet og nussede om Basil og forsøgte at få ro på ham. Det virkede ikke rigtigt, så jeg rejste mig og ignorerede ham, mens kæresten og jeg dækkede op til frokost. Så snart, maden var på bordet, og vi var gået igang med at spise, kom Basil styrtende hen og satte sig ved siden af min stol og begyndte at ville bide i min arm og trække i mit trøjeærme. Jeg rejser mig, henter et stykke legetøj og "bytter" igen, men så begynder han igen at kredse omkring mig og sætter sig meget afventende og kigger op på bordet på min tallerken. Jeg ignorerer ham... og så begynder han til sidst at bjæffe.

 

Mit spørgsmål går på:

 

Hvad kan jeg tænkes at gøre forkert, siden Basil konstant vil bide i mine trøjer, tigge mad ved bordet/gø, når han ikke får opmærksomhed, mens jeg spiser osv.?

 

Han får ALDRIG mad eller godbidder ved bordet, da jeg ikke bryder mig om, at mine dyr tigger.

 

Jeg har arbejdet ihærdigt på at lære ham IKKE at bide i andet end sit legetøj.

 

Jeg ignorerer ham som udgangspunkt i det omfang, det er muligt, når han gør noget, jeg ikke vil have, og belønner ham med ros osv., når han gør noget, jeg gerne vil have.

 

Men hvordan kan det være, han bliver så "krævende" mht. opmærksomhed osv., når jeg er tilstede, når han nu ikke gør det, når jeg ikke er til stede?

Jeg ville lave en grænse, vores hund er fx ikke i samme rum som os når vi spiser, for jeg gider ikke en der sidder og glor på mig mens jeg spiser og jeg vil kunne spise i fred.

Det tog ganske kort tid før han fattede at han ikke skulle passere dørtrinet til det rum vi spiste i, for så blev han bedt om at gå ud, og det er helt fra start indlært ved at gå hen og følge ham ud. Nu kan man, hvis det smutter, bare sige "ud med dig"

 

Mht bideriet ville jeg gøre som du gør nu, hvalpe er djævelske med deres bisser, så noget godt kraftigt legetøj der kan stimulere hans gummer.

 

Mht forskellen mellem dig og kæresten:

Hvem går ture?

Hvem leger/aktiverer?

Hvem fodrer?

Og hvem giver efter for plageri?

Hvem går ture? - Det gør jeg for det meste - kæresten gør det en gang imellem, hvis jeg er i gang med noget andet, jeg ikke lige kan slippe, eller ikke er til stede, men det er oftest mig. Det er også mig, der står op om natten og lufter.

 

Hvem leger/aktiverer? - Det er også primært mig. Det er mig, der leger med ham, giver ham små opgaver og øvelser og mig der går til hvalpetræning med ham osv. Kæresten leger dog lidt med ham, hvis jeg ikke er hjemme.

 

Hvem fodrer? - Det er som regel også mig - kæresten gør det kun, hvis jeg af en eller anden årsag ikke lige er der.

 

Og hvem giver efter for plageri? - Det synes jeg faktisk ikke, der er nogen af os, som gør. Ingen af os bryder os om tiggeri eller plageri - når han begynder på det, ignorerer vi ham eller afleder ham alternativt ved at lokke ham hen i sin hundeseng med et eller andet, han gerne må; f.eks. et legetøj eller et tyggeben, for at få fokus væk fra madlavning, eller hvad han nu ellers "plager" om. Ofte kommer han dog hurtigt igen... i hvert fald, hvis det er mig, der står og er i gang med et eller andet.

 

Jeg har endvidere bemærket, at når f.eks. kæresten og jeg begge er ude på tur med Basil, og han støder på noget, der gør ham usikker, så er det altid mig, han søger hen og gemmer sig bag, og jeg er også den, som har lettest ved at kalde ham til mig. Han bliver også ked af det, hvis jeg går fra ham, og han så stadig kan høre mig, hvorimod han virker mere ligeglad, når det f.eks. er kæresten eller en anden, som går fra ham; også selv om vedkommende står og snakker i rummet ved siden af.

 

Det virker, som om han er lidt en "mors dreng"... men jeg synes bare ikke altid, det hænger sammen med, at det hovedsageligt er mig, han vil bide i, tigge ved osv.?

Det at han er mors hund, passer fint med at det er dig han vil have opmærksomhed fra (tigger, bider i o.s.v.)

Og du giver han en form for opmærksomhed, når du giver ham noget andet at bide i, siger "nej" o.s.v. Enhver form for opmærksomhed er det han ønsker og han ved han får det fra dig, når du reagerer på en eller anden måde.

Du fylder meget i hans lille verden, betydelig mere end din kæreste og derfor reagerer han også stærkere overfor dig end overfor kæresten.

Så snart jeg kom ned ad trappen, derimod, var Basil helt oppe i højeste gear; han hoppede og dansede og forsøgte at bide i mine trøjeærmer. Jeg sagde "slip" og byttede trøjeærmet med et stykke legetøj, og derefter satte jeg mig ned på gulvet og nussede om Basil og forsøgte at få ro på ham. Det virkede ikke rigtigt, så jeg rejste mig og ignorerede ham, mens kæresten og jeg dækkede op til frokost. Så snart, maden var på bordet, og vi var gået igang med at spise, kom Basil styrtende hen og satte sig ved siden af min stol og begyndte at ville bide i min arm og trække i mit trøjeærme. Jeg rejser mig, henter et stykke legetøj og "bytter" igen, men så begynder han igen at kredse omkring mig og sætter sig meget afventende og kigger op på bordet på min tallerken. Jeg ignorerer ham... og så begynder han til sidst at bjæffe.

 

Det du beskriver her er en hund som har lært hvad der skal til for at få din opmærksomhed. han har øjensynligt fundet ud af at ved at være påtrængende får han noget fra dig.

Det er et mønster i har fået lavet han og dig

Det du beskriver her er en hund som har lært hvad der skal til for at få din opmærksomhed. han har øjensynligt fundet ud af at ved at være påtrængende får han noget fra dig.

Det er et mønster i har fået lavet han og dig

 

Hvad gør jeg så for at bryde det mønster? Ignorerer ham konsekvent, eller...? Jeg vil jo MEGET gerne lege med ham osv., men ikke hele tiden. Ind imellem har jeg også brug for lidt tid til mig selv og ikke mindst til vores andre dyr, og jeg bryder mig ikke om, at han hverken bider i mig eller tigger, når jeg laver mad eller spiser.

Du giver ham en masse opmærksomhed "Jeg rejser mig, henter et stykke legetøj og "bytter" igen,"

Vær klar over at selv et øjekast går ind under begrebet "opmærksomhed" når man er en Sennenhund og "Nej" eller andet også er opmærksomhed.

 

Det bliver svært at få den uønskede opførsel til at forsvinde, men når han kun er 4 månder så skulle det kunne lykkes ved at undgå at han opfører sig på den måde.

Læg mærke til hvor og hvornår de opstår og forsøg at undgå de situationer. Du kan skabe afstand med et hvalpegitter eller ændre dine egne vaner og forstærke ro og 4 poter på jorden.

Hvad gør jeg så for at bryde det mønster? Ignorerer ham konsekvent, eller...? Jeg vil jo MEGET gerne lege med ham osv., men ikke hele tiden. Ind imellem har jeg også brug for lidt tid til mig selv og ikke mindst til vores andre dyr, og jeg bryder mig ikke om, at han hverken bider i mig eller tigger, når jeg laver mad eller spiser.

 

Jeg synes det kan være en barsk omgang bare at ignorere, når han jo har lært hvad der skal til for at få opmærksomhed. Du kan sagtens vælge ignorermodellen, du skal bare være på det rene med at han vil blive møgfrustreret over at hans tilnærmelser pludselig ikke virker og det er oftest sådan, at adfærden vil blive mere intens før den fader ud. Det betyder at du kan risikere meget høj gøen og meget fysisk anmassende adfærd som kan være umulig at ignorere.

 

Lær ham et "slut" signal ved at lave tricks og øvelser med ham og giv et markant slutsignal når du stopper. Du kan sige ordet bestemt og f.eks. samtidig vise ham dine håndflader samtidig med at du fører hænderne fra navleposition ud til siderne. Derefter forlader du ham og/eller giver ham en lille madbeholder (kong eller lign.) at pusle med så omvæltningen mellem aktiv kontakt og ingenting ikke bliver så overvældende for ham.

 

Sideløbende ville jeg sørge for at lære ham et signal til "læg dig", som kan gennemføres, samt i en periode mens "slut og læg dig" indlæres, beskæftige ham med f.eks. fodersøg eller kong eller andet, når du vil have ro for ham, f.eks når du skal spise.

Disse tilbud skal gives inden han begynder på sin opmærksomhedssøgende adfærd, så han bliver vænnet af med at det betaler sig at være påtrængende.

 

"Læg dig" skal senere bruges ved spisebordet til at fortælle ham, hvad der forventes af ham i den situation, men det skal selvsagt læres først. Når du kommer til at skulle anvende "læg dig" signalet, skal du være 100% konsekvent med at gentage signalet så han lægger sig igen, straks han evt. rejser sig. Når han ligger skal han have dæmpet ros og gerne en tyggeting eller godbid med korte mellemrum.

 

I andre sammenhænge hvor han bliver påtrængende, kan du indføre en social timeout, hvor du forlader ham efter et forudgående signal f.eks. "nok" i en bestemt tone, men uden vrede.

Stopper han ikke straks, siger du "timeout" eller noget andet, forlader ham straks og er væk i 30 - 60 sekunder hvorefter du vender tilbage og lige bekræfter jeres sammenhørighed ved at tale dæmpet til ham et par sekunder. Kun tale.

 

Hvis du vil anvende timeout, skal det læres i træningssitautioner, det vil sige, at du beslutter dig for at nu vil du introducere timeout og starter en situation, hvor du ved han vil blive anmassende. Du skal nemlig have overskud og overblik til at træne timeout, hvis det ikke skal blive en ubehagelig social afstraffelse i en opkørt situation.

Timeout og signalet hertil skal øves når du har tiden og motivationen.

 

Man kan komme ud for at alene det, at man beslutter sig for at træne timeout (eller anden konsekvens) kan være nok til at stoppe en hunds uønskede adfærd fordi den kan mærke man er på og ikke finder sig i noget. Ligesom man kan beslutte sig for at I DAG kan kollegaen lige komme med en sur stikpille eller ondskabsfuldhed så får hun lige tilbage. Dette gør kollegaen som regel bare ikke, når man har den "aura" at beslutsomhed om sig Det samme med hunde.

 

Giver det mening?

 

OOOpsss... nu så jeg lige alderen, pinligt. Hvis der er problemer med at være alene hjemme bør du ikke træne timeout!

Ninjamor, tusind tak for dine råd - det giver faktisk rigtig god mening. "Timeout" lyder som en rigtig god øvelse at indlære - heldigvis har Basil ingen problemer med at være alene hjemme. Det ved jeg med 110% sikkerhed, fordi hans opdrætter er så helt utrolig sød at tage forbi og bruge lidt tid på ham midt på dagen her, mens han stadig er så lille, og i den forbindelse altid lige "spionerer" lidt ind ad vinduerne først, for at se hvordan han har det. Det at være alene er kun et problem for ham, hvis jeg f.eks. beder ham blive i køkken-alrummet, som er "hans rum" primært (det er husets centrale rum) og går ovenpå eller ud i bryggerset og lukker døren, så han stadig kan høre mig, men ikke nå mig. Så kan han blive frygteligt ked af det.

 

Men når jeg siger "godnat Basil" og går i seng om aftenen, eller gør det samme og tager af sted på arbejde eller lignende, så trisser han bare lige så stille og roligt hen i sin hundeseng og går lidt rundt og leger med sit legetøj eller med kattene, indtil der kommer nogen og underholder ham igen.

 

Så jeg vil helt sikkert prøve at følge dine råd og se, om det ikke kan hjælpe os. For jeg elsker jo som sagt min hund og vil meget gerne beskæftige mig med ham og give ham opmærksomhed, men ind imellem er der altså bare situationer, hvor det er uønsket, at han maser sig på og kræver min opmærksomhed... som f.eks. ved spisebordet, hvor jeg ikke har mulighed for at lukke ham væk i et andet rum, da vores hus har meget få døre.

hvor jeg ikke har mulighed for at lukke ham væk i et andet rum, da vores hus har meget få døre.

 

Mit hus mangler også dører. Det har jeg løst ved at købe et kompostgitter i Biltema. 80 kr. for 4 stykker stift hegn. Meget billigere end de babygitre man ellers kan købe.

Jeg har sat dem sammen to og to med et par elektrikerstrips og sådan en vinkel skaber en naturlig barriere, kan let fjernes/flyttes og åbnes lukkes, når man selv skal igennem. Den kan selvfølgelig forceres, hvis hunden vil, men min hvalp har lært "grænserne" på den måde.

PMJ, vi har faktisk afspærringer indtil stuen og kontoret, så Basil kun kan være i køkken-alrummet, når han er alene. Kontoret får han slet ikke lov til at komme i pga. den megen elektronik derinde, og i stuen kommer han kun, når vi er der til at holde øje med, han ikke kommer til at bide i ledninger eller lignende. Ingen af de 2 steder tør jeg lukke ham ind uden at holde øje med konstant, hvad han laver... og så er der kun vores bryggers tilbage, som er det sted, jeg p.t. har brugt i alleryderste konsekvens, hvis alle andre forsøg på at aflede har fejlet.