Ledmus i hasen - operation og genoptræning

[Gæst Labrador-fan]

Hej alle her

 

Jeg er ny i dette forum, og jeg har tilmeldt mig, mest af alt fordi jeg er så ærgerlig over, at der meget lidt information og sparring er at finde på div. blogs og debatfora omkring den forholdvis lange rejse, en hund skal igennem når den får konstateret osteochondrose (ledmus), som kræver kirurgisk indgreb.

 

Mit mål er bare at dele mine erfaringer med andre ligesindede - og håber dermed på, at kunne opnå en sparring.

 

Min elskede dejlige og altid positive lab (Fie) blev i december 2009 bragt til dyrlæge med en halten på venstre bagben, 6 mdr. gammel. Vi fik ingen diagnose, men ordre på at holde Fie i ro og i øvrigt give hende smertestillende Rimadyl. Hen over nytår blev det værre og umiddelbart efter nytår fik vi hende røngtenfotograferet, og dyrlægen konstaterede OCD (ledmus) og henviste os til dyrehospital.

 

En uge efter lå Fie på operationsbordet, efter en grundig scanning. Hun havde en ledmus i venstre hase. Jeg var på daværende tidspunkt slet ikke klar over hvad der lå i vente, og forventede at man med operationen kunne sørge for at Fie (som desværre ikke længere kunne få det ventede markprøveliv) kunne få en tålelig tilværelse med almindelig aktivitet uden smerter.

 

Fie blev bragt hjem med ordre om ro den næste månedstid - og forventningen var, at hun efter ca. 2 en halv måned igen kunne løbe frit i skoven på korte til middellange gåture.

 

Hmm...hvordan dælen holder man en 6 mdr. lab i ro - i øvrigt kuldets bandit? Den var ikke nem - med en hård kold vinter, med mange korte havebesøg i snor, sidde-hjerne-aktivitet (som jeg nu kalder det), og masser af oksekødben....er vi nu nået de igennem første tre måneder. Det har været meget svært og er det fortsat. Spørgsmålet er, om jeg er utålmodig?

 

Fie kan stadig ikke gå særlig meget uden at halte - hun har tilegnet sig en speciel måde at sidde på, så benet ikke belastes, og i det hele taget bevæger hun sig ikke frit. Det smerter at se på - og jeg ville give min højre arm for at ændre situationen.

 

Min skuffelse er ikke til at overse, og min tvivl vokser dag for dag. Vi er nu startet på hundesvømning, og Fie elsker det - men det har sin pris... nogle timer efter. Avs.

 

Og hvordan forventningsafstemmer man? Hvorfor har hospitalers hjemmesider ikke en vejledning der kan kaldes: Efter operationen! uge for uge...hvad sker der med din hund, hvad kan du forvente?

 

Fies led er stadig meget stort - og der er ikke tale om hævelse, men derimod arvæv formentlig - se det gætter jeg mig til.

 

Hvis jeg kigger i bagspejlet var der mange ting jeg kunne have gjort anderledes: været opmærksom på små signaler (Fie ville ikke hoppe op i bilen hele hendes hvalpetid, hun har generelt vejet ca. 1 kg. mere end sine søstre, stoppet vild hvalpeleg, dyrket meget mindre motion).

 

Fie og jeg har skam både været i skoven og på stranden - og også uden snor - det er dejligt at se hende løbe rundt og snuse og være "hund" igen - og nogle dage går det godt og andre skidt. Og det store spørgsmål er jo bare... hvad ville jeg kunne forvente af min hund nu?

 

Jeg er hverken nærrig eller stædig - jeg kan snildt gå til dyrlægen (igen) - hver gang koster det spidsen af en jetjæger - og til det kan jeg jo tilføje, at en operation, scanning, røngten, medicin, kosttilskud, svømning også løber op i en vis sum. Og jov, jeg har selvfølgelig en sundhedsforsikring, desværre med max-beløb på forsikringssum, som jeg næsten allerede overskred halvt inde i operationen.

 

Men jeg savner at dele erfaringer - høre om andre tilfælde - andres tvivl og forhåbentlige lykkelige historier... :blink:

 

Jeg håber meget på, at jeg til efteråret vil kunne kigge tilbage og sige.. pyyha, nu kører det. Og det er jo nok det, der er min forventning.

 

Er der nogen af jer, der nu kan sige det, efter omtrent samme oplevelse?

 

venlig hilsen

 

Labrador-fan

[Gæst Ninjamor]

Velkommen til

 

Desværre har jeg ingen lykkelige erfaringer at dele med dig, kun dårlige

 

Min lab, Pelle, blev 5 måneder gammel opereret for en meniskendefekt i højre bagknæ.

Han er aldrig blevet fuldt funktionsdygtig. Han bliver 4 år næste uge ig jeg spekulerer hyppigt på hvor gammel han mon bliver.

 

Han er på smertestillende middel hver dag.

 

Nogle gange om året tager jeg til en alternativ dyrlæge i Århus så hun kan afbalancere ham og dette holder et stykke tid.

 

Smerterne influerer dårligt på Pelles humør.

Grundet operationen og tilstanden op til denne blev hans socialisering mangelfuld og det svier til os nu.

 

Denne alternative dyrlæge mener, at det er en rigtig dårlig ide at operere i et led på en hund i vækst og det kan jeg jo godt se det logiske i.

 

Jeg tænker at med Fies historie kunne det være fint med kiropraktorhjælp da hun ikke kan undgå at overbelaste modsatte side af kroppen når hun aflaster det smertende ben.

At hun er begyndt at sidde og "stritte" med det opererede ben bør der også ses på så det ikke bliver en vane.

 

Jeg fik skam en plan uge for uge efter Pelles operation, men var jeg blevet informeret FØR operationen om hvad der krævedes af genoptræning var han ikke blevet opereret for jeg havde ikke mulighed for at honorere disse krav.

 

Jeg håber det kommer til at gå væserntligt bedre med Fie end med Pelle, men hun skulle jo have været fuldt klar nu ikke. Hvad siger dyrlægen? har du talt med vedkommende om det manglende positive resultat?

[Gæst Labrador-fan]

Hej Ninjamor

 

Tak for dit indlæg, som jeg blev lidt ked af at læse. Det er aldrig rart at skulle erkende, at det bare ikke blev som man havde forventet. Og at være konstant på smertestillende, kan forkorte livet pga påvirkning på nyrer mv. Så det er trist at læse om din Pelle :-(.

 

Det jeg mener er det væsentlige er, at man har en glad hund, som lever et godt hundeliv.

 

Jeg havde forestillet mig at tage kontakt til hospitalet og bede dem vurdere, hvad Fie burde kunne på nuværende tidspunkt. De må om nogen vide det.... hvis det kræver en scanning af benet, er det det jeg gør.

Det kan jo sagtens være, at alt er i den skønneste orden - men det er jo nærmest umuligt at vide, hvis ikke man ved hvad man kan forvente. Min dyrlæge fortæller mig, at de første 6 mdr. efter en operation af den størrelse og på det sted (som på det nærmeste aldrig er i ro) vil opleve smerte og halten.... det vigtifgste er at man prøver at holde hunden i ro. Ingen lange gårure, ingen unødig ophidselse, og ingen bare halvhård træning...

 

Jeg håber at du kan beholde Pelle i mange år endnu - nogle hunde er enormt sejlivede, og kan lære at leve med meget.... Jeg læste i "Hunden" sidste gang om en hund (ganske vist en lille en af størrelsen), der levede med tre ben....og den levede fint.

 

Vi må se... jeg krydser for at min lille hund ikke er en af de mest uheldige skæbner.

 

Venlig hilsen

 

Louise

[Gæst Ninjamor]

Hej Ninjamor

 

Tak for dit indlæg, som jeg blev lidt ked af at læse. Det er aldrig rart at skulle erkende, at det bare ikke blev som man havde forventet. Og at være konstant på smertestillende, kan forkorte livet pga påvirkning på nyrer mv. Så det er trist at læse om din Pelle :-(.

 

Ja, trist.

 

Hans hverdag er dog god med pil nedad til OK ind imellem.

 

Det jeg mener er det væsentlige er, at man har en glad hund, som lever et godt hundeliv.

 

Og hvad er så det?

Det kan virke som om grænserne rykkes ind imellem, når man selv står i det

 

Jeg havde forestillet mig at tage kontakt til hospitalet og bede dem vurdere, hvad Fie burde kunne på nuværende tidspunkt. De må om nogen vide det.... hvis det kræver en scanning af benet, er det det jeg gør.

Det kan jo sagtens være, at alt er i den skønneste orden - men det er jo nærmest umuligt at vide, hvis ikke man ved hvad man kan forvente. Min dyrlæge fortæller mig, at de første 6 mdr. efter en operation af den størrelse og på det sted (som på det nærmeste aldrig er i ro) vil opleve smerte og halten.... det vigtifgste er at man prøver at holde hunden i ro. Ingen lange gårure, ingen unødig ophidselse, og ingen bare halvhård træning...

 

Det er her jeg har et "men" for det er langt fra noget der ligner optimalt at skulle holde en undhund i ro så mange måneder. Jeg oplever at det går ud over det meste af det hunden skal opleve/tage stilling til.

 

Jeg håber at du kan beholde Pelle i mange år endnu

 

Tak skal du have og det samme med din Fie

 

- nogle hunde er enormt sejlivede, og kan lære at leve med meget....

 

Og det skal Pelle ikke, når/hvis lives ikke længere kan LEVES af ham, så er beslutningen taget, han skal ikke bare "overleve" elle "tåle" sit liv, han skal kunne LEVE det

 

Jeg læste i "Hunden" sidste gang om en hund (ganske vist en lille en af størrelsen), der levede med tre ben....og den levede fint.

 

Som teenager fandt jeg en vild killing, som havde mistet det halve af et bagben. Hun blev tam og så også ud til at trives. Men hvad hun kan have haft at smerter i benet ved jeg ikke noget om.

Dyr er jo desværre ret hårdhudede og kan tolerere mange smerter før vi opdager det.

 

Vi må se... jeg krydser for at min lille hund ikke er en af de mest uheldige skæbner.

 

Det er vi nok mange der gør

[Gæst Renésj]

Hvem har opereret ?

 

Undrer mig lidt over hvalpen allerede må gå fri efter 2 måneder ?

 

Den operation kræver massere af tålmodighed....desværre, genoptræning kan nemt vare et halvt år

 

Pas på ikke at presse hunden for meget.

 

Hjerneøvelser fremfor gåture, det kan trætte hunden ligeså meget, stille og rolige "søge-lege" indendøre.

 

Lære hunden at ligge helt ned (kan bruges når den så skal slappe helt af)

 

Det er desværre et indgreb, der kan sætte sine spor på hunden, også efterfølgende, fik i slet ikke en prognose og videre forløb med hjem ?

 

Står dyrehospitalet ikke stadig til rådighed med råd og vejledning over teelefonen ?

[Gæst Labrador-fan]

Hej Rene

 

Tak for dit indlæg .

 

Dyreklinikken har været meget venlige og imødekomne i forløbet. Vi fik den formentlig gængse statistik 70, 20, 10: 70 % får perfekt resultat uden mén, 20 % får mærkbare forbedringer, og 10 % mærker ingen ændring efter operationen. Kun perioden efter operationen vil kunne fortælle en, i hvilken gruppe man hører til.

 

Vi besøgte dem efter egen anmodning efter ca. 1 mdr. hvor leddet så fint ud. Jeg har idag haft kontakt til dem, og de vil meget gerne se Fie, ikke fordi de frygter at der er noget galt, men fordi det er en god idé at tjekke leddet efter ca. 3 mdr. Er leddet ikke som forventet vil man tage et billede af det... så jeg har en aftale med dem i næste uge (jeg krydser fingre). Men som de sagde, er det jo svært at udtale sig, når ikke man har patient overfor sig.

Men jeg ærgrer mig over, at man står lidt alene efter sådan en operation, at man ikke får en detaljeret vejledning, aftale om månedlige statusbesøg de første måneder eller andet...

 

Men jo - beskeden var, at hunden efter 2,5 mdr. skulle kunne gå korte ture i skoen uden snor... ingen vild leg, ingen træning - og ro resten af dagen. Det har vi overholdt...og alligevel halter hun dagligt, specielt efter en "morfar" - de første 5 skridt er knapt så gode, men så hopper hun vidre...

 

Vi har fundet forskellige hjerne-udfordringer i de sidste måneder, find ting legen er god, "kontakt"-øvelsen og det at skulle spise, er også blevet lavet om til en udfordring for snuden.

 

Måske er jeg bare utålmodig, men jeg kan se, at hvis hun holdes i ro i 5 dage, så aftager hendes halten... men kan det være rigtigt at man ikke kan gå en lille tur, uden at man bagefter skal have ondt?

 

Svaret venter nok i næste uge....

 

Louise

[Gæst Renésj]

Mener helt bestemt at jeg ikke måtte slippe hunden før efter små 6 måneder, indtil da , var det små korte ture og ellers waterwalk.

 

Som det er nævnt, så er det en rigtig god ide at få tjekket hunden hos ne kiropraktor, de kompensere tit for et "svagt" ben og derfor kan andre ting "sætte" sig, det vil kiropraktoren opdage med det samme...

 

Det værste man kan gøre er at forcere genoptræningen og derfor undrer det mig meget at det lyder som om i er mere eller mindre overladt til jer selv under genoptræningen

[Gæst akrebbe]

Min skønne Lab han Balder fik konstateret Albuedysplasi for 1 måned siden.. Han var 13 måneder på det tidspunkt.

Balder havde gennem hele hans hvalpetid haltet on-and off, men ikke kun på forbenet, også bagbenet..Da han var 10 mdt fik vi taget billeder af hans albuer første gang.. Der var intet at se, og jeg gik derfra lettet ( men ikke helt glad..han haltede jo stadig) De mente at de nok kunne skyldes vokseværk..

Men det blev ikke bedre - omvendt. Og da vi fik ham fotograferet igen da han var 13 mdr, var reslutatet skræmmende klart. Albuedysplasi, den ene nok en 3ér, den anden en 1ér..

Vi valgte Ikke at opererer. Jeg søgte meget hjælp på dette forum i den hårde tid op til han skulle aflives..og har virkelig haft meget glæde af de søde mennesker herinde, som støttede mig i beslutningen!

Balder var en super aktiv hund, som jeg havde brugt mange timer på at træne markprøve-træning med..Lige som dig:-) Jeg havde meget svært ved at forestille mig, at jeg skulle kunne holde Balder i ro i så lang tid, som en genoptræning tager, og var også meget skeptisk på hans liv bagefter.. Så vidt jeg kan forstå, er chancerne for et "godt" resultat efter en operation langt bedre ved hoftedysplasi, end albuedysplasi. MEN hvad der nok gjorde at vi træf den hårde beslutning og fik ham aflivet var at vi bor i lejlighed. Jeg havde ingen mulighed for at få ham hverken op eller ned af trapperne, og min kæreste ville ikke kunne bære ham, uden det ville gøre ondt på Balder..Der var frygteligt, jeg følte vi svigtede ham ved at få ham aflivet - og jeg kan da heller ikke lade være med at tude mens jeg skrive dette:megaked:.. Men allerede nu, 3 uger efter vi sagde farvel til ham, ved jeg at vi gjorde det rigtige.. Det er op til os at tage os af de kæledyr vi anskaffer os. Og ingen andre end os selv, kan tage den lange vej til dyrlægen..Men det er op til dyrlægerne, som er specialisterne at rådgive deres patienter (øhh altså jeg mener ejerne..). Det er vigtigt før man kaster sig hund ud i sådan en operation, at man er helt klar over konsekvenserne for hunden..Det skal ikke være noget ejeren finde ud af bagefter!!

Jeg tror ikke du er utålmodig, jeg tror den slags tager meget meget lang tid.. Vores dyrlæge ville ikke anbefale os at begynde at operere på Balder. Han mente Balder var alt for ung og aktiv til at det ville blive en succes. Jeg tror også det havde været frygteligt hvis vi havde fået ham opereret..Han elskede at komme med til træning, og var vant til at blive brugt. Han ville kede sig ihjel på min sofa..

Jeg håber I kommer så godt igennem genoptræningen som muligt - men jeg tror du skal væbne dig med tålmodighed..

Jeg kan som skrevet kun udtale mig om, hvad vi fik at vide i forhold til albuedysplasi - og tror som sagt der er bedre chance for et godt resultat når det er en operation pga. hoftedysplasi.

 

Masser af varme tanker og knus herfra:ae::ae::ae:

[Labfan]

Det lyder som om du mangler og har manglet noget vejledning vedrørende genoptræning, som er en næsten lige så vigtig del af forløbet som selve operationen. Jeg kender til 3 hunde, som er opereret for OCD, med et godt resultat. En af dem kan du læse om her. Ejeren skriver ret godt om forløbet. Hendes unghund er opereret i begge haser og skulder. www.helleshunde.dk. Jeg har selv prøvet at genoptræne en hund efter en korsbåndsoperation. Vi kontaktede Odense Dyrehospitalt, da de havde en waterwalker. De første par uger var vi der ca. 2 gange om ugen. Det var super godt. Waterwalkeren blev betjent af en som havde god forstand på genoptræning af hunde, så mens hunden gik i vandet talte vi om øvelser, som kunne styrke benet, hvor meget den måtte gå og hvordan det i det hele taget gik. Hundens gang blev bedømt fra gang til gang, og det tog nok ca. 4-5 måneder før den måtte løbe løs. I lang tid måtte den maks gå 1 km. 2 gange om dagen, så det var ikke meget. Vi fik også besked på at lave bøje/stræk øvelser med benet hver dag. På dyrehospitalet fik vil nogle poser med en slags gele i som kunne varmes op. De skulle så lægges på leddet før øvelserne. Når vi brugte dem først, var det meget lettere at få lov til at bøje og strække hundens ben. Jeg tror derfor det ville være super for dig, at få noget hjælp til genoptræningen. Ved ikke hvor du bor, men hvis du oplyser det er der sikkert nogle der kender et godt sted. Det er også rart at komme et sted, hvor man kan få svar på alle de spørgmål der følger med. Vores genoptræning kostede ca. 7000 med 40 gange waterwalk, så det er en lidt dyr fornøjelse, men jeg synes at det var pengene værd. Håber at du får noget hjælp.

[KimC]

Her er en fortælling om min oplevelse med ledmus i albuen på en ung hund.

 

Av min Albue!

 

Hunden klarer sig, men jeg skal være opmærksom på problemet, og afpasse motion og aktiviteter til det vi kan uden at det giver problemer.

[Gæst Labrador-fan]

Hej René

 

Jo vi har været helt overladte til os selv ser jeg med alt tydelighed nu. Jeg har også ment at det var meget underligt at der ikke som minimum har været en guidence man kunne forholde sig til - og det er i min frustration at jeg jo er gået til angreb her i dette forum - for at blive klogere.

 

Fie er blevet holdt i ro de sidste 8 dage og hendes halten er aftagende - det hjælper hende at være i ro. Ingen gåture - blot lidt udehygge i haven, fri.

 

jeg har fået kontakt til en kiropraktor, som jeg skal have til at se på Fie ved lejlighed - nu afventer jeg hospitalets vurdering på torsdag - og håber på gode nyheder... ok ikke andet så fortrøstningsfulde nyheder....

 

Tak for dine indlæg og råd. Dem er jeg glad for .

 

Vh/Louise

[Gæst Labrador-fan]

Hej Akrebbe

 

Tak for din indlæg - som desværre har kostet dig endnu flere tårer over din Balder. Sikke en historie - jeg sidder også og får tårer i øjnene. Det mest absurde er jo i Balders situation - at alle vitale organer fungerede formentlig optimalt, og pga et møjled! så skal hans dage bare ende... Det er helt igennem uretfærdigt. Men ret skal jo også være ret - hvad er et hundeliv hvis ikke man klan løbe og lege - helst kombineret med træning og sjov med ejer. Et meningsfyldt liv.

 

Fie bliver aldrig den store jagthund - og det har jeg fuldt ud accepteret. Vi kan forhåbentlig stadig træne med hende - men hele dage ude i marken vil ikke ske. Hun har et fantastisk væsen og jeg er stor beundrer at hendes åbenlyse glæde ved livet. Hun fortjener at jeg gør alt hvad der er i min magt - og når dyrlægen endda anbefaler det, så er det tåbeligt ikke at følge rådet. Jeg har fra start været klar over hvad jeg kunne forvente af min hund efterfølgende (efter genoptræningsperioden) - og de odds har været acceptable. Chancerne for at jeg ville få en hun med betydelige varige mén var minimale - derimod ville jeg kunne forvente en få en god familiehund, der kan gå 5-6 km. i skoven hver dag - og på sine ældre dage formentlig vil få gigt i leddet.

 

Det værste der kan ske er, at Fie ingen bedring vil få - så kommer jeg til at stå i en vanskelig situation :-(. Men lad os nu se.....

 

Vh/Louise

[Gæst Labrador-fan]

Hej Kim

 

Tak for din mail . Hvor er det dog nogle pragtfulde billeder du har sat på din hj. side . Kompliment.

 

Du skulle holde Lille P. i ro i 10 uger hvorefter du startede langsomt op? Det svarer til det forløb jeg har været igennem med Fie (som modsat Lille P. ikke kan holdes i ro) - og som bekendt har hun tendens til halten ved overanstrengelse. Hun kan tage sig nogle ture i haven, så man må tage sig til hovedet... og hun er umulig at nå, ligesom det er umuligt at forudse hendes raptus-spring.

 

Det er en glædelig fortælling du har, heldigvis - og det hjælper at læse. Tak for det . Hvad sker der hvis Lille P. leger vildt med et par andre hunde i et stykke tid... vil han få ondt? Og giver du ham kosttilslud (FlexVital ex)? Eller specialfoder?

 

Hvad med genoptræningen - det lyder som om genoptræningen har været i egen fold, om jeg så må sige, og at Lille P. selv har sat nogle begrænsninger, eller - har du sat mange begrænsninger for ham? Han er jo en stor fyr at lukke inde....

Hvornår følte du "yes - nu er han klar til et almindeligt liv"...(så almindeligt som det nu kan være, that is)?

 

Håber du får mulighed for at uddybe en lille smule

 

VH/Louise

[KimC]

Hej Kim

 

Tak for din mail . Hvor er det dog nogle pragtfulde billeder du har sat på din hj. side . Kompliment.

 

Du skulle holde Lille P. i ro i 10 uger hvorefter du startede langsomt op? Det svarer til det forløb jeg har været igennem med Fie (som modsat Lille P. ikke kan holdes i ro) - og som bekendt har hun tendens til halten ved overanstrengelse. Hun kan tage sig nogle ture i haven, så man må tage sig til hovedet... og hun er umulig at nå, ligesom det er umuligt at forudse hendes raptus-spring.

 

Lille P fik ikke nogen ture i haven, da jeg først ahvde opdaget at han tog nogle illegale ture. Det er altså alvor det med at holde ro, og om ikke andet må hunden være i snor i haven.

De sprintture lige efter operationen er altødelæggende og må for enhver pris undgås. Som alternativ lavede jeg problemløsningsopgaver, som at gemme godbid uder en tallerken og den slags.

 

Det er en glædelig fortælling du har, heldigvis - og det hjælper at læse. Tak for det . Hvad sker der hvis Lille P. leger vildt med et par andre hunde i et stykke tid... vil han få ondt? Og giver du ham kosttilslud (FlexVital ex)? Eller specialfoder?

 

Der opstår muskelspændinger og træthed. Jeg har lært hundemassage til husbehov, det hjælper lidt. Kunsten er at kende grænsen og sige stop inden det bliver for meget.

Jeg giver ham et tilskud af noget der hedder chondrobion, det bruges egentlig til heste men virker fint til hunde også.

 

Hvad med genoptræningen - det lyder som om genoptræningen har været i egen fold, om jeg så må sige, og at Lille P. selv har sat nogle begrænsninger, eller - har du sat mange begrænsninger for ham? Han er jo en stor fyr at lukke inde....

Hvornår følte du "yes - nu er han klar til et almindeligt liv"...(så almindeligt som det nu kan være, that is)?

 

Jeg havde Annette Thomsen (hundehjertet) med i det, og den lokale dyrlæge.

Heldigvis er hjortehundene rolige af natur, men de har behov for at sprinte, og når de gør det er farten på 50-60km/t.

Men Penticton blev holdt i snor under hele forløbet, det var han ked af, men det måtte være sådan.

Han vil altid være i risiko for problemer, og der har været nogen hen ad vejen. Det er et problem man aldrig bliver helt færdig med, men noget man kan leve med, dertil skal der samles erfaringer fra ens egen hund.

[Gæst Labrador-fan]

Jubii - Besøget på dyrehospitalet var en super god og positiv overraskelse :mrgreen:. Fie's hase er i klar bedring - og der er intet unormalt med leddet som det er nu. Det er et opereret led, med arvæv, men leddet er som man kan forvente efter en operation.

 

Dét Fie skal nu - er fortsat korte gåture i skoven dagligt og svømning et par gange om ugen så hele muskulaturen kan blive genopbygget. Men det tager måneder - og i mellemtiden vil hun være øm, men det fortager sig.

 

Jeg er bare så lettet. Mest af alt fordi jeg nu er overbevist om, at Fie er så ok som hun kan være, men også fordi jeg nu har fået en god kontakt og fornemmelse for Fies genoptræning.

 

Mandag kommer Lone hundemassør for at kigge på Fie - det bliver rigtig godt.

 

Af en eller anden underlig årsag har Fie ikke haltet de sidste tre dage... og nu er hun fra idag og de næste tre uger på let smertestillende for at få gang i genoptræningen.

 

Hvor kan man dog blive fortvivlet og bekymre sig .

 

Tak for alle jeres gode indlæg.

 

Louise

[KimC]

Husk at føre en slags dagbog, og evt lav en sammenfatning engang når alt er overstået.

Der er andre der med tiden vil komme til at stå i samme situation, og de vil have nytte af den slags beretninger for at vide hvad de selv går ind til.

[Gæst Labrador-fan]

Jeps - jeg skriver gode og skidte ting ned

 

Lone massør var forbi igår - Fie var pil hamrende skæv . For en tre uger siden bemærkede jeg at Fie træk i højre forben - men jeg skød det lidt fra mig og ville koncentrere mig om hasen - og 5-øren faldt da Lone spurgte mig, om ikke Fie havde haltet på højre forben (!!?) - Hun har åbenbart belastet højre forben en del, musklerne var helt spændte. Det er ikke helt unormalt - faktisk var Lone på ingen måde overrasket over Fies "stand".

 

Lone rettede musklerne ind - det gjorde lidt avs på Fie, men med mere end en håndfuld godbider, så var hun trods alt billigt til salg.

 

Fie vil nok få behov for muskelmanipulation for 2-3 gange mere, og så er en frisk hvalp på 10 mdr. klar til livet! Næste døgn i ro - og næste uge svømning under opsyn af både Lone og jeg - og tjek på muskulaturen.

 

Forventninger er nu, at det vil tage 3-4 mdr. at træne Fie helt op igen - og gåtur på stranden i sand kan anbefales.... det er hårdt for musklerne!

 

I løbet af sommeren (hvis den da vil komme) kan jeg begynde til brugsprøvetræning - juhuu juhuu... så kan vi begynde at "lege" igen.

 

:-D:-D

Louise

[Gæst Renésj]

Super det går fremad

 

Hæfter mig lidt ved at du skrive hun var skæv, er hun tjekket af en kiropraktor ?

 

Min egen hund fik jo desværre rygproblemer, da alt andet var ved at være fint, om det skyldes hun gik skævt i lang tid, kan man aldrig finde ud af

[JeanetteH]

Det var en god update:-D Jeg krydser fingre for at det bare går som smurt:-D

[Gæst Labrador-fan]

Hej René

 

Der har formentlig være lidt skævhed i nogle få led - med det burde være på plads nu. Denn lange muskel der løber langt rygsøjlen lå skævt - den hældte lidt til den ene side... Musklerne i begge ben var faktisk fine - kun det ene mangler lidt, ligesom det andet ikke er overdimensioneret.

 

Men du kan tro at jeg er obs på udviklingen :-)

[Calico]

Hej Labrador fan

 

Har du nogle gode råd til, hvordan jeg skal for holde mig... nu er det min 2½ år gamle lab der skal turen igennem... han halter bagbenet... det er venstre knæ der er dårligt

 

Er der noget særligt jeg skal spørge dyrlægen om før operationen?

hvad med bagefter?

 

Medicinering... hvilken form fik din hund?

 

Hvad med efter operationen... der skal den holdes i ro... ja, ja det er nemt sagt, hvad gjorde du?

 

Hvor stort økonomisk chock fik du hos dr.dyr? Genoptræning? medicin? øhhh ... spørgsmålene er mange...

 

 

Hvordan går det med din hund efter operationen? Kan han arbejde/lege nu?

 

Med vuffelig vov fra os

[JeanetteH]

Hej Labrador fan

 

Har du nogle gode råd til, hvordan jeg skal for holde mig... nu er det min 2½ år gamle lab der skal turen igennem... han halter bagbenet... det er venstre knæ der er dårligt

 

Er der noget særligt jeg skal spørge dyrlægen om før operationen?

hvad med bagefter?

 

Medicinering... hvilken form fik din hund?

 

Hvad med efter operationen... der skal den holdes i ro... ja, ja det er nemt sagt, hvad gjorde du?

 

Hvor stort økonomisk chock fik du hos dr.dyr? Genoptræning? medicin? øhhh ... spørgsmålene er mange...

 

 

Hvordan går det med din hund efter operationen? Kan han arbejde/lege nu?

 

Med vuffelig vov fra os

 

Hvem skal operere? Jeg ville jo vælge enten Claus Sloth eller Ken Lindeblad fra Fakse..

 

Og der burde du også få en genoptræningsplan samt evt smertestillende..

 

Alt det du går og tænker over lige nu, skriver du ned på et stykke papir og tager med til dyrlægen...

[Calico]

Hej JeanetteH

Tak for rådet ... det vil jeg gøre. Jeg vil prøve at få en af de to... tak

[Calico]

Nu har jeg talt med dyrlægerne og hans knæ kan ikke opereres:megaked:

 

Der er dømt smertestillende medicin... Metacam... Men den kan han ikke tåle han kastede op af det så det stoppede vi med ... nu skal der gå 10 dage uden smertestillende medicin og min lab skal skånes mest muligt... 2½år og minimal bevægelse, det er svært.

 

Er der nogle af jer der har erfaring for, hvor hurtigt Metacam er ude af systemet hos en stor lab, så den stopper med at kaste op? 24 timer? 48 timer? eller?

 

Hvad med de andre smertestillende midler? er der nogle der er bedre end andre? Gode råd modtages gerne

[Gæst Renésj]

Nu har jeg talt med dyrlægerne og hans knæ kan ikke opereres:megaked:

 

Der er dømt smertestillende medicin... Metacam... Men den kan han ikke tåle han kastede op af det så det stoppede vi med ... nu skal der gå 10 dage uden smertestillende medicin og min lab skal skånes mest muligt... 2½år og minimal bevægelse, det er svært.

 

Er der nogle af jer der har erfaring for, hvor hurtigt Metacam er ude af systemet hos en stor lab, så den stopper med at kaste op? 24 timer? 48 timer? eller?

 

Hvad med de andre smertestillende midler? er der nogle der er bedre end andre? Gode råd modtages gerne

 

Mener der går omkring 24 timer før det er ude.

 

Jeg bruger previcox som smertestillende til min hund.

 

Hvem har du talt med og hvad er der med knæet, siden der ikke kan gøres noget ?