Kan hunden blive jaloux?????

[Linda]

Hmm lige kommet hjem fra en nattevagt og er i det undrende hjørne :hmm:

Jeg høre tit f.eks på træningspladsen elelr andre steder folk fortælle om situationer hvor deres hund var/er jaloux. Når de spørger mig hvad jeg mener afhænger det selvfølgelig af situationen hunden udviser en adfærd, men samtidig er jeg også lidt modstander af det med at vi tillægger vores hunde menneskelige følelser.... - egenskaber som jeg ikke tror de har!

 

Et eksempel som jeg tit oplever man høre: et kærestepar omfavner hinanden, hunden prøver at komme imellem dvs. hunden er jaloux???

 

- Jeg er tilbøjelig til at tro at hunden enten kan føle sig usikker i situationen og vil dæmpe menneskenes adfærd ved at "gå imellem"???

eller at der i situationen sker noget som hunden selvfølgelig også gerne vil være med i en social handling hunden er jo et socialt dyr....

 

 

Et andet eksempel kan også være at ejer sidder med sin hund evt. på skødet, der kommer en anden hund og hunden på skødet knurrer og evt. gør udfald noget den ikke gør andet end i denne situation??

 

- uden lige at kunne huske detaljer men har vidst læst noget om ejerskabs zoner og kunne da godt forestille mig at i og med hunden føler den har noget af høj værdi vil den holde udefra kommende væk??

 

Hvad mener i???? Tror i at hunden kan være jaloux ligesom mennesker kan have den tilbøjelighed???? :hmm:

[Lonny]

At være jaloux er jo netop at beskytte noget man mener at "eje", så udfra din egen defination om ejerskabszoner, så er hunden vel egentlig også jaloux?

 

Jeg tror dybest set at følelsen er den samme, mennesker bliver jo jaloux fordi at dette får dem til at forsvarer noget de mener tilhører dem, så det at blive jaloux er jo et overlevelsesmæssigt instinkt, og det tror jeg hunde har ligesåvel som mennesker.

 

At vi så i nogen situationer misfortolker en handling som være foretaget pga. af jalouxi, hvor handlingen egentlig bunder i noget helt andet, det tror jeg ofte sker.

 

Men jeg er slet ikke tilhænger af at prøve at finde ud af om hunden gør pga. af den ene eller den anden følelse, da vi jo alligevel ikke kan være 100% sikre. Så hellere kigge på det der rent faktisk sker i situationen, og nøjes med at bedømme det vi kan observerer, og så handle ud fra det.

[Gæst Rosa og Eva]

Hmm lige kommet hjem fra en nattevagt og er i det undrende hjørne :hmm:

Jeg høre tit f.eks på træningspladsen eller andre steder folk fortælle om situationer hvor deres hund var/er jaloux. Når de spørger mig hvad jeg mener afhænger det selvfølgelig af situationen hunden udviser en adfærd, men samtidig er jeg også lidt modstander af det med at vi tillægger vores hunde menneskelige følelser.... - egenskaber som jeg ikke tror de har!

???? :hmm:

 

Jeg er glad for, at du spørger: For jeg har et svar på dit spørgsmål.

 

Med en uddannelsesbaggrund som psykolog, mener jeg at vide en ting eller to om menneskets tænkning og følelsesliv og også en ting eller to om (da man hyppigt bruger førsøgsdyr i eksperimentel indlæringspsykologi, er det en del af psykologers uddannelse at lære om dyrepsykologi) dyrs psyke.

 

For det første er det dokumenteret/defineret, at mennesker har fem grund-følelser som ikke er kombineret af flere følelser, disse er:

 

angst, :scared:

 

glæde,

 

væmmelse,

 

vrede :damn:

 

overraskelse.

 

Disse udgør grundlaget for et mere avanceret "højere ordens følelsesliv".

 

Andre følelser som f.eks. jalousi defineres i psykologien som en kombineret følelse. Da den består både af angst og vrede. Tit består jalousi hos mennesker også af en række forestillinger om hvad der foregår i den anden relation som vi er jaloux på!

 

En del af jalousi er også at kunne se sig selv udefra og tænke fremaf i tid, fordi jalousi rummer elementer af at være truet som individ i nutid og fremtid i reletion til et andet individ.

Det handler altså om angst for at miste nogens agtelse nu og i fremtiden.

 

Forskningsmæssigt og definitionsmæssigt vil dette sige, at jalousi kort fortalt kræver at individet har en selvopfattelse, tidsfornemmelse og kan tænke situationer igennem ud i fremtiden.

 

Jeg har meget høje tanker om vores firbenene venner, men en hund er en hund, og selv de klogeste af slagsen kommer til kort i selv meget simple problemløsningssituationer. Et eksempel kan være Nina Ottosens flotte hundelegetøj (som jeg i øvrigt vil anbefale). Disse gode, flotte stykker legetøj viser os også hundens begrænsning, for her skal der godt nok ikke mange "brikker" til at lure systemet. Altså med andre ord, hunde "regner" ofter ikke deres omgivelser ud, og hvis de gør er det hyppigt ikke en flerledet udredning. Som regel maks to led. De lurer måske at de får noget ud af at gøre noget bestemt.

Dette er dog erfaringsbaseret lærings og ikke erkendelsesbaseret læring. Der er ikke tale om at en hund forstår, dette kræver nemlig sprog.

 

Hunde kan ikke forestille sig, at de mister deres ejer, hvis hun krammer sin kæreste og det er det der ligger i jalousi!

 

Hvad er det så vi ser, når hunden skaber sig, eller presser sig ind i imellem nogen der krammer. Der kan være flere ting på spil for hunden.

 

Den kan blive bange på grund af at den misforstår kropskontakten som et overfald (særligt det at grinde og kille kan nogle vovser misforstå)

 

Når der er samspil mellem flere mennesker og hunde, vil nogle hunde forsøge at stige i hierakiet (de opfatter kærestens ankomst i hjemmet som enmulighed for at rykke opad, for nu kan kæresten jo være den nye underhund).

De vurderer hele tiden det der foregår i flokken, for at finde et tidspunkt, hvor de kan stige i rangordnen, og dermed få førsteret til mad og parring og så videre.

 

Hvad får os til at synes at hunden er jaloux? Jeg tror at vi elsker vores hunde på menneske-måden, og at det i ny og næ kan være svært at acceptere at vores hunde knytter sig til os fordi det kan betale sig og fordi det er trygt. Så er det jo nærliggende at tillægge dyrene menneskelige egenskaber såsom gengældelse. Kærlighed som sådan...? Det vil jeg ikke gøre mig til herre over

 

Dygtige hundeadfærdseksperter kan sikkert uddybe min forklaring af, hvad der foregår i hunden, jeg kan i hvert fald sige at ordet jalousi ikke høre hjemme i dyreverdnen, det skulle i givet fald kun være blandt de højst udvikiede primater.

 

Jeg er spændt på at høre hvad andre tænker om dette, hvilke oplevelser har I med jeres hunde, hvor kloge er de, hvad i mener at jeres hunde regne ud....

 

 

Mange Venlige Hilsner Fra Rosa og Eva

[Gæst jeanett25]

Uden at være udd. psykolog er det min klare overbevisning at hunde ikke kan føle jalouxi.

 

I situationer hvor hunden "maser" sig ind mellem mennesker fx, kan det være et forsøg på at være en "del" af det flokken nu engang foretager sig.

 

Jeg tror hunden fornemmer stemningen og hvis denne fx er gensynsglæde mellem et kærestepar, så kan hunden "mærke" begejstringen og vil være en del af begivenheden

 

Hunde der snapper ud efter fremmede/bekendte når de nærmer sig ejeren, tror jeg mere bunder i ressourceforsvar.

 

Hvis denne adfærd indlæres jamen så er det klart det ligner jalouxi, men er nok nærmere bare hundens forståelse af hvad den har lært i situationen.

 

Fx som vagthunde kan "beskytte" en ejer.

[Gæst Venus222]

"Når der er samspil mellem flere mennesker og hunde, vil nogle hunde forsøge at stige i hierakiet (de opfatter kærestens ankomst i hjemmet som enmulighed for at rykke opad, for nu kan kæresten jo være den nye underhund).

De vurderer hele tiden det der foregår i flokken, for at finde et tidspunkt, hvor de kan stige i rangordnen, og dermed få førsteret til mad og parring og så videre."

 

Dette passer altså ikke, det er den gammeldages måde at anskue hundens adfærd og den er via ny forskning blevet tilbagevist. Når det kommer til mad er det faktisk hvalpene der spiser først.

Rangordenteorien er blevet til på bagrund af studier på høns(!) og på ulve i fangeskab. Ulve der lever under kunstige forhold udviser unaturlige adfærd.

Så vores hunde har ingen ambitioner om at overtage verdensherredømme.

 

Men bortset fra det så har jeg set i nyhederne for noget tids siden at britiske forskere har fundet ud af at hunde godt kan føle jealusi. Men om det rent faktisk passer skal jeg ikke kunne sige.

[Gæst littlemisssunshine]

Jeg tror ikke hunde kan føle jalousi, overfor mennesker (altså f.eks. et par, der krammer hinanden), men jeg tror sagtens de kan føle jalousi overfor hinanden. Det er i hvert fald det jeg oplever med mine. Hvis man kommer hjem til dem og den ene føler man siger mere "hej" til den anden, så "angriber" den og så "slås" de istedet for at koncentrere sig om mig. Eller hvis man har båret rundt på den ene og den anden løber rundt på gulvet og man så sætter den ned igen, så kan den anden også finde på at "angribe". Selvfølgelig ikke alvorligt, men kun sådan lige en hurtig markering

[Lonny]

Andre følelser som f.eks. jalousi defineres i psykologien som en kombineret følelse. Da den består både af angst og vrede. Tit består jalousi hos mennesker også af en række forestillinger om hvad der foregår i den anden relation som vi er jaloux på!

 

En del af jalousi er også at kunne se sig selv udefra og tænke fremaf i tid, fordi jalousi rummer elementer af at være truet som individ i nutid og fremtid i reletion til et andet individ.

Det handler altså om angst for at miste nogens agtelse nu og i fremtiden.

 

Hunde kan jo både føle angst og vrede, som ifølge din beskrivelse er det der udgør jalousi.

 

Men jeg tror at for kunne diskuterer dette emne, så er vi først nødt til at definerer jalousi.

I mine øjne er jalousi en følelse af et kommende tab, af enten prestige eller ting. Det kan godt være at hunde ikke kan forudse tab af prestige, men hvor kommer så din beskrivelse af forsøg på at stige i et hierakiet, hvis de ikke kan tabe prestige, så er der vel heller ikke noget at stige efter?

Og der er vist ingen der er i tvivl om at hunde kan have resource forsvar, er dette ikke også en form for jalousi, en angst for at miste? Hunde kan jo sagtens udvise resource forsvar selvom der er rigeligt med resourcer.

 

Jeg tror at det er et enormt svært spørgsmål, i og med at det er utroligt svært at bevise hvem der har ret... Jeg har dog også hørt om den undersøgelse forskerne har lavet, hvor de i hundens hjerne kunne se svingninger der svarede til humørændringer, men hvem skal kunne sige om en af disse humørændringer er jalousi? Vi mennesker er jo nogen gange ikke en gang i stand til at definerer den følelse hos os selv.

 

Men igen, udfra et rent adfærdsbehandlingsmæssigt perspektiv, så mener jeg at følelser ikke kan bruges, idet at vores bedømmelser af andres følelser (det være sig mennesker eller hunde) altid vil være subjektiv og dermed behæftet med fejl. Derfor tror jeg at vi står bedre ved at nøjes med at observerer, fordi at det vi observerer har vi mulighed for at ændre i og med vi helt sikkert ved hvad det der, hvor det derimod er meget sværre at ændre følelser.

 

Og jeg er hverken psykolog eller hundeadfærdsterapeut, så ovenstående er bare mine tanker om emnet. Men jeg kunne forestille mig at en psykolog og en hundeadfærdsterapeut måske definerer jalousi forskelligt, og dermed kan begge have ret, også selvom de siger 2 forskellige ting?

[Lonny]

Jeg tror ikke hunde kan føle jalousi, overfor mennesker (altså f.eks. et par, der krammer hinanden), men jeg tror sagtens de kan føle jalousi overfor hinanden. Det er i hvert fald det jeg oplever med mine. Hvis man kommer hjem til dem og den ene føler man siger mere "hej" til den anden, så "angriber" den og så "slås" de istedet for at koncentrere sig om mig. Eller hvis man har båret rundt på den ene og den anden løber rundt på gulvet og man så sætter den ned igen, så kan den anden også finde på at "angribe". Selvfølgelig ikke alvorligt, men kun sådan lige en hurtig markering

 

Det oplever jeg også ret ofte, og jeg vil kalde det resourceforsvar, som vel også er en form for jalousi?

[Gæst Rosa og Eva]

 

Jeg tror at det er et enormt svært spørgsmål, i og med at det er utroligt svært at bevise hvem der har ret...

 

 

Jeg er meget enig med din vurdering af, at det er svært at få ret i denne type spørgsmål, det er jo det der gør både psykologi hos mennesker og dyr til så spændende emner og heldigvis er dette en debat, hvor alle kan fortælle om deres erfaringer, så vi alle bliver klogere.

 

 

Mange Hilsner Rosa og Eva :klap:

[Lonny]

Jeg er meget enig med din vurdering af, at det er svært at få ret i denne type spørgsmål, det er jo det der gør både psykologi hos mennesker og dyr til så spændende emner og heldigvis er dette en debat, hvor alle kan fortælle om deres erfaringer, så vi alle bliver klogere.

 

Ja, og jeg havde da også håbet at du ville have kommet med et modsvar, så vi kunne have sludret lidt videre. Du ved nok mere om emnet end jeg gør, men jeg syntes ligesom dig at det er et rigtig spændende emne.

 

Og man behøver jo ikke altid at blive enige, nogen gange kan det også være godt nok at man bliver lidt klogere

[Gæst kbaggen]

Hej,

jeg er nu af den holdning at nogle hundes opførelse minder om de vi mennesker opfatter som jaloux, hvorvidt hunden selv gør det ud fra de samme premisser som vi mennesker udvisser jaloux på er så et andet spørgsmål!

 

Min hund løber altid hen til mig hvis jeg snakker med andre hunde, og den kan være slidt slem med det, og små nappe/gø osv. Dette gør den også selvom de andre hunde er ikke truende og bare glade, samt også mod små hvalpe.

 

Dette opfatter jeg som en jaloux handling lige som børn der bliver kede hvis deres forældre giver andre børn opmærksomhed, omfarvnelser osv.

 

Og det er børns jaloux-følelse af "at min mor kan ikke lide mig mere, vælger mig ikke, giver mig ikke opmærksomhed".............og jeg synes at se det samme i min hunds handling.

 

Så ja, jeg tror godt de kan have føleser der mindre om jaloux............om ike andet mad-jalouxsi over ikke at få noget af vores

 

hilsen, klaus

[Gæst SikkeEtHundeliv]

Jeg ved det ærlig talt ikke. Basse kan godt begynde at sige klynke-lyde når jeg nusser med min kanin eller marsvin,hvor han kommer hen og skubber til min arm og hele bagdelen går på ham fordi han logrer, ørerne er helt fremme og han vil også nusses.

Så vil han også have opmærksomhed - Nogle gange,for det er ikke altid, han kommer og skubber.

Nogle gange er han bedøvende ligeglad.

 

Tja... Jeg ved om ikke man kan kalde det jalousi eller misundelse.

[DKWiechert]

Jeg er glad for, at du spørger: For jeg har et svar på dit spørgsmål.

 

Med en uddannelsesbaggrund som psykolog, mener jeg at vide en ting eller to om menneskets tænkning og følelsesliv og også en ting eller to om (da man hyppigt bruger førsøgsdyr i eksperimentel indlæringspsykologi, er det en del af psykologers uddannelse at lære om dyrepsykologi) dyrs psyke.

 

For det første er det dokumenteret/defineret, at mennesker har fem grund-følelser som ikke er kombineret af flere følelser, disse er:

 

angst, :scared:

 

glæde,

 

væmmelse,

 

vrede :damn:

 

overraskelse.

 

Disse udgør grundlaget for et mere avanceret "højere ordens følelsesliv".

 

Andre følelser som f.eks. jalousi defineres i psykologien som en kombineret følelse. Da den består både af angst og vrede. Tit består jalousi hos mennesker også af en række forestillinger om hvad der foregår i den anden relation som vi er jaloux på!

 

En del af jalousi er også at kunne se sig selv udefra og tænke fremaf i tid, fordi jalousi rummer elementer af at være truet som individ i nutid og fremtid i reletion til et andet individ.

Det handler altså om angst for at miste nogens agtelse nu og i fremtiden.

 

Forskningsmæssigt og definitionsmæssigt vil dette sige, at jalousi kort fortalt kræver at individet har en selvopfattelse, tidsfornemmelse og kan tænke situationer igennem ud i fremtiden.

 

Jeg har meget høje tanker om vores firbenene venner, men en hund er en hund, og selv de klogeste af slagsen kommer til kort i selv meget simple problemløsningssituationer. Et eksempel kan være Nina Ottosens flotte hundelegetøj (som jeg i øvrigt vil anbefale). Disse gode, flotte stykker legetøj viser os også hundens begrænsning, for her skal der godt nok ikke mange "brikker" til at lure systemet. Altså med andre ord, hunde "regner" ofter ikke deres omgivelser ud, og hvis de gør er det hyppigt ikke en flerledet udredning. Som regel maks to led. De lurer måske at de får noget ud af at gøre noget bestemt.

Dette er dog erfaringsbaseret lærings og ikke erkendelsesbaseret læring. Der er ikke tale om at en hund forstår, dette kræver nemlig sprog.

 

Hunde kan ikke forestille sig, at de mister deres ejer, hvis hun krammer sin kæreste og det er det der ligger i jalousi!

 

Hvad er det så vi ser, når hunden skaber sig, eller presser sig ind i imellem nogen der krammer. Der kan være flere ting på spil for hunden.

 

Den kan blive bange på grund af at den misforstår kropskontakten som et overfald (særligt det at grinde og kille kan nogle vovser misforstå)

 

Når der er samspil mellem flere mennesker og hunde, vil nogle hunde forsøge at stige i hierakiet (de opfatter kærestens ankomst i hjemmet som enmulighed for at rykke opad, for nu kan kæresten jo være den nye underhund).

De vurderer hele tiden det der foregår i flokken, for at finde et tidspunkt, hvor de kan stige i rangordnen, og dermed få førsteret til mad og parring og så videre.

 

Hvad får os til at synes at hunden er jaloux? Jeg tror at vi elsker vores hunde på menneske-måden, og at det i ny og næ kan være svært at acceptere at vores hunde knytter sig til os fordi det kan betale sig og fordi det er trygt. Så er det jo nærliggende at tillægge dyrene menneskelige egenskaber såsom gengældelse. Kærlighed som sådan...? Det vil jeg ikke gøre mig til herre over

 

Dygtige hundeadfærdseksperter kan sikkert uddybe min forklaring af, hvad der foregår i hunden, jeg kan i hvert fald sige at ordet jalousi ikke høre hjemme i dyreverdnen, det skulle i givet fald kun være blandt de højst udvikiede primater.

 

Jeg er spændt på at høre hvad andre tænker om dette, hvilke oplevelser har I med jeres hunde, hvor kloge er de, hvad i mener at jeres hunde regne ud....

 

 

Mange Venlige Hilsner Fra Rosa og Eva

 

 

Lige med undtagelse af de fine forklaringer og definitioner, og dén med hierakiet, så har jeg skrevet noget meget lignende (ihvertfald samme mening) engang et andet sted...... Og blev haglet ned.

 

Jeg er, ikke overraskende, fuldstændig enig.