Motivation....

[Splinten, mor og mig]

Inspireret af flere oplevelser tidligere har jeg gået og tænkt lidt....

 

 

Det der med motivation.... det er en skæg størrelse! Hos DKK, hvor jeg er uddannet, arbejder vi med medfødt og tillært motivation - dvs. den "drift" der ligger naturligt i hunden, skabt af dens race og arv og de oplevelser, den tidligere har haft med den opgave, den stilles overfor. Så langt, så godt.

 

Derudover har jeg lavet mit eget lille tankespind.... udover at være DKK instruktør har jeg jo altid klikkertrænet mine egne hunde og har altiv været meget begejstret for dette. Jeg har aldrig haft problemer med hunde, der ikke var motiveret for at arbejde - jeg har bare fundet det, der skulle til for at få dem til at arbejde. Kimmi har bare været en hård nød at knække, så hun er trænet lidt anderledes end de andre.... hun er trænet med "lav kvalitets" belønninger fordi hendes medfødte og tillærte motivation for enhver form for træning er meget, meget høj. Jeg har tidligere været bekymret for, om hun ville stresse op over for gode belønninger, har gemt dem til vi havde problemer osv. osv. Derudover har jeg fulgt de gængse regler om, at undlade at belønne for "forkert" adfærd (f.eks. at hunden lægger sig i sit, smider apporten o.l.) - vi har bare gentaget øvelsen og evt. sænket kriteriet. Og vi har lavet de samme fejl igen og igen og igen.... Kimmi har på intet tidspunkt lidt af lav arbejdsmoral og har fundet sig i mange gentagne øvelser og manglende belønninger uden at arbejde med nedsat intensitet.

 

Jeg har så besluttet mig for at genindlære næseprøve-øvelsen og har lavet en plan for dette. I den forbindelse slog tanken mig igen. Når jeg nu står med en hund med ekstrem høj motivation for at arbejde - er det så i virkeligheden ikke der, jeg har brug for de ekstra gode godbidder? Er det ikke her, jeg skal gøre en ekstra indsats for, at hunden arbejder for at opnå MIN belønning i stedet for den belønning, det er at få lov at gentage øvelsen? Hvordan griber jeg det her an? Hvis hun nu laver fejl, hvad gør jeg så? Time out? En anden øvelse? Hvis jeg skal følge baglænskædningsprincipperne, skal jeg jo altid afbryde øvelsen og starte forfra, hvis hunden laver fejl - men, men, men hvis det nu er en belønning for hunden? Jeg vil egentlig helst ikke arbejde med Time Out, da det i min verden ville være en straf (ved godt, det er negativ forstærkning, men det vil hurtigt blive til en positiv straf = tilførsel af f.eks. bur).

 

Jeg kan sagtens belønne hende med fantastiske ting - og jeg er sikker på at det til en vis grænse ville hjælpe. Men kun til en vis grænse, da det samtidig vil være svært at styre stressniveauet - også selv om vi arbejder med en høj grad af selvbeherskelse i fbm. med belønning. Jeg tænker selv i at arbejde med synlige belønninger, da det vil flytte fokus fra opgaven til belønningen og dermed gøre hende mere bevidst omkring, hvad hun gør. Her vil jeg også kunne fjerne belønningen (negativ forstærkning), lave noget andet og forsøge igen.

 

Det her blev lidt rodet - men jeg mangler andres tanker her. Hvordan griber man træningen af de her topmotiverede hunde an?

[Linda]

Spændende.....................

 

Vil gå i tænkeboks og prøve se om jeg kan formulere mine tanker om dette når jeg møder ind på ny nattevagt i aften, lige nu er jeg vidst lidt for træt til noget kan give bare lidt mening hehe

[Gæst Ninjamor]

Inspireret af flere oplevelser tidligere har jeg gået og tænkt lidt....

 

 

Det der med motivation.... det er en skæg størrelse! Hos DKK, hvor jeg er uddannet, arbejder vi med medfødt og tillært motivation - dvs. den "drift" der ligger naturligt i hunden, skabt af dens race og arv og de oplevelser, den tidligere har haft med den opgave, den stilles overfor. Så langt, så godt.

 

Derudover har jeg lavet mit eget lille tankespind.... udover at være DKK instruktør har jeg jo altid klikkertrænet mine egne hunde og har altiv været meget begejstret for dette. Jeg har aldrig haft problemer med hunde, der ikke var motiveret for at arbejde - jeg har bare fundet det, der skulle til for at få dem til at arbejde. Kimmi har bare været en hård nød at knække, så hun er trænet lidt anderledes end de andre.... hun er trænet med "lav kvalitets" belønninger fordi hendes medfødte og tillærte motivation for enhver form for træning er meget, meget høj. Jeg har tidligere været bekymret for, om hun ville stresse op over for gode belønninger, har gemt dem til vi havde problemer osv. osv. Derudover har jeg fulgt de gængse regler om, at undlade at belønne for "forkert" adfærd (f.eks. at hunden lægger sig i sit, smider apporten o.l.) - vi har bare gentaget øvelsen og evt. sænket kriteriet. Og vi har lavet de samme fejl igen og igen og igen.... Kimmi har på intet tidspunkt lidt af lav arbejdsmoral og har fundet sig i mange gentagne øvelser og manglende belønninger uden at arbejde med nedsat intensitet.

 

Det er min erfaring at nogle "stayerhunde", (ved ikke hvad jeg skal kalde dem, indenfor travsporten hed det en sprinter eller en stayer, hvor sidstnævnte er den hest der kan løbe de lange løb, altså blive ved og ved) som f.eks. border collie og aussie samtidig med dette "stayergen" også er næsten alt for opmærksomme og bevidste til at de er nemme at træne med.

De lærer lynende hurtigt hvad der kan betale sig og hvad der ikke kan betale sig.

Den røde markering: Når du så skriver "fundet sig i" er det nok en omskrivning af: bliver belønnet med aktivitet

 

Jeg har så besluttet mig for at genindlære næseprøve-øvelsen og har lavet en plan for dette. I den forbindelse slog tanken mig igen. Når jeg nu står med en hund med ekstrem høj motivation for at arbejde - er det så i virkeligheden ikke der, jeg har brug for de ekstra gode godbidder? Er det ikke her, jeg skal gøre en ekstra indsats for, at hunden arbejder for at opnå MIN belønning i stedet for den belønning, det er at få lov at gentage øvelsen?

 

Jeg tænker i at undlade godbidderne og lade øvelsen/aktiviteten være belønningen i sig selv, altså naturlig forstærkning. Dermed forstærker aktiviteten den forudgående ro og koncentration.

Da det er dig, der giver adgang til aktiviteten vil dette slå alverdens godbidder ud og din betydning for aktiviteten bliver meget større end nogen godbid.

 

Hvordan griber jeg det her an? Hvis hun nu laver fejl, hvad gør jeg så?

 

Det gør hun vel heller ikke hvis du lægger øvelsen op til succes med de rette lave kriterier?

Fejler hun, er kriterierne enten ikke lave nok= hun har ikke forstået sin opgave - eller hun sjusker = hun har lært på et tidspunkt at hun kan sjuske og stadig få sin belønning.

 

Time out? En anden øvelse? Hvis jeg skal følge baglænskædningsprincipperne, skal jeg jo altid afbryde øvelsen og starte forfra, hvis hunden laver fejl - men, men, men hvis det nu er en belønning for hunden? Jeg vil egentlig helst ikke arbejde med Time Out, da det i min verden ville være en straf (ved godt, det er negativ forstærkning, men det vil hurtigt blive til en positiv straf = tilførsel af f.eks. bur).

 

Jeg er slet ikke tilhænger af time out som en hændelse der sender hunden i social isolation!

Udover selve tanken at sende sin hund væk (må siges at være positiv straf for de fleste hunde) så vil hunden ofte når den atter sættes på opgaven være højspændt og have større risiko for at fejle.

En time out kan også bestå at en simpel pause et par minutter i line ved ejeren.

 

Sådan en pause bør efter min erfaring gives før fejlene indtræffer idet hundene synes at huske det sidste de lavede bedst.

Når man arbejder med f.eks. retrievere indser man meget hurtigt at fejl indtræffer ret hurtigt samt lærer værdien af pauser efter få gentagelser.

 

Jeg kan sagtens belønne hende med fantastiske ting - og jeg er sikker på at det til en vis grænse ville hjælpe. Men kun til en vis grænse, da det samtidig vil være svært at styre stressniveauet - også selv om vi arbejder med en høj grad af selvbeherskelse i fbm. med belønning. Jeg tænker selv i at arbejde med synlige belønninger, da det vil flytte fokus fra opgaven til belønningen og dermed gøre hende mere bevidst omkring, hvad hun gør. Her vil jeg også kunne fjerne belønningen (negativ forstærkning), lave noget andet og forsøge igen.

 

Som jeg læser dit indlæg er det det forhøjede stressniveau jeg ville arbejde med at få nedbragt - nu har vi haft diskussionen tidligere om hver vores definition på stress, så lad mig omformulere det: Jeg ville arbejde på større ro - mindre "drift"/opkørthed som adgang til at få lov at arbejde.

 

Hvis belønninger skal være legetøj/noget spiseligt synes jeg det lyder som en god ide at lægge dem synligt, som jeg f.eks. bruger i belønning bagover, hvor klik/fri giver adgang til at tage belønningen.

 

Det her blev lidt rodet - men jeg mangler andres tanker her. Hvordan griber man træningen af de her topmotiverede hunde an?[/

 

Jeg ville rigtigt gerne se hende i aktion... Det andet er jo kun teoretisk, men spørgsmålet er også om du arbejder på en vis grad af frustration og at denne styrer motivationen?

 

Spørgsmål: Hvordan arbejder du i træningssituationerne - er du selv meget intensiv i tale og kropssprog, højlydt og hurtig eller er du nedtonet i samme?

 

Giver noget af dette mening?

[Gæst Aussies for ever]

Gode tanker.

 

Den erfaring jeg har med Aussien er at for mange gentagelser, sænker motivationen; de begynder at sjuske, mister gejst eller endog slår bremserne i.

Jeg har derfor ikke erfaring med en hund som bare bliver ved og ved (Duracel-hunde) og som ser selve øvelsen som belønning ... kun i hyrdning.

 

Mit problem rent lydighedsmæssigt er snare at prøve at indlære hunden at gå længe og længe for mindre og mindre.

Sirius er enormt glad for at arbejde og topmotiveret - hvis der falder reglmæssig godbidder. Skal jeg gøre en hel fri-ved-fod begynder at han miste fokus og et helt eliteprogram uden godbidder ...

 

Hvis jeg havde en duracel-hund, så tror jeg også jeg ville sænke kriteriet og få ro og stabilitet her - og samtidig sænke belønningsraten!, før jeg gik videre, evt hæve belønningsraten når jeg hævede kriteriet.

Kan godt se at det er lidt svært når belønningen faktisk er selve øvelsen. Her ville jeg også bruge time-out. Det gør jeg pt. i LP arbejdet nu, men i form af at jeg vender ryggen til hunden en kortere periode. I hyrdning bliver hunden dækket af eller fjernet fra fårene (ultimative straf - det sjove ophører).

Synes def. af time-out er noget diffuse. Min def. er ikke social afstraffelse, men nærmere "hvis du ikke kan opføre dig ordentligt/tage dig sammen, så gider jeg ikke "lege" med dig"

 

Der er faktisk et par ting jeg har tænkt på mht. LP og BC versus andre hyrdehunde (Aussie), som jeg har tænkt over. Det vil jeg dog rejse i en anden tråd. :blink:

[Gæst Chili Con Caia]

Spændende, spændende. Jeg er ikke i nærheden af at have den samme erfaring som jer mht. at træne hund. Så jeg vil ikke rode mig ud i at svare på de forskellige spørgsmål/tanker omkring træningen.

 

Men i og med at jeg er ejer til en aussie og træner rigtig meget med hende, er jeg med på en lytter.

[Gæst Ninjamor]

Gode tanker.

 

Den erfaring jeg har med Aussien er at for mange gentagelser, sænker motivationen; de begynder at sjuske, mister gejst eller endog slår bremserne i.

Jeg har derfor ikke erfaring med en hund som bare bliver ved og ved (Duracel-hunde) og som ser selve øvelsen som belønning ... kun i hyrdning.

 

Mit problem rent lydighedsmæssigt er snare at prøve at indlære hunden at gå længe og længe for mindre og mindre.

Sirius er enormt glad for at arbejde og topmotiveret - hvis der falder reglmæssig godbidder. Skal jeg gøre en hel fri-ved-fod begynder at han miste fokus og et helt eliteprogram uden godbidder ...

 

Hvis jeg havde en duracel-hund, så tror jeg også jeg ville sænke kriteriet og få ro og stabilitet her - og samtidig sænke belønningsraten!, før jeg gik videre, evt hæve belønningsraten når jeg hævede kriteriet.

Kan godt se at det er lidt svært når belønningen faktisk er selve øvelsen. Her ville jeg også bruge time-out. Det gør jeg pt. i LP arbejdet nu, men i form af at jeg vender ryggen til hunden en kortere periode. I hyrdning bliver hunden dækket af eller fjernet fra fårene (ultimative straf - det sjove ophører).

Synes def. af time-out er noget diffuse. Min def. er ikke social afstraffelse, men nærmere "hvis du ikke kan opføre dig ordentligt/tage dig sammen, så gider jeg ikke "lege" med dig"

 

Der er faktisk et par ting jeg har tænkt på mht. LP og BC versus andre hyrdehunde (Aussie), som jeg har tænkt over. Det vil jeg dog rejse i en anden tråd. :blink:

 

Rød markering: Jeg tænker ikke på min, din eller andres definition, men hvad hunden oplever i situationen.

Selvom vi ikke tænker i straf eller i social isolation, så kan vi ikke komme udenom, at hunden som lægges i bur bliver isoleret fra fællesskabet og må være sig dette bevidst.

For en social hunde må dette opfattes fælt, som det vi kalder positiv straf, selvom vi muligvis bare tænker at hunden har brug for lige at lufte hjernen et øjeblik. Altså en pause.

 

Hvis sådan en time out med hunden i bur skal virke optimal som indlæringsmetode, skal timingen være uhyggeligt præcis. Ellers har vi hunden som bliver stoppet i aktiviteten for 15 - 30 sekunder senere at opleve sig isoleret i bur.

Læring her kræver at hunden forstår sammenhængen mellem sin egen adfærd, at aktiviteten stoppede og at resultatet af adfærden også blev isolation i bur.

 

Time out lyder ikke særlig kønt som træningsmiddel, når det pensles sådan ud

[Splinten, mor og mig]

Det er min erfaring at nogle "stayerhunde", (ved ikke hvad jeg skal kalde dem, indenfor travsporten hed det en sprinter eller en stayer, hvor sidstnævnte er den hest der kan løbe de lange løb, altså blive ved og ved) som f.eks. border collie og aussie samtidig med dette "stayergen" også er næsten alt for opmærksomme og bevidste til at de er nemme at træne med.

De lærer lynende hurtigt hvad der kan betale sig og hvad der ikke kan betale sig.

Den røde markering: Når du så skriver "fundet sig i" er det nok en omskrivning af: bliver belønnet med aktivitet

 

Lige netop - de lærer nemlig lynhurtigt og kan blive ved og ved, hvis øvelsen ellers er sjov nok i sig selv. Det er klart, at der er forskel på øvelser - apport, fremsending eller fri ved fod er sjovere end stillingsskift f.eks.

 

 

 

Jeg tænker i at undlade godbidderne og lade øvelsen/aktiviteten være belønningen i sig selv, altså naturlig forstærkning. Dermed forstærker aktiviteten den forudgående ro og koncentration.

Da det er dig, der giver adgang til aktiviteten vil dette slå alverdens godbidder ud og din betydning for aktiviteten bliver meget større end nogen godbid.

 

Det har jeg faktisk arbejdet meget med tidligere, men har nok lagt det lidt til side - det vil jeg prøve, når jeg arbejder med en øvelse som sit (= sid stille 1 min.... umuligt at lære Kimmi).

 

 

Det gør hun vel heller ikke hvis du lægger øvelsen op til succes med de rette lave kriterier?

Fejler hun, er kriterierne enten ikke lave nok= hun har ikke forstået sin opgave - eller hun sjusker = hun har lært på et tidspunkt at hun kan sjuske og stadig få sin belønning.

 

Jeg tror ikke kriterierne er for høje, jeg er nok bare for dårlig til at gøre dem klare, tydelige og ens hver gang Her kan jeg nok godt værre skarpere. Jeg oplever netop, at hun sjusker i f.eks. øvelser som stillingsskift og stå, sit, dæk under gang. Her har jeg typisk brugt afbrydelse af øvelsen ved fejl og godbidder som belønning. Deeeet virker ikke - vi bliver ved med at løbe ind i den samme palet af fej og arbejder jeg den ene væk, dukker den anden bare op igen. Hun udfører øvelsen, bevares - det er bare som om, at hun ikke helt fanger, hvad der er rigtigt og forkert.

Afbryder jeg derimod en øvelse som fri ved fod (vender bare ryggen til hende og slår ud med armene), apport eller fremsending (kalder hende af) - så virker det med det samme!

 

 

Jeg er slet ikke tilhænger af time out som en hændelse der sender hunden i social isolation!

Udover selve tanken at sende sin hund væk (må siges at være positiv straf for de fleste hunde) så vil hunden ofte når den atter sættes på opgaven være højspændt og have større risiko for at fejle.

En time out kan også bestå at en simpel pause et par minutter i line ved ejeren.

 

Time Out er "bare" at afbryde øvelsen i min verden - at stå et øjeblik uden at lave noget.

 

Sådan en pause bør efter min erfaring gives før fejlene indtræffer idet hundene synes at huske det sidste de lavede bedst.

Når man arbejder med f.eks. retrievere indser man meget hurtigt at fejl indtræffer ret hurtigt samt lærer værdien af pauser efter få gentagelser.

 

Tænker du fejl pga. træthed/opkørthed?

 

 

Som jeg læser dit indlæg er det det forhøjede stressniveau jeg ville arbejde med at få nedbragt - nu harj vi haft diskussionen tidligere om hver vores definition på stress, så lad mig omformulere det: Jeg ville arbejde på større ro - mindre "drift"/opkørthed som adgang til at få lov at arbejde.

 

Jeg tror vi blev fint enige dengang Lige mht. Kimmi, så stresser hun ikke, mens hun arbejder - men hun er MEGET dårlig til at stå og vente, mens andre laver noget f.eks. (her laver vi typisk søg e.l. eller jeg dækker hende af og går lidt væk fra hende - ellers vil hun pive/gø af mig for at få mig i gang igen). Men her ville jeg jo kunne bruge ro som adgangsgiver til aktivitet - altså så snart venter roligt, kan vi gå igang igen. Problemet er bare, at jeg aldrig træner sammen med andre på hold f.eks.

Hvis belønninger skal være legetøj/noget spiseligt synes jeg det lyder som en god ide at lægge dem synligt, som jeg f.eks. bruger i belønning bagover, hvor klik/fri giver adgang til at tage belønningen.

 

Ja, jeg oplever i hvert fald, at fokus flyttes lidt fra adfærd til belønning.

 

 

 

Jeg ville rigtigt gerne se hende i aktion... Det andet er jo kun teoretisk, men spørgsmålet er også om du arbejder på en vis grad af frustration og at denne styrer motivationen?

 

Jeg skal prøve at få filmet en lidt længere, udendørs træningssession.

Generelt arbejder jeg ikke på frustration, da jeg for det meste er god til at sørge for succes - min belønningsrate er meget høj. Frustrationen opstår f.eks. i en øvelse som den der forbandede langtidssit... den forsøger jeg dog at genindlære ved hjælp af massebelønning, så hun ikke får tid til at sidde og tænke over, hvad hun dog skal.

 

Spørgsmål: Hvordan arbejder du i træningssituationerne - er du selv meget intensiv i tale og kropssprog, højlydt og hurtig eller er du nedtonet i samme?

 

Giver noget af dette mening?

 

 

Jeg er nok ganske intensiv Taler ikke ret meget til hunden - mest bare små dygtig osv. undervejs - men når jeg belønner står den ofte på fest med mig (vi leger sammen eller hun hopper op og bliver kløet på ryggen). Men jeg bevæger mig generelt hurtigt - og har faktisk arbejdet med dette, når vi går tur, fordi jeg hurtigt oplever at hun "falder ned", hvis jeg bevæger mig laaaaangsomt og roligt. Dette bruger jeg, hvis hun bliver for fokuseret på bare at løbe frem og tilbage (jeg vil gerne have lidt mere ro/snusen/opleven på vores ture, fremfor "bare" hurtigt løb frem og tilbage).

Og ja, det giver masser af mening! Dels med en masse, jeg selv kan bruge - men også tanker på emnet generelt. Jeg synes ofte man hører teorier om træning af hunde, der er svære at motivere, mens de her arbejdsmaskiner ikke så ofte bliver beskrevet.

[Gæst Chili Con Caia]

Hvis belønninger skal være legetøj/noget spiseligt synes jeg det lyder som en god ide at lægge dem synligt, som jeg f.eks. bruger i belønning bagover, hvor klik/fri giver adgang til at tage belønningen.

Ninjamor: Jeg har endnu ikke benyttet mig af denne "metode" så meget, men tænker at det kunne være en god ide i visse øvelser.

Nu er det ikke for at "stjæle" fokus fra det oprindelige indlæg, men tænker om du måske har lyst til at forklare hvorfor man gør det?

 

Jeg er blevet introduceret til det, men synes ikke jeg har SÅ meget styr på det, kan selvf. spørge vores træner på lørdag, men alligevel.

Tænker om det kunne være en mulighed at bruge den i f.eks. stillingsskifte, eller en (fælles)dæk?

[Gæst Ninjamor]

Lige netop - de lærer nemlig lynhurtigt og kan blive ved og ved, hvis øvelsen ellers er sjov nok i sig selv. Det er klart, at der er forskel på øvelser - apport, fremsending eller fri ved fod er sjovere end stillingsskift f.eks.

 

Det burde der vel egentlig ikke være, hvis belønningen er god nok?

 

Jeg tænker i at undlade godbidderne og lade øvelsen/aktiviteten være belønningen i sig selv, altså naturlig forstærkning. Dermed forstærker aktiviteten den forudgående ro og koncentration.

Da det er dig, der giver adgang til aktiviteten vil dette slå alverdens godbidder ud og din betydning for aktiviteten bliver meget større end nogen godbid.

 

Det har jeg faktisk arbejdet meget med tidligere, men har nok lagt det lidt til side - det vil jeg prøve, når jeg arbejder med en øvelse som sit (= sid stille 1 min.... umuligt at lære Kimmi).

 

Nej det er da ikke men udfordrende og meget spændende at arbejde med...

 

Det gør hun vel heller ikke hvis du lægger øvelsen op til succes med de rette lave kriterier?

Fejler hun, er kriterierne enten ikke lave nok= hun har ikke forstået sin opgave - eller hun sjusker = hun har lært på et tidspunkt at hun kan sjuske og stadig få sin belønning.

 

Jeg tror ikke kriterierne er for høje, jeg er nok bare for dårlig til at gøre dem klare, tydelige og ens hver gang

Så er kravene også for høje ikk?

Hvis hun reelt ikke kan gennemskue kriterierne for at opnå succes så er muligheden for at ramme plet for hende stort set ikke til stede, eller sagt anderledes, det er som at købe et skrabelod = er der genvinst eller ikke? Hun må nødvendigvis prøve sig frem

Her kan jeg nok godt værre skarpere. Jeg oplever netop, at hun sjusker i f.eks. øvelser som stillingsskift og stå, sit, dæk under gang. Her har jeg typisk brugt afbrydelse af øvelsen ved fejl og godbidder som belønning. Deeeet virker ikke - vi bliver ved med at løbe ind i den samme palet af fej og arbejder jeg den ene væk, dukker den anden bare op igen. Hun udfører øvelsen, bevares - det er bare som om, at hun ikke helt fanger, hvad der er rigtigt og forkert.

Sjusk indebærer at hun godt ved hvad hun skal

 

 

Afbryder jeg derimod en øvelse som fri ved fod (vender bare ryggen til hende og slår ud med armene), apport eller fremsending (kalder hende af) - så virker det med det samme!

 

 

Ja, det er typisk for disse højtkørende hunde at de kan alt i tempo, men når de skal lave noget i slow eller bare langsomt så driller deres hjerne dem, som om hjernen kører nogle minutter forud for kroppen.

 

Time Out er "bare" at afbryde øvelsen i min verden - at stå et øjeblik uden at lave noget.

Okay, godt at få begrebernepå plads

Sådan en pause bør efter min erfaring gives før fejlene indtræffer idet hundene synes at huske det sidste de lavede bedst.

Når man arbejder med f.eks. retrievere indser man meget hurtigt at fejl indtræffer ret hurtigt samt lærer værdien af pauser efter få gentagelser.

 

Tænker du fejl pga. træthed/opkørthed?

 

Jo men også fejl pga. at hunden som har lavet flere gentagelser ofte glemmer at slå hjernen til og bare gør det, den forventer bliver det næste.

 

Som jeg læser dit indlæg er det det forhøjede stressniveau jeg ville arbejde med at få nedbragt - nu harj vi haft diskussionen tidligere om hver vores definition på stress, så lad mig omformulere det: Jeg ville arbejde på større ro - mindre "drift"/opkørthed som adgang til at få lov at arbejde.

 

 

Jeg tror vi blev fint enige dengang

 

Okay

 

Lige mht. Kimmi, så stresser hun ikke, mens hun arbejder - men hun er MEGET dårlig til at stå og vente, mens andre laver noget f.eks. (her laver vi typisk søg e.l. eller jeg dækker hende af og går lidt væk fra hende - ellers vil hun pive/gø af mig for at få mig i gang igen). Men her ville jeg jo kunne bruge ro som adgangsgiver til aktivitet - altså så snart venter roligt, kan vi gå igang igen. Problemet er bare, at jeg aldrig træner sammen med andre på hold f.eks.

Kan du ikke komme til det? Eller opsøge andre når de træner og så øve ro der?

 

Hvis belønninger skal være legetøj/noget spiseligt synes jeg det lyder som en god ide at lægge dem synligt, som jeg f.eks. bruger i belønning bagover, hvor klik/fri giver adgang til at tage belønningen.

Ja, jeg oplever i hvert fald, at fokus flyttes lidt fra adfærd til belønning.

Så det virker bedre?

 

Jeg skal prøve at få filmet en lidt længere, udendørs træningssession.

 

Generelt arbejder jeg ikke på frustration, da jeg for det meste er god til at sørge for succes - min belønningsrate er meget høj. Frustrationen opstår f.eks. i en øvelse som den der forbandede langtidssit... den forsøger jeg dog at genindlære ved hjælp af massebelønning, så hun ikke får tid til at sidde og tænke over, hvad hun dog skal.

Jeg tænkte ikke i at du bevidst har valgt frustration, men at du ubevidst kunne komme til at arbejde med hende i et frustrationsniveau

 

Jeg er nok ganske intensiv Taler ikke ret meget til hunden - mest bare små dygtig osv. undervejs - men når jeg belønner står den ofte på fest med mig (vi leger sammen eller hun hopper op og bliver kløet på ryggen). Men jeg bevæger mig generelt hurtigt - og har faktisk arbejdet med dette, når vi går tur, fordi jeg hurtigt oplever at hun "falder ned", hvis jeg bevæger mig laaaaangsomt og roligt. Dette bruger jeg, hvis hun bliver for fokuseret på bare at løbe frem og tilbage (jeg vil gerne have lidt mere ro/snusen/opleven på vores ture, fremfor "bare" hurtigt løb frem og tilbage).

Hun har jo nok brug for at være noget langsommere i sit hoved for bedre at tage læringen til sig?

 

Og ja, det giver masser af mening! Dels med en masse, jeg selv kan bruge - men også tanker på emnet generelt. Jeg synes ofte man hører teorier om træning af hunde, der er svære at motivere, mens de her arbejdsmaskiner ikke så ofte bliver beskrevet.

 

Jeg arbejdede med en interessant border sidste efterår, bare nogle timer, men spændende. Problemet var næsten det samme som dit.

 

Det er rigtigt spændende at arbejde med en omvendt problemstilling ind imellem, det styrker de små grå celler

[Gæst Ninjamor]

Hvis belønninger skal være legetøj/noget spiseligt synes jeg det lyder som en god ide at lægge dem synligt, som jeg f.eks. bruger i belønning bagover, hvor klik/fri giver adgang til at tage belønningen.

 

Ninjamor: Jeg har endnu ikke benyttet mig af denne "metode" så meget, men tænker at det kunne være en god ide i visse øvelser.

Nu er det ikke for at "stjæle" fokus fra det oprindelige indlæg, men tænker om du måske har lyst til at forklare hvorfor man gør det?

 

Jeg er blevet introduceret til det, men synes ikke jeg har SÅ meget styr på det, kan selvf. spørge vores træner på lørdag, men alligevel.

Tænker om det kunne være en mulighed at bruge den i f.eks. stillingsskifte, eller en (fælles)dæk?

 

Jo, det kan det absolut og det skal jeg nok, det bliver ikke lige nu for jeg har egentlig travlt med at læse korrektur på min bog, men ellers havde jeg en artikel i Hund & Træning 2005 om emnet, jeg skal dog ikke kunne frasige mig at jeg har lavet ændringer i konceptet siden, men gad vide om her ikke er en tråd allerede om belønning bagover?

[Gæst Chili Con Caia]

Jo, det kan det absolut og det skal jeg nok, det bliver ikke lige nu for jeg har egentlig travlt med at læse korrektur på min bog, men ellers havde jeg en artikel i Hund & Træning 2005 om emnet, jeg skal dog ikke kunne frasige mig at jeg har lavet ændringer i konceptet siden, men gad vide om her ikke er en tråd allerede om belønning bagover?

 

Jeg ser om jeg kan finde en gammel tråd vedr. dette emne.

[Splinten, mor og mig]

 

Det burde der vel egentlig ikke være, hvis belønningen er god nok?

 

Nej, og her tror jeg min fejl ligger - for i disse "rolige" øvelser har jeg typisk belønnet med godbidder, fordi det gør det nemmere at lave flere gentagelser. Men godbidder er bare sådan noget, der skal overståes for hende - bevares, hun spiser dem gerne, men vil det være forkert, hvis jeg tror, at godbidderne for hender er blevet betinget til at betyde "godt, så får du lov at fortsætte" og egentlig ikke er en medfødt forstærker?

 

 

 

Nej det er da ikke men udfordrende og meget spændende at arbejde med...

 

Åh ja

 

 

 

 

Så er kravene også for høje ikk?

Hvis hun reelt ikke kan gennemskue kriterierne for at opnå succes så er muligheden for at ramme plet for hende stort set ikke til stede, eller sagt anderledes, det er som at købe et skrabelod = er der genvinst eller ikke? Hun må nødvendigvis prøve sig frem

 

 

 

 

Sjusk indebærer at hun godt ved hvad hun skal

 

Ja, du har ganske ret! Jeg har nok arbejdet for ustruktureret med min træning, fordi jeg har gået så meget alene. Så det er blevet sådan noget... hmm, vi træner et eller andet og jeg belønner for noget, der måske er godt nok. Jeg er rigtig god til at indlære øvelser, men når de skal "forfines" og vedligeholdes... ja, så glipper det nogen gange lidt.

 

 

 

 

 

Ja, det er typisk for disse højtkørende hunde at de kan alt i tempo, men når de skal lave noget i slow eller bare langsomt så driller deres hjerne dem, som om hjernen kører nogle minutter forud for kroppen.

 

Ja - her tror jeg du rammer hovedet på sømmet! Nu træner vi f.eks. næseprøve, hvor jeg vil have hende tilbage til at bare dutte på pinden... i guder, hvor skal man godt nok være hurtig, hvis man skal forhindre hende i at tage pinden (ned fra væggen, hvor den er tapet fast ).

 

Okay, godt at få begrebernepå plads

 

 

 

 

 

Jo men også fejl pga. at hunden som har lavet flere gentagelser ofte glemmer at slå hjernen til og bare gør det, den forventer bliver det næste.

 

Ja, og hvis hunden ser arbejdet som belønningen virker det jo ikke, at gentage, når den f.eks. slår hjernen fra (f.eks. i stå, sit og dæk under gang, hvor hun ofte bare gentager den position, vi er startet med. Hun KAN stå, sit og dæk på verbalt signal, men hvis vi starter med f.eks. sit, så er det bare det, hun gentager, med mindre jeg virkelig gør det tydeligt, at hun f.eks. skal dække)

 

 

 

 

Okay

 

 

 

Kan du ikke komme til det? Eller opsøge andre når de træner og så øve ro der?

 

Jo, det har jeg al mulig mulighed for - har bare haft så svært ved det, fordi hun hurtigt kører op, hvis andre hunde løber omkring hende. Så jeg har ligesom undgået det, fordi jeg ikke kunne knække koden. Så længe de andre hunde laver rolige øvelser og ikke løber f.eks. bag hende, så er hun helt ok - hun vil bare gerne lave noget og kommer hurtigt til at gø af mig, for at få mig i gang. Det har jeg tidligere forstærket ved netop at lave noget for at aflede hende... dum fejl! Jeg har her brugt synlig belønning ved simpelthen at lægge en godbid foran hende, som hun ikke måtte tage - når hun så har ligget roligt og ventet, har hun fået lov at tage den. Det virker, men jeg har svært ved at vurdere, om jeg får den "indre" ro med eller om jeg bare forhindrer, at hun kører op.

 

 

 

 

Så det virker bedre?

 

 

 

 

 

Jeg tænkte ikke i at du bevidst har valgt frustration, men at du ubevidst kunne komme til at arbejde med hende i et frustrationsniveau

 

Jamen, hvordan ser jeg det? Hun er ganske tydelig, hvis jeg laver åbenlyse fejl. Ved f.eks. fri shaping har jeg haft store problemer med at hun blev frustreret og lavede kæder. Men her tror jeg faktisk, at jeg har fået knækket koden ved at gøre kriterierne bitte små og aldrig klikke for forskellig adfærd i samme session (dvs. ikke pludselig fange en aller anden sjov bevægelse, men holde mig til min plan). Og det bør jeg nok overføre til træningen - bryde øvelser, hun egentlig burde kunne, mere ned og træne på små kriterier.

 

 

 

 

 

Hun har jo nok brug for at være noget langsommere i sit hoved for bedre at tage læringen til sig?

 

 

Jeg arbejdede med en interessant border sidste efterår, bare nogle timer, men spændende. Problemet var næsten det samme som dit.

 

Det er rigtigt spændende at arbejde med en omvendt problemstilling ind imellem, det styrker de små grå celler

 

Hvad arbejdede i med? Og hvordan?

[Gæst Ninjamor]

Jamen, hvordan ser jeg det? Hun er ganske tydelig, hvis jeg laver åbenlyse fejl. Ved f.eks. fri shaping har jeg haft store problemer med at hun blev frustreret og lavede kæder. Men her tror jeg faktisk, at jeg har fået knækket koden ved at gøre kriterierne bitte små og aldrig klikke for forskellig adfærd i samme session (dvs. ikke pludselig fange en aller anden sjov bevægelse, men holde mig til min plan). Og det bør jeg nok overføre til træningen - bryde øvelser, hun egentlig burde kunne, mere ned og træne på små kriterier.

 

Frustration kan vise sig på forskellige måder og der kender du din hund, så du må kunne vurdere hende.

 

Hvad arbejdede i med? Og hvordan?

 

Det handlede i høj grad om at lære hunden at kontrollere sine impulser og lige vente et øjeblik før den gik i gang med det den mente skulle være det næste.

Ligeledes var der et stort gøproblem

[JeanetteH]

Hehe ja jeg har det omvendte problem. At finde motivationen.. Både for mig og Luna:oops: Det er en anden tråd:-D

 

Men det er spændende læsning, det her med den omvendte verden:-)