Åhh, nej, internathunde...

[Gæst Malene Nielsen]

Nu fortæller du ikke, hvad årsagen til hans omplacering var, så det kan jeg af gode grunde ikke have nogen mening om.

 

Mange hunde bliver omplaceret, fordi folk vælger at prioritere jobbet højere, eller fordi de ikke kan overkomme den ved siden af familien, og jeg kan ikke tolke det som andet, end at hunden så nedprioriteres. Hvis man virkelig prioriterer sådan, så er det da klart, at det er bedre at give hunden væk, men så har man altså heller ikke elsket den som et familiemedlem.

 

Den klassiske bommert er det unge par, der anskaffer hunden som en slags generalprøve på barn, og når de så går fra hinanden, hvilket rigtig mange jo gør, så skiller de sig af med den. Den ene har typisk ikke tid og er ikke villig til at sætte forbruget ned og dermed FÅ tid, og den anden flytter ofte til lejebolig, hvor man jo tit ikke må have dyr, og foretrækker altså det fremfor campingvogn.

 

Nu var det generaliseringen omkring grundene til omplaceringen jeg reagerede på - og der er altså mange forskellige grunde - ikke kun ligegyldighed.

[Gæst Zarina]

Nu var det generaliseringen omkring grundene til omplaceringen jeg reagerede på - og der er altså mange forskellige grunde - ikke kun ligegyldighed.

 

Det har jeg så heller ikke skrevet

[Gæst Malene Nielsen]

Nu fortæller du ikke, hvad årsagen til hans omplacering var, så det kan jeg af gode grunde ikke have nogen mening om.

 

Mange hunde bliver omplaceret, fordi folk vælger at prioritere jobbet højere, eller fordi de ikke kan overkomme den ved siden af familien, og jeg kan ikke tolke det som andet, end at hunden så nedprioriteres. Hvis man virkelig prioriterer sådan, så er det da klart, at det er bedre at give hunden væk, men så har man altså heller ikke elsket den som et familiemedlem.

 

Den klassiske bommert er det unge par, der anskaffer hunden som en slags generalprøve på barn, og når de så går fra hinanden, hvilket rigtig mange jo gør, så skiller de sig af med den. Den ene har typisk ikke tid og er ikke villig til at sætte forbruget ned og dermed FÅ tid, og den anden flytter ofte til lejebolig, hvor man jo tit ikke må have dyr, og foretrækker altså det fremfor campingvogn.

 

Det har jeg så heller ikke skrevet

 

Ok, så udtrykte jeg mig måske ikke tydeligt nok

 

Et eksempel - familie har et stk belgisk hyrdehund + et stk aussie, der trænes i ag og lydighed på højt plan - mand og kone går begge til træning med hver deres hund flere gange ugentligt. Kone bliver gravid efter mange forsøg, får tvillinger - manden går ned med stress pga sit normale arbejde + de ekstra timer der er nødvendige med tvillingerne i hjemmet + den tid der kræves at aktivere hundene.

 

Efter 3 måneder er stillingen den, at konen står med 2 små babyer, manden er langtidssygemeldt med stress + har fået en mindre depression - at finde tid til træning med hundene er et stort problem, som forsøges løses med hjælp fra professionel hundelufter, hjælp fra kollegaer i hundeklubben osv. dog er træning og lufteturene langtfra nok i forhold til hvad hundene er vant til, de viser med tydelighed at deres behov ikke bliver dækket osv osv....

 

Jamen hvad bør sådan en familie da gøre - ja hundene er nedprioriteret, men hvad er alternativet - børnene?

[Jane]

Tråden her startede med at omhandle internathunde. Deraf kom snakken også til at dreje sig om de mange hunde der ender der p.g.a. at dem som har anskaffet dem ikke har sat sig ordenlig ind i det at have hunde. Og når hverdagen så har vist at det var en større mundfuld end de havde regnet med, så er det hunden ryger.

 

Selvfølgelig er der også mange tilfælder hvor uheldige omstændigheder gør, at man bliver nødsaget til at skille sig af med hunden. Hunden som kommer fra gode hjem, hvor de er blevet elsket og har haft et godt hundeliv.

 

Virkelighedens verden er sjældent kun sort og hvidt.

[Gæst Zarina]

Ok, så udtrykte jeg mig måske ikke tydeligt nok

 

Et eksempel - familie har et stk belgisk hyrdehund + et stk aussie, der trænes i ag og lydighed på højt plan - mand og kone går begge til træning med hver deres hund flere gange ugentligt. Kone bliver gravid efter mange forsøg, får tvillinger - manden går ned med stress pga sit normale arbejde + de ekstra timer der er nødvendige med tvillingerne i hjemmet + den tid der kræves at aktivere hundene.

 

Efter 3 måneder er stillingen den, at konen står med 2 små babyer, manden er langtidssygemeldt med stress + har fået en mindre depression - at finde tid til træning med hundene er et stort problem, som forsøges løses med hjælp fra professionel hundelufter, hjælp fra kollegaer i hundeklubben osv. dog er træning og lufteturene langtfra nok i forhold til hvad hundene er vant til, de viser med tydelighed at deres behov ikke bliver dækket osv osv....

 

Jamen hvad bør sådan en familie da gøre - ja hundene er nedprioriteret, men hvad er alternativet - børnene?

 

Det ville være rart, hvis du læste tråden. Prøv at se mit indlæg #21.

 

Udover hvad jeg har skrevet dér, så vil jeg sige, at det da også er naivt at tro, at man kan klare både to meget aktive hunde, en åbenbart krævende karriere og barn (de vidste selvfølgelig ikke, at de ville få to). Det er virkelig elendig familieplanlægning, og det undrer mig ikke, at det går galt. Man ser jo masser af eksempler på lignende historier.

 

Desværre tror mange mennesker i dag, at det nærmest er en menneskeret at få det hele på én gang. Man skal have villa, volvo, vovse®, børn i mærketøj, spændende karriere, holde sig i form, være super elsker, lave slow food osv. Det er meget politisk ukorrekt at tale for at begrænse sig en smule. Hvis man gerne vil have børn, så er det måske en idé at nøjes med én hund og vælge en race, der ikke er så krævende. Eller at vente med børn, til i hvert fald den ene hund er død.

[Ascha]

Der sidder en lab/ collie blanding på 13 år og 9 mdr. på internat i Vestsjælland. Det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på.

 

Man kan jo forestille sig at ejeren er død eller et eller andet men jeg fatter bare ikke at man har hjerte til at efterlade så gammel en hund i en situation som den. Havde jeg fri idag, tror jeg jeg havde hentet ham.

[Gæst anne-marie]

Ja, dagens moderne mennesker vil det hele, og jeg er enig i at begrænsningens kunst ville klæde mange

 

Mika er omplaceret hjem til sin mor og jeg

 

Hun boede hos en familie med to store børn, disse børn ville gøre alt for at få hund, familien var sådan en drømmekøber familie, de undersøgte alt meget grundigt, kom her ofte i hvalpetiden og besøgte os efterfølgende

 

Den bog der var med i prisen for hvalpen som ''brugsanvisning'' blev grænsket grundigt og diskuteret

 

Børnene blev dog hurtigt større, fik andre interesser og forældrene så at det gik ud over Mika, de lavede familieråd, Mika skulle passes forsvarligt

 

 

De havde lige været herude, vi havde mistet Maggie, Mikas søster og jeg ville have en hund mere, både for min skyld og for Susis skyld

 

De holdt familieråd igen, og besluttede at de ville spørge mig om jeg ville have Mika, ikke for min skyld eller for deres, men for Mikas skyld.

De besluttede også at hvis jeg ikke ville skulle hun blive hos dem, hun skulle ikke ud til fremmede, men de ville gerne at hun fik et mere aktivt og frit liv, og de vidste at hun hos mig ville blive (var hun allerede) elsket

 

Jeg sagde selvfølgelig ja, men bad dem om at tænke over det/tale om det igen, for jeg ville de skulle være helt sikre.

Og jeg gav dem en bestemt dato, nemlig i begyndelsen af min ferie

 

Og Mika flyttede så hjem igen

 

Dette var for Mikas skyld og jeg synes det er et godt eksempel på en omplacering hvor der er tænkt på hunden, Mika ville aldrig være havnet på et internat, det er helt sikkert!

 

De unge er sværre, disse børn elskede Mika, men blev trukket i retning at tøsehygge, ridning, og andet ungdomsliv, jeg tror de har lært en vigtig lektie og de var dybt ulykkelige over at skulle af med Mika, men det var prisen for ikke at prioritere hende tilstrækkeligt.

 

Jeg har stor respekt for dette forældrepar, og ønsker ikke at diskutere hvorvidt deres beslutning var rigtigt, men bare fortælle historien om hvordan jeg synes en god omplacering kan være

 

I mit møde med Muff, hvor der slet ikke var den samme kærlighed tilstede, er en kontrast der opleves ret stor, hun blev ikke passet ordentligt (faktisk misrøgtet), skulle skifte hjem pga en voksen der ikke kunne lide hende. En sørgelig historie, hvor hun blev brugt til dels bla at profilere et menneske og mødte vold og vrede fra et andet!

Hun er elsket idag og for hende var omplacering vigtig!

 

Mika har været elsket hele sit liv, dog var det svært for hende at flytte, husker smerten i hendes øjne, men idag er hun tryg og ved sig elsket helt ned i hendes inderste

Redigeret April 20, 2008 af anne-marie

[Gæst anne-marie]

Der sidder en lab/ collie blanding på 13 år og 9 mdr. på internat i Vestsjælland. Det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på.

 

Man kan jo forestille sig at ejeren er død eller et eller andet men jeg fatter bare ikke at man har hjerte til at efterlade så gammel en hund i en situation som den. Havde jeg fri idag, tror jeg jeg havde hentet ham.

 

sikke en situation at udsætte en så gammel hund for

 

Det er en meget høj alder for en stor hund, det er meget sjældent de tager hunde i så høj en alder!

[Gæst Zarina]

Der sidder en lab/ collie blanding på 13 år og 9 mdr. på internat i Vestsjælland. Det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på.

 

Man kan jo forestille sig at ejeren er død eller et eller andet men jeg fatter bare ikke at man har hjerte til at efterlade så gammel en hund i en situation som den. Havde jeg fri idag, tror jeg jeg havde hentet ham.

 

Har godt set ham! Jeg vil virkelig håbe, at ejeren er død. Det vil bare være for sørgeligt, hvis folk kan finde på at give sådan en gammel ven væk.

[Tweesa]

Der sidder en lab/ collie blanding på 13 år og 9 mdr. på internat i Vestsjælland. Det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på.

 

Man kan jo forestille sig at ejeren er død eller et eller andet men jeg fatter bare ikke at man har hjerte til at efterlade så gammel en hund i en situation som den. Havde jeg fri idag, tror jeg jeg havde hentet ham.

 

årh - det stikker helt i hjertet... Sådan en dejlig gammel hund, han trænger bare til lidt kærlighed på de gamle dage... suk!

[Nollike]

Den gamle hund er væk nu, så mon ikke der er nogen som har givet ham et godt hjem?

 

Futte-hundene er der desværre endnu

[Nollike]

Der er mange mennesker der ikke forstår at man elsker sin hund. Det kan så undre en, at nogle af dem anskaffer sig en hund.

 

For mig er hunden en del af familien, på lige fod med os andre.

 

Mange forstår ikke at man kan elske sin hund lige så højt som et andet menneske.

 

Særlig når ens hund dør, så har jeg oplevet at mange ikke kan forstå ens sorg. " Det er jo bare en hund". Får man at vide.

 

Men man skal nok også være hundeelsker for at forstå det.

 

Der har jeg (heldigvis) en helt anden oplevelse Da jeg mistede Futte oplevede jeg utrolig meget støtte og forståelse fra mine omgivelser, kun en enkelt fik jokket godt og grundigt i spinaten ved at sende en sms om "op med humøret, livet går videre" fordi jeg meldte fra til hendes fest lige efter at han var blevet aflivet... Alle andre, det være sig familie, venner/veninder, arbejdskolleger (min chef gav mig endda fri i nogle dage så jeg lige kunne komme mig lidt, ret flot synes jeg )osv., udviste stor forståelse for at jeg var ked af det, de vidste godt hvor meget Futte betød for mig. Og jeg har faktisk ikke indtryk af at de syntes at jeg var mærkelig. Tværtimod. Jeg fik søde opringninger, trøstekram, et brev med en pose lakrids i (spiser jeg altid på arbejdet) af en kollega til trøst og total forståelse for når jeg begyndte at tude over ham, og jeg må indrømme, at det var meget mere end jeg havde turdet håbe på. Nogle af mine veninder troppede op med det samme og lavede nærmest en "omsorgsring" omkring mig, så der hele tiden var nogen til at trøste og støtte i de første dage. Det var rigtig dejligt at opleve

[a9]

Der har jeg (heldigvis) en helt anden oplevelse Da jeg mistede Futte oplevede jeg utrolig meget støtte og forståelse fra mine omgivelser, kun en enkelt fik jokket godt og grundigt i spinaten ved at sende en sms om "op med humøret, livet går videre" fordi jeg meldte fra til hendes fest lige efter at han var blevet aflivet... Alle andre, det være sig familie, venner/veninder, arbejdskolleger (min chef gav mig endda fri i nogle dage så jeg lige kunne komme mig lidt, ret flot synes jeg )osv., udviste stor forståelse for at jeg var ked af det, de vidste godt hvor meget Futte betød for mig. Og jeg har faktisk ikke indtryk af at de syntes at jeg var mærkelig. Tværtimod. Jeg fik søde opringninger, trøstekram, et brev med en pose lakrids i (spiser jeg altid på arbejdet) af en kollega til trøst og total forståelse for når jeg begyndte at tude over ham, og jeg må indrømme, at det var meget mere end jeg havde turdet håbe på. Nogle af mine veninder troppede op med det samme og lavede nærmest en "omsorgsring" omkring mig, så der hele tiden var nogen til at trøste og støtte i de første dage. Det var rigtig dejligt at opleve

 

Hvilken flot reaktion fra dine omgivelser :5up: Det må have varmet :kys:

 

Jeg har også selv kun haft positive reaktioner fra mine, de véd nemlig godt, præcis hvor meget først Lucki og siden Bondo betød og betyder for mig

 

Ang. besøg på internat sider er jeg holdt op med at komme der, da jeg ikke er i stand til at tilbyde et hjem til en hund derfra

 

Til gengæld kommer jeg flere gange dagligt på schaeferhunden.dk som jeg har fået gemt, så den automatisk går ind på omplaceringslisten Kunne jeg da bare tage dem alle Men dét kan jeg, når jeg vinder jackpot i lotto og kan sige mit arbejde op og købe det nedlagte landbrug og i øvrigt bare hellige mig alle mine dejlige hunde

 

PS: Det er i øvrigt ikke meget bedre at bevæge sig rundt inde på hvalpelisten :hjerte:

[Gæst Pukki]

Hej herinde

 

Jeg vil altså gerne komme med et solstråler istedet for!

 

Begge mine hunde (Bamse og Liva) er internat hunde! De dejligeste velopdragne voksne hunde. Bamse blir nu 4år og Liva blir 2

 

Lidt om bamse:

 

Bamse opvoksede hos en familie, som blev skilt. Ejeren af Bamse, (Moderen) flyttede fra hus til lejlighed og måtte ikke have ham med

 

Bamse blev placeret på dyreinternatet i Gram (Sønderjylland), hvor han nåede at bo i 14 dage, inden mine piger og jeg købte ham. Ikke alverdens for ham, ingen bivirkninger at mærke, overhovedet!

 

Vores forrrige hund blev desværre aflivet, da han pludselig en dag bed hul på min kære datter på 5år. Trist historie, for hun havde intet gjort ham!

 

For at "hindre" hendes nu mulige "hundeforbi", ringede jeg til internatet og talte med dem om situationen. De fortalte mig om vidunderet, Bamse, som helt sikkert ville kunne give dem et smil igen Jeg kunne jo evt komme derop med pigerne, så de stille og roligt kunne hilse på ham.

 

Dette var absolut IKKE for at købe ny hund, men for at hjælpe min datter!

 

Da vi ankom, blev Bamse hentet ind på kontoret. Pigerne og jeg satte os på hug og hen kom en fri, glad Bamse, charmerende og logrende

 

Bamse gik ovenikøbet selv ud i selve forretningen og hentede en bold, som han forsigtigt selv lagde foran min datter, der før var blevet bidt.

 

Legen var straks igang blandt hund og børn, mens vi andre (lederen fra internatet og jeg) bare stod og kiggede på!

 

Bamse opsøgte simpelthen alle 3 piger med et smil

 

Alle var "solgte" og pludselig havde vi en stor hanhund på 45kg med os hele den lange vej hjem MED BUSSEN! Dét var jeg ikke lige forberedt på, men Bamse har også en charme, af MEGET høj styrke. *Lol*

 

Nu har Bamse boet hos os i knap 3 år og hverken pigerne eller jeg har nogensinde fortrudt! Bamse er den perfekte hund for os. Meget rolig af sind, doven, altid med "et smil" på. Altid sød og kærlig og går ALDRIG af vejen for lidt kæleri! :blink:

 

Han er vores klippe i livet. Uden ham ville vores liv sikkert ha taget en trist drejning mht hunde.

 

 

 

Liva var af samme skæbne. Fra en familie med 4 børn og skilsmissehund Heldigvis også "kun" 14 dage på internat og uden nogle bivirkninger

 

Samme dejlige sind, dog prinsesse til det yderste :blink: Liva er en rigtig skødehund, som ALDRIG går af vejen for, at få selv Bamse til at smile

 

Heldigvis er han dog kastareret, nu hvor hun er i løbetid.

 

Altså, min konklution er, at det ikke kun er triste skæbner på internater, men glade hunde, som er anbragt, mens de stadig er dejlige væsner :blink:

 

Puk

[Ascha]

Og puh, hvor er det dejligt at der er folk som tager hunde til sig som af en eller anden grund skal skifte hjem. Jeg tager virkelig hatten af for jer.

 

Hov. Jeg glemte at quote. Svaret er til Pukkis indlæg lige ovenfor.

[Gæst Emma5910]

Hej

 

Jeg syntes vi skal hylde de mennesker der hjælper hunde der er blevet tilovers. De gør et kæmpe arbejde for vores firbenede venner. De arbejder døgnet rundt, holder næsten aldrig fri og ingen af dem er blevet millionærer på at tage sig af alle de hunde som bare bliver skrottet af deres mennesker.

 

Alle der har mulighed for det bør køre en tur på det lokale internat og gå en tur med hundene, lege med dem eller bare være sammen med dem, for det er en umulighed for dem på internatet at yde 100% overfor alle hunde.

 

Hej fra Vestsjælland.

[anders46fils]

Ja og så synes jeg generelt at folk anskaffer sig flere dyr, end de kan overskue, hvis der sker en social begivenhed i deres liv :? Som fx skilsmisse som du nævner.

 

Jeg ser det en del indenfor marsvineverdenen. Folk har måske 100 dyr og det kan kun lade sig gøre, fordi de fx er gift og to om økonomien. Men når de så bliver skilt eller andet, så står de pludselig med en masse dyr, de ikke har råd og overskud til og DET gør mig gal Dyrene bliver enten misrøgtede, ryger på internater eller bliver solgt videre igen og igen.

 

 

Det vigtigste inden man anskaffer dyr er at gennemtænke om anskaffelsen kan skabe problemer, hvis der sker noget uventet i ens liv. Jeg ville aldrig anskaffe mig en 1-5-10-20 hunde uden at vide at gik jeg fra kæresten eller blev arbejdsløs, så ville jeg både have mentalt, fysisk og økonomisk overskud til hunden. Og det synes jeg der mangler i dagens DK. Jeg ser ofte familiehunde blive sat til salg pga skilsmisse. Hvorfor kan "mor eller far" ikke beholde hunden, bare fordi man skal skilles. Selvfølgelig kan der være ting, der gør det er umuligt. Jeg har dog på fornemmelsen at det er nemmest at skrotte dyrene end at gøre en stor indsats.

En gang imellem går det ikke som man har tænkt sig. Jeg havde en veninde der havde 4 cavaliere, jeg havde lovet hende at hvis der skete noget, så hun ikke kunne passe sine hunde, skulle jeg nok overtage dem, hun døde for 1 år siden så nu har jeg 12 i stedet for 8.

[Gæst Chocolate Labrador]

Hmmm mit indlæg bliver ved med at forsvinde, men nu prøver jeg lige endnu engang. For dette emner rører virkelig med mit hjerte. Jeg hentede dne skønneste ung lab på dyreinternatet i efterårsferien :hjerte: for mig var det det helt rigtige valg. Hun er så skøn - fuld af liv og samarbejdsglæde, da den første forsigtighed havde lagt sig. At se så skøn en hund blomstre op og få selvtillid giver bare så meget glæde. Er tosset med den hund :banan:

[Nollike]

En gang imellem går det ikke som man har tænkt sig. Jeg havde en veninde der havde 4 cavaliere, jeg havde lovet hende at hvis der skete noget, så hun ikke kunne passe sine hunde, skulle jeg nok overtage dem, hun døde for 1 år siden så nu har jeg 12 i stedet for 8.

 

Jeg er ked af at sige det Anders, men hvis det er dem på billedet, så er du blevet snydt

 

 

 

 

 

 

Jeg håber at du kan tåle lidt humor i en ellers seriøs debat (og et sørgeligt udgangspunkt for at få udvidet sin hundeflok ) den lå bare lige til højrebenet Skønt billede i øvrigt

[anders46fils]

Hmmm mit indlæg bliver ved med at forsvinde, men nu prøver jeg lige endnu engang. For dette emner rører virkelig med mit hjerte. Jeg hentede dne skønneste ung lab på dyreinternatet i efterårsferien :hjerte: for mig var det det helt rigtige valg. Hun er så skøn - fuld af liv og samarbejdsglæde, da den første forsigtighed havde lagt sig. At se så skøn en hund blomstre op og få selvtillid giver bare så meget glæde. Er tosset med den hund :banan:

"Det må du undskylde" Men sådan er det tit, men tilbage til emnet.

Da jeg var ung, ( for længe siden) arbejdede jeg på dyreintamatet

i Islev, dengang lå det helt alene på den anden side af vestvolden

Der oplevede jeg mange triste skæbner, men også solskinshistorier

Dengang var der kun en mand der passede alle dyrene, så vi drenge

hjalp ham. Maden til hundene kom fra rugbrødsfabrikkerne, der så

bliv kogt i en stor grukeddel,(det var brød er var blevet for gammelt til at sælge).

Jeg var forbi en dag, hvor der blev holdt åben hus. Internatet ligger

det samme sted, men ligger nu midt i et industriområde, Men hold da op

hvor der er sket forandringer, fine løbegårde og mange ansatte, ja der er

sket meget på 50 år. Men der bedste er dog at der kommer rigtig mange

mennesker for at finde en hund eller et andet dyr, et dyr som de ønsker

at give et nyt og bedre liv.

Anders.

[Gæst Capone]

Ølsmose Hundeinternat har været nødt til at lukke her i vinterkulden. Fyret er brudt sammen, og der er ingen varme hos hundene. Et nyt (brugt) fyr kan fås for ca. kr. 20.000,- + montage. Internatet har ikke pengene. Derfor samler Hundens Tarv ind til et fyr, så internatet kan åbnes igen.

 

Støt indsamlingen. Alle bidrag går ubeskåret til anskaffelse af et fyr til Ølsmose Hundeinternat.

 

Du kan give dit bidrag ved at overføre et beløb til Hundens Tarvs konto i Sydbank: 6820 0001063366

 

Eller du kan indbetale med dankort i Hundens Tarvs webshop. Klik Her... for at komme til webshoppen.

 

Klik Her... for at besøge Ølsmose Hundeinternats hjemmeside.

 

BEMÆRK: Indkomne midler føres til regnskab, og er genstand for uvildig revision udført af registreret revisionsfirma.

 

 

 

 

 

 

 

 

Hundens Tarv - Nyheder: Indsamling til nyt fyr på Ølsmose Hundeinternat

[Gæst Capone]

Hej

 

Jeg syntes vi skal hylde de mennesker der hjælper hunde der er blevet tilovers. De gør et kæmpe arbejde for vores firbenede venner. De arbejder døgnet rundt, holder næsten aldrig fri og ingen af dem er blevet millionærer på at tage sig af alle de hunde som bare bliver skrottet af deres mennesker.

 

Alle der har mulighed for det bør køre en tur på det lokale internat og gå en tur med hundene, lege med dem eller bare være sammen med dem, for det er en umulighed for dem på internatet at yde 100% overfor alle hunde.

 

Hej fra Vestsjælland.

 

Wawoooo, hvor er det dejligt at se nogen ved hvad det er vi laver stort knus herfra