Angst efter overfald.

[Gæst]

Jeg havde jo oprettet en trænings tråd angående indkald, men det viser sig at jeg nok var for hurtigt til at tro han bare var en lømmel, eller det tror jeg i hvert fald.

Han blev jo overfaldet af en lille arrig terrier ting tæve, der blev ikke bidt hul eller noget men han var jo tydligt rystet.

Han rørte ikke tæven men "afreagerede" på en busk da hun var ude af syne, hvor jeg ingen kontakt kunne få med ham, han sov i 3 timer da vi kom hjem som det første han gjorde. Og jeg var så bange for hvad der ventede mig når han vågnede, troede slet ikke det ville være min glade lille hvalp som elsker alt og alle.

Dagen efter går vi, i dagslys da overfaldet skete om aften, op mod hvor det skete alting var fint, indtil vi mødte en fremmed løs hund. Ejer havde dog fuldt kontrol over den og den kom i snor, da de gik forbi os.

Men Jack var meget meget bange (så jeg det som) Da den kom tæt på, stadig løs, begyndte han at hoppe rundt i snoren, imens han pev som en gal og prøvede at få halsbånedet af. Det ligner ikke Jack han siger faktisk kun noget når han leger eller siger:" se mig nu mor!"

Det var hvad det var, alle de hunde vi kender har der ingen problemer været med små som store, han leger som han plejer.

MEN problemet kommer så om aften. Jeg går normalt rundt i boligområdet med ham og ned på nogle belyset men grønne områder. Jeg har så både i foregårs og i går gået op mod et springvand, som vi også gik forbi den nat han blev overfaldt.

Ruten er nedenom vores blok, ud på hovedvejen, ind ved springvandet, ned forbi vaskehuset, ned forbi parkingspladsen (hvor det skete) og igennem det grønne område hvor han er løs også er vi næsten hjemme igen.

Men i går og i foregårs stoppede han ved springvandet i det hele taget den vej op, med halen mellem benene, opfarende ved mindst lyd og når Jack er bange så sætter han sig og lytter og nægter at forlade det sted hvor han sidder.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre, jeg har prøvet synge lige så stille, snakke til ham, vente tålmodigt og han rejser sig da til sidst men halen er helt mellem benene og det går meget stille, halen er først oppe når vi er kommet hjem eller hvis vi møder nogle vi kender, hvad kan jeg gøre for at vise jeg passer på ham?

En anden ting i min træningstråd var jeg dybt ulykkelig fordi Jack stak af, kom ikke når jeg kaldte og i det hele taget en rod. Det er først startet efter det overfald og det sker kun hvis vi møder en bestemt ejer med sin mops, hun er en sød pige og hunden kunne ikke gøre en flue fortræd og Jack elsker den mops helt vildt. Men de kan naturligvis ikke lege så meget som Jack elsker, fordi den er så lille. Er jeg sammen med en anden hundeejer, min veninde og hendes samme blanding som Jack, så gør han intet fordi de leger vildt og deler pinde, med mopsen er det meget ned og ligge lege og kørene rundt.

Vi har lige været ude og gå med en ældre dame og hendes 9årig hund som ser Jack som sin egen hvalp og Jack gik løs, kom med det samme jeg kaldte og var simpelthen bare så dygtig! Men jeg er stoppet med at slippe ham løs med mopsen om aften. Ved ikke om han faktisk stadig er bange, de andre hunde har en anden form for "forsvar" end en lille mops, 2 af dem har vist Jack flere gange at de passer på ham også er det hele okay, kan godt forstå det, ved bare ikke hvordan jeg gør det bedst muligt for ham ?

Han vil jo så gerne og når jeg så ikke lige ved om det er kedsomhed eller om det rent faktisk er overfaldet og mørket, men jeg vil i hvert fald blive glad for råd og vejledning så dette ikke bliver et problematisk adfærd for ham.

[Petrine]

han sov i 3 timer da vi kom hjem som det første han gjorde. Og jeg var så bange for hvad der ventede mig når han vågnede, troede slet ikke det ville være min glade lille hvalp som elsker alt og alle.

 

Umiddelbart tror jeg du skal passe på ikke at smitte din stress over - forvent / gå ud fra, at alt er ok, lad være med at frygte alt muligt

[Gæst]

Jamen jeg havde faktisk heller ikke rigtigt frygtet noget på daværende tidspunkt da det var gået fint da vi gik forbi stedet hvor det var sket, men det slog mig i går da han igen stod der med halen og så så bange ud !

Men har lånt "hundens kropssprog-100 signaler du skal forstå" Af Trevor Warner. "hundesprog" af Roger Abrantes. "hunden, mennesket og relationen" af Kerstin Malm. "forstår du din hund?" AF Anders Hallgren.

Aner ikke om de er gode, men nu skal de læses, hader bare at se ham så bange, normalt kan jeg godt få ham stille og roligt hen til ting der er lidt for skræmmende for ham men her ved jeg simplethen ikke hvad det er. Det må være stedet og mørket fordi andre steder i mørke er fint, Det sted i dagslys er også fint.

Men nu starter vi på træning i morgen, så håber jeg det hjælper eller at træneren måske kan komme med lidt fif også :hjerte:

Men bestemt ved jeg skal passe på nogle gange, når jeg bliver bekymret

[BassilBerner]

Vi havde lidt samme problem med Bassil efter nytåret hvor nogle unge gutter absolut lige skulle fyre kanonslag af ved afslutningen af 'vores' nattisserute.. Det er en cykel/gangsti mellem parcelhuskvarterer, der er svagt oplyst.

 

Helt tydeligt at når det er mørkt, bliver han lidt mere 'oppe på tæerne' - ørerne løftet og fistren frem/tilbage/venstre/højre, kigger op i luften osv.. bare sådan stille men absolut hvad jeg vil kalde 'jumpy'.

 

Jeg/vi har så siden, gået 'dødsruten' (som den nu hedder..) flere gange dagligt i dagslys... og om aftenen har jeg 'vendt' ruten.. Dvs. at vi faktisk næsten starter med det farlige sted.. Han kommer så heller ikke helt nede fra den anden ende, hvor han i lang tid kan se stedet - vi drejer ind på stien der hvor de unge mennesker skød af - og der er en tydelig forskel på ham.. han går og snuser og opdager ikke at vi faktisk er hvor vi er :slem:

 

Ved ikke om det hjælper dig og om det kan lade sig gøre? - men her har det virket..

[sonja77]

Jeg synes, at det lyder som om, at han har fået et chok over hændelsen, og desværre fik han jo ikke afreageret på stedet. Det er der ikke noget at gøre ved nu, men hvis jeg var dig, ville jeg sørge for at gøre noget ved det så hurtigt som muligt, for ellers risikerer du, at det bliver værre og værre med tiden.

 

Det lyder som en god idé at gå ruten i dagslys, fra forskellige retninger o.l..som det er foreslået. Lav nogle sjove øvelser undervejs, smid godbidder o.l. Måske kan du ikke gå hele ruten på én gang. Hold øje med hans hale - den skal helst hele tiden være oppe, ellers er han utryg, og så bliver han bare bekræftet i, at det er et farligt sted at være.

 

Jeg ville dog især gøre noget for at sikre mig, at han ikke for fremtiden er bange for fremmede hunde. Prøv at finde venlige, fremmede hunde, som han kan møde på sine egne præmisser, dvs. at han ikke behøver at komme tættere på dem, end at han stadigvæk er tryg. Smid nogle godbidder til ham, når I ser hunden, og ros ham med glad og rolig stemme. Lige så stille kan I så komme tættere og tættere på, men ikke hurtigere, end at han bliver ved med at være tryg. Jeg tror, at det er rigtig vigtigt for ham at få nogle positive oplevelser med rare, rolige fremmede hunde så hurtigt som muligt. Meget gerne også med hunde, der minder om den hund, der overfaldt ham.

 

Der er sikkert andre ting, der også ville være gode at gøre, men det ved jeg desværre ikke nok om.

[Gæst]

Undskyld at jeg ikke lige har fået svaret tilbage.

Vi har nu prøvet at vende ruten om og det virker lige indtil den vej med springvandet, der er han bare klar til at gå i panik. Jeg har så gjort det at når han satte sig ned, så gik jeg roligt hen, løftede mit ben så jeg har et ben på hver side af ham, så sætter jeg mig ned så han er lidt i sikkerhed ved mig også synger jeg eller snakker til ham lige så stille men glad imens jeg kælder ham foran på brystkassen, jeg ved ikke om det virker men måske lidt fordi for det meste ender han med at rejse sig og gå af sig selv, men halen bliver bare nede.

Jeg synes det er så træls at alt det her dumme noget med overfald, fyrværkeri og højt højt techno musik skal komme lige nu, da han jo er ved at blive halvkønsmoden og derfor er meget meget følsom og ustyrlig i de her dage.

Men jeg træner indkald og indkald og gå pænt, gå plads uden snor og det går frem ad, det gør det helt sikkert.

Er begyndt at smide mig på sengen med ham og knurrer i leg når han knurrer af mig i sjov hehe og det syntes han bare er skønt, så tager vi lige en lille "Magtkamp" om hvem der ligger nederst Og det er bare smadder sjov.

Men igen jeg ved virkeligt ikke hvordan i alverden jeg skal få de andre hundejer til at fatte noget, om at min hund IKKE skal "Lære" det eller ikke skal være en mobber hele tiden (han er slem til det med små hunde hvis han først er kørt op i en spids)

Her den anden dag satte han en hvalp på plads, den hvalp virkede heller ikke helt "normal" den gøede og knurrede, blottede tænder af Jack før de overhovedet havde hislt og Jack ville bare ikke lege med den, til sidst ville Jack ikke høre på den mere og da den prøvede at vende Jack om, vendte Jack den om med hovedet nede ved dens ende og gøede meget højt.

Vi var så uheldige at møde et gammelt ægtepar de går med kæmpe stor lab.

Han spørger konen:" kan du holde ham?" Jeg tænker:" hvis du ikke kan holde hunden skal du ikke gå med den ?"

Jeg spørger om de må hilse og ja ja det må de da gerne. Da de næste er henne ved os (Jack flytter sig ikke hen til en anden hund, han venter til de er tæt på og springer lige i femøren af dem hvis han kender dem og de vil lege) Så siger manden:" HOV er det en hanhund eller en tæve?!" MIg:" det er en han hvad da?" "Jamen så er det måske ikke så smart, vores kan ikke lide hanhunde, men de kan da hilse alligevel." Jeg siger:" Nej det kan de ikke, min er blevet angrebet her før og det vil jeg ikke udsætte min hund for igen." Men lytter de, nej nej nej, de går da lige hen til mig og Jack og de hilser. Da den kommer tæt på kan jeg se den har snor rundt om munden, men alligevel da vi går videre knurrer den af ham. Jeg skal virkeligt lære at stå fast og gå min vej !

[Gæst Ninjamor]

Jamen jeg havde faktisk heller ikke rigtigt frygtet noget på daværende tidspunkt da det var gået fint da vi gik forbi stedet hvor det var sket, men det slog mig i går da han igen stod der med halen og så så bange ud !

Men har lånt "hundens kropssprog-100 signaler du skal forstå" Af Trevor Warner. "hundesprog" af Roger Abrantes. "hunden, mennesket og relationen" af Kerstin Malm. "forstår du din hund?" AF Anders Hallgren.

Aner ikke om de er gode, men nu skal de læses, hader bare at se ham så bange, normalt kan jeg godt få ham stille og roligt hen til ting der er lidt for skræmmende for ham men her ved jeg simplethen ikke hvad det er. Det må være stedet og mørket fordi andre steder i mørke er fint, Det sted i dagslys er også fint.

Men nu starter vi på træning i morgen, så håber jeg det hjælper eller at træneren måske kan komme med lidt fif også :hjerte:

Men bestemt ved jeg skal passe på nogle gange, når jeg bliver bekymret

 

Det er fint at læse bøger om hundeadfærd, de nævnte bøger er bare ikke problemløsningsbøger.

 

Jeg vil foreslå at du får en adfærdsådgiver hjem og giver dig vejledning skræddersyet til din hund og hans problem.

 

Uanset hvad du gør, skal du være opmærksom på at der skal ses konstante fremskridt.

Hvis der ikke er det, er den metode du træner ud fra ikke tilpasset din hund 100% og så kan du gøre problemet større.