Ønskeprofil for race - nyttig eller ej ved valg af race?

[Gæst Frigga]

Jeg har brugt lang tid på at studere og sammenligne ønskeprofiler for forskellige hunderacer for at lære lidt mere om de pågældende racer. Men jeg er helt ærlig i tvivl om ønskeprofilen er brugbar i den forstand? Eller om det snarere er et redskab for opdrættere og andre, der mentaltester deres hund?

 

Og kan man bruge mentaltesten af hunhunden til noget for at få en idé om hvalpene? Jeg synes jeg har hørt flere gange, at hunhundens temperament og sind går igennem hos hvalpene...men i den forstand at mentaltesten er brugbar?

[Gæst Buddha]

Hvor har du fundet dem henne? Har du et link?

[Gæst Frigga]

Jep her:

DKK: Velkommen til Dansk Kennel Klub for hundeejere

Svensk Brugshundeklub: Ny sida 1

 

Jeg undrer mig bare, fordi jeg i hvert fald ved én race i dag bemærkede, at den ønskede raceprofil ikke svarede til den generelle beskrivelse af racen. Racen siges at være reserveret, men i ønskeprofilen var den interesseret i testpersonen og fulgte villigt med denne. Lyder jo ikke reserveret

 

For nogle racer er det et krav, at der også er mentalprofil for de enkelte hunde når de når en vis alder. Så dem vil du også kunne se hos opdrættere.

[Gæst Buddha]

Jeg forstår ikke helt den norske side - de tester en ikke så stor samling af de forskellige racer, og laver ønskeprofilen ud fra, hvordan de hunde er eller hvordan de mener de skal være??

[Gæst milder batmusen]

jeg synes en mental test siger rigtig meget om en hund,mere end bare altid feks nogle prøver som hunden er trænet i der er milevis til forskel

 

på en trænet hund og en hund som sættes i nogle situationer som den ikke er trænet i

 

dårlige egenskaber hos hund kan trænes til og blive bedre dette ses ikke nødvendigvis ved en prøve men kan måske ses i en mental test

[Gæst Klüssendorf]

Mentalbeskrivelsen er lavet til at give et billed af hundens tærskelværdi for dens reaktion på udefrakommenden stimuli. Og den mentalbeskrivelse som DKK laver, er myntet på de handlinger som er vigtige i dagligdagen, hvor hunden jo skal kunne fungere i mennesket verden. Ønskeprofilen er derfor lavet som et avlsredskab til at vuderer, hvor ens hunds tærskelværdier ligger i forhold til der man ønsker, at racens generelle tærskelværdi skal ligge. Tærskelværdien fortæller hvormeget påvirkning, der skal til for at få en reaktion fra hunden. for eksempelt har en hund, der bevist overser eller ikke når frem til byttet, under beskrivelsen af jagt, en meget høj tærskelværdi for jagtinstinktet. Tærskelværdier for bestemt adfærd er medfødt og gives videre som genetiske bestemte værdier og det er her, at mentalbeskrivelsen bliver et avlsredskab. Jeg talte engang med nogle i Rotweilerklubben, som længe har brugt mentalbeskrivelsen som et redskab, i forbindelse med en mentalbeskrivelse je selv var til, og de fortalte, at de kunne se at racen gennemsnit havde rykket sig over de sidste mange år. Men jeg har endnu ikke så meget erfaring med mentalbeskrivelsen som avlsredskab, at jeg endnu kan sige, at en hvalp bliver lig sin mor rent mentalt, tværtimod. Hvalpe kan påtage sig sin mors nervøsitet, hvis de indenfor deres første levetid mærker, at hun er meget nervøs, men det bør en opdrætter vide, og sørge for, at tæven har den fornødne tryghedsfølelse og ro i de første 3 uger af hvalpenes liv. Men hvad tærskelværdier angår, så er en hvalp er jo et produkt af både han- og hunhund, og jeg har set hvalpe som ligger sig mere op af sin far end sin mor i deres væremåde.

 

Man kan godt nok kun ændre på den medfødte tærskelværdi gennem bevidst avl, hvorfor mentalbeskrivelsen er udformet som den er, men man kan også godt træne med at flytte på intensiteten af den stimuli, som skal til for at få hunden til at reagere. Det er her, du kan bruge mentalbeskrivelsen af din hund, som et værktøj. For eksempel opdagede vi, da vi fik vores hunde mentaltbeskrevet, at vores hunde havde en lavere tærskelværdi for visuelle overraskelser end lyde. Med andre ord, kunne de blive mere bange for en brandhane, som de ikke havde set før eller en flyvende plastikpose, end de vil blive for et heksehyl i en port. Og det er vi nu meget opmærksom på, når vi går på gaden og noget som vi selvfølgelig træner med. Mentalbeskrivelsen giver også os en ide om, hvor hurtig vores hunde får stresset ned efter, de har haft en stressende oplevelse, som det at blive overrasket jo er.

Man siger, at det en hvalp er blevet bekendt med i perioden 5 -12 uger, vil den ikke udvikle skræk for senere i livet. En mentaltekst af forældredyrene vil derfor kunne give dig et prej om, kvaliteten af opdrætterens socialisering af hvalpen inden du får den hjem og hvor du kan fordele dine kræfter mest effektivt i dine første uger med hvalpen, så den bliver bedst muligt klædt på til tilværelsen fremover. I vores tilfælde har det den betydning, at vi tit taler tit med brandhaner og stå midt i gågaden og hopper på løse plastikposer

[Gæst Frigga]

Mentalbeskrivelsen er lavet til at give et billed af hundens tærskelværdi for dens reaktion på udefrakommenden stimuli. Og den mentalbeskrivelse som DKK laver, er myntet på de handlinger som er vigtige i dagligdagen, hvor hunden jo skal kunne fungere i mennesket verden. Ønskeprofilen er derfor lavet som et avlsredskab til at vuderer, hvor ens hunds tærskelværdier ligger i forhold til der man ønsker, at racens generelle tærskelværdi skal ligge. Tærskelværdien fortæller hvormeget påvirkning, der skal til for at få en reaktion fra hunden. for eksempelt har en hund, der bevist overser eller ikke når frem til byttet, under beskrivelsen af jagt, en meget høj tærskelværdi for jagtinstinktet. Tærskelværdier for bestemt adfærd er medfødt og gives videre som genetiske bestemte værdier og det er her, at mentalbeskrivelsen bliver et avlsredskab. Jeg talte engang med nogle i Rotweilerklubben, som længe har brugt mentalbeskrivelsen som et redskab, i forbindelse med en mentalbeskrivelse je selv var til, og de fortalte, at de kunne se at racen gennemsnit havde rykket sig over de sidste mange år. Men jeg har endnu ikke så meget erfaring med mentalbeskrivelsen som avlsredskab, at jeg endnu kan sige, at en hvalp bliver lig sin mor rent mentalt, tværtimod. Hvalpe kan påtage sig sin mors nervøsitet, hvis de indenfor deres første levetid mærker, at hun er meget nervøs, men det bør en opdrætter vide, og sørge for, at tæven har den fornødne tryghedsfølelse og ro i de første 3 uger af hvalpenes liv. Men hvad tærskelværdier angår, så er en hvalp er jo et produkt af både han- og hunhund, og jeg har set hvalpe som ligger sig mere op af sin far end sin mor i deres væremåde.

 

Man kan godt nok kun ændre på den medfødte tærskelværdi gennem bevidst avl, hvorfor mentalbeskrivelsen er udformet som den er, men man kan også godt træne med at flytte på intensiteten af den stimuli, som skal til for at få hunden til at reagere. Det er her, du kan bruge mentalbeskrivelsen af din hund, som et værktøj. For eksempel opdagede vi, da vi fik vores hunde mentaltbeskrevet, at vores hunde havde en lavere tærskelværdi for visuelle overraskelser end lyde. Med andre ord, kunne de blive mere bange for en brandhane, som de ikke havde set før eller en flyvende plastikpose, end de vil blive for et heksehyl i en port. Og det er vi nu meget opmærksom på, når vi går på gaden og noget som vi selvfølgelig træner med. Mentalbeskrivelsen giver også os en ide om, hvor hurtig vores hunde får stresset ned efter, de har haft en stressende oplevelse, som det at blive overrasket jo er.

Man siger, at det en hvalp er blevet bekendt med i perioden 5 -12 uger, vil den ikke udvikle skræk for senere i livet. En mentaltekst af forældredyrene vil derfor kunne give dig et prej om, kvaliteten af opdrætterens socialisering af hvalpen inden du får den hjem og hvor du kan fordele dine kræfter mest effektivt i dine første uger med hvalpen, så den bliver bedst muligt klædt på til tilværelsen fremover. I vores tilfælde har det den betydning, at vi tit taler tit med brandhaner og stå midt i gågaden og hopper på løse plastikposer

 

Okay, så det er som sådan ikke noget man kan bruge til forståelse af en race f.eks, men det er snarere et avlsredskab eller til personlig brug ved egen hund.

 

Jeg har bare brugt lang tid på at sammenligne hunderacer på den konto. Det må jeg vist så bare tage som spændende læsning og ikke andet

[Gæst Klüssendorf]

Hos de racer, hvor mange hunde er blevet beskrevet, findes et gennemsnit for, hvor racen ligger på nuværende tidspunkt. På den måde, kan du få et fint billed af, hvor racen står mentalt. Ellers er du tilbage til, at må gå efter opdrætters og ejers beskrivelser, af deres hunde og dens race. Og igen huske på, at en hvalp kun er et prodrukt af sine forældre og, at der kan forekomme større variation på mentaliteten inden for en race end mellem racerne. Tag for eksempelt Amstaff´en, hvor der findes de roligste og dejligste familiehunde og samtidigt findes de farligste dræbermaskiner, alt efter socialisering og kommende ejers håndtering af hund. Men jeg vil sige at sammensættes viden om simple hundeopdragelse, hvad racen er lavet til, og forældredyrs mentalbeskrivelser, når du køber hund, er du langt bedre stillet, når hvalpen kommer hjem, End hvis du "bare" går på en hundeudstilling, finder en race som passer i udseende, også begynder at udvælge en opdrætter og får en hvalp hjem.

 

Jeg undskylder meget for lange og kringlet sætninger, men håber at det ovenstående giver mening. Det må være en fejl ala sætningsblindhed :damn:

[Gæst Buddha]

Ok. Så forstår jeg også bedre. Har godt hørt om mental tests når man køber hvalp, og også lidt fra avls verdenen. Et eller andet sted er det vel - meget groft skåret - en udvidelse af, at man ikke avler på en aggressiv hund.

[Gæst Buddha]

Personligt vil jeg nok bare holde mig til de gængse "regler" for udvælgelse af min hvalp.

Den som er kontaktsøgende, den som mine øjne hele tiden ender ved, den som er glad for mad (synes jeg personligt gør kontaktøvelser nemmere ), den som ikke render rundt for sig selv osv.

[Gæst Klüssendorf]

Ok. Så forstår jeg også bedre. Har godt hørt om mental tests når man køber hvalp, og også lidt fra avls verdenen. Et eller andet sted er det vel - meget groft skåret - en udvidelse af, at man ikke avler på en aggressiv hund.

 

Ja. Og jagthunde som ikke kan bruges til jagt pga. manglende jagtinstinkt, eller bange vagthunde og selvskabshunde som ikke er selvskabelige

[DKWiechert]

Ja. Og jagthunde som ikke kan bruges til jagt pga. manglende jagtinstinkt

 

Dén holder ikke.

 

 

Jagthunde, der er trænet til dét de nu engang skal, og derfor udviser dén adfærd som er ønsket af dem af jægeren, jagthundeføreren, og jagten, kommer i dén grad til at ligge ved siden af ønskeprofilen i en mentaltest.

 

 

Bedste eksempel jeg umiddelbart har, er en retriever der blev stillet til prøven. Ifølge ønskeprofilen skulle hunden rende efter den klud-ting de hiver henover græsset.

 

Jamen eftersom hunden er en veltrænet jagthund, standser den, og afventer ordrer.

 

Ved skudafgivelse skulle hunden efter profilen være uberørt af det.

I praksis kiggede hunden frem og tilbage for at finde ud af hvor i alverden fuglen faldt ned henne...

 

 

Udover dé fatale fejl i en mentaltest, når man har med jagthunde at gøre, så er hele konceptet i mine øjne ganske ubrugeligt.

Samtlige momenter er noget man kan træne hunden til. Og er det noget der betyder noget for ens fremtidige avl, kan man ikke bilde mig ind at man ikke ville gøre netop dette.

Tror man andet, er man noget blå-øjet. Man gør det hvad angår alt andet, og man gør det såmænd også for en mentaltest, som ikek just er jordens mest komplicerede ting at træne til.

 

Som et avlsredskab, eller som målestok for avl, finder jeg derfor en mentaltest helt og aldeles uanvendelig.

[Gæst Klüssendorf]

Dén holder ikke.

 

 

Jagthunde, der er trænet til dét de nu engang skal, og derfor udviser dén adfærd som er ønsket af dem af jægeren, jagthundeføreren, og jagten, kommer i dén grad til at ligge ved siden af ønskeprofilen i en mentaltest.

 

 

Bedste eksempel jeg umiddelbart har, er en retriever der blev stillet til prøven. Ifølge ønskeprofilen skulle hunden rende efter den klud-ting de hiver henover græsset.

 

Jamen eftersom hunden er en veltrænet jagthund, standser den, og afventer ordrer.

 

Ved skudafgivelse skulle hunden efter profilen være uberørt af det.

I praksis kiggede hunden frem og tilbage for at finde ud af hvor i alverden fuglen faldt ned henne...

 

 

Udover dé fatale fejl i en mentaltest, når man har med jagthunde at gøre, så er hele konceptet i mine øjne ganske ubrugeligt.

Samtlige momenter er noget man kan træne hunden til. Og er det noget der betyder noget for ens fremtidige avl, kan man ikke bilde mig ind at man ikke ville gøre netop dette.

Tror man andet, er man noget blå-øjet. Man gør det hvad angår alt andet, og man gør det såmænd også for en mentaltest, som ikek just er jordens mest komplicerede ting at træne til.

 

Som et avlsredskab, eller som målestok for avl, finder jeg derfor en mentaltest helt og aldeles uanvendelig.

 

Hvad vil du bruge som avlsredskab for mentaliten hos en race ?

[Gæst Klüssendorf]

Mit ovenstående indslag ser mærkelig ud :hmm: Jeg prøvede at indsætte citat, men det ser ud som om jeg skriver videre i en andens indslag så... Hmmm

 

Til DKWiechert

 

Hvad vil du bruge som et avlsredskab for mentaliteten hos en race ?

[DKWiechert]

Hvad vil du bruge som avlsredskab for mentaliten hos en race ?

 

De prøver og dét arbejde den pågældende race er skabt til at udføre.

 

Dels ved at se resultater, dels ved at snakke med min kontaktflade og derigennem finde folk der har arbejdet ved siden af en potentiel avlshund jeg kigger på, snakke med folk jeg kender/har tillid til, der kender hunden privat, og dels ved selv at tage ud og se hunden på prøver, på arbejde, og i vante rolige omgivelser.

 

Kort sagt: Gøre mit forabejde ordentligt, istedet for at sætte min lid til en alt for dårligt udført prøve, der for ihvertfald en håndfuld jagthunderacers vedkommende så absolut ikke viser det sande billede.

 

Flere jagthundefolk jeg har snakket med siden mentaltesten kom frem i den form den har, siger akkurat det samme som jeg:

Hvis hunden i sådan og sådan en situation agerer som ønskeprofilen ønsker det, så kan vi ganske enkelt ikke bruge dén hund.

[Gæst Klüssendorf]

Hvis det er rigtigt, at tærskelværdier er genetisk medfødt, er der ikke mere i vejen med mentalbeskrivelsen end der er med at bruge udstillinger og andre prøver som avlsredskab. En prøve man kan øve sig på fortæller kun, at din hund kan lære, det prøven går ud på, men ikke hvor lang tid, at det har taget føren at nå til resultatet, så at forkaste et avlsredskab fordi man kan træne sin hund giver ingen mening, for så skal alle avlsredskaber forkastes. Om udformingen af DKK´s mentalbeskrivelse er helt ude i hampen har jeg ingen idé om, da jeg ikke kender meget til den forskning, som ligger bag den viden, der siger, at tærskelværdier er genetisk fastlagte og de teorier, som ligger til grund for beskrivelsens udformning. Men jeg vil sige, at det er, det bedste bud, jeg har set for tærskelværdier indtil nu. At der så er nogle avlere, som ikke er enige i deres races ønskeprofil, har intet med mentalbeskrivelsens brugbarhed at gøre. Hvis en Labrador ikke skal jage, før den bliver sendt afsted, må ønskeprofilen skulle afspejle dette i form af, at den skal have en høj tærskelværdi for jagt, hvorimod en Dansk / svensk gårdhund, som skal fange og dræbe rotter, skal have en lav tærskelværdi. Men en seriøs avler bruger vel heller ikke kun et avlsredskab, men prøver at få et mere kompleks billed af sin avlshund end det en enkeltstående prøve eller udstilling kan give, for ellers er raceavl ikke meget mere seriøst end avl af blandingshunde, hvor man sætter to hunde sammen fordi man synes at de er to dejlige, dygtige og smukke hunde.

[DKWiechert]

Hvis det er rigtigt, at tærskelværdier er genetisk medfødt, er der ikke mere i vejen med mentalbeskrivelsen end der er med at bruge udstillinger og andre prøver som avlsredskab. En prøve man kan øve sig på fortæller kun, at din hund kan lære, det prøven går ud på, men ikke hvor lang tid, at det har taget føren at nå til resultatet, så at forkaste et avlsredskab fordi man kan træne sin hund giver ingen mening, for så skal alle avlsredskaber forkastes.

 

For det første er tærskelværdierne absolut ikke genetisk bestemte. Hvis de var, ville man ikke kunne træne nogen som helst reaktion ind i en hund, andet end hvad den vilel være født med.

Hele ideen bag folks socialiseringseksperimenter og meget meget mere ville i så fald være fuldkommen nytteløse.

 

En anden ting er at du slet ikke forstår problematikken i dét hér.

 

 

Lad os tage retrieverne igen, fordi det er dém jeg er bekendt med.

 

I ønskeprofilen står: Skarp Lyd - Viser sig ikke berørt. Hurtig kontrol siden uberørt

 

 

En retriever der er trænet til dét den er skabt til: som apportør, og en retriever som rent faktisk er i brug som sådan, vil ved skarp lyd, meget sandsynligt tage et par skridt frem, og kigge rundt i landskabet for at se hvor skidtet falder ned henne.

 

Altså viser den sig berørt, og vil blive bedømt som værende lidt udenfor ønskeprofilen på dét punkt.

 

Det samme med jagten, hvor hunden skal sætte efter det der slæbeværk.

En trænet og brugt jagthund, ville ikke sætte efter noget som helst, uden føreren har sendt den efter det. Det betyder at hunden vil sidde og kigge på jagtobjektet, og herefter føreren, jagtobjektet igen, og så føreren osv osv osv.

Eftersom føreren ikke må hjælpe hunden i en mentaltest, så vil hunden bare blive siddende på sin flade.

 

Igen faldt udenfor ønskeprofilen.

 

 

 

ALene mentaltestens udførelse, måden den er sammensat og måden den er stillet op på, leder til fejl, hvis man stiller en hund der er trænet til det den essentielt er skabt til at lave.

 

Selvsamme udførelse, opstilling og sammensætning af momenter, er ydermere ting man uden videre kan træne hunden til at reagere på. Man kan vænne hunden af med at reagere på eksempelvis lyd, hvis det er skidt ift ønskeprofilen osv osv osv.

 

At mentaltesten viser det der "ligger under hjelmen" på en hund, er en fejlopfattelse. Jeg ved at dét er det primære argument for folk der ser guds lys i sådan noget. Men det er bare ikke sandt. Beviset har jeg set ved flere hunde nu.

Herunder hunde der tidligere var relativt sky af sig, som nu var vænnet til støj og pludselige bevægelser og hvad har vi. At de så IKKE reagerer på ting de reelt set er blevet vænnet til ifm træning, og at det er en fejl ift ønskeprofilen, er én ting.

 

At bedømmeren så kalder det en overspringshandling, når hunden går på opdagelse i området selv, fordi føreren af hunden er blevet instrueret i at lade hunden være, fortæller blot endnu en fejlmulighed i en mentaltest.

 

En prøve man kan øve sig på fortæller kun, at din hund kan lære, det prøven går ud på, men ikke hvor lang tid, at det har taget føren at nå til resultatet

Det er da noget sludder. DU kan da se hvor gammel hunden er, og når man så ydermere, som jeg også skrev, rent faktisk bevæger sin røv uden for døren, og færdes dér hvor hundene bruges, der hvor de arbejder, der hvor de lever, og der hvor de trænes, og ikek mindst snakker med sin kontaktflade rundt omkring i landet, så ved man også om en hund er tungnem, elelr om føreren bare er inkompetent osv osv.

 

Kigger man på jagt- og markprøver, på jagter, og til træningspas så ser du ydermere om hunden kan arbejde med vildt i munden side om side med adskillige hunde, reaktionerne på forbiløb med vildt i munden, vildtbehandling og hvorvidt hunden overhovedet kan slukeks igen, elelr om den kører for højt og meget meget mere.

 

Det er dér hundens sande væsen findes, for netop i ægte situationer, hvor hundens ekstra gear rent faktisk ér i brug, og hvor adrenalinen, arbejdsiveren, hjernearbejdet, fokus og distraktioner er på deres højeste, konstant, en hel dag igennem, vil enhver brist i en hund, hurtigt finde vej til overfladen.

Aggression, hård mund, ladhed, værgringer, utryghed, usikkerhed, stress og meget meget mere er meget hurtigt synlige, når man selv bevæger sig ud dér hvor hundens reelle arbejdsområde findes.

 

 

På en mentaltest kan du ikke finde disse ting.

De ting du finder på en mentaltest, er alle ting du kan gå hjem og træne på inden, og mange af de ting man finder på en mentaltest, er for nogle racers vedkommende helt og aldeles hul i hovedet