Usandsynlige venskaber - Fortæl jeres historier

[Gæst Miss_menelli]

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at høre jeres personlige historier om usandsynlige venskaber, der er opstået mellem jeres hunde og et andet dyr.

 

Har jeres hunde ikke lige kastet kærligheden på en udsædvanlig art, er gode film og billeder fra nettet selvfølgelig også velkommen, men de personlige historier er sjovest :blink:

 

TS lægger selvfølgelig ud.

 

Vores nu afdøde Kleiner münsterländer, der eller har været med på jagt, og have en rimelig høj byttedrift, formåede at blive bedste venner med vores kanin.

 

Det startede egentlig med, at kaninen fik lov at rende løs indenfor, mens vi holdte styr på hunden.

På et tidspunkt udviste hun den, iflg. kaninen lidt for meget opmærksomhed, og den gav hende et hak i tuden.

 

Med det resultat at vores hund i første omgang blev bange for kaninen :hmm:

Og så sker der selvfølgelig det, at Mugge, vores kanin fatter interesse for den her hund, der flygter fra den hele tiden. Så den rendte simpelthen efter vores hund, så snart den fik muligheden - Den hoppede endda op i sofaen, for at komme i kontakt med hunden.

 

Med tiden udviklede der sig et varmt venskab mellem dem, og de gik frit rundt i huset og haven sammen. De legede sammen -Sådan rigtige jagt lege. Hvis vores hund blev lidt for vild, lagde mugge sig bare ned, og Betzi, vores hund stoppede al leg.

 

De skiftedes til at jagte hinanden rundt i haven, men kunne også bare hygge sammen. Som ofrets så hoppede Mugge rundt ovenpå Betzi, eller de lå i ske og hyggede.

 

Det sjoveste var gæsternes reaktion, når man lukkede dem ud i haven sammen.

De der skræmte kommentarer om, at vi da vist skulle have kaninsteg til aftensmad, blev hurtigt afløst af måbende ansigter, når pludselig legen vendte og Mugge drønede efter Betzi, som smed sig, så Mugge kunne få lov at hoppe rundt ovenpå hende

 

Vi var i starten lidt nervøse for, om Mugge nu ville blive i haven, da han jo altså sagtens kunne komme igennem hegnet.

Men det skete aldrig - Betzi gøede en enkelt gang, hvis han kom udenfor hegnet og så var han straks tilbage. Tænkt nu hvis man skulle komme for langt væk, fra sin legekammerat :klap:

 

Det var så vores historie - Min mor har billeder af dem derhjemme, så ser lige om jeg ikke kan få hende til at sende dem til mig.

 

Men indtil da, må i lige bidrage med historier og billeder

[stellz]

Ej hvor sjovt og rigtig sødt

Jeg kan desværre ikke selv bidrage med sådan en historie, men synes det er så facinerende når der opstår sådan et "mærkeligt" venskab, mellem to forskellige dyr. Og håber da at du kan få fat i billederne, så man kan se dem

[Lonny]

Jeg kender heller ikke nogen historier af den art, desværre.

 

Men hold da op et kært venskab de 3 havde, hvor ville jeg da gerne have set dem lege sammen

[Gæst Venus222]

Nåår hvor sødt! :hjerte:

 

Sigurt havde en pinsvine-ven. De to gik og snusede sammen, det var meget sødt.

[Gæst Sitto]

Da jeg havde Sitto havde jeg også to marsvin, Pjevs og Josefine. Det første ½ års tid gik Pjevs alene, hvor jeg ingen andre dyr havde - så jeg brugte al min tid på hende og fik hende gjort rigtig tam. Efter ½ år syntes jeg hun trængte til selskab, så købte jeg Josefine. Hun blev aldrig tam, hun elskede Pjevs' selskab, men andre skulle helst ikke komme for tæt på.

 

Sitto opdagede hurtigt mine marsvin efter hun var flyttet ind, og efter jeg havde set hende dræbe både mus og muldvarper var jeg lidt nervøs for mine marsvin - men jeg holdt styr på Sitto mens marsvinene rendte rundt på gulvet. Sitto viste hurtigt interesse for dem - og kun kærlig interesse. Hun gik hen og snuste til Pjevs og slikkede lidt på hende, og ellers lå hun bare og kiggede på dem. :hjerte: Efter ikke ret lang tid blev det en fast ting for Sitto at langt de fleste aftener, inden hun skulle ind og sove, så gik hun hen til døren og ville ud - og kun for at gå hen til Pjevs og Josefines bur, og så kom Pjevs hen til trådnettet hvor hun fik et lille slik på snuden af Sitto - som så bagefter vandrede glad og tilfreds ind i seng.

[Gæst Casmir]

Jeg ved ikke om man ligefrem kan kalde det et "venskab".....måske mere et pudsigt samspil mellem hunde og papegøje.

 

Vi havde engang en rødhalet grå jaco papegøje, som kunne sige, ja vel nærmest ALT og efterligne alle lyde i huset.

 

Når vi så havde Coco (papegøjen) med ovre hos mine forældre og deres westie og to skotter ja så skulle papegøjen altså bare have det sjovt :slem:

 

Han satte sig som regel helt ude på kanten af spisebordet og så begyndte han at kalde hundende til sig "Amy....Dizzy.....Max" Og når de så kom hen til bordet begyndte han med "Kom så daaa.....ja det var dygtiiii......kom så hunni......dygtiiiii" og sådan blev han bare ved med lys og venlig hundetræner stemme, mens alle tre hunde var ved at gå ud af deres gode skind for at hoppe op og få fat i ham. Hvis de kom for tæt på fik de et meget højt, mørkt og bestemt "NEJ". Og så startede han ellers forfra med lyse og venlige kommandoer.

 

Stakkels hunde, de var helt rund-forvirret til sidst - tænk at ens potentielle middagsmad bare sad og lokkede og drillede på den måde De led dog ingen varrige mén :blink:

[Gæst Stinnemus]

Eeeeelsker papegøje-historien :klap::klap::klap:

 

Jason elsker dyr - ingen tvivl om det. Han og min kanin er rigtig gode venner. Min kanin kan lide mennesker og så lige jason - alt andet skal DØ men som sagt: Jason er søøød og de to hygger sig rigtig sammen. Jason er tit henne og dutte næse med den og give den et lille slik - og hvis der går for lang tid imellem skal hun nok få ham lokket hen til buret. Hvis Jason lægger sig til at sove op ad buret så lægger hun sig på ryggen op ad tremmerne og sover sammen med ham:lun: Hun prøver også at krølle ind til ham når hun er løs, men det gider jason ikke (han er IKKE en putte-nusse-hygge hund)

[luckyluna]

Gode historier:)

 

jeg kan se jeg ikke er den eneste der har dræberkaniner:mrgreen:

 

Sheila har jo også boet sammen med min ene kanin indenfor og på samme vis kunne Silke godt lide at putte op af Sheila og så blev hun vasket over det hele. Men hovedet ned i buret skulle sheila ikke, så blev der knurret fra Silkes side:blink:

Nu bor kaninerne udenfor i en stor løbegård og så er de bare mest sjove at forsøge at få til at løbe! men hun gør dem stadig ingenting, da hun hjalp mig med at fange dem den anden dag:mrgreen:

 

Sheila er også gode venner med min hest og kan kende ham fra andre heste, hvilket man på en eller anden måde ikke forventer og så alligevel...heste har vel også en individuel lugt.

 

Mine undulater var gode venner med sheila, hun synes bare mest de var irriterende, for de bed hende i tæerne, når de landede på hende og kravlede rundt ovenpå hende:lol:

[Gæst Stinnemus]

Mine undulater var gode venner med sheila, hun synes bare mest de var irriterende, for de bed hende i tæerne, når de landede på hende og kravlede rundt ovenpå hende:lol:

mine undulater laver også crash-landinger på jason, men han synes nu ikke de er sjove - han vil gerne hen og slikke på dem hvis de falder ned på jorden (de er begge to ret unge og har ikke helt styr på at manøvrere ordentligt endnu :stupid:), men hvis de lander på ham er de ikke sjove mere: så piller de i pelsen

[Tonks]

Altså jeg ved ikke om det er usandsynligt :hmm: men Izzies bedste ven og lillebror er jo katten Chaplin og de er virkelig bare aller bedsteste venner i hele verden!

 

SÅ søde sammen :hjerte: de leger fangelege og brydelege både inde og ude og de ligger gerne og putter sammen i vinduet eller i sofaen og Izzie som er ret bisset omkring sin mad deler gladeligt ud af godterne til sin lillebror :hjerte:

 

Chapper følger også med når vi går tur

[Gæst Klüssendorf]

Dejlig tråd med gode historier :hjerte:

 

Har desværre ikke selv sådanne nogle historier at dele ud af.

[Bailey_f1]

Vores tidligere hund, Jeff - en langhåret schæfer - var pot og pande med vores kat(te).

Specielt den ene kat gik altid med på gåturene.

 

Ellers er den jeg postede forleden, nok det mest utrolige jeg indtil nu har set.

http://www.hunde-forum.dk/sjove-billeder-fra-internettet/14867-lab-og-dadyr-leger.html

[AnjaCS]

Længerevarende venskaber arterne imellem, har vi ikke nogle af. Men bestemt nogle sjove møder..

 

Det skal nok lige fortælles at Basse har en naiv og barnlig uskyldighed, og mener at alle andre væsner eksisterer udelukkende for at lege med hende

 

Således gik det til at vi en sommerdag sidste år var inde på Oxbjerget og lege med andre hunde.. Dog fandt hunden en ny god ven: en skade.. De legede i et stykke tid, hvor de legede fangeleg og tydeligvis hyggede sig begge to.. Så kært.

 

Så var der også engang hvor jeg gik tur i Frb. Have og Basse kastede sin kærlighed på en stor fed and!.. Den var kæmpestor og hvis ikke det var for farven havde jeg gætter på en gås eller svane. Den stod i busken og skræppede lidt, og Basse lagde sig i playbow og gjorde det bedste hun overhovedet kunne.. De dansede lidt rundt og hyggede sig begge to.. Det fik i øvrigt en gruppe japanske turister til at stoppe op og sige "mmhm, tasty dinner" og efterfølgende tage en hel del billeder!