Hop til indhold

Debat: Skal hundeluftning forbydes på græsningsarealer?


Journalisten

En dødsulykke i maj har skabt debat mellem landmænd, hundevenner og Naturstyrelsen.

Rundt omkring i landet findes der særlige arealer, som Naturstyrelsen varetager, hvor landmænd kan få deres kvæg på græs, men som stadig er åbne for offentligheden. Til denne offentlighed hører naturligvis hundejere, der ønsker at lufte deres firbenede venner i naturskønne omgivelser. Men en tragisk ulykke i maj, har medført debat om hvorvidt man helt eller delvist burde forbyde folk at tage hunde med ind på de arealer, hvor der går køer.

En hundelufter fra Frederiksberg blev dræbt af en ko d. 21. maj. Sammen med sin kone og to venner ville manden krydse et græsningsområde i Sønderjylland. De gik ind mellem køerne, og hunden, der var i snor, kom ved et tilfælde mellem en ko og hendes unge kalv. Koen reagerede ved at overfalde hunden, og kom også til at vælte den 64-årige mand omkuld og træde på ham. Selvom han efterfølgende blev fløjet til sygehuset med en redningshelikopter, døde manden af sine knubs.

Marken, som køerne går på, er privat, men Gendarmstien, der er offentlig, går gennem området. Nu diskuteres det på LandbrugsAvisens hjemmeside, om man skal forsøge at få forbudt hundeluftning i områder hvor køer græsser. Et andet, mindre radikalt forslag er , at bede Naturstyrelsen sørge for langt bedre advarende skiltning end der findes i dag. Indtil videre har Naturstyrelsen afvist at forbyde hundeluftning, da man som dansk borger har al ret til at tage sin hund med gennem offentlige arealer, så længe den er i snor og man i øvrigt overholder gældende lov.

Så sent som 2. juni var det tæt på at gå grueligt galt igen, da en mand, der var på løbetur med sin hund, stødte ind i en flok græssende køer. Området var offentligt ejet, men en stor kreaturflok var blevet lukket ud på det, fordi græsning er en vigtigt del af naturplejen. Køerne angreb joggeren, af ukendte grunde, og han endte på hospitalet med 19 knoglebrud.

LandbrugsAvisen har startet en afstemning om hvorvidt man bør forbyde hunde på græsningsarealer, i de perioder hvor der går køer - find den her.


Bruger Feedback

Recommended Comments

Det er tragisk,

men hvis hunden er kommet mellem ko og kalv så de godt nok gået tæt på tænker jeg, bedre skilte ville måske hjælpe. Er meget mod for udsolgte I den,  så ville der snart ikke være nogle steder at lufte hund, ud over villaveje og hundeskoven. ..

under alle omstændigheder skal sådan en beslutning ikke tages af landbrugsavisen eller hundeforum alene.

selv går jeg på folde, men er meget opmærksom, også hvis det uden hund. Kvæg kan jo også se sig gal bare på mennesker.

Hvis det at nogle dyr ser sig sure på mennesker/hunde skaber forbud for færdsel, hvad så med dyrehaven når kronhjortene er i  brunst?

Link til kommentar

Flere stedder har man opgivet at have køer gående på offentlige græsningsarealer - ofte er det kvier der sættes på græs, de er ekstrem nysgerrige, og faktisk enorm nærgående hvilket har endt i en række uheldige hændelser. Så nu går der mange stedder ikke længere køer på områder hvor mennesker færdes (og omvendt). 

Historien er jo et meget sort uheld, men vi kan ikke forbyde alting hver gang der sker et uheld - så burde ingen flyve, køre bil mm.! (Hvad om det ikke havde været en hund men et barn der var kommer imellem, vil man så forbyde børn at færdes der)? Jeg tænker bare, uheldene kan man jo ikke forebygge ved at fjerne en ubekendt i ligningen, så vil en anden måske tricke ulykken en anden gang og hvad så? 

Måske man skal overveje hvilke typer kvæg der skal gå på markerne, information op, og måske overveje om mindre dyr til afgræsning af befærdet områder er mere hensigtsmæssigt.

ulempen ved sådanne historier er at politikerne er lynhurtige til at beslutte og lovgive, og får klapsalver i det halve af befolkningen, men vi får bare enorm mange små unødvendige lovgivninger og vi kommer dem aldrig til livs, for ulykker sker hver dag, og nogle er bare sort uheld og kan ikke forebygges med en masse love.. 

 

Redigeret af Ninkamus
Link til kommentar



×
×
  • Tilføj...