"Kom" træning???

[Gæst LouiseBS]

Min hund er nu 4 måneder og 3 uger. Jeg har øvet kom øvelsen en del gange, altså hvor man kalder på hende og så løber den anden vej hvis hun ikke kommer. Der er selvfølgelig altid en godbid at hente.

 

Hun kommer bare kun 4 ud af 10 gange, og det er jeg jo ikke helt tilfreds med, hun er så glad for at løbe rundt at hun ikke kommer, jeg regner med at det er fordi at hun er bange for at løbetiden er forbi.

 

Når hun kommer, kommer hun heller ikke helt hen, hun går kun til godbidden og så er hun væk igen som et lyn. Hun kommer også kun hvis jeg sætter mig ned på huk. Er ved at blive sindsyg, vil gerne være sikker på at hun kommer når jeg kalder så jeg bedre kan holde styr på hende.

 

Hun kommer heller ikke helt hen når vi er indenfor, så det er vist ikke kun fordi hun er bange for at "løbetiden" er slut. For at være helt ærlig så virker det nærmest som om hun er bange for mig, men det er kun i situationer hvor jég kalder på hende. Er ikke hård ved hende, (altså fysisk) og der er altid masser af ros, leg og godbidder når hun kommer.

 

Hun er dog rigtig glad for andre mennesker så hvis jeg f.eks. er ude foran huset og der kommer andre forbi er jeg nærmest nødt til at spørge dem om de gider holde fast i hende så jeg kan få hende med ind.

 

Er lidt frustreret, er der nogle der kan hjælpe?

[bernerazuro]

Tillader mig lige at citere mig selv, da jeg har fået tilbagemeldinger fra andre, at de har haft gode erfaringer med at bruge samme metode (tilføjelse til sidst):

 

Jeg har nærmest haft Møffe løs i grønne områder fra dag ét. Dog først, da han havde været der et par gange :blink:

 

Jeg har aldrig stillet større krav, end jeg har ment, at han kunne honorere.

 

Jeg startede primært hjemme i haven. Sagde "kom" hvergang han kom af sig selv (hvor jeg også huskede det :blink: ) og roste stoooort under hele indkaldet og efter, mens han var hos mig. Så fik han fri, når jeg var færdig med ros. Men altid inden, han nåede at forlade mig af sig selv igen. Godbidder var obligatorisk (og er det stadig) og jeg lærte et godt trick - i stedet for at give mange godbidder på én gang, så giv én ad gangen - men efterfulgt af én mere og én mere og én mere - det er sådan lidt mere fedte-give-gave-gevinst-bonus-agtigt :blink:

 

En gang imellem skabte jeg mig også fuldstændig åndssvag og råbte, "heeeei Møøøfffeeeee! Jaaaaa, kom til mor, ja kom til mor! Åhh, hvor er du dygtiiiii'" og motiverede ham på andre måder til at komme, når jeg kaldte :blink:

 

Efterhånden er "kom" så kommet til at stå alene, som "kom nu"-signal, mens det i andre sammenhænge bare betyder "hvor bliver du af?" "er du med?" "er den duft der for interessant, eller kommer du?" - det er hvor jeg siger, "kommer du" eller "kom såååå". Så er det ikke et ultimatum, men et frit tilbud - kommer han, bestemmer han selv, om han kommer helt over eller bare løber forbi fx, og kommer han ikke, så ok, så venter jeg lidt. Men ros og belønning får han stadig.

 

Ang. "kom", så er det langt fra færdigindlært. En spændende duft er stadig for spændende, og er andre hunde 10-15 meter væk, kan jeg med 50% sikkerhed godt glemme alt om et succesfuldt indkald.

 

Men for at undgå det uheld, er jeg konstant opmærksom på ham, når vi går tur, så jeg kan nå at aflede ham og belønne ham, evt. få fat i ham (betyder EVIGT og ALTID godbidder og ros, så det er en positiv ting og ikke negativ!) indtil jeg har fundet ud af, om det er ok.

 

Når jeg "presser appelsinen" er det evigt og altid kun med hunde, han kender. Jeg træner ikke indkald på fremmede hunde :blink: Men er vi fx. på vej til træf i parken, får han først lov at løbe over, når jeg har givet tilladelsen, om man så må sige - ellers stopper jeg ham. Stopper han ikke, jamen, så er det tid til mere indkaldstræning og så ved jeg det næste gang - og lavere kritier, så vi udgår fiaskoer og kun oplever succes. Jeg skælder aldrig ud - kommer han ikke, er det for dårlig træning fra min side og jeg har stillet et urimeligt krav.

 

Foruden indkaldstræningen, gør jeg også meget udover at jeg generelt bare ER interessant. Godbid, hver gang kræet tager kontakt - fører til at jeg har en hund, der generelt holder sig tæt til mig - , masser af ros, kalde hans navn, ros og godbidder, hvis han reagerer (dvs. kigger på mig), leg som belønning ved indkald en gang i mellem (jeg løber hoppende afsted med glad stemme og svinger evt. lidt med linen, ender nogle gange med at "snuble over et græsstrå", så han kan "få mig") - og det både, hvor han kommer af sig selv og hvor jeg har kaldt

 

Møffe er 4½ måned gammel og af en halvselvstændig race - berner sennen - som dog stadig er afhængig. Men han havde ikke noget imod at gå langt væk fra mig i starten, så har virkelig skulle passe på og han har "stukket af" fra mig op til flere gange, fordi han har set noget interessant Så kunne mor jo godt vente, hun var jo lige dér, 150 meter bag mig... Synes vores træning har båret rigtig meget frugt, han er super opmærksom på mig idag og reagerer rigtig godt på navn, indkald og nej (sidstnævnte er positivt indlært, så det betyder "kig på mig og du får værsgo', eller et uimodståeligt alternativ). Hvis det ene ikke virker, så plejer det andet Det bliver simpelthen for interessant, når man både hører Møffe, nej og kom bag sig

 

Ja, optimalt burde han altså reagere på bare det ene og det gør han da også for det meste

 

Jeg vil derudover råde dig til et bruge et nyt ord til nyindlæringen af indkald, som du kun bruge i de situationer, hvor du er nærmest sikker på at hun kommer. Og så lad være med at give godbidden for at være langt væk fra dig, men derimod kun for at være tæt på dig - og vend hende til, at det, at du rækker ud efter hende, ikke absolut er lig med, at hun kommer i line Kald ofte på hende, når du ser muligheden byder sig, men giv hende fri igen, efter hun har fået sin belønning

[Therese]

Jeg er enig med Rikke og så vil jeg måske foreslå dig at sætte dig ned på hug med siden til hunden og undgå øjenkontakt. På hundesprog kan det virke truende at stå med front til hunden og se dem direkte i øjnene.

 

Ved indkald er det også en god ide at undlade at tage snor på hende hver gang. Kald på hende mange gange og lad hende løbe igen, så hun ikke forbinder indkaldet med at komme i snor.

 

Og så husk at hun kun er en bette hvalp, det skal nok komme på et tidspunkt, men tålmodighed er en dyd

 

Held og lykke med det

[bernerazuro]

Jaja, det er hvad der sker, når man søger på bestemte ord og så finder indlægget - jaja, ordene forbliver røde, når man citerer

[MissMilladk]

Jaja, det er hvad der sker, når man søger på bestemte ord og så finder indlægget - jaja, ordene forbliver røde, når man citerer

 

Haha, undrede mig godt nok over, at du havde valgt at markere alle "kommer"-ordene

[bernerazuro]

Haha, undrede mig godt nok over, at du havde valgt at markere alle "kommer"-ordene

 

Kan jeg dælme godt forstå

[Gæst mullergris]

Jeg kan kun sige jeg er ening med de to andre om indkald, men hvis jeg var dig ville jeg tage på et hvalpemotivations hold, hvor der bliver trænet meget i indkald, sit, dæk, spor og søge, og ja så lære de også og være sammen med andre hunde, og jeg kan kun sige de nyder det, har selv en hvalp på 5 mdr og vi har sidste omgang træning på lørdag hvor vi har afslutning. kan kun anbefale det varmt og de små elsker det.

[Zaz-zaz]

Du kan ingenlunde forvente et stabilt indkald ved en hund i den alder. Den er lige begyndt at finde ud af den store verden og at den selv tør ting uden moar og det er lidt der den er lige nu...og de næste mange måneder indtil stor hvalp og teenage tiden er forbi

 

Der er ikke andet end at øve, øve og øve igen og en skønne da sidder den i skabet. Kald på dyret og godbid, når den kommer. Giv den så fri til at snuse rundt igen. Indkald skal ikke altid betyde: Nu skal du i snor og det sjove er forbi. Det skal nærmere betyde: Kom lige, jeg har noget lækkert til dig.