Hop til indhold

Therese

Members
  • Antal indlæg

    23.180
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    20

Alt der er opslået af Therese

  1. Det er en rigtig svær situation, men jeg er desværre enig med Alfen. I har prøvet en hel masse, men det her lyder som noget medfødt siden I skriver, at det er hendes natur - og gener kan man jo ikke ændre på. Hvis hun havde haft en dårlig oplevelse, kunne man formentlig ændre på det. Men hvis det ligger i hendes DNA, kan I ikke stille meget op. Og som I selv er inde på, så er det synd for hende. Desuden skal det jo helst være en glæde for jer at have hund og det er det jo ikke, når man dagligt skal forholde sig til en hund, der mistrives i større eller mindre grad. Men det er uden tvivl en rigtig tung beslutning at tage.
  2. Fodersøg er altid godt, dejligt at I gør det Udover det kunne det være et eller andet trick, som I synes kunne være sjovt at lære ham I kan også begynde til træning et sted - det kan også give inspiration til noget at lære ham. Og så er han jo blandet af to slædehunderacer, så noget med at trække kunne måske være relevant, hvis I ikke allerede gør det.
  3. Det har du nok ret i. Men om ikke andet er det et åndssvagt sted at gøre det. Og i den forbindelse undrer jeg mig også over hvad administratorerne laver. Der er godt nok mange reklamer herinde og jeg forstår ikke, at de ikke bliver slettet 🤔
  4. Jeg ville nok forsøge at aflede ham allerede inden han starter Du skriver, at det altid er lige før I når hjemmet og at det er så konsekvent, er jo egentlig ret heldigt, for så kan du/I nå at tage det i opløbet I kan f.eks. træne lidt almindelig hverdagslydighed som sit, dæk eller på plads. I kan også træne lidt tricks. Det vigtigste er, at han har tankerne på noget andet. Generelt er det en god idé at stimulere sin hund mentalt med forskellige øvelser og træning. Jeres er måske ikke den nemmest at motivere, da det jo er to selvstændige racer, men helt umuligt er det nok ikke Det er også vigtigt, at I sikrer jer, at han er tilstrækkeligt aktiveret (både fysisk og mentalt) da det er svært at forlange, at han skal gå pænt, hvis han er smækfuld af krudt Når det er sagt, er det dog formentligt en god idé ikke at sætte gang i en masse ny træning, som kræver en masse af ham, når han nu har lidt byggerod i hovedet Hold jer til noget velkendt og øg sværhedsgraden ganske langsomt på det. Bed ham f.eks. sitte lidt længere end han plejer eller gør spor lidt sværere, hvis I gør i det. Det må gerne udfordre lidt, men det skal ikke være så svært, at han giver op. Giver det mening?
  5. Hvorfor slutter du indlægget med et link til en hjemmeside, der sælger senge
  6. Nå og hvad så? Det kan du da bare gøre
  7. Hvis der er et skilt med hundeluftning forbudt, så synes jeg, at du skal respektere det og lufte et andet sted. Hvis du bare lufter på offentlig vej, så ville jeg bare trække på skuldrene og bede folk tale pænt eller tie stille. Nogle mennesker ser rødt, når man har en hund med og det behøver man ikke nødvendigvis finde sig i. Man har jo lige så meget ret til at være der som alle andre. Men igen, hvis der er skiltet med at du ikke må lufte der, så tror jeg du er nødt til at bide i det sure æble og lufte et andet sted.
  8. Hvor har han stamtavle henne? Hvis det er Dansk Kennel Klub, så kan du vise ham frem på deres hanhundeliste. Og måske andre klubber har noget tilsvarende, hvis han er stambogsført i en anden klub? Jeg tror i hvert fald der er større chance for at finde en egnet tæve sådan et sted end herinde
  9. Therese

    Clomicalm

    Hej Katja Jeg har ikke kunne finde noget om hvor hurtigt det virker og jeg har aldrig selv brugt det. Men som udgangspunkt kan man jo sige, at det nok ikke virker, hvis det blot står alene. Som jeg forstår det, er clomicalm og andet beroligende medicin beregnet til at gøre hunden tilstrækkelig "rolig," så man kan træne problemet. Så jeg tror ikke, at du kommer udenom alene-hjemme træning. Jeg går i hvert fald ud fra, at det er når han er alene, at han hyler? Og din hund lægger sig formentligt ikke og sover, fordi hans krop danner en stor mængde adrenalin. For ham føles det jo farligt at blive efterladt og når der er "fare på færde," så ligger man sig jo ikke ned og sover
  10. Therese

    Foder hvor?

    Jeg købte også meget hos zooplus, da jeg havde hund. Eller hos Maxizoo.
  11. Tråden er stadig fra 2014 Det her virker lidt som reklame og hvis du absolut skal, så vil jeg da anbefale dig at finde nogle tråde med lidt mere aktivitet
  12. I finder ud af hvilken race I vil have og så finder I nogle opdrættere at kontakte.
  13. Okay, men vil I træne noget bestemt? Hvis I f.eks. gerne vil træne lydighed, er nogle racer mere oplagte at vælge end andre Så jeg prøver at pejle mig ind på om I har interesse for noget bestemt eller om det bare bliver for hyggens skyld for måske at kunne give et bud
  14. Hejsa Vil I gerne gå til noget træning eller bliver det "bare" træning og aktivering derhjemme?
  15. Hvad skete der, siden de blev så sure på hvalpen? Var det fordi, den ville lege hele tiden og måske ikke helt respekterede, at de to ældre sagde fra? Eller hvad tror du årsagen er?
  16. Jeg har anmeldt det, det er simpelthen for latterligt
  17. Jeg tror ikke, at Lonny er herinde mere, men vi kan prøve at tagge hende, så kigger hun måske forbi @Lonnyder er spørgsmål Derudover vil jeg bare ønske dig god bedring med din hund. Måske kan du starte med en CT-scanning, som Baldur vist fik til at starte med?
  18. En time er da også flot Det er sådan en ting, der også er rar at have god tid til. Men når han allerede kan være alene i en time, så ville jeg bare øge tiden med måske 10-15 minutter af gangen og se hvordan han reagerer. Optager I ham, når han er alene? Ellers vil jeg klart anbefale det, så I kan se hvordan han tager det, når I nu begynder at øge tiden.
  19. Hvor har I fra, at optagelsen er så dårlig på f.eks. tørfoder? Derudover kan jeg ikke nikke genkendende til, at råfoder kan gøre os syge. Jeg har fodret hunde med en blanding af vådfoder, råfoder og tørfoder i en årrække og jeg er da aldrig blevet syg. Hvis man behandler kødet ordentligt og husker hygiejnen, så sker der da ikke noget. Det er vel ikke anderledes end at håndtere råt kød, som vi selv skal spise. Desuden er råfoder jo ikke nødvendigvis kun kød. Man kan da bare tilsætte de grøntsager og evt. frugt, som man synes ens hund skal have. Min hund fik da altid lidt kogte grøntsager i hans foder og vi delte tit et æble eller en banan. Det fungerede helt fint. Ja, jeg er måske ikke umiddelbart så begejstreret for jeres produkt. Det virker ikke som noget, jeg ikke ville kunne lave selv. Og så er jeg nok lidt "allergisk" overfor folk, der ophøjer deres eget produkt til at være det allerbedste i verden. Det er så individuelt, hvad hunde trives på, at jeg synes, det er svært at sige noget konkret om. Men det er da dejligt, at jeres hund trives på det foder og det er der da sikkert også andre hunde, der nok skal gøre. Så held og lykke med det
  20. Hej Kate Jeg ved ikke, hvilke tider der er bedst. Det er meget individuelt og afhænger jo både af hvalpen og jeres døgnrytme. Det kan også være, at nogle af tiderne skal rykkes lidt, så det måske bliver kl. 11, 18 og 22. Eller andre tidspunkter, der passer jer godt. I er nok nødt til at prøve jer frem og se hvad der fungerer Alene hjemme tid er også meget individuelt. Det afhænger både af hvalpen og hvor meget det bliver trænet - og om der er nogle tilbagefald. Hvor længe kan han være alene indtil videre?
  21. Therese

    Traume som hvalp

    Jeg synes bestemt ikke, at du skal ignorere ham. Han lyder helt panisk af angst og det skal han selvfølgelig have hjælp til at komme ud af. Jeg ville som sagt sætte mig sammen med ham og berolige ham, når han bliver bange. Holde ham lidt tæt og stryge ham langsomt langs siden eller på brystet og snakke roligt. Ikke ynke eller pylre, men bare en masse rolig sniksnak. Evt. tilbyde ham nogle lækre godbidder som f.eks. lever bagt i ovnen, kylling bagt i ovnen, pølsestykker, skinketern, frikadeller skåret i tern eller noget i den dur. Og så selvfølgelig være obs på, at man ikke selv bliver påvirket af hans stress og angst. Jeg ved ikke, om det vil virke for jer, men det er det jeg ville forsøge, hvis det var min hund. Held og lykke med det
  22. Therese

    Traume som hvalp

    Det er jo dejligt, at det hjalp på jeres gåture. Men det er en svær nød at knække, hvordan man får løst problemet, når han er indenfor Man kan jo ikke så godt ignorere en hund, der hyler på den måde. Men måske kan man bruge lidt samme princip som på gåturene. Altså, bevare roen, ikke lokke og så ellers bare sidde sammen med ham? Jeg havde en hund engang, der var bange for fyrværkeri. Med ham virkede det rigtig godt indenfor at trække gardinerne for, så han ikke kunne se lysene, have fjernsynet kørende på en lidt højere lydstyrke end normalt så han ikke kunne høre så meget og så ellers holde ham beskæftiget med masser af lækre tyggeting og godbidder. Jeg ved godt, at det ikke er helt det samme - angst for fyrværkeri er trods alt kun en gang om året og man ved hvornår det kommer - men måske kan du bruge lidt af det alligevel. Håber i hvert fald jeres problem bliver løst
  23. Det var så lidt Og igen, så kan det være en god idé med lidt tyggeben til at aflede. Det beroliger, og så er det jo lidt svært at gø med noget i munden Du må gerne opdatere med hvordan det går om et stykke tid, hvis du gider
  24. Therese

    Traume som hvalp

    Hvordan går det med jer?
×
×
  • Tilføj...