Kan ikke sige fra

[Bailey_f1]

Hej

 

Jeg kunne godt bruge et par ideer

 

Inden den lange forklaring kommer kommer lige den korte version

 

Bailey har tre problemer, men jeg formoder de "hører sammen".

Hun kan ikke sige fra overfor andre hunde.

Hun har det med at underkaste sig (om på rygen) for folk vi møder på gaden.

Hun er "håndsky". Frygtelig irriterende når man vil klappe hende.

 

 

Jeg synes jo Bailey er tæt på den perfekte hund :hjerte: Og hun gør mig gang på gang pavestolt

 

Lad mig tage et eksempel fra i går, hvor vi skulle ud og møde en lille hvalp i hundeskoven.

 

Hvalpen var, da vi mødte den meget nervøs, og Bailey ignorerer den derfor.

Da den lidt efter begynder at blive nysgerrig opfordrer Bailey den så til leg.

Men den tør ikke rigtigt, Bailey "vender" derfor legen og hvalpen bliver tryg nok.

(På "hundesprog": Skal jeg fange dig ? Nå, det tør du ikke - så fang mig istedet)

 

Hvor blev jeg glad for hende

 

Senere da vi er ved at komme tilbage og hvalpen bliver kaldt ind, vil den ikke rigtigt, og Bailey springer straks til og "lokker" hvalpen med hen til os.

Endnu engang bliver jeg jo lidt stolt af hende

 

 

NU starter problemerne så :damn:

For da vi så kommer tilbage til P-pladsen kommer der en ung? han springer-spaniel, der kun havde ét i hovedet :stupid:

Efter Bailey med al tydelighed for mig (halen mellem benene og hårene rejst hele vejen ned ad ryggen) viser at DET passer hende absolut ikke, fjerner jeg selvfølgelig spanielen.

Det sker 4-5 gange inden vi får fjernet os nok (vi var jo ved at sige farvel og tak for turen)

Det kommer også to han-labber som også er meget interesseret i Bailey, og det ender i kamp mellem spanielen og de to labber - der dog hurtigt stoppes.

Hvorefter spanielen prøver endnu engang

 

Her havde jeg virkelig ønsket Bailey havde kunnet sige fra selv også, i stedet for bare at stikke halen mellem benene.

 

Hvordan lærer jeg hende at sige fra overfor andre hunde når hun synes "de er for meget" ?

 

Jeg har bortset fra den episode i går egentlig ikke taget det så tungt - hellere at hun vender om på ryggen end får mén efter kamp

MEN så så jeg jo Ninjamors svar på et indlæg i går:

Individuelt set er det ikke OK at din hund altd underkaster sig de andre. For hver gang det sker bekræfter hun sin egen "status" overfor sig selv = dårlig selvtillid.

 

Ingen hund har mentalt eller følelsesmæssigt godt af altid at være den der underkaster sig, så dette bør der arbejdes med.

 

Så det må jeg jo hellere arbejde med, så Bailey bliver HELT perfekt

 

Det to sidste problemer er blevet meget bedre - hun har f.eks. i dag skældt posten ud fordi han ikke havde lukket lågen efter sig - men det sker stadig af og til.

[JeanetteH]

Hmm ja, det er svært.. Luna er ikke god til at sige fra.. Hun prøver, men ikke godt nok, så jeg griber ind. Gider ikke have hanhunde humper hende.. Så det ville jeg sige at du skal fortsætte med.. Altså gribe ind, når hun ikke selv siger fra.

 

Mht underkastelse, der ved jeg ikke.. Det gør Luna ikke. Men mon ikke, der er nogen, der kan hjælpe

[Bailey_f1]

Det vil jeg helt sikkert også fortsætte med !

Ingen hovsa-hvalpe her !

 

Men det er ikke kun i sådanne situationer, det var bare et eksempel.

Det kan også f.eks. være hvis en hund tager hendes pind eller andre måder generer hende, så "spiller" hun altid den lille - altså underkaster sig.

Hun er jo kun 1½ - kan jeg forvente det bedre sig med tiden ?

Eller skal jeg gøre noget - og i så fald... hvad ?

 

Det kunne jo være noget hun har oplevet før jeg fik hende - hun blev jo først min da hun var 4 måneder

[JeanetteH]

Altså Luna underkaster sig ikke. Men hvis nogen vil have den pind hun har, så slipper hun..

 

Jeg er begyndt at rose, hvis hun holder fast.. bare den mindste smule.. Og det gør jeg også hvis hanhunde er for interesseret og hun siger fra. Luna er steriliseret så kommer ikke i løbetid længere, men derfor er hanhundene stadig ellevilde med hende.

 

Det er ikke kun, når Bailey er i løbetid, du skal gribe ind overfor hanhunde, hvis de er for interesserede:-) Kan godt være jeg misforstod dig, men det er hver gang de humper:-)

[Bailey_f1]

Det er ikke kun, når Bailey er i løbetid, du skal gribe ind overfor hanhunde, hvis de er for interesserede:-) Kan godt være jeg misforstod dig, men det er hver gang de humper:-)

 

Jeg bryder ind hver gang, da hun ikke selv siger fra !

Og selvfølgelig også når hun er i løbetid og selv lægger op :blink:

[Gæst mk101]

Jeg skal bare være sikker på, at jeg har forstået det korrekt i den nævnte situation med en pind - vil hun da fysisk underkaste sig, eller slipper hun og går væk?

 

Min egen gamle tæve er meget konflikt"sky". Hun gider simpelthen ikke noget pladder og giver hellere sit fra sig, end at skulle diskutere med andre. Med mindre det er noget spiseligt.

 

Hun har også altid være alt for flink og rar, og havde i mange år også svært ved at sige fra overfor hanhundene. Hvilket nok ikke blev bedre af, at jeg lod hende håndtere situationerne selv. Vejen frem var, at jeg begyndte at rose hende rigeligt for selv at sige fra. Og så ellers bakke hende så meget op i situationen som muligt. Også gerne være den der fik hanhunden væk.

 

Og så syntes jeg det hjælper utroligt, hvis man formår at bygge deres selvtillid op i andre situationer. Min har været glad for det jagtlige, og jeg syntes jo mere vi fik arbejdet med det (hvor apporteringsarbejde og søg efter skjulte apporter fungerer som problemløsning), jo mere selvtillid fik hun og jo mere har hun turde at "stå på sin ret", når hun ikke gider have hanhunde i bagdelen.

 

Overfor alle andre er hun helt sød og rar. Nu er hun en gammel dame efterhånden, så det er ikke så ofte hun gider at lege med andre, og det er kun når en hanhund har været virkelig påtrængende, at hun siger fra. Inden da har hun forsøgt at fjerne sig selv fra situationen.

[Bailey_f1]

Jeg skal bare være sikker på, at jeg har forstået det korrekt i den nævnte situation med en pind - vil hun da fysisk underkaste sig, eller slipper hun og går væk?

 

Nej med pinden slipper hun bare og går væk.

Det er mest når vi møder en anden hund på turen og de er væsentlig mere interesseret end hun synes er behageligt, at jeg føler problemet er størst.

 

Min egen gamle tæve er meget konflikt"sky". Hun gider simpelthen ikke noget pladder og giver hellere sit fra sig, end at skulle diskutere med andre. Med mindre det er noget spiseligt.

 

Hun har også altid være alt for flink og rar, og havde i mange år også svært ved at sige fra overfor hanhundene. Hvilket nok ikke blev bedre af, at jeg lod hende håndtere situationerne selv. Vejen frem var, at jeg begyndte at rose hende rigeligt for selv at sige fra. Og så ellers bakke hende så meget op i situationen som muligt. Også gerne være den der fik hanhunden væk.

 

Det er svært når hun slet ikke siger fra

Så jeg nøjes med at gribe ind.

 

Og så syntes jeg det hjælper utroligt, hvis man formår at bygge deres selvtillid op i andre situationer. Min har været glad for det jagtlige, og jeg syntes jo mere vi fik arbejdet med det (hvor apporteringsarbejde og søg efter skjulte apporter fungerer som problemløsning), jo mere selvtillid fik hun og jo mere har hun turde at "stå på sin ret", når hun ikke gider have hanhunde i bagdelen.

 

Overfor alle andre er hun helt sød og rar. Nu er hun en gammel dame efterhånden, så det er ikke så ofte hun gider at lege med andre, og det er kun når en hanhund har været virkelig påtrængende, at hun siger fra. Inden da har hun forsøgt at fjerne sig selv fra situationen.

 

Jeg kan bare ikke forstå hvis hun mangler selvtillid, selvom det i de situationer godt kunne se sådan ud

Hun er jo kanon dygtig og kan et utal af kommandoer (+70), hjælper små hvalpe (se ovenfor), har mange opgaver i hjemmet - tænder lys, henter og vækker børn, får ros "konstant".

Hun er desuden meget social og skal snakke/lege med alle hunde og mennesker - hvis deres sprog er rigtigt. (Fransk buldog kan hun ikke læse og hvis menneskerne "kommer ovenfra" bliver hun også bange)

[Trine]

Hmmmm nu er det jo lidt svært at svare når man ikke selv har set hende. Men men som du selv siger er hun kun 1½ år, dvs. ikke helt voksen. Den eneste løftede pegefinger jeg vil sige er, at du skal passe meget på ikke at bekræfte hende i at det kan være farligt.

Nu ved jeg ikke hvordan du reagerer når de situationer opstår, men gør det til en lille fest når fremmede hunde / mennesker kommer. Vis at det er helt ok at de er i nærhedden. Eller sagt på en anden måde det er da lige meget, i leger / hygger bare aligevel.

Du må ikke tage det ilde op hvad jeg lige har skrevet, jeg har jo ikke set dig eller hunden.

Ellers ville jeg bare prøve at vente 1 års tid, når hun også er helt mental voksen ændre det sig nok lidt.

Ellers lyder hun som en super dejlig hund

[Gæst mk101]

Det er svært når hun slet ikke siger fra

Så jeg nøjes med at gribe ind.

 

Min ældste ikke fra før end hun var på den anden side af to år. Måske endda tre? Kan ikke længere huske det (og det er efterhånden også syv-otte år tilbage i tiden). Og på det tidspunkt havde hun haft to lange år med stride hanhunde. Jeg var bare alt for dårlig til at læse hende og hjælpe i situationen. Men som jeg fik øje på problemet, fik vi løst det. Hun vil til stadighed helst have jeg hjælper og søger til mig inden hun selv forsøger sig.

 

Jeg kan bare ikke forstå hvis hun mangler selvtillid, selvom det i de situationer godt kunne se sådan ud

Hun er jo kanon dygtig og kan et utal af kommandoer (+70), hjælper små hvalpe (se ovenfor), har mange opgaver i hjemmet - tænder lys, henter og vækker børn, får ros "konstant".

Hun er desuden meget social og skal snakke/lege med alle hunde og mennesker - hvis deres sprog er rigtigt. (Fransk buldog kan hun ikke læse og hvis menneskerne "kommer ovenfra" bliver hun også bange)

 

Hun er jo som du siger, kun halvandet og det kan godt have noget med det at gøre. Men under alle omstændigheder ville jeg sørge for, at hun fik styrket sin selvtillid gennem forskellige aktiviteter. Især i form af at kunne overvinde situationer.

[Bailey_f1]

Hmmmm nu er det jo lidt svært at svare når man ikke selv har set hende. Men men som du selv siger er hun kun 1½ år, dvs. ikke helt voksen. Den eneste løftede pegefinger jeg vil sige er, at du skal passe meget på ikke at bekræfte hende i at det kan være farligt.

Nu ved jeg ikke hvordan du reagerer når de situationer opstår, men gør det til en lille fest når fremmede hunde / mennesker kommer. Vis at det er helt ok at de er i nærhedden. Eller sagt på en anden måde det er da lige meget, i leger / hygger bare aligevel.

 

Hun er bestemt ikke bange for andre hunde - som skrevet ovenfor - hun er meget social og skal lege med alt og alle :banan:

Jeg er jo lidt ligesådan så der er ikke noget med at jeg er nervøs

Hun bliver normalt kommanderet sit, dæk, eller plads indtil jeg har kontakt med modparten - og så hilse. Men det sker jo at den anden hund er hurtigere og kommer farende

 

Du må ikke tage det ilde op hvad jeg lige har skrevet, jeg har jo ikke set dig eller hunden.

Ellers ville jeg bare prøve at vente 1 års tid, når hun også er helt mental voksen ændre det sig nok lidt.

Ellers lyder hun som en super dejlig hund

 

Det gør jeg bestemt heller ikke.

Og det kan da godt være det hjælper når hun bliver ældre.

Er måske bare mig der lige skal vende mig til at have sådan en køn ung pige som alle drengene render efter

(Jeg har kun haft hanhunde tidligere :blink:)

[Bailey_f1]

Min ældste ikke fra før end hun var på den anden side af to år. Måske endda tre? Kan ikke længere huske det (og det er efterhånden også syv-otte år tilbage i tiden). Og på det tidspunkt havde hun haft to lange år med stride hanhunde. Jeg var bare alt for dårlig til at læse hende og hjælpe i situationen. Men som jeg fik øje på problemet, fik vi løst det. Hun vil til stadighed helst have jeg hjælper og søger til mig inden hun selv forsøger sig.

 

Hun ved godt hvor der er sikkerhed og søger normalt også ind til mig - plads eller garage (mellem ben)

Hun blev engang jagtet af 4 hunde fordi hun liiiige skulle kigge lidt nærmere på deres leg (Jeg havde sagt nej)

Aldrig har jeg set hende så hurtigt "i garage"

 

Jeg fortsætter selvfølgelig med at hjælpe hende når jeg kan se det kniber.

 

 

Hun er jo som du siger, kun halvandet og det kan godt have noget med det at gøre. Men under alle omstændigheder ville jeg sørge for, at hun fik styrket sin selvtillid gennem forskellige aktiviteter. Især i form af at kunne overvinde situationer.

 

Ja, jeg har jo også selv taget det rimelig roligt, indtil jeg så Ninjamors indlæg, og tænkt at det kommer nok. Imens har jeg så arbejdet lidt med hendes håndskyhed, som også er blevet langt mindre :5up:

Det er selvfølgelig altid en god ide at styrke selvtilliden.

Er der nogle gode ideer til sådanne aktiviteter, udover de ting vi i forvejen gør ?

[Gæst mk101]

Hun ved godt hvor der er sikkerhed og søger normalt også ind til mig - plads eller garage (mellem ben)

Hun blev engang jagtet af 4 hunde fordi hun liiiige skulle kigge lidt nærmere på deres leg (Jeg havde sagt nej)

Aldrig har jeg set hende så hurtigt "i garage"

 

Jeg fortsætter selvfølgelig med at hjælpe hende når jeg kan se det kniber.

 

Ja, jeg har jo også selv taget det rimelig roligt, indtil jeg så Ninjamors indlæg, og tænkt at det kommer nok. Imens har jeg så arbejdet lidt med hendes håndskyhed, som også er blevet langt mindre :5up:

Det er selvfølgelig altid en god ide at styrke selvtilliden.

Er der nogle gode ideer til sådanne aktiviteter, udover de ting vi i forvejen gør ?

 

Jeg syntes jo det lyder til, at I gør en masse allerede, og er sikker på, at det også skal give bonus på et tidspunkt. Men tænker der kunne spædes til med yderligere småting, som ikke er så meget baseret på indlæring af øvelser.

 

Min yngste hund er en helvedes karl når vi er hjemme og hun er i trygge rammer (eller har den gamle til at læne sig op af), men når jeg har hende ude alene, er verden lidt større end hun egentlig bryder sig om. Hendes selvtillid har vi derfor været nødsaget til at styrke, hvilket har været gennem et væld af aktiviteter.

 

Kropskontroløvelser har været en af dem. En tur alene ud i skoven, hvor vi (og ja, jeg har også været i gang) har klatret på træstammebunker, balanceret på væltede stammer, skulle gå under dem eller andet, som har krævet overvindelse. Eller vi har været en tur forbi børnehaver og lært, at børn absolut ikke er så væmmelige som de ser ud (i hundeøjne om ikke andet).

 

Vi har også været en tur ved vandet og fundet sådanne ponton-badebroer, som man skal balancere på og koncentrere sig om hvad man laver, så man ikke sætter en pote forkert. Det har også været ture på Strøget, ude at køre i tog og alle andre hverdagsting vi ikke har fået gjort så tit, som jeg egentlig gerne ville have gjort det.

 

Den yngste fylder to i maj, og jeg ser stadig udvikling i hendes selvværd og selvtillid. Dels på grund af ovennævnte, som jeg dog ikke er så god til at få gjort som jeg gerne ville, men mest af alt fordi hun er ved at være en voksen hund. De er noget følsomme i alderen 9-18 måneder (plus/minus) og for tævernes vedkommende kommer der jo så den drilske cyklus oveni, som også kan have en indvirken på i hvor høj grad de magter forskellige situationer.

[Bailey_f1]

Jeg syntes jo det lyder til, at I gør en masse allerede, og er sikker på, at det også skal give bonus på et tidspunkt.

 

Tak, og jo, det synes jeg vi gør, se bare længere nede

F.eks. da vi fik hende, farede hun sammen, bare der var nogle der smed noget i en container, selvom den var flere kilometer væk. Nu går hun med ud til nytår og kigger fyrværkeri :5up:

Så det går helt klart i den rigtige retning :banan:

 

Men tænker der kunne spædes til med yderligere småting, som ikke er så meget baseret på indlæring af øvelser.

 

Min yngste hund er en helvedes karl når vi er hjemme og hun er i trygge rammer (eller har den gamle til at læne sig op af), men når jeg har hende ude alene, er verden lidt større end hun egentlig bryder sig om. Hendes selvtillid har vi derfor været nødsaget til at styrke, hvilket har været gennem et væld af aktiviteter.

 

Kropskontroløvelser har været en af dem. En tur alene ud i skoven, hvor vi (og ja, jeg har også været i gang) har klatret på træstammebunker, balanceret på væltede stammer, skulle gå under dem eller andet, som har krævet overvindelse.

 

Gode ideer :5up: Dog lige glat nok i øjeblikket, men forleden, lige efter det sidste snevejr, var vi en tur over marken.

Jeg sank i til skridtet i driven, men hun tonser bare gennem den, over på den anden side og begynder at grave en tunnel ind til mig

Vi må prøve at finde mere af den slags

 

Eller vi har været en tur forbi børnehaver og lært, at børn absolut ikke er så væmmelige som de ser ud (i hundeøjne om ikke andet).

 

Vi har også været en tur ved vandet og fundet sådanne ponton-badebroer, som man skal balancere på og koncentrere sig om hvad man laver, så man ikke sætter en pote forkert.

 

Vi går ofte (om sommeren) tur på Rungsted havn, der er bådebroerne sådanne nogle pontoner der er sat sammen så man hele tiden skal over på en ny. Det er nu ikke for hendes, men min egen skyld :slem:

 

Det har også været ture på Strøget, ude at køre i tog og alle andre hverdagsting vi ikke har fået gjort så tit, som jeg egentlig gerne ville have gjort det.

 

Vi havde hende med ud at sejle på kanalerne omkring Amsterdam i sommers. Der kunne man rigtig se hvordan hun var lidt trykket i starten, men overvandt det og tilsidst rente rundt på båden som om det var vores egen.

Hun var også med en tur gennem "strøget" i Amsterdam.

 

Tog har hun dog ikke prøvet, jeg har ikke selv brugt det i ... humm det kan jeg ikke engang huske .

Men det kunne da være man skulle tage en tur for hendes skyld.

 

 

Den yngste fylder to i maj, og jeg ser stadig udvikling i hendes selvværd og selvtillid. Dels på grund af ovennævnte, som jeg dog ikke er så god til at få gjort som jeg gerne ville, men mest af alt fordi hun er ved at være en voksen hund. De er noget følsomme i alderen 9-18 måneder (plus/minus) og for tævernes vedkommende kommer der jo så den drilske cyklus oveni, som også kan have en indvirken på i hvor høj grad de magter forskellige situationer.

 

Det lyder lidt som om jeg bare skal tage det stille og roligt, og vende mig til forsigtige teenagepiger

Og selvfølgelig fortsætte med at støtte hende som jeg gør, så kommer selvtilliden efterhånden

Jeg kan jo bare ikke forstå (hvis) hun mangler selvtillid når jeg har ikke haft en dygtigere hund før, og her tænker jeg ikke kun på egentlige kommandoer, men også alt det andet hun kan.

[Bailey_f1]

Jeg bringer lige tråden op en gang til - jeg synes nemlig ikke, det er blevet ret meget bedre.

(Ikke helt rigtigt, hun lægger sig sjældent på ryggen for folk mere)

 

Vi havde jo "besøg" idag http://www.hunde-forum.dk/debat/21665-hund-blev-vaek-og-kom-hjem-igen.html

Og da King blev lukket indenfor, blev jeg nød til hele tiden at stoppe ham i at være for interesseret i Bailey, da hun tydeligt ikke syntes det var sjovt. (Lege ville hun selvfølgelig gerne)

 

Hun sagde fra ved, at gå ind under bordet, lægge sig i kurven, sætte sig så han ikke kunne komme til at snuse rigtigt, etc.

 

Jeg savner altså lidt at hun i sådanne situationer, selv var i stand til at sige "STOP, NU er det for meget !"

 

Jeg har dog i det forløbne år, to gange set hende sige fra. Det var begge gange overfor yngre og meget kåde hanhunde.

Præcis som vores "gæst" i dag, men selv om det endda var på egen grund, måtte jeg konstant springe til.

 

Hvordan får jeg lært min ellers super dygtige hund at sige:

"Stop snuseriet" og "det er min pind/legetøj/kiks"