Er der nogen, som kan give os et godt råd ...

[Gæst HIH]

Hej ...

 

Vi er nye medlemmer - og vi håber meget, at der er nogen, som kan hjælpe os - undskyld på forhånd, hvis det bliver lidt langt.

 

Vi har desværre – og især i det seneste halve års tid – oplevet flere og flere problemer med vores ellers søde familiehund.

Hunden er en blanding - med mest golden retriever. Den er lige blevet 2 år.

 

Den har egl. altid haft problemer med at være alene hjemme – og den gør meget og højt, når den er alene … dette har vi fået at vide af naboerne, som tydeligt kan høre, at den gør det meste af tiden, når den er alene. Og så har den altid været slem til at bide i ting.

 

Det første 1½ år havde vi to hunde – og da gik det nogenlunde ok med at være alene. Der var lidt gøen, men ikke voldsomt meget. Men nu er det helt ekstremt – og den kan gø i timevis uden ophold.

 

Og så bider den i alt …. !!! Simpelthen alt. Det gjorde den også, da den var lille – men vi har hele tiden kaldt det hvalpeunoder – men nu er den jo altså over 2 år, så det kan vel næppe kategoriseres som hvalpeunoder mere ?

 

Den er ellers en dejlig, venlig hund, som børnene kan lege med og den virker glad og tilpas, når den er sammen med os. Men hvis f.eks. begge voksne går op på 1. sal, så kan vi være næsten 100% sikre på, at den har lavet ulykker nedenunder, når vi kommer ned igen. Også selvom børnene er der, så det er ikke fordi, at den ikke er helt alene.

 

Det kan være alt fra at bide børnenes legetøj i stykker, bide sko i stykker, overtisse legetøj, puder og møbler, bide i møbler, gå på køkkenbordet og tage mad (i sidste uge tog den en hel ribbenssteg, som stod inderst på komfuret – fordi jeg var gået på toilet i 2 minutter) … og senest har den i går bidt vores datters splinternye vinterjakke i stumper og stykker. Den hang i gangen, men hunden havde fået hevet den ned og bidt den i stykker – det tog 15 minutter, mens jeg var ovenpå og ordne regninger på netbanken … og jeg troede hunden lå og sov.

 

Er den ude i haven er der også garanti for ulykker – den har bidt utallige sandkasseting, bolde, vandslanger, planter, spande, haveredskaber osv. i stykker. 5 minutter uden opsyn er nok.

 

Når den er alene hjemme bider den også i alt, hvad den kan komme af sted med – paneler, fodlister, tapet, møbler – kort sagt ALT.

Den har legetøj (som er bidt halvt i stykker), aktivitetsbolde, sodavandsflasker med hapsere, træpinde/klodser osv., når den er alene – og vi går ture med den, leger med den og kæler med den … så vi synes jo egl., at den burde være ok stimuleret ???

 

Og den tisser og ”hømmer” også inde, når den er alene – vi har en ide om, at det er i ren og skær ”protest” – for den er selvfølgelig luftet inden, den er alene … men det er bare ikke nok.

En halv time alene er nok til, at den kan nå at gøre begge dele inde. Også selvom den lige har ”ordnet” det udenfor 10 minutter tidligere.

 

Og den kan også finde på, at tisse foran trappen til 1. sal, hvis vi begge er gået ovenpå et par minutter, men er den sammen med os kan den sagtens holde sig hele dagen – så det er ikke et fysisk problem med at holde sig.

 

Den tisser og/eller ”hømmer” også inde stort set hver eneste nat – til trods for, at vi går en lang aftentur med den inden sengetid.

Den var renlig, da den var helt lille – men da vi kom af med vores ældre hund, begyndte den at "hømme" og tisse inde igen … vi troede at det var en fase, fordi den pludselig var alene – men det er aldrig blevet bedre.

 

Da vi havde den med på camping i sommer sov den i campingvognen ved os og der var ingen nattisseri. Men herhjemme, hvor den sover i bryggerset tisser og ”hømmer” den inde næsten hver nat.

 

I starten troede vi, at problemerne bundede i, at den savnede den gamle hund – men det kan vel ikke blive ved med at være derfor???

 

Er der nogle derude, som kan fortælle os, hvad vi gør galt – og komme med nogle løsningsforslag ??? Vi er glade for hunden – men indrømmet så er det efterhånden ved at være så udmattende, at den laver ulykker hver eneste dag, at vi snart ikke ved, om vi orker mere. Men vi vil jo heller ikke af med hunden, for den er jo en sød og kærlig familiehund på alle andre punkter.

 

Det er klart et eller andet tryghedsproblem – men hvordan løser vi det, så vi kan lade den være alene bare i få minutter uden at den reagerer med at tisse/”hømme” og ødelægge ting??

 

Det er så frustrerende, at man ikke engang f.eks. kan gå ud og tømme vaskemaskinen og vide sig sikker på, at møbler, tøj og legetøj er intakt, når man er tilbage ….

 

Det sidste år har der været en voksen i huset hele dagen pga. barsel, så det er ikke fordi, at den har været overladt til sig selv mange timer i døgnet – men af og til har vi jo skullet i byen, og derfor har den været alene hjemme – hvor den har gøet, tisset og bidt i alt muligt.

 

Og så er der jo alle de tilfælde, hvor den er alene i 2-5-10 minutter – og det er rigeligt til at den kan nå en masse ”unoder”.

 

Og fra januar er vi begge på arbejde igen … og vi kan næsten ikke overskue, hvordan det skal gå – og hvad naboerne vil sige til at have en gøende hund hele dagen …. Og hvor meget den kan nå at ødelægge på ugebasis ….

 

Så gode ideer og input modtages med glæde – vi er lidt desperate for at finde en løsning ….

 

Beklager at det blev lidt langt ….

Redigeret November 12, 2009 af HIH

[bernerazuro]

Puha, jeg tror I har et hårdt stykke arbejde foran jer! :ae:

 

Jeres hund lyder helt klart til at lide af seperationsangst! Det eneste der taler imod det, er at den er "uartig" selvom børnene er der. Men de indgyder nok ikke tilstrækkelig tillid til, at den tror på, at de kan, hvad skal man sige, beskytte den?

 

Alt hvad du skriver, tyder på seperationsangst - gøen, biden i ting, vågner, når ejer går og bliver dermed pludselig aktiv.

 

I bliver simpelthen nød til at starte HELT forfra med træningen. Når I går, hvornår reagerer hunden så? Her tænker jeg på, hvornår bliver den rastløs/nervøs. Er det allerede, når I går ud for at tage overtøj på? Når I tager i dørhåndtaget? Når døren er lukket?

 

Der hvor hunden viser de første tegn på utryghed, er der, hvor I skal sætte ind. Gør hunden tryg ved MEGET langsomt at presse dens grænse. Er den helt tryg ved, at du tager i håndtaget, men ikke at du går uden for døren? Så tag i håndtaget, åben døren på klem og lukke igen. Så går du væk igen, ad med overtøjet, ro på, når hunden er fladet til ro, gentager du. Indtil hunden er rolig, tager du et skridt mere. Når du kan være uden for døren, er du det kun ét sekund, hvorefter du går ind igen. Og laaangsomt øges tiden. Går det galt, dvs. hunden rent faktisk bliver utryg, må du træde nogle skridt tilbage.

 

Min erfaring med alene hjemmetræning er, at der skal være ro på. Hunden skal være træt, når I begynder og gerne have lagt sig til ro. Sørg dog for, at hunden registrerer, at du går ud til døren osv., for ellers lærer den jo ikke at kapere situationen. Nøjes med at træne nogle få gange dagligt. Min erfaring med Møffe var i hvert fald, at trænede jeg for ofte, så blev han stresset.

 

Som sagt, det er et kæmpe arbejde. Men jeg synes virkelig, at det lyder til, at det er det, der er jeres hunds problem. Håber jeg ku' hjælpe og held og lykke med det!

[Nollike]

Det lyder som om der kommer til at ligge et stort stykke arbejde forude for jer :ae: Som Bernerazuro siger, så lyder det som en gedigen gang seprarationsangst Til en start synes jeg at I skal tage ham ind i soveværelset. På den måde vil I ikke "gå tilbage" i træning hver eneste nat (når I begynder alene-hjemme-træning) og dermed skulle starte forfra hele tiden. Desuden slipper i også for at tørre op hver morgen, det må være frustrerende i længden

 

Der ligger mange gode tråde herinde om alene-hjemme-træning, den bedste for jer vil nok være denne her http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/2235-tysons-alene-hjemme-traening-og-p-p-peros-og-andre-der-har-lyst-til-deltage.html Den er lang som et ondt år men jeg tror at I vil kunne få nogle gode råd i den.

 

Det vil være en fordel at starte så hurtigt som muligt, mens en af jer stadig er hjemme hver dag. Og når I ikke kan være sammen med hunden, så sørg for at få den passet og tag hunden med ovenpå, hvis I går op begge to. Med andre ord, han skal ikke være et sekund alene medmindre det er en del af træningen, for bliver han bange igen, bliver I sat langt tilbage i træning.

 

Der ligger et stort arbejde forude, men tænk på at hunden er dybt ulykkelig når han er alene. Det gør det lidt nemmere at håndtere. At han ikke gør det for at være ulydig, for at straffe jer eller andet i den stil. Han er ganske enkelt virkelig ked af det og det kommer ud på den måde :ae: Børn som bliver ladt alene for tidligt græder, hunde gøer og ødelægger. Men i bund og grund handler de på samme følelse: Angsten for at være blevet efterladt

 

Jeg håber at I kan finde de råd I har brug for i tråden jeg har linket til og ellers så spørg igen. Vi er mange herinde som gerne vil hjælpe efter bedste evne. :ae:

[Gæst HIH]

Alt hvad du skriver, tyder på seperationsangst - gøen, biden i ting, vågner, når ejer går og bliver dermed pludselig aktiv.

 

I bliver simpelthen nød til at starte HELT forfra med træningen. Når I går, hvornår reagerer hunden så? Her tænker jeg på, hvornår bliver den rastløs/nervøs. Er det allerede, når I går ud for at tage overtøj på? Når I tager i dørhåndtaget? Når døren er lukket?

 

Som sagt, det er et kæmpe arbejde. Men jeg synes virkelig, at det lyder til, at det er det, der er jeres hunds problem. Håber jeg ku' hjælpe og held og lykke med det!

 

Tak for din besvarelse.

Du har sikkert ret i det med separationsangsten ... men hvorfor opstår sådan noget mon?

Vi har haft hunden fra nyfødt, da den er hvalp af vores gamle hund. Og det første godt et år havde den jo sin mor hos sig - og vi kender jo dens prægning helt fra lille.

Problemerne har jo egl. altid været der - de er bare eskaleret efter at vi måtte af med den gamle hund. Kan det virkelig tænkes, at den bare savner den anden hund så meget?

Vi har da også snakket om at få en hund mere som selskab til den - men ved ikke om det kunne være en løsning ... altså sammen med træning?

 

Du spørger til, hvornår hunden bliver rastløs - men problemet er, at den slet ikke virker hverken utryg eller rastløs eller noget, når vi går ovenpå - eller når vi tager afsted. Den lunter bare hen og lægger sig og logrer - og er tilsyneladende glad og tryg nok.

Men den må jo ændre adfærd i samme sekund, vi er ud af syne ... for ellers vil den jo ikke kunne nå så mange unoder - for ofte er det måske kun to minutter, mens jeg henter noget ovenpå - eller er på toilet.

 

Når vi ikke er hjemme, har vi valgt at den skal være i bryggerset. Den har den været vant til helt fra lille - for her var begge hundene sammen, når vi var i byen. Der er masser af plads og den har mad, vand, kurv, legetøj, "bidepinde" osv. - men alligevel bider den i alt - også selvom den kun er alene i måske 30 minutter.

Den er lidt Jekyll/Hide agtig - og der er tilsyneladende ingen forskel på, om den er alene i 2 minutter eller 2 timer.

 

Og ja - vi er klar over, at det er et stort arbejde - men det er også ok, så længe der er lys forude. For den er jo en skøn og kærlig hund, og vi elsker jo vores hund på trods af alle dens unoder.

 

Tak igen for svaret.

 

mvh

HIH.

[guanomo]

Tak for din besvarelse.

Du har sikkert ret i det med separationsangsten ... men hvorfor opstår sådan noget mon?

Vi har haft hunden fra nyfødt, da den er hvalp af vores gamle hund. Og det første godt et år havde den jo sin mor hos sig - og vi kender jo dens prægning helt fra lille.

Problemerne har jo egl. altid været der - de er bare eskaleret efter at vi måtte af med den gamle hund. Kan det virkelig tænkes, at den bare savner den anden hund så meget?

Vi har da også snakket om at få en hund mere som selskab til den - men ved ikke om det kunne være en løsning ... altså sammen med træning?

mvh

HIH.

Hvorfor problemet er der? i har aldrig lært hunden at være alene, sådan fremgår det i hvert fald ikek af jeres indlæg.

Nu ved jeg ikke hvordan i reagere, men hvis de skælder ud ect. hvergang forstærker der bare adfærden.

 

Når vi ikke er hjemme, har vi valgt at den skal være i bryggerset. Den har den været vant til helt fra lille - for her var begge hundene sammen, når vi var i byen. Der er masser af plads og den har mad, vand, kurv, legetøj, "bidepinde" osv. - men alligevel bider den i alt - også selvom den kun er alene i måske 30 minutter.

Den er lidt Jekyll/Hide agtig - og der er tilsyneladende ingen forskel på, om den er alene i 2 minutter eller 2 timer.

 

Og ja - vi er klar over, at det er et stort arbejde - men det er også ok, så længe der er lys forude. For den er jo en skøn og kærlig hund, og vi elsker jo vores hund på trods af alle dens unoder.

 

Tak igen for svaret.

 

mvh

HIH.

Og hunden sover også der om natten? en ting er at den har separations angst, den har det også 2/3 af et døgn, det er altså længe.

 

Og mit gæt på hvorfor den ødelægger ting når i er hjemme? den keder sig og prøver at aktivere sig selv.

 

I har et stort arbejde foran jer og vil mene problemet er større end det kan løses her på forummet, der skal sandsynligvis en adfærdsbehandler ud til jer, se tingene og få indtryk af hund og jer og hjælper jer med nogle redskaber i kan bruge.

 

Hvordan ser en typisk dag ud for jeres hund, mental og fysisk aktivering? "kvalitets tid" med jer?

[Gæst HIH]

Det lyder som om der kommer til at ligge et stort stykke arbejde forude for jer :ae: Som Bernerazuro siger, så lyder det som en gedigen gang seprarationsangst Til en start synes jeg at I skal tage ham ind i soveværelset. På den måde vil I ikke "gå tilbage" i træning hver eneste nat (når I begynder alene-hjemme-træning) og dermed skulle starte forfra hele tiden. Desuden slipper i også for at tørre op hver morgen, det må være frustrerende i længden

 

Der ligger mange gode tråde herinde om alene-hjemme-træning, den bedste for jer vil nok være denne her . Den er lang som et ondt år men jeg tror at I vil kunne få nogle gode råd i den.

 

Det vil være en fordel at starte så hurtigt som muligt, mens en af jer stadig er hjemme hver dag. Og når I ikke kan være sammen med hunden, så sørg for at få den passet og tag hunden med ovenpå, hvis I går op begge to. Med andre ord, han skal ikke være et sekund alene medmindre det er en del af træningen, for bliver han bange igen, bliver I sat langt tilbage i træning.

 

Jeg håber at I kan finde de råd I har brug for i tråden jeg har linket til og ellers så spørg igen. Vi er mange herinde som gerne vil hjælpe efter bedste evne. :ae:

 

Også tak for din besvarelse - og som den anden bruger er du også inde på separationsangst - og det giver helt klart mening.

 

Forresten er det en hunhund - jeg ved ikke om det har betydning for graden af en serationsangst ?

 

Mht. at tage den med i soveværelset eller ovenpå i det hele taget, så har vi allerede der et problem. For den TØR simpelthen ikke gå op af trappen.

Vi HAR forsøgt at lære den det - men det er en åben trappe - og den vil simpelthen hverken op - eller ned igen (hvis vi har båret den ovenpå) ...

Det er jo en pænt stor og tung hund, så det er ikke en mulighed at bære den op og ned af trappen flere gange om dagen.

Så allerede her har vi et problem. For selvom jeg forsøger at minimere mine besøg på 1. sal - så kan det jo ikke undgåes, at jeg skal derop nogle gange om dagen - f.eks. er toilettet på 1. sal.

Og uanset om det er 2 eller 5 minutter, så bliver man med 99% sikkerhed mødt af en tissepyt eller noget ituflænset legetøj/tøj/sko, eller hvad der lige har været i nærheden.

 

Vi forsøger virkelig at lade være med at skælde hende ud - men det er alligevel helt tydeligt, at hun ved at det er galt...

Hun er glad og logrende, når vi kommer hjem/ned fra 1. sal - tilsyneladende fuldstændig uvidende om, at hun har lavet "unoder" - men når vi så opdager "unoderne" - så kryber hun væk. Meget skyldig i sit kropssprog - og det er uanset at der ikke bliver skældt ud.

Vi mener jo ikke, at det hjælper at skælde ud, med mindre vi griber hunden i akten - og det er jo desværre sjældent, at det er en mulighed.

 

Men det virker nogle gange helt uvirkeligt, at det er den samme hund, som raserer hjemmet og tisser/"hømmer" - når den var glad og logrende få minutter før - og er det igen, når vi hilser på hende.

Men den må jo være ekstremt utryg og bange - siden den reagerer så voldsomt. Det er bare underligt, at den ikke viser tegn på utrygheden allerede når vi gør klar til at gå - eller når jeg går ovenpå ??? Den logrer og er fuldstændig rolig og afslappet.

 

Vi vil da prøve at læse den lange tråd, som du linker til ... for vi er virkelig interesserede i at få det her problem løst. For det er SÅ opslidende at der er ødelagt noget/tisset osv. HVER eneste dag. Vores tålmodighed - og pengepung - er virkelig kommet på overarbejde.

 

Og igen tak for dit svar.

 

mvh

HIH

[Gæst n1nna]

Velkommen herind

 

Puha, det lyder altså meget slemt - hunden lider og i lider som følge deraf, det kan ikke være sjovt for nogen!

 

Der er masser af hjælp at hente herinde, og du har allerede fået en masse, men som Guanomo nævner, så synes jeg virkelig det lyder somom i har brug for en adfærdsbehandler!

 

Seperationsangst/stress og angst for ting i hjemmet hos en voksen hund, det lyder ikke som en let opgave!

 

Og det er ikke fordi jeg siger i ikke kan klare det, men det er så meget lettere, at stå i en svær situation med sin hund, hvis man kan "dele" det med en professionel! :ae:

 

Hvis i bor i Midtjylland kan jeg anbefale fgl:

Lone Greva Hundecentret

Pia Andersen Hundetræning for alle hunde: hvalpe, mindre og større racer, rally O, næsearbejde, tricks og aktivering.

Bettina Fuhr Vang DinHundeven.dk - Hundetræning, Hundeluftning, Adfærdsrådgivning, Holdtræning, Privattræning og meget mere!

 

Husk at aktivere vovse både mentalt og fysisk - evt. aktivitetsting med lækre godbidder i og lad børnene (alt efter alder) træne fx små "cirkus" øvelser som "high5" og "snurre/danse".

En god hundeven, der leger på samme måde, man kan mødes og lege frit med, er også rigtig godt! :5up:

 

Held og lykke :ae: og hold os endelig opdateret om hvordan det går.

 

ps. En hund nr. 2 er måske fint, men måske ikke før i har løst problemet hos hende her. :hmm: Hun kan hurtigt "påvirke" en ny hund, og så står i pludselig med 2 hunde med store problemer!

[Ulla H]

Hej HIH

Jeg tror, som de andre at din hund er usikker, og at fejlen er at hun jo ikke førhen har været rigtig alene. Glem alt om, at hun laver protest. Det er stress/usikkerhed og at hun sviner i huset .

Jeg tror, I er nød til at få en adfærdsekspert ind over, hvis I skal nå et positivt resultat inden nytår.

Hun er nok lidt uselvstændig og blød af natur og skal have hjælp..

[Gæst HIH]

Hvorfor problemet er der? i har aldrig lært hunden at være alene, sådan fremgår det i hvert fald ikek af jeres indlæg.

Nu ved jeg ikke hvordan i reagere, men hvis de skælder ud ect. hvergang forstærker der bare adfærden.

 

 

Og hunden sover også der om natten? en ting er at den har separations angst, den har det også 2/3 af et døgn, det er altså længe.

 

Og mit gæt på hvorfor den ødelægger ting når i er hjemme? den keder sig og prøver at aktivere sig selv.

 

I har et stort arbejde foran jer og vil mene problemet er større end det kan løses her på forummet, der skal sandsynligvis en adfærdsbehandler ud til jer, se tingene og få indtryk af hund og jer og hjælper jer med nogle redskaber i kan bruge.

 

Hvordan ser en typisk dag ud for jeres hund, mental og fysisk aktivering? "kvalitets tid" med jer?

 

Tak for dit svar.

 

Det er da muligt, at vi ikke har lært den at være alene. Men den har jo faktisk aldrig været alene ret meget.

I dens første halve leveår (vi har haft den fra nyfødt) arbejdede jeg om aftenen - så enten var jeg eller min mand hjemme det meste af tiden. Og derefter gik jeg på barsel, og har været hjemme på barsel og orlov hele tiden. Så den tilbringer slet ikke 2/3 af døgnet alene. Den er alene om natten - men ellers kun en sjælden gang, hvis vi skal i byen. Og det er langt fra hver uge, at det sker - og hvis det på nogen måder er muligt, så tager vi den med os.

 

Den er sammen med os fra tidlig morgen og til sen aften - den bliver leget med og kælet for og vi går ture flere gange om dagen. Vi har også gået til hundetræning med den i to sæsoner.

Den har aktivitetsbolde, som vi fylder, både til hverdag - og når den skal være alene. Vi gemmer lidt godbidder, som den kan lede efter - og synes egl. at vi forsøger at gøre det så godt som muligt.

Den bliver altid luftet på en god lang tur, både inden sengetid og inden vi skal i byen.

 

Den eneste grund til at den ikke sover i soveværelset er at den ikke tør gå op af trappen ... det er en ret åben trappe, så den vil simpelthen ikke op. Vi har forsøgt helt fra den var lille, men den vil bare ikke. Og den er for stor at bære.

 

Og ja - det er da muligt at den keder sig - men det virker bare ikke sådan. Den er glad og logrende - og laver heller ikke unoder, når vi er på samme etage.

Og nej - som jeg også skriver, så skælder vi den netop ikke ud hver gang den laver unoder - for det føler vi ikke gavner noget.

Vi samler stumperne af det ødelagte op - eller tørrer tis/"høm" op og så fortsætter hverdagen.

 

Men jeg kan da sagtens fornemme, at du mener vi gør det hele galt - og det er muligvis også rigtigt. Men så må vi jo lære at blive bedre hundeejere ... og det er jo også derfor at vi søger råd herinde, istedet for bare at skille os af med hunden, som mange andre i vores omgangskreds har foreslået.

 

Vi har også snakket med dyrlægen om det for nogle måneder siden - men han kunne umiddelbart ikke se, at vi har gjort noget forkert ... og han mente dengang, at det var en reaktion på, at vi ikke havde den gamle hund mere. Vi havde så bare håbet, at det ville blive bedre.

[guanomo]

Tak for dit svar.

 

Det er da muligt, at vi ikke har lært den at være alene. Men den har jo faktisk aldrig været alene ret meget.

I dens første halve leveår (vi har haft den fra nyfødt) arbejdede jeg om aftenen - så enten var jeg eller min mand hjemme det meste af tiden. Og derefter gik jeg på barsel, og har været hjemme på barsel og orlov hele tiden. Så den tilbringer slet ikke 2/3 af døgnet alene. Den er alene om natten - men ellers kun en sjælden gang, hvis vi skal i byen. Og det er langt fra hver uge, at det sker - og hvis det på nogen måder er muligt, så tager vi den med os.

 

Den er sammen med os fra tidlig morgen og til sen aften - den bliver leget med og kælet for og vi går ture flere gange om dagen. Vi har også gået til hundetræning med den i to sæsoner.

Den har aktivitetsbolde, som vi fylder, både til hverdag - og når den skal være alene. Vi gemmer lidt godbidder, som den kan lede efter - og synes egl. at vi forsøger at gøre det så godt som muligt.

Den bliver altid luftet på en god lang tur, både inden sengetid og inden vi skal i byen.

 

Den eneste grund til at den ikke sover i soveværelset er at den ikke tør gå op af trappen ... det er en ret åben trappe, så den vil simpelthen ikke op. Vi har forsøgt helt fra den var lille, men den vil bare ikke. Og den er for stor at bære.

 

Og ja - det er da muligt at den keder sig - men det virker bare ikke sådan. Den er glad og logrende - og laver heller ikke unoder, når vi er på samme etage.

Og nej - som jeg også skriver, så skælder vi den netop ikke ud hver gang den laver unoder - for det føler vi ikke gavner noget.

Vi samler stumperne af det ødelagte op - eller tørrer tis/"høm" op og så fortsætter hverdagen.

 

Men jeg kan da sagtens fornemme, at du mener vi gør det hele galt - og det er muligvis også rigtigt. Men så må vi jo lære at blive bedre hundeejere ... og det er jo også derfor at vi søger råd herinde, istedet for bare at skille os af med hunden, som mange andre i vores omgangskreds har foreslået.

 

Vi har også snakket med dyrlægen om det for nogle måneder siden - men han kunne umiddelbart ikke se, at vi har gjort noget forkert ... og han mente dengang, at det var en reaktion på, at vi ikke havde den gamle hund mere. Vi havde så bare håbet, at det ville blive bedre.

jeg mener ikke umiddelbart i gør noget galt

Det kan man ikek rigtigt forholde sig til før man kender noget mere til jer og hunden, også derfor at professional hjælp ville være bedst, i står med et stort problem som kan være svært at løse.

I og hunden har levet med dette problem længe og så er et par friske øjne ude fra nok den bedste løsning.

[Gæst HIH]

Velkommen herind

 

Der er masser af hjælp at hente herinde, og du har allerede fået en masse, men som Guanomo nævner, så synes jeg virkelig det lyder somom i har brug for en adfærdsbehandler!

 

Husk at aktivere vovse både mentalt og fysisk - evt. aktivitetsting med lækre godbidder i og lad børnene (alt efter alder) træne fx små "cirkus" øvelser som "high5" og "snurre/danse".

En god hundeven, der leger på samme måde, man kan mødes og lege frit med, er også rigtig godt! :5up:

 

Held og lykke :ae: og hold os endelig opdateret om hvordan det går.

 

 

Tak for din besvarelse.

 

Dejligt med nogle navne på personer, som vi kan henvende os til. Jeg vil helt klart forsøge at kontakte en af dem.

 

Vi synes jo selv, at den bliver aktiveret - både med gåture, aktivitetsbold med godbidder, gemte godbidder, 1½ liters flaske med godbidder osv. - og børnene leger med den, og forsøger at lære den små tricks (med større eller mindre held ) - og den er kærlig og glad og logrende ... og virker udadtil tryg og tilfreds. Så det gør det jo bare endnu mere frustrerende, at den så ændrer så meget adfærd på et splitsekund. Som jeg skrev længere oppe, så er det næsten som om at vi har to vidt forskellige hunde.

 

Og mht. en hund nr. 2 - så er det også bare en desperat tanke, som popper op ind i mellem, når vi slet ikke ved, hvad vi skal stille op - fordi det jo gik meget bedre, da vi havde den gamle hund også.

Men vi kan slet ikke overskue at få en ny hund i huset lige nu ...

 

Og ja - jeg skal nok opdatere, når der forhåbentlig er godt nyt

[Gæst HIH]

Hej HIH

Jeg tror, som de andre at din hund er usikker, og at fejlen er at hun jo ikke førhen har været rigtig alene. Glem alt om, at hun laver protest. Det er stress/usikkerhed og at hun sviner i huset .

Jeg tror, I er nød til at få en adfærdsekspert ind over, hvis I skal nå et positivt resultat inden nytår.

Hun er nok lidt uselvstændig og blød af natur og skal have hjælp..

 

Tak for dit svar.

 

Ja - vi har jo i den bedste mening netop IKKE ladet den være så meget alene. Det er få timer af gangen - når det har været absolut nødvendigt ... og det er jo trænet op fra få minutter og så et kvarter og så en halv time osv., da den var lille ...

Men dengang havde vi jo også den gamle hund, så der var tilsyneladende ikke noget problem. Den bed i ting - og tissede inde, men den var jo en hvalp, så det lagde vi ikke det store i.

Og den gamle hund var der ingen problemer med.

De gøede lidt - men ikke ret meget ... men nu gør hun hele tiden, om det så er 15 minutter eller 2 timer.

Og det er yderst sjældent mere end 2 timer - men fra januar bliver det ca. det dobbelte, for jeg har fået nye arbejdstider efter min barsel ... så derfor ved vi slet ikke, hvad vi skal stille op - og vil gerne have lært hunden at det er ok, at være alene i 4-5 timer uden at rasere det hele.

Så jeg vil forsøge at kontakte en af de adfærdsbehandlere, som var nævnt i et andet indlæg - og så håber vi at de har nogle ideer til, hvad vi gør.

[guanomo]

Tak for dit svar.

 

Ja - vi har jo i den bedste mening netop IKKE ladet den være så meget alene. Det er få timer af gangen - når det har været absolut nødvendigt ... og det er jo trænet op fra få minutter og så et kvarter og så en halv time osv., da den var lille ...

Men dengang havde vi jo også den gamle hund, så der var tilsyneladende ikke noget problem. Den bed i ting - og tissede inde, men den var jo en hvalp, så det lagde vi ikke det store i.

Og den gamle hund var der ingen problemer med.

De gøede lidt - men ikke ret meget ... men nu gør hun hele tiden, om det så er 15 minutter eller 2 timer.

Og det er yderst sjældent mere end 2 timer - men fra januar bliver det ca. det dobbelte, for jeg har fået nye arbejdstider efter min barsel ... så derfor ved vi slet ikke, hvad vi skal stille op - og vil gerne have lært hunden at det er ok, at være alene i 4-5 timer uden at rasere det hele.

Så jeg vil forsøge at kontakte en af de adfærdsbehandlere, som var nævnt i et andet indlæg - og så håber vi at de har nogle ideer til, hvad vi gør.

efter en tid med barsel så har jeres hund sandsynligvis "glemt" at være alene, det er ganske normalt og noget vi som hundeejer ikke tænker over, vi fandt ud af det efter sommerferien, at vi skulle have holdt det ved lige i ferien.

[Gæst Ninjamor]

Tak for dit svar.

 

Det er da muligt, at vi ikke har lært den at være alene. Men den har jo faktisk aldrig været alene ret meget.

I dens første halve leveår (vi har haft den fra nyfødt) arbejdede jeg om aftenen - så enten var jeg eller min mand hjemme det meste af tiden. Og derefter gik jeg på barsel, og har været hjemme på barsel og orlov hele tiden. Så den tilbringer slet ikke 2/3 af døgnet alene. Den er alene om natten - men ellers kun en sjælden gang, hvis vi skal i byen. Og det er langt fra hver uge, at det sker - og hvis det på nogen måder er muligt, så tager vi den med os.

 

Den er sammen med os fra tidlig morgen og til sen aften - den bliver leget med og kælet for og vi går ture flere gange om dagen. Vi har også gået til hundetræning med den i to sæsoner.

Den har aktivitetsbolde, som vi fylder, både til hverdag - og når den skal være alene. Vi gemmer lidt godbidder, som den kan lede efter - og synes egl. at vi forsøger at gøre det så godt som muligt.

Den bliver altid luftet på en god lang tur, både inden sengetid og inden vi skal i byen.

 

Den eneste grund til at den ikke sover i soveværelset er at den ikke tør gå op af trappen ... det er en ret åben trappe, så den vil simpelthen ikke op. Vi har forsøgt helt fra den var lille, men den vil bare ikke. Og den er for stor at bære.

 

Og ja - det er da muligt at den keder sig - men det virker bare ikke sådan. Den er glad og logrende - og laver heller ikke unoder, når vi er på samme etage.

Og nej - som jeg også skriver, så skælder vi den netop ikke ud hver gang den laver unoder - for det føler vi ikke gavner noget.

Vi samler stumperne af det ødelagte op - eller tørrer tis/"høm" op og så fortsætter hverdagen.

 

Men jeg kan da sagtens fornemme, at du mener vi gør det hele galt - og det er muligvis også rigtigt. Men så må vi jo lære at blive bedre hundeejere ... og det er jo også derfor at vi søger råd herinde, istedet for bare at skille os af med hunden, som mange andre i vores omgangskreds har foreslået.

 

Vi har også snakket med dyrlægen om det for nogle måneder siden - men han kunne umiddelbart ikke se, at vi har gjort noget forkert ... og han mente dengang, at det var en reaktion på, at vi ikke havde den gamle hund mere. Vi havde så bare håbet, at det ville blive bedre.

 

Velkommen til

 

En hvalp/hund "bliver" ikke separationsangst det er noget de er født til at være, utryg ved at være isoleret fra sin "flok".

 

Derfor skal alenetræning foretages meget varsomt og struktureret i trin for trin, hvor succesen bestemmer hvornår man kan gå til næste trin.

Succes måles i at hunden ikke bliver urolig på nogen måde altså hverken piber, gør, destruerer, løber rundt eller gør sig ren.

 

Du skal til at øve sitiationen helt fra start som hvis du stod med en 8 ugers hvalp.

Aktivering og stor daglig tilfredshed/træthed hos din hund er din ven i denne situation

 

For hver gang din hund oplever utrygheden/stressen bliver det sværere at få hende ud af denne tilstand og ift. hendes alder må utrygheden nu sidde rigtig godt i hende.

 

Du kan gå ind på min hjemmeside ww.hundeliv.dk og læse noget om problemet og lidt om hvordan det kan trænes.

 

Jeg vil dog anbefale dig at konsultere en adfærdsrådgiver så du får lagt et specifikt træningsprogram til din hund.

[Nollike]

Undskyld at jeg kaldte hende en ham, jeg fik vist ikke lige helt styr på om det var en han eller hun

 

Det er selvfølgelig noget møg at hun ikke vil gå på trappen Har I mulighed for at sove i underetagen i den periode I træner?

 

Mht. det med at få en hund nr. 2, så er det en rigtig dårlig ide. I risikerer at den nye "optager" den gamles mønster. Hvis det er en hvalp vil den jo se på den voksne og hvis den voksne er bange, ja så vil hvalpen med stor sandsynlighed også opfatte det at være alene som farligt.

 

Formentlig handler det ikke om at hun går og savner den gamle hund, men hvis hun har tendens til separationsangst (og det må man jo sige at hun har :blink:) og I samtidig ikke har trænet hende til at være alene uden den gamle hund, så er det jo egentlig logisk at det er brudt ud i lys luge da den gamle ikke var der mere

 

Hvor bor I henne i landet? Ninjamor som har besvaret dig i denne tråd er adfærdsbehandler (det har du sikkert opdaget ved kig på hendes hjemmeside ) og er et ret godt bud, hvis I bor her på Sjælland :5up:

[Gæst Pia J]

Jeg kan tilslutte mig alle de gode råd :5up: en ting jeg dog tænker har andre skrevet det? nå men altså hvis hunden er et afgrænset sted (er vores også) i bryggerset, hvorfor fjerner I så ikke de ting som I skal "bruge igen" :blink: lad være med at efterlade jakker, sko osv så hunden kan nå dem, det giver mindre ærgelse når I kommer hjem og tro mig hunden ved I er sure selvom I måske ikke skælder ud, men I er sikkert ikke upåvirket af at endnu en jakke er ødelagt, og de mærker det som andre også skriver så er det vist helt fra bunden igen med at være alene, og tag den med ovenpå og ind og sove så den er trug mest af tiden istedet for utryg det med at ødelægge når I er der, tror jeg måske også I kunne klare med noget mere aktivering, hvis der ikke sker nok må hunden jo selv finde på :slem: og det giver bare endnu mere konflikt, så eneste råd er vist bare at gå igang, og holde ved :blink: håber det går godt for jer:engel:

[Gæst HIH]

efter en tid med barsel så har jeres hund sandsynligvis "glemt" at være alene, det er ganske normalt og noget vi som hundeejer ikke tænker over, vi fandt ud af det efter sommerferien, at vi skulle have holdt det ved lige i ferien.

 

Ja - det kan da godt være, at den har glemt det .... men tidligere var den jo så heller ikke alene, fordi den gamle hund også var der ....

Så vi må i gang med at lære den det fra bunden - igen - og denne gang alene uden den gamle hund.

[Gæst HIH]

Velkommen til

 

En hvalp/hund "bliver" ikke separationsangst det er noget de er født til at være, utryg ved at være isoleret fra sin "flok".

 

Derfor skal alenetræning foretages meget varsomt og struktureret i trin for trin, hvor succesen bestemmer hvornår man kan gå til næste trin.

Succes måles i at hunden ikke bliver urolig på nogen måde altså hverken piber, gør, destruerer, løber rundt eller gør sig ren.

 

Du skal til at øve sitiationen helt fra start som hvis du stod med en 8 ugers hvalp.

Aktivering og stor daglig tilfredshed/træthed hos din hund er din ven i denne situation

 

For hver gang din hund oplever utrygheden/stressen bliver det sværere at få hende ud af denne tilstand og ift. hendes alder må utrygheden nu sidde rigtig godt i hende.

 

Du kan gå ind på min hjemmeside ww.hundeliv.dk og læse noget om problemet og lidt om hvordan det kan trænes.

 

Jeg vil dog anbefale dig at konsultere en adfærdsrådgiver så du får lagt et specifikt træningsprogram til din hund.

 

Tak for svaret og de gode råd ... jeg vil da lige kigge på din hjemmeside senere.

[Gæst HIH]

Undskyld at jeg kaldte hende en ham, jeg fik vist ikke lige helt styr på om det var en han eller hun

 

Det er selvfølgelig noget møg at hun ikke vil gå på trappen Har I mulighed for at sove i underetagen i den periode I træner?

 

Mht. det med at få en hund nr. 2, så er det en rigtig dårlig ide. I risikerer at den nye "optager" den gamles mønster. Hvis det er en hvalp vil den jo se på den voksne og hvis den voksne er bange, ja så vil hvalpen med stor sandsynlighed også opfatte det at være alene som farligt.

 

Hvor bor I henne i landet? Ninjamor som har besvaret dig i denne tråd er adfærdsbehandler (det har du sikkert opdaget ved kig på hendes hjemmeside ) og er et ret godt bud, hvis I bor her på Sjælland :5up:

 

Det skal du ikke undskylde - jeg er ikke engang sikker på, at det fremgik at den er en pigehund

Og det med hund nr. 2 er heller ikke noget, som vi seriøst overvejer ... det er kun desperate tanker, når det er værst herhjemme (fordi det jo gik fint nok, da vi havde den gamle hund også) ...

 

Mht. at sove nedenunder - så har vi ikke plads til at lave soveværelse hernede permanent - men vi kan sagtens skiftes til at sove på sofaen i stuen, med hunden ved siden af os - hvis det er en "begrænset" periode ... men hvis det er resten af hundens levealder, så tror jeg ikke at det er sundt for familieliv og ægteskab :hmm:

Men hvis det "kun" er til, at den vænner sig til at det er ok, at vi går engang imellem - så kunne det sagtens være en mulighed. Det vil vi da lige overveje.

 

Vi bor desværre ikke på Sjælland - men næsten så langt fra Sjælland, som man kan komme ... ellers fint tip - men vi må hellere finde en behandler, som bor lidt tættere på.

[Gæst HIH]

Jeg kan tilslutte mig alle de gode råd :5up: en ting jeg dog tænker har andre skrevet det? nå men altså hvis hunden er et afgrænset sted (er vores også) i bryggerset, hvorfor fjerner I så ikke de ting som I skal "bruge igen" :blink: lad være med at efterlade jakker, sko osv så hunden kan nå dem, det giver mindre ærgelse når I kommer hjem og tro mig hunden ved I er sure selvom I måske ikke skælder ud, men I er sikkert ikke upåvirket af at endnu en jakke er ødelagt, og de mærker det som andre også skriver så er det vist helt fra bunden igen med at være alene, og tag den med ovenpå og ind og sove så den er trug mest af tiden istedet for utryg det med at ødelægge når I er der, tror jeg måske også I kunne klare med noget mere aktivering, hvis der ikke sker nok må hunden jo selv finde på :slem: og det giver bare endnu mere konflikt, så eneste råd er vist bare at gå igang, og holde ved :blink: håber det går godt for jer:engel:

 

Tak for dit svar.

Vi har skam fjernet ALT fra bryggerset - tøj og sko er i lukkede skabe med sikring på, så den ikke kan lukke dem op ... så det eneste der er fremme er hundens egne ting, som den også tygger i - bortset fra skålene, som er af metal.

Derudover bider den i alt nagelfast "inventar" - skabshjørner, fodlister, gerigter, paneler, tapet, dør osv. ... dette gør den både om natten - og hvis den er alene i f.eks. en time eller to.

 

Da den tog vores datters jakke forleden var den lusket ud i forgangen, hvor jakken hang på en knage. Døren var lukket, men den er en stor hund, så det er ikke noget problem at åbne en dør.

Jeg var lige gået ovenpå for at ordne noget ved den stationære pc - og hunden sov ved sofaen ... men så snart jeg gik ovenpå er den åbenbart gået ud i gangen og har taget jakken og tygget den i stykker ...

Jeg var ovenpå i 10-15 minutter - så på den tid havde den tygget jakken i stykker, efterladt den ødelagte jakke i gangen, og havde lagt sig hen til sofaen igen, hvor den lå og logrede da jeg kom ned igen.

Og jeg fandt så jakken, da jeg ville lukke døren til gangen igen.

 

Og det der med at tage den med ovenpå for at sove er bare ikke så nemt, som det lyder. Den er ret tung og stor - og den skal bæres begge veje, fordi den er bange for at gå på trappen.

Og de gange, hvor vi har forsøgt at tage den med ovenpå - og båret den - så stritter den voldsomt imod og kæmper for at slippe fri ... så min mand kan til nød tumle den - men jeg kan ikke bære en kæmpende hund hele vejen op af trappen.

 

Og det kan da godt være, at den skal aktiveres mere ... men jeg synes jo bare, at den bliver aktiveret meget i forvejen ... ihvertfald mindst lige så meget, som mange andre hunde vi kender ... men der er selvfølgelig stor forskel på hunde - så måske vores bare hund kræver ekstremt meget aktivering?

[guanomo]

Tak for dit svar.

Vi har skam fjernet ALT fra bryggerset - tøj og sko er i lukkede skabe ... så det eneste der er fremme er hundens egne ting, som den også tygger i - bortset fra skålene, som er af metal.

Derudover bider den i alt nagelfast "inventar" - skabshjørner, fodlister, gerigter, paneler, tapet, dør osv. ... dette gør den både om natten - og hvis den er alene i f.eks. en time eller to.

 

Da den tog vores datters jakke forleden var den lusket ud i forgangen, hvor jakken hang på en knage. Døren var lukket, men den er en stor hund, så det er ikke noget problem at åbne en dør.

Jeg var lige gået ovenpå for at ordne noget ved den stationære pc - og hunden sov ved sofaen ... men så snart jeg gik ovenpå er den åbenbart gået ud i gangen og har taget jakken og tygget den i stykker ...

Jeg var ovenpå i 10-15 minutter - så på den tid havde den tygget jakken i stykker, efterladt den ødelagte jakke i gangen, og havde lagt sig hen til sofaen igen. Og jeg fandt så jakken, da jeg ville lukke døren til gangen igen.

 

Og det der med at tage den med ovenpå for at sove er bare ikke så nemt, som det lyder. Den er ret tung og stor - og den skal bæres begge veje, fordi den er bange for at gå på trappen.

Og de gange, hvor vi har forsøgt at tage den med ovenpå - og båret den - så stritter den voldsomt imod og kæmper for at slippe fri ... så min mand kan til nød tumle den - men jeg kan ikke bære en kæmpende hund hele vejen op af trappen.

 

Og det kan da godt være, at den skal aktiveres mere ... men jeg synes jo bare, at den bliver aktiveret meget i forvejen ... ihvertfald mindst lige så meget, som mange andre hunde vi kender ... men der er selvfølgelig stor forskel på hunde - så måske vores bare hund kræver ekstremt meget aktivering?

aktivering er med måde, nogle ting stresser hunden, fysisk leg, så skal man undgå det.

Man kan også skabe en stresset hund ved overstimulering.

 

Ja det er ikke nemt at have hund

 

I kunne også prøve med en D.A.P. derhjemme indtil i får en aftale med en adfærdsbehandler.

http://*******.dk/beroligende-199/dap-diffusor-m-flaske-48ml-til-hund-1008.html?category=199&sort=default

[bernerazuro]

Kom til at tænke på..

 

Ift. alene-hjemme-træningen, så er det jo et kæmpe problem, når I skal på toilettet og hunden derfor bliver efterladt alene..

 

Men kan I så ikke give den en aktiveringsbold måske og så (hvor åndssvagt det end lyder) skråle op, så hunden kan høre jer, når I er på toilettet?

 

Det hjalp min Møffe, som absolut heller ikke er tilfreds med at blive efterladt alene. Du kan gøre hvad du vil, råbe dygtig hundi (hvis du ellers stoler på, at det er afledning nok ), eller synge en sang eller whatever Bare hunden kan høre dig, så den ved, at den ikke er Palle alene i verden :blink: Det gav virkelig fremskridt for Møffe i starten, når jeg var alene med ham og skulle ovenpå.

[Gæst jeanett25]

 

Først og fremmest sådan een her :5up: for at tage problemet op istedetfor at ignorere det eller skælde hunden ud.

 

Dernæst sådan een her :ae:for det må absolut ikke være sjovt at stå i.

 

Jeg er meget enig med de andre vedr. separationsangst.

 

Det er desværre ofte, som med andet uønsket adfærd at der skal skæres HELT ind til benet, for at få selve problemet løst - og ikke bare symptom-behandle, som fx ville være og lukke hende inde i et lille rum hvor hun man hverken kunne høre hende eller få noget ødelagt.

 

Hvis det udelukkende drejer sig om separationsangst, så skal i se på hende som en hvalp på 8 uger, som er usikker på om i kommer tilbage når i efterlader hende.

 

Det er uanset om i skal på toilettet eller een af jer sidder ovenpå - hun forstår desværre ikke at det "bare" er et andet rum i huset. Hun vil øjeblikkeligt blive frustreret over at blive ladt alene og frustrationerne munder ud i ødelæggelse, besørgelse, gøen osv.

 

Derfor skal i altså have bearbejdet de hersens frustrationer. Den eneste måde at gøre det på er at gå "back to basic", hvor hun skal lære at kunne ligge afslappet på sin pude mens i går rundt i husets åbne rum.

 

Langsomt øger i til andre rum i huset uden lukket dør

 

Derefter med lukket dør

 

Derefter udenfor hoveddøren

 

Derefter i sekunder, så minutter

 

Derefter væk fra hoveddøren, så halve timer og sidst timer

 

Det tager desværre ofte rigtig lang tid når hunden i forvejen har separationsproblemer.

 

Så jeg håber håber håber, i vil fatte mod og hjælpe hende med at få det bedre med at være alene!

 

Min ide vil helt klart også at få fat i en adfærdsbehandler.

 

Rigtig meget held og lykke med det hele! :ae:

[Gæst HIH]

aktivering er med måde, nogle ting stresser hunden, fysisk leg, så skal man undgå det.

Man kan også skabe en stresset hund ved overstimulering.

 

Ja det er ikke nemt at have hund

 

I kunne også prøve med en D.A.P. derhjemme indtil i får en aftale med en adfærdsbehandler.

http://*******.dk/beroligende-199/dap-diffusor-m-flaske-48ml-til-hund-1008.html?category=199&sort=default

 

Tankevækkende med overstimulering - det noterer jeg lige. For vores børn leger da meget med den ... men den leger jo "igen" - og når den ikke gider mere, så går den hen på tæppet og lægger sig, og så ved de godt, at den skal have fred og ro.

 

Det der D.A.P. har jeg ikke hørt om ... Linket virker ikke, men jeg googlede det - og det ser da umiddelbart rimelig harmløst ud og bestemt et forsøg værd. Tak for tippet.

Er der nogen herinde, som har haft gavn af det?

[Gæst HIH]

Kom til at tænke på..

 

Ift. alene-hjemme-træningen, så er det jo et kæmpe problem, når I skal på toilettet og hunden derfor bliver efterladt alene..

 

Men kan I så ikke give den en aktiveringsbold måske og så (hvor åndssvagt det end lyder) skråle op, så hunden kan høre jer, når I er på toilettet?

 

Det hjalp min Møffe, som absolut heller ikke er tilfreds med at blive efterladt alene. Du kan gøre hvad du vil, råbe dygtig hundi (hvis du ellers stoler på, at det er afledning nok ), eller synge en sang eller whatever Bare hunden kan høre dig, så den ved, at den ikke er Palle alene i verden :blink: Det gav virkelig fremskridt for Møffe i starten, når jeg var alene med ham og skulle ovenpå.

 

- det havde jeg ikke lige overvejet .... men det skader vel ikke, at synge lidt imens ...

Tak for tippet :5up: