Brugshunde - prøve vs. udstilling

[Gæst mk101]

Debat flyttet over fra denne tråd.

[Zaz-zaz]

Nu er der vel for pokker ingen, som f.eks. ville avle på jagthunde, der ville tage på en udstilling for at finde egnet materiale oder was ? En udstilling er jo en ren exteriørmæssig bedømmelse af kræene og det kan man vel ikke bruge til så meget, hvis man avler brugshunde ?!?

 

Og derudover synes jeg at det snart hedder sig om alle racer (næsten), at der er en gren, der udstiller og en gren, der kan arbejdes med og er det sandt, så ville det da først være en fadæse at lede på en udstilling, hvis man have f.eks. hvalpe der er mindet for jagt.

 

Eller hvad ?!?

[chr68866]

Dette vedr. indlæg 7 fra DKW

 

jo da, det er det jeg lever og ånder for :blink:

 

Vi kommer ikke uden om at cockeren har ændret sig radikalt, iforhold til hvordan den så ud dengang man adskilte den fra ESS'erne. (var det ikke ESS'erne den deler linjer med? Det mener jeg at kunen huske det var)

 

Man kan stadig finde enkelte linjer der ligner hvad de lignede dengang.

 

Jeg siger ikke en lyd om hvad der er rigtigt og forkert i en sammenligning.

Blot at en cocker ikke ser ud som den SÅ ud engang.

 

Og sådan er der så mange andre racer det gør sig gældende ved også :blink:

 

Jeg vil måske gå så langt og sige at der er ingen racer der idag ser ud som de gjorde oprindeligt da de opstod.

 

Har cockeren ændret sig radikalt? -Det kommer jo så an på, hvornår tæller vi fra, for cockeren inden der kom en egentlig racestandard, så var der jo adskillige små spanieltyper der gik som cockere, for en lille hund i et kuld sussexspaniels kunne også kaldes en "cocking" spaniel. Her taler vi 1800-1850,hvor man begynder at føre stamtavler på nogle individer, men det er ført i 1874 stamtavlerne bliver sat i system under KC.

 

Indtil da har vi ikke ret meget vidnesbyrd for hvordan cockeren så ud, for hvad var en cocker egentlig? Det var en lille spaniel som kunne bruges til at støde fuglevildt op.

 

Hvis vi så vender sig mod cockerne i 20'erne, og ser racen som den er beskrevet i ord og billeder i Veronica Lucas Lucas bog fra 50'erne, så ligner 20'er cockeren mere den standardcocker vi har idag (minus pels og overvinkling), end den ligner FT typen som jo udelukkende bruges til jagt.

[chr68866]

Nu er der vel for pokker ingen, som f.eks. ville avle på jagthunde, der ville tage på en udstilling for at finde egnet materiale oder was ? En udstilling er jo en ren exteriørmæssig bedømmelse af kræene og det kan man vel ikke bruge til så meget, hvis man avler brugshunde ?!?

 

Og derudover synes jeg at det snart hedder sig om alle racer (næsten), at der er en gren, der udstiller og en gren, der kan arbejdes med og er det sandt, så ville det da først være en fadæse at lede på en udstilling, hvis man have f.eks. hvalpe der er mindet for jagt.

 

Eller hvad ?!?

 

 

Jo, det ville jeg.

 

jeg synes nemlig det er en falliterklæring for racerne at den ikke kan begge dele, udstilles og bruges til det den er skabt til.

 

Hvorfor skal vi have 2 grene i en race? Det er samme race, den er skabt med et formål, så synes jeg det er en stor misforståelse at man (og nu taler jeg for min egen race) kun skal bruge den som jagt, eftersom den oprindeligt er brugt som jagthund, ligesåvel som jeg synes det er en misforståelse at skabe showhunde med så meget pels at de ville hænge i det første og bedste tornekrat de så. En cocker skal stadig ligne en cocker og det gør den ved at leve op til standarden.

 

Nu er det vel ikke ligefrem nogen hemmelighed at jeg har cocker spaniels af standardtypen, dvs. den type man kalder udstillingstypen, men sandsynligvis også den type som menigmand kender som cocker spaniels.

 

Indtil for 3-4 år siden havde vi prøvekrav for at hundene kunne blive danske udstillingschampions, ligesåvel som (stadig) vi har udstillingskrav for at en hund kan blive brugschampion. Førstnævnte krav er som sagt desværre bortfaldet.

 

Dog skal en cocker for at blive international champion stadig have præmiering i åben klasse markprøve.

[chr68866]

tjaaa. For at besvare hvornår man havde "den rigtige" er man nødt til først at finde ud af hvad "det rigtige" er.

 

Med brugshunderacer står det for mig personligt, soleklart at "det rigtige" er at finde på bl.a. markprøverne, som netop er til for at teste "materialet" der er tilgængeligt.

 

Så en ældre udsendelse fra jagtmagasinet forleden, med en ruhårsmand gennem 40 år, han udtrykte det egentlig meget godt, og nu skal jeg se om jeg kan få det meste ud hér på skrift:

 

Når jeg avler hunde til jagt, altså jagtbrugshunde, så går jeg på markprøver med mine hunde, og klarer de sig fremragende, så kan de bruges i avlen.

Naturligvis skal de ligne det de skal ligne, men de bedste jagtbrugshunde får man ved at vælge dem der arbejder bedst, og ruhåren er en jagtbrugshund.

 

Ikke ordret, men sådan da

 

Jeg ser ingen forskel på det han siger/mener, og det jeg mener, uagtet hvad race man kigger på, af samme årsag har jeg tendens til at stejle, når man begynder at udlægge udstillinger som værende stedET at finde sit avlsmateriale, indenfor brugshunderacerne.

 

Kan være jeg er for farvet af situationen ved labrador, og at det slet ikke er så grelt i andre racer, jeg syntes bare ikke man ser ret mange udstillere få afprøvet om deres hunde overhovedet egner sig til at arbejde.

 

Ud fra dét her, kan jeg jo kun gisne om hvad den "rigtige" cocker er, særligt eftersom jeg kun har begrænset viden om racen, men mit bud må være at den "rigtige" cocker, er den cocker der er avlet specifikt efter det gamle avlsmål: en hund der er aldeles fremragende i tæt og tornet krat, til brug mod mindre og særdeles "hårdtsiddende" fuglevildt, med evner for apport og vandapport.

 

Det sidste er jeg da meget glad for at høre, for så har jeg da rigtige cockere.

 

Men jeg mener ikke en cocker udelukkende er en cocker der kan bruges på jagt. Jeg mener også den skal ligne en cocker, og det gør den ved at opfylde standarden.

[Gæst milder batmusen]

hos mig vægter jeg brugsprøver noget mere end udstilling da jeg mener at det som hundene er fremavlet om det er jagt,hyrdehund,brugshund,slædehund så er det vigtigt at hundene bibeholder det

 

jeg synes det er synd at man oftere ser hunde som mangler de egneskaber som er grundlaget for den pågældende hunderace er skabt dvs hunde som ikke egner sig jagt,hyrdning,brugs,slaædekørsell osv osv men bla egner sig mere som udstillingshund og familiehund

 

udstilling er noget som fanden lidt har skabt da det er grundlaget for at samtlige hunderacer har ændret standard fra deres oprindelige stadard mange af disse hunde er langt fra blevet bedre men har sat hunderacens sundhed på spil grundet det har taget overhånd samt ikke kun sundhed men også psyke hos hunden nervøse,usikre,indavlede dyr hvilket er tragisk for hunden

[Gæst mk101]

Roder lige rundt i dit indlæg for at besvare i den rækkefølge, der falder bedst for mig.

 

Kan være jeg er for farvet af situationen ved labrador, og at det slet ikke er så grelt i andre racer, jeg syntes bare ikke man ser ret mange udstillere få afprøvet om deres hunde overhovedet egner sig til at arbejde.

 

På nogle punkter tror jeg, at du er lidt for farvet af "lab-situationen". Men desværre er der jo en tendens til, at vores gruppe 8 hunde (stødende og apporterende jagthunde) er meget populære som familiehunde, netop fordi de er avlet til det samarbejde med føreren som de er. Derfor er der også indenfor spaniels tendens til, at "menig-mand" falder over racen, både på grund af deres alsidighed, men absolut også på grund af deres udseende.

 

På visse punkter mener jeg det kan være fint, at de også finder hjem, hvor primære interesse ikke er jagt, men anden hundesport, da vi derved har muligheden for at bevare en alsidig genpulje. Men der skal da ikke være tvivl om, at vi er flere der begræder, at man for et par år tilbage indførte en blødere DKCH titel (eksteriørchampion), der hedder DKCH(u), der ganske som i Sverige betyder, at man ikke har prøve på hunden.

 

Det skete for at lukke munden på udstillingsejerne, der ikke ønskede at gå rundt og blive "mudrede i pløjemarker", tror jeg ligefrem det hed sig. Så for at undgå spørgsmålet blev taget op ved hver generalforsamling, tog man den svenske model til sig. Det har heldigvis betydet, at der er gået prestige i at have en "rigtig" champion som det hedder sig mange steder, og langt størstedelen efterstræber stadig den hele hund.

 

Cockerne er meget mere populær end springeren, hvilket er vores held inden for racen. Derved har vi undgået, at der går for meget hobbyavl i racen. Og jeg frydes over, at stort set alle springeropdrættere i landet, bruger deres hunde praktisk eller på prøve.

 

tjaaa. For at besvare hvornår man havde "den rigtige" er man nødt til først at finde ud af hvad "det rigtige" er.

 

Med brugshunderacer står det for mig personligt, soleklart at "det rigtige" er at finde på bl.a. markprøverne, som netop er til for at teste "materialet" der er tilgængeligt.

 

Ud fra dét her, kan jeg jo kun gisne om hvad den "rigtige" cocker er, særligt eftersom jeg kun har begrænset viden om racen, men mit bud må være at den "rigtige" cocker, er den cocker der er avlet specifikt efter det gamle avlsmål: en hund der er aldeles fremragende i tæt og tornet krat, til brug mod mindre og særdeles "hårdtsiddende" fuglevildt, med evner for apport og vandapport.

 

Vores racer har siden man "opfandt dem" (i mangel af bedre ord) været hængt op på en standard, der i korte vendinger har beskrevet udseende, temperament og arbejdsområde. Hvilket vil sige, at den rigtige cocker - uagtet at det er en jagthund - også skal se ud som en cocker, og ikke bare fungere som en cocker. Det er blandt andet for at sikre sig, at den ikke bliver for stor og tung til at udføre sit oprindelige arbejde.

 

Det rigtige kan altså ikke kun være at finde på prøverne, for her ser de ikke ud som cockere. Desuden vil jeg mene, at man på sin ivrige avl alene på jagtevner og linjer, fuldstændigt har ødelagt den oprindelig hund både hvad gælder udseende og måde at arbejde på. Ergo syntes jeg heller ikke de arbejder som en cocker oprindeligt er blevet beskrevet til at skulle gøre.

 

Hos springerne er der stor forskel på FT og standard, hvor jeg til stadighed vil sige, at standarden arbejder på den rigtige måde for en engelsk springer spaniel. Den er ganske givet ikke så hurtig som en FT'er, men jeg kan garantere dig at den er mere grundig i sit søg. Har mange gange været af sted, hvor standarden er ude for at rydde op efter FT'eren. Ligesom vi har drevet områder af, som FT'erne og de andre hurtige hunde havde været i gennem, hvorefter vi med vores standard cockere og springere rejser ti fasaner yderligere. Og netop hér springer kæden af for mig. For hvis man vil have den ekstremt hurtige hund, hvorfor kaster man sig ikke bare over en race, der allerede indeholder de kvaliteter. Som eksempelvis en kleiner münsterländer.

 

Så en ældre udsendelse fra jagtmagasinet forleden, med en ruhårsmand gennem 40 år, han udtrykte det egentlig meget godt, og nu skal jeg se om jeg kan få det meste ud hér på skrift:

 

Når jeg avler hunde til jagt, altså jagtbrugshunde, så går jeg på markprøver med mine hunde, og klarer de sig fremragende, så kan de bruges i avlen.

Naturligvis skal de ligne det de skal ligne, men de bedste jagtbrugshunde får man ved at vælge dem der arbejder bedst, og ruhåren er en jagtbrugshund.

 

Ikke ordret, men sådan da

 

Jeg ser ingen forskel på det han siger/mener, og det jeg mener, uagtet hvad race man kigger på, af samme årsag har jeg tendens til at stejle, når man begynder at udlægge udstillinger som værende stedET at finde sit avlsmateriale, indenfor brugshunderacerne.

 

Ja, jeg har en jagthund, og ja, jeg vil gerne have den kan fungere som jagthund. Men dermed behøver jeg ikke være begrænset af at gå på prøve, for at finde avlsmateriale. Hvad hvis den hund jeg syntes er så fin ikke går på prøve, men i stedet bruges på praktisk jagt og til træning? Jeg mener nemlig ikke nødvendigvis jeg behøver en hund på prøve, for at se dens jagtlige egenskaber. Det kan jeg snildt gå på jagt for at se i stedet.

 

Derudover er jeg nu ganske enig med jagtmanden fra TV, vi skal også have det brugsmæssige med i hunden. Ligeså vel, som vi skal have udseendet med. Det er jo for pokker ikke kun for at se søde ud, de har fået det udseende de har.

 

En standard er formuleret for at sikre, at hundens konstruktion er optimal i forhold til det arbejde den skal udføre. Hundens vinkler er dens støddæmpere. Uden ordentlige vinklinger, får vi hunde der nedslides i ledene. Det samme gælder, hvis albuerne ikke sidder ordenligt tilsluttet kroppen. Ørene hænger fordi der dermed skabes et "duft-vakum" der forstærker lugtene omkring næsen. Hunden skal have et dybt bryst og veludviklede ribben, så der er plads til hjerte og lunger.

 

Når man vælger kun at avle på jagtegenskaberne, og er fuldstændig ligeglad med standard (og dermed hundens bygning og konstruktion), er man tilsyneladende ligeglad med hvor mange år, man ønsker at gøre brug af sin jagthund, og at den skal være smertefri i denne årrække. Det ved jeg godt folk dybest set ikke er, men det er de signaler jeg ser i denne sammenhæng.

 

Ved tidligere lejlighed rodede jeg rundt i min ældste hunds stamtavle, og gik tilbage, for at se hvor langt tilbage jeg kunne finde slægtninge med billeder. 1903 nåede jeg tilbage til (måske jeg kunne være kommet videre tilbage, hvis jeg havde valgt en anden gren), og så markant anderledes fra vores dages standard springer er de altså ikke. Til gengæld syntes jeg ikke de ligner FT'erne meget mere. Samtidig har jeg lige siddet og rodet i min bog "Cocker og Springer Spaniels" fra 1965 (her er det meste billedemateriale fra), og hvad der adskiller dem og nutidens springere er handling og trimning. Ikke bygning. Racestandarden er samtidig enslydende med nutidens.

 

Men ja, vores hunde skal både se ud og fungere som den race de er.

[chr68866]

hos mig vægter jeg brugsprøver noget mere end udstilling da jeg mener at det som hundene er fremavlet om det er jagt,hyrdehund,brugshund,slædehund så er det vigtigt at hundene bibeholder det

 

jeg synes det er synd at man oftere ser hunde som mangler de egneskaber som er grundlaget for den pågældende hunderace er skabt dvs hunde som ikke egner sig jagt,hyrdning,brugs,slaædekørsell osv osv men bla egner sig mere som udstillingshund og familiehund

 

udstilling er noget som fanden lidt har skabt da det er grundlaget for at samtlige hunderacer har ændret standard fra deres oprindelige stadard mange af disse hunde er langt fra blevet bedre men har sat hunderacens sundhed på spil grundet det har taget overhånd samt ikke kun sundhed men også psyke hos hunden nervøse,usikre,indavlede dyr hvilket er tragisk for hunden

 

Her må jeg tilstå at det sidste kan jeg ikke genkende overhovedet, ihvertfald ikke i min race, det er snarere hvad jeg har oplevet hos den hardcore brugstype. Om de uheldige eksemplarer jeg har oplevet der har været indavlede har jeg intet belæg for at udtale mig om.

[Gæst mk101]

Åhr, manner I har været hurtige mens jeg har siddet bøjet over tastaturet - heldigvis ser det ud til, at jeg ikke alene (ganske uvidende desværre) formår både at besvare nogle indlæg og uddybe andre.

 

Tænk hvis det skete hver gang man gik ind i sin egen bobbel og lagde hovedet!

[Gæst wsg]

Jo, det ville jeg.

 

jeg synes nemlig det er en falliterklæring for racerne at den ikke kan begge dele, udstilles og bruges til det den er skabt til.

 

Hvorfor skal vi have 2 grene i en race? Det er samme race, den er skabt med et formål, så synes jeg det er en stor misforståelse at man (og nu taler jeg for min egen race) kun skal bruge den som jagt, eftersom den oprindeligt er brugt som jagthund, ligesåvel som jeg synes det er en misforståelse at skabe showhunde med så meget pels at de ville hænge i det første og bedste tornekrat de så. En cocker skal stadig ligne en cocker og det gør den ved at leve op til standarden.

 

Nu er det vel ikke ligefrem nogen hemmelighed at jeg har cocker spaniels af standardtypen, dvs. den type man kalder udstillingstypen, men sandsynligvis også den type som menigmand kender som cocker spaniels.

 

Indtil for 3-4 år siden havde vi prøvekrav for at hundene kunne blive danske udstillingschampions, ligesåvel som (stadig) vi har udstillingskrav for at en hund kan blive brugschampion. Førstnævnte krav er som sagt desværre bortfaldet.

 

Dog skal en cocker for at blive international champion stadig have præmiering i åben klasse markprøve.

 

:5up:

 

Jeg kunne ikke være mere enig (ikke synderligt overraskende ) og jeg så meget gerne prøvekravet genindsat (jeg anede ikke engang, at det engang har været der, men dengang var jeg jo også MEGET ny i spanielverdenen) - det vil gøre det ekstremt meget sværere for mig at få en udstillingschampion, men ikke på grund af manglende evner hos hundematerialet. Det er mine manglende konkurrencenerver

 

Jeg synes også det er en skam med opdeling af linier indenfor en race - det vil alt for hurtigt ødelægge racen

 

MVH

Wivian.

[Gæst Tanten]

Jeg er sikker på dette er en ganske spændende debat - desværre kan jeg ikke se startindlægget som åbenbart udspringer af en anden tråd

 

 

 

 

PIS OS

[chr68866]

Jeg er sikker på dette er en ganske spændende debat - desværre kan jeg ikke se startindlægget som åbenbart udspringer af en anden tråd

 

 

 

 

PIS OS

 

 

Dt kommer inde fra den tråd der handler om Den Danske Hundeforening

[chr68866]

:5up:

 

Jeg kunne ikke være mere enig (ikke synderligt overraskende ) og jeg så meget gerne prøvekravet genindsat (jeg anede ikke engang, at det engang har været der, men dengang var jeg jo også MEGET ny i spanielverdenen) - det vil gøre det ekstremt meget sværere for mig at få en udstillingschampion, men ikke på grund af manglende evner hos hundematerialet. Det er mine manglende konkurrencenerver

 

Jeg synes også det er en skam med opdeling af linier indenfor en race - det vil alt for hurtigt ødelægge racen

 

MVH

Wivian.

 

Du er undskyldt jeg tror faktisk ved nærmere omtanke at det var 5 år siden det blev vedtaget på GF, og så trådte det i kraft 2004 eller 2005. Et par år tidligere havde man afskaffet det i Sverige.

[Gæst wsg]

Åhr, manner I har været hurtige mens jeg har siddet bøjet over tastaturet - heldigvis ser det ud til, at jeg ikke alene (ganske uvidende desværre) formår både at besvare nogle indlæg og uddybe andre.

 

Tænk hvis det skete hver gang man gik ind i sin egen bobbel og lagde hovedet!

 

Til gengæld er du så så meget bedre end mig til at udtrykke dig :5up:.... Eller også er jeg bare lettere at distrahere af en hundehvalp, der leger "fang halen" efter en tur udenfor i regnvejr.

 

MVH

Wivian

[Gæst Tanten]

Jeg må helt klart meddele at jeg ikke bryder mig om at der laves to typer af samme race. Når det så er sagt så er det nok også godt nok at det er sket - se feks på labradoren, det er da egentlig godt der er en sofahund og en brugshund - altså for den enkelte hunds skyld.

 

I må gerne kalde mig dobbelmoralsk

 

Inden for "min" race syntes jeg også opdelingen bliver mere og mere "udbredt" forstået på den måde at de gode brugshunde ser man på udstilling det antal gange det er krævet i racestandarden for at indgå i avlen og så er de eller væk igen. Modsat er det de samme man ser der suser rundt i ringen weekend efter weekend - skulle man være en smule grov så er mange af disse påklædningshunde (i min øjne).

 

Min egen hund syntes jeg egentlig er et godt bud på hvordan man vælger en brugshund.

Faderen er IPO3 FCI Verdensmester.

Moderen har IPO3 prøven, er Avlskåret og har sin UHP (udholdenhedsprøve).

 

Ja ja måske der er nogle der tænker OG, men det er blot for at vise at både Faderen og moderen godt kan have opnået gode resultater. Ofte syntes jeg der vælges en han der har prøver og resultater og tæven har gode linier men har ikke selv bevist noget.

 

Så er der jo hele sundheden som jeg nok ikke behøver at ytre min mening om her :blink:

 

Min håber min næste tæve har de samme betegnelser som tæven til min nuværende hund har, nå ja og så skal jeg jo lige finde en hanhund der matcher vidunderet

[Gæst milder batmusen]

Her må jeg tilstå at det sidste kan jeg ikke genkende overhovedet, ihvertfald ikke i min race, det er snarere hvad jeg har oplevet hos den hardcore brugstype. Om de uheldige eksemplarer jeg har oplevet der har været indavlede har jeg intet belæg for at udtale mig om.

 

 

 

der er desværre mange racer som har en ædret standard idag eks engelsk bulldog,schæfer basset hound og mange flere osv osv gravhunde disse hundes udseende er ikke til gavn for dem men nærmere noget som giver dem problemer og det nye udseende de har fået ligger i udstillingsringen ikke hos dem som oprindeligt avlede disse hunde som arbejdene racer

[DKWiechert]

Der er da overraskende mange der har benyttet mit indlæg at debatere udfra. Det glæder mig

 

Om standardens funktion og tilstedeværelse:

Det er blandt andet for at sikre sig, at den ikke bliver for stor og tung til at udføre sit oprindelige arbejde.

Ja. Desværre ser vi ikke at størrelse, bygning og vinkling er prioriteret med hundens egentlige arbejde for øje, når vi snakker labber.

 

Jeg vil påstå at udstillingsverdenen har tendens til at overtype hundene, også ved cockere og springere.

Mere pels, "mere" ører, bredere krop og så videre.

Jeg husker mine bedsteforældres gamle cockere tydeligt. Udstillingshunde, helfarvet og røde.

Aldrig har jeg set noget der i mine øjne var længere væk fra hvordan JEG så cockeren, end disse hunde. Men de var gode på udstilling (for 15-20 år siden, hvad udviklingen siden har ført med sig, aner jeg selvsagt ikke)

 

Labber er adskilte, og de har aldrig været mere adskilt end lige nu, og det bliver blot endnu mere.

Ser vi helt nøgternt på standarden, og glemmer samtlige præferencer vi selv fører med ind i billedet, så ser vi at den typiske "brugslab" overholder standarden til fulde. (for dem der er i tvivl, ligger der en tråd med billeder fra en retrieverdag herinde. Tror endda der er to tråde derom, ellers starter jeg bare en mere hvis billedemateriale ønskes)

 

Udstillingslabber er store hærebrede lokummer, som ganske vist kan være proportioneret utroligt flot og fint, men de er for tunge til at kunne udføre noget arbejde tilfredsstillende, og standardens afsnit herom vil for mange udstillingslabber slet ikke kunne opfyldes.

Ret ofte, når de endelig føres på prøve, ser vi en helt klar tendens til hårdere munde, værgringer, såvel som manglende arbejdsvilje generelt set.

 

Hvilken af de to er "den rigtige" lab?

Jeg mener helt klart markprøvelinjerne er "de rigtige", forudsat man kender linjerne, for der findes ved gud ufatteligt grimme eksemplarer deriblandt, dét er ingen hemmelighed.

 

Og jeg mener stadig man bør finde sit avlsmateriale baseret bl.a. på markprøver, alene af den grund at praktisk jagt ikke er målbart.

Praktisk jagt tjener dog udmærket fyldest som endegyldig "test" om man vil.

 

Man skal herunder huske på at der er mange avlsretninger, også indenfor markprøvehundene, og at finde den linje man selv mener er "den bedste linje til jobbet", må være essentielt, og vigtigere end udstillingspræmiering, hvor hundenes udseende i høj grad ligger under for den enkelte dommers humør, såvel som modens "luner". (se blot på "klorin-goldens" f.eks.)

 

Hastighed i linjerne på markprøver er ikke alt.

 

Hvad er formel 1? "det er en hurtig, spidssnudet og grim lab"

NAAAAARRRRJJJ!!!!!!

Formel 1 er en hund avlet på rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer.

 

Briterne avler generelt mod blødere og mere "eager to please" hunde end nogen andre gør.

Hundene er ikke hurtigere end alle andre, ejheller mindre, mere spidssnudede eller grimem end alle andre. Ret ofte er det velproportionerede middelstore almindeligt udseende labber, med en enorm "eager to please", og som regel meeeeeget bløde hunde af sind, sammenlignet med en dansk lab.

 

Det var én fordom afkræftet, og billeder kan skam også findes af formel 1'ere

 

Jeg ser alene af historien med labber det for værende en umulighed at sige entydigt at dén type hund er den "rigtige".

 

Til syvende og sidst afhænger det helt og aldeles af hvilke linjer man vælger fra, og netop med labberne som er "min" store "kærlighed", kan der ganske enkelt ikke være tale om udstillingslinjerne generelt set.

 

Der er lavet en kvalifikationsprøve, som indeholder både en exteriør-bedømmelse, såvel som en minimal arbejds-bedømmelse, ved retrieverne.

Denne ser jeg meeeget gerne indført som et absolut minimumskrav, desværre kender jeg ikke nogen udstillere der deler denne mening.

Ret ofte hører jeg udstillere påstå at brugsprøven er en fin arbejdstest, når denne ikke siger noget andet end at hunden er baselt dresserbar... :hmm:

 

Når man vælger kun at avle på jagtegenskaberne, og er fuldstændig ligeglad med standard (og dermed hundens bygning og konstruktion), er man tilsyneladende ligeglad med hvor mange år, man ønsker at gøre brug af sin jagthund, og at den skal være smertefri i denne årrække.

Jeg kender ingen jagtbrugshundeopdrættere der tilsidesætter en standard.

(:hmm:ja ok. Jeg kender 1, men hans hunde er generelt blevet gamle, og uden sygdomme, så dén hænger ikke sammen)

 

Det er simpel logik at en jagtbrugshund avles så tæt på fysisk perfekt som muligt. INGEN har glæde af at hunden ikke kan bruges mere efter 5 år i marken, og enhver der avler sådanne hunde, får hurtigt et særdeles blakket ry i de kredse.

Jeg ser tilgengæld rigtig mange fuldstændig overtypede hunde, når vi kigger mod udstillingsringene, og igen kan jeg kun tale for labbernes vegne, da jeg kun har begrænset med viden om spaniels på de punkter.

 

 

 

 

Blev vist et langt svar til flere punkter end jeg har quotet på, men hva

 

Alt afhænger i sidste ende af ens præferencer, og jeg personligt sætter enddog meget høje krav til mig selv, til hunden og ikke mindst har jeg en meget klart defineret målsætning for både hunden og jeg.

 

Det er bl.a. at jeg skal have en hund der KAN arbejde en fuld dag.

Her tænker jeg ikke på en lab der kan apportere de 10 fasaner jeg skyder 1-2 dage om året,

 

men derimod en lab der kan apportere de 200 fasaner som 20 jægere skyder på én dag. Heraf er 10 fasaner anskudt, og de skal apporteres omgående ved dirigering over svært terræn og uagtet øvrig aktivitet, leveres uskadte i min hånd så jeg kan affange dem. Herefter skal der "ryddes op" efter jagten, og der ligegr vel yderligere 20 fugle spredt fordelt over 3-4 såter, som skal hentes én såt efter den anden.

 

Har jeg først en hund der har fysikken til dette, og hovedet og næsen til dette, SÅ har jeg en god hund, der er værd at bringe ind i avlen også.

Hvordan afprøves dette? På markprøver, ganske vist ikke i samme omfang, men metoderne, og "spillet" er det samme på markprøver ved retrieverne.

 

Og så tjener markprøverne eminent som "unodespotningsplads" da det er så let at spotte fejl og mangler hér,

for hunde FÅR unoder i løbet af en sæsons jagt.

 

:blink:

[chr68866]

Der er da overraskende mange der har benyttet mit indlæg at debatere udfra. Det glæder mig

 

Om standardens funktion og tilstedeværelse:

 

Ja. Desværre ser vi ikke at størrelse, bygning og vinkling er prioriteret med hundens egentlige arbejde for øje, når vi snakker labber.

 

Jeg vil påstå at udstillingsverdenen har tendens til at overtype hundene, også ved cockere og springere.

Mere pels, "mere" ører, bredere krop og så videre.

Jeg husker mine bedsteforældres gamle cockere tydeligt. Udstillingshunde, helfarvet og røde.

Aldrig har jeg set noget der i mine øjne var længere væk fra hvordan JEG så cockeren, end disse hunde. Men de var gode på udstilling (for 15-20 år siden, hvad udviklingen siden har ført med sig, aner jeg selvsagt ikke)

 

Labber er adskilte, og de har aldrig været mere adskilt end lige nu, og det bliver blot endnu mere.

Ser vi helt nøgternt på standarden, og glemmer samtlige præferencer vi selv fører med ind i billedet, så ser vi at den typiske "brugslab" overholder standarden til fulde. (for dem der er i tvivl, ligger der en tråd med billeder fra en retrieverdag herinde. Tror endda der er to tråde derom, ellers starter jeg bare en mere hvis billedemateriale ønskes)

 

Udstillingslabber er store hærebrede lokummer, som ganske vist kan være proportioneret utroligt flot og fint, men de er for tunge til at kunne udføre noget arbejde tilfredsstillende, og standardens afsnit herom vil for mange udstillingslabber slet ikke kunne opfyldes.

Ret ofte, når de endelig føres på prøve, ser vi en helt klar tendens til hårdere munde, værgringer, såvel som manglende arbejdsvilje generelt set.

 

Hvilken af de to er "den rigtige" lab?

Jeg mener helt klart markprøvelinjerne er "de rigtige", forudsat man kender linjerne, for der findes ved gud ufatteligt grimme eksemplarer deriblandt, dét er ingen hemmelighed.

 

Og jeg mener stadig man bør finde sit avlsmateriale baseret bl.a. på markprøver, alene af den grund at praktisk jagt ikke er målbart.

Praktisk jagt tjener dog udmærket fyldest som endegyldig "test" om man vil.

 

Man skal herunder huske på at der er mange avlsretninger, også indenfor markprøvehundene, og at finde den linje man selv mener er "den bedste linje til jobbet", må være essentielt, og vigtigere end udstillingspræmiering, hvor hundenes udseende i høj grad ligger under for den enkelte dommers humør, såvel som modens "luner". (se blot på "klorin-goldens" f.eks.)

 

Hastighed i linjerne på markprøver er ikke alt.

 

Hvad er formel 1? "det er en hurtig, spidssnudet og grim lab"

NAAAAARRRRJJJ!!!!!!

Formel 1 er en hund avlet på rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer.

 

Briterne avler generelt mod blødere og mere "eager to please" hunde end nogen andre gør.

Hundene er ikke hurtigere end alle andre, ejheller mindre, mere spidssnudede eller grimem end alle andre. Ret ofte er det velproportionerede middelstore almindeligt udseende labber, med en enorm "eager to please", og som regel meeeeeget bløde hunde af sind, sammenlignet med en dansk lab.

 

Det var én fordom afkræftet, og billeder kan skam også findes af formel 1'ere

 

Jeg ser alene af historien med labber det for værende en umulighed at sige entydigt at dén type hund er den "rigtige".

 

Til syvende og sidst afhænger det helt og aldeles af hvilke linjer man vælger fra, og netop med labberne som er "min" store "kærlighed", kan der ganske enkelt ikke være tale om udstillingslinjerne generelt set.

 

Der er lavet en kvalifikationsprøve, som indeholder både en exteriør-bedømmelse, såvel som en minimal arbejds-bedømmelse, ved retrieverne.

Denne ser jeg meeeget gerne indført som et absolut minimumskrav, desværre kender jeg ikke nogen udstillere der deler denne mening.

Ret ofte hører jeg udstillere påstå at brugsprøven er en fin arbejdstest, når denne ikke siger noget andet end at hunden er baselt dresserbar... :hmm:

 

Jeg kender ingen jagtbrugshundeopdrættere der tilsidesætter en standard.

(:hmm:ja ok. Jeg kender 1, men hans hunde er generelt blevet gamle, og uden sygdomme, så dén hænger ikke sammen)

 

Det er simpel logik at en jagtbrugshund avles så tæt på fysisk perfekt som muligt. INGEN har glæde af at hunden ikke kan bruges mere efter 5 år i marken, og enhver der avler sådanne hunde, får hurtigt et særdeles blakket ry i de kredse.

Jeg ser tilgengæld rigtig mange fuldstændig overtypede hunde, når vi kigger mod udstillingsringene, og igen kan jeg kun tale for labbernes vegne, da jeg kun har begrænset med viden om spaniels på de punkter.

 

 

 

 

Blev vist et langt svar til flere punkter end jeg har quotet på, men hva

 

Alt afhænger i sidste ende af ens præferencer, og jeg personligt sætter enddog meget høje krav til mig selv, til hunden og ikke mindst har jeg en meget klart defineret målsætning for både hunden og jeg.

 

Det er bl.a. at jeg skal have en hund der KAN arbejde en fuld dag.

Her tænker jeg ikke på en lab der kan apportere de 10 fasaner jeg skyder 1-2 dage om året,

 

men derimod en lab der kan apportere de 200 fasaner som 20 jægere skyder på én dag. Heraf er 10 fasaner anskudt, og de skal apporteres omgående ved dirigering over svært terræn og uagtet øvrig aktivitet, leveres uskadte i min hånd så jeg kan affange dem. Herefter skal der "ryddes op" efter jagten, og der ligegr vel yderligere 20 fugle spredt fordelt over 3-4 såter, som skal hentes én såt efter den anden.

 

Har jeg først en hund der har fysikken til dette, og hovedet og næsen til dette, SÅ har jeg en god hund, der er værd at bringe ind i avlen også.

Hvordan afprøves dette? På markprøver, ganske vist ikke i samme omfang, men metoderne, og "spillet" er det samme på markprøver ved retrieverne.

 

Og så tjener markprøverne eminent som "unodespotningsplads" da det er så let at spotte fejl og mangler hér,

for hunde FÅR unoder i løbet af en sæsons jagt.

 

:blink:

 

 

Jeg føler mig lige nødsaget til at svare lidt inden jeg går i seng

 

Nu debatterer vi ud fra 2 forskellige typer, retriever og spaniels og jeg skal være ærlig at sige at jeg ikke aner noget som helst om retrievere, o labber i særdeleshed, udover de kan være gule, sorte og leverbrune.

Tilgengæld ved jeg en del om spaniels, og jeg kan derfor kun debatterer ud fra vores splittelse i jagt><udstilingstype.

 

Jeg vil lige gribe omkring emnet sundhed og cockere og følgende

 

Det er simpel logik at en jagtbrugshund avles så tæt på fysisk perfekt som muligt. INGEN har glæde af at hunden ikke kan bruges mere efter 5 år i marken, og enhver der avler sådanne hunde, får hurtigt et særdeles blakket ry i de kredse.

 

Nu har jeg lige været inde at kigge på djr's hvalpeliste for spaniels. Enten er jeg blondinedum eller også er der ikke ret mange der finder det nødvendigt at øjenlyse eller HD fotografere. -og det er ikke fordi problemerne ikke eksisterer. Nu er ft typen ikke ligefrem min spidskompetence, men jeg kender da nogle af linierne også hos springerne, specielt de importerede fra UK og Holland. I DK er de ikke HD-fotograferede, men jeg ved de indgår i nogle af de stamtavler der er på hvalpelisten. Kuldsøskende og meget nære slægtninge til disse hunde er HD fotograferede i Sverige, hvor det er et krav hvis man vil avle. (racen er ikke delt i Sverige, og eftersom man ikke har udstillingskrav kan de få SKK stambsregisterede hvalpe). Mange af disse individer er kommet ud med D og E på hofterne.

 

Måske det bare er noget de har i vandet i Sverige, men så længe man ikke fotograferer i DK eller stiller krav herom, så har hundene jo nok ikke et problem. Det er ikke længere et krav at øjenlyse i sverige, så jeg kender ikke hundenes status her.

 

Årsagen til at hundene alligevel holder skal nok findes i, at både ft cockere og springere er forholdsvist let bygget, og derfor ikke belaster kroppen i samme grad. -måske.

 

Vi ser sjældent hd hos Standardcockere, så jeg har ærligt ikke meget kendskab til virkningen i de små racer.

 

Nu taler du om dine bedsteforældres cockere.

 

Mere øre har cockerne ikke fået, de har fået mere pels. Længden på selve øret er den samme -Pels skjuler fejl i en udstillingsring, det er ingen hemmelighed. Kroppen synes jeg ikke er bredere, snarere tværtimod set i forhold til størrelse, for ft typen er mere kortbenet end både cockeren og springeren og de eksemplarer jeg har set af ft. cockeren har været lige så brede som mine standard, tilgengæld har de kortere ben.

 

Det skal dog siges at hverken ft. cockeren eller standardcockeren er specielt populære jagthunde herhjemme. De fleste har springere.

[Zaz-zaz]

Jo, det ville jeg.

 

jeg synes nemlig det er en falliterklæring for racerne at den ikke kan begge dele, udstilles og bruges til det den er skabt til.

 

Hvorfor skal vi have 2 grene i en race? Det er samme race, den er skabt med et formål, så synes jeg det er en stor misforståelse at man (og nu taler jeg for min egen race) kun skal bruge den som jagt, eftersom den oprindeligt er brugt som jagthund, ligesåvel som jeg synes det er en misforståelse at skabe showhunde med så meget pels at de ville hænge i det første og bedste tornekrat de så. En cocker skal stadig ligne en cocker og det gør den ved at leve op til standarden.

 

Nu er det vel ikke ligefrem nogen hemmelighed at jeg har cocker spaniels af standardtypen, dvs. den type man kalder udstillingstypen, men sandsynligvis også den type som menigmand kender som cocker spaniels.

 

Indtil for 3-4 år siden havde vi prøvekrav for at hundene kunne blive danske udstillingschampions, ligesåvel som (stadig) vi har udstillingskrav for at en hund kan blive brugschampion. Førstnævnte krav er som sagt desværre bortfaldet.

 

Dog skal en cocker for at blive international champion stadig have præmiering i åben klasse markprøve.

 

Jo, men kan de kræ så begge dele ?!? Eller er brugsudgaven i farezonen for at blive disset af dommer-manden på bekostning af udstillingsvarianten ? Man skulle tro, at der var en interesse et eller andet sted for at skille racen i to grene, der kunne hver sit, siden kravet om prøve er bortfaldet for at blive udstillingschamp eller er det bare en tilfældighed ? Eller fordi der pludselig er mange cockere, der ikke bliver brugt til jagt ? Eller fordi fru Jensen og hendes cocker skal udstille fordi det er så hyggeligt, men de er - GISP - ikke mordere (jægere ya know) ? Eller er det fordi racen reelt allerede er delt i to grene ?!?

[chr68866]

der er desværre mange racer som har en ædret standard idag eks engelsk bulldog,schæfer basset hound og mange flere osv osv gravhunde disse hundes udseende er ikke til gavn for dem men nærmere noget som giver dem problemer og det nye udseende de har fået ligger i udstillingsringen ikke hos dem som oprindeligt avlede disse hunde som arbejdene racer

 

 

Hvad sundhed angår, ja så er der et problem. Det er dog ikke min overbevisning at dette er udstillingsskabt. I forhold til hvor mange eks. schæfere der bliver født om året, så synes jeg da det er uendelig lidt vi ser på udstillingerne. Eller kommer jeg bare ikke de rigtige steder?

[chr68866]

Jo, men kan de kræ så begge dele ?!? Eller er brugsudgaven i farezonen for at blive disset af dommer-manden på bekostning af udstillingsvarianten ? Man skulle tro, at der var en interesse et eller andet sted for at skille racen i to grene, der kunne hver sit, siden kravet om prøve er bortfaldet for at blive udstillingschamp eller er det bare en tilfældighed ? Eller fordi der pludselig er mange cockere, der ikke bliver brugt til jagt ? Eller fordi fru Jensen og hendes cocker skal udstille fordi det er så hyggeligt, men de er - GISP - ikke mordere (jægere ya know) ? Eller er det fordi racen reelt allerede er delt i to grene ?!?

 

Racen er reelt delt i to grene, i Danmark ihvertfald. I DK har vi jo avlsrestriktioner, en af dem er at hundene skal opnå minimum 2. pr. på udstilling. Dette krav var der rigtig mange af jagttypen der ikke kunne honorere, og dette var en af grundene til at ft sammen med formel 1'erne valgte at starte deres egen klub med egen stambogsføring DJR. (så vidt jeg husker det, det ligger 10 år tilbage). Med ft'erne ude af DKK forsvandt også incitamentet om at have gensidige krav på championtssiden. Det består dog stadig for brugschampionatet, og ingen har ønsket at rokke herved.

 

Det er rigtigt at vi kun er en lille skare der bruger vores standardcockere til jagt, men det er bestemt ikke fordi de ikke duer. Det gør de i allerhøjeste grad. De har dog et anderledes sind end ft typen der gør at de egner sig bedre som familiehunde, og det er derfor også der de oftest havner.

[Zaz-zaz]

^ Så dvs at DKK faktisk i deres exteriør-iver har trængt de oprindelige brugshunde ud af butikken ?

[chr68866]

^ Så dvs at DKK faktisk i deres exteriør-iver har trængt de oprindelige brugshunde ud af butikken ?

 

Jeg vil ikke kalde dem oprindelige brugshunde. Som jeg skriver i et af de første indlæg, så ligner de ft. cockere vi har idag ikke noget af det der findes i historien, så at kalde dem "oprindelig", det vil jeg ikke. Diskuterer vi brugsegenskaber så beskriver mk101 det i en af sine tidligere mails, at mange af dem skøjter over terrænet, hvilket skyldes man fra jagtlig side har fået fremavlet en ultra hurtig hund.

 

Når en hund går så hurtigt over et terræn får den ikke alt vildtet med. I forhold til vores markprøver (under DKK), så ville en for hurtig hund, der efterlod vildt dumpe på stedet.

 

Skal vi vitterligt kalde en spade for en spade, så er det min påstand at ingen af de to typer hunde kan kaldes oprindelige. -begge er forædlet i hver deres retning. Men hvor standardcockeren stadig kan bruges til jagt g udstilling, kan ft typen kun bruges til jagt.

 

 

En ft'er kan være en gudsbenådet jagthund, det skal jeg være den første til at indrømme. Tilgengæld er der ikke ret mange der kan træne den, og derfor ser man (jeg) rigtig mange dårlige eksemplarer på jagt.

 

Jeg ser heller ikke ret mange standardcockere på jagt, men dem jeg ser er gode. Det tror jeg primært er fordi det kun er entusiaster der bruger dem.

[chr68866]

Nå men nu vil jeg takke godnat for i aften og vender desværre først tilbage fredag. Ser frem til flere interessante indlæg. Dette må vel også være en tråd for andre brugshunderacer?

[Gæst mk101]

Ja, det er en super debat - eller erfaringsudveksling om du vil.

 

Hvad er formel 1? "det er en hurtig, spidssnudet og grim lab"

NAAAAARRRRJJJ!!!!!!

Formel 1 er en hund avlet på rene engelsk/irske jagt- og markprøvelinjer.

 

Hvordan pokker kan du sige, at en F1 ikke er en spidssnudet hund? Det kan den jo lige så vel være, som den ikke er det. Når der ikke er nogen standard, hvordan kan man så garantere og bevare en type, der har ensartethed.

 

Det kan godt være det ikke er udseendet, men linjerne der fortæller om det er en F1, men jeg syntes altså personligt at det ovennævnte udseende følger med per automatik. Men det er måske mere korrekt at sige, at en F1 er en lab på de rigtige markprøvelinjer, hvis udseende ikke kan forudsiges.

 

Jeg forstår godt hvor du vil hen, og der er en vis "stolthed" i de linjer, og gætter på, at det går ligeså ondt i dine ører at høre en forkert hund blive omtalt som F1, som jeg bliver irriteret over FT ejere, der påstår de har en engelsk springer spaniel.

 

Heller ikke jeg har det store begreb om labber og retrievere, andet end det jeg ser og smålæser mig til, så forsøger ikke at gøre mig klog på området som sådan, men at trække paralleller til spaniel-spørgsmålet.

 

Jeg kender ingen jagtbrugshundeopdrættere der tilsidesætter en standard.

(:hmm:ja ok. Jeg kender 1, men hans hunde er generelt blevet gamle, og uden sygdomme, så dén hænger ikke sammen)

 

Det er simpel logik at en jagtbrugshund avles så tæt på fysisk perfekt som muligt. INGEN har glæde af at hunden ikke kan bruges mere efter 5 år i marken, og enhver der avler sådanne hunde, får hurtigt et særdeles blakket ry i de kredse.

Jeg ser tilgengæld rigtig mange fuldstændig overtypede hunde, når vi kigger mod udstillingsringene, og igen kan jeg kun tale for labbernes vegne, da jeg kun har begrænset med viden om spaniels på de punkter.

 

Et eller andet må de jo tilsidesætte, for hvis du ser på FT'ere går de fra at have en vis sammenlignelighed med standard udgaven til helt at ligne münsterländere. De går fra at have lige ben, til at have små kommodeben. Fra at være 40 cm til 55 cm. Og jeg kunne blive ved. Jeg ser ingen type i dem, og ser mange af dem mangle vinkler, og andet jeg mener hører til, for at en hund kan bruge færrest mulige kræfter i sit arbejde og sine bevægelser, og i stedet bruge energien i hjernen. Igen kan jeg kun tale spaniels.

 

Der er ingen tvivl om, at labberne i udstillingsringen er nogle store hunde. Nu har jeg aldrig sat mig ind i deres standard, så har ingen holdning til det som sådan - andet end jeg naturligvis syntes, at en hund skal være i stand til at udføre sit arbejde. Her har vi hos springerne i udstillingsringen set, at de høje hunde, som ellers er virkelig pæne på alle andre punkter, bliver dømt ned, netop fordi man var ved at have for store og tunge hunde, der ville have problemer i marken.

 

Hunde ved vi jo godt arbejder så længe de bliver nødt til det. Og er der noget de holder af, som eksempelvis at gå på jagt, vil de tilsidesætte meget af egen velfærd for at få lov at fortsætte. Ligeså vel som en hund forsøger ikke at udvise symptomer på sygdom og dårligdom. Har en hundebekendt, der også bruger sine standardspringere på jagt, som kunne fortælle om en af hendes tæver, der en dag falder om i et højt skrig. Det viser sig at ryggen er brækket, fordi hunden i laaaang tid har døjet med en diskusprolaps. Den har bare ikke vist tegn på ubehag, og havde endda været med på jagt dagen forinden.

 

Det er bl.a. at jeg skal have en hund der KAN arbejde en fuld dag.

Her tænker jeg ikke på en lab der kan apportere de 10 fasaner jeg skyder 1-2 dage om året,

 

men derimod en lab der kan apportere de 200 fasaner som 20 jægere skyder på én dag. Heraf er 10 fasaner anskudt, og de skal apporteres omgående ved dirigering over svært terræn og uagtet øvrig aktivitet, leveres uskadte i min hånd så jeg kan affange dem. Herefter skal der "ryddes op" efter jagten, og der ligegr vel yderligere 20 fugle spredt fordelt over 3-4 såter, som skal hentes én såt efter den anden.

 

Jeg syntes jo så, at denne form for jagt er usmagelig og unødvendig. 200 fasaner som ingen af de 20 jægere gider at tage med hjem. Har hørt for mange historier fra disse godsjagter, om hvordan der graves et hul og alle fasanerne dumpes heri. Det er ikke måden jeg går på jagt på, og har heller ingen ønsker om, at deltage i noget af denne art. Jeg går kun på jagt, hvor det der bliver skudt, er noget folk tager med hjem for at spise. Hvad skal vi bruge rovdrift til.

 

Min hund kan sagtens arbejde en hel dag, også selvom den kun kommer for fugl ti gange. Se hér syntes jeg jo, at jeg har en god hund, for den bliver ved med at have gejsten, til trods for, at der kan gå længe mellem snapsene. Med samme iver og gejst, uden at stresse op eller lade sig genere af, at der skal arbejdes længere tid for at få succes. Og her går vi jo så både i drev, apporterer og afsøger. Dét er for mig en god hund, og ja - hun kommer pænt med ubeskadiget anskudt vildt der skal affanges. Det der med de 200 fasaner syntes jeg på et eller punkt er det samme som at stå og kaste med dummy til sin hund i seks timer på Rådhuspladsen....

 

Jeg benægter absolut ikke at labberne er hurtige og er fantastiske til at huske mange markeringer. Ville ærligt talt også være skuffet over andet; det er jo deres speciale!

 

I forhold til mit tidligere indlæg må jeg lige rette en fejl: når jeg taler ikke-racetypiske (uægte) cockere på prøver, taler jeg om hunde registreret i DJR. Ikke DKK hunde.