Hvordan er jeres oplevelser med dette?.

[Ascha]

For nogle dage siden havde jeg en gdh med i en hundeskov. På stien kommer der en irsk ulvehund mod os og den lægger an til et "hyrdehundeangreb". Begge mine hunde bliver lidt utilpasse ved situationen og begynder at gå i slalom på stien lige foran mig. Jeg kan selvfølgelig vende rundt (og overvejer det også da ejeren begynder at vise usikkerhed, famler lidt med snoren, går hen så hun går tæt på hunden osv.) men tænker at de hunde jeg har med har is nok i maven til at kunne gå forbi og at jeg aldrig har set ballade med den race hvis de andre hunde ikke flygter (og det ved jeg at mine to ikke gør).

 

Vi kommer tættere på og den irske ulvehund farer op og fremad. Så går jeg selvfølgelig frem mod den med løftede arme og forsøger at fylde så meget jeg kan,... hunden kigger mig i øjnene, tager farten af og går så pænt hen og hilser på mine to hunde.

 

Nu kommer det springenede punkt så, for nogle hundeejere bliver skide sure når man gør sådan noget (denne takkede dog pænt og sagde at hun ville ønske andre gad gøre noget) men hvad gør I, i den slags siuationer?. Går i helt udenom, af hensyn til jeres hunde, eller for ikke at komme i karambolage med andre hundeejere eller griber I chancen for at vise jeres hund at I godt kan klare den slags episoder og at I derfor bliver mere trygge at følges med?.

[Gæst Buddha]

Det er når den anden hund ligger sig fladt ned ikke?

 

For det har vi mødt nogle stykker der gør, i starten blev Motor også pænt nervøs ved situationen. Den ene kravlede endda i mod os, ret tæt på før den så sprang (med logrende hale).

 

Jeg går foran Motor, og bremser den anden hund hvis den løber for hurtigt / ikke drejer af i høflighedsbue. Men har ikke løftet armene? Hvad gør det? Altså udover man bliver højere.

[Gæst Diva]

For nogle dage siden havde jeg en gdh med i en hundeskov. På stien kommer der en irsk ulvehund mod os og den lægger an til et "hyrdehundeangreb". Begge mine hunde bliver lidt utilpasse ved situationen og begynder at gå i slalom på stien lige foran mig. Jeg kan selvfølgelig vende rundt (og overvejer det også da ejeren begynder at vise usikkerhed, famler lidt med snoren, går hen så hun går tæt på hunden osv.) men tænker at de hunde jeg har med har is nok i maven til at kunne gå forbi og at jeg aldrig har set ballade med den race hvis de andre hunde ikke flygter (og det ved jeg at mine to ikke gør).

 

Vi kommer tættere på og den irske ulvehund farer op og fremad. Så går jeg selvfølgelig frem mod den med løftede arme og forsøger at fylde så meget jeg kan,... hunden kigger mig i øjnene, tager farten af og går så pænt hen og hilser på mine to hunde.

 

Nu kommer det springenede punkt så, for nogle hundeejere bliver skide sure når man gør sådan noget (denne takkede dog pænt og sagde at hun ville ønske andre gad gøre noget) men hvad gør I, i den slags siuationer?. Går i helt udenom, af hensyn til jeres hunde, eller for ikke at komme i karambolage med andre hundeejere eller griber I chancen for at vise jeres hund at I godt kan klare den slags episoder og at I derfor bliver mere trygge at følges med?.

 

Skal lige vide hvad du præsis mener med hyrdehunde angreb.. Min Diva ligger sig ned og gør klar til "angreb" men når hun gør det viser hun bare den hund der kommer mod hende at hun ikke gør noget og at hun ikke ønsker at den skal gøre hende noget.. Så lister hun afsted eller løber( altså mod hunden).. Så syntes det lyder som din beskrivelse..

[Ascha]

Det er når den anden hund ligger sig fladt ned ikke?

Jo og "stirrer den anden hund ned", så at sige, for så at springe op og styrte direkte hen i hovedet på den anden hund.

 

For det har vi mødt nogle stykker der gør, i starten blev Motor også pænt nervøs ved situationen. Den ene kravlede endda i mod os, ret tæt på før den så sprang (med logrende hale).

Det er der mange der gør, uden at ejeren ser det som et problem for "hunden vil jo bare lege". Men det er jo nok fordi det ikke er deres hund det går ud over.

 

Jeg går foran Motor, og bremser den anden hund hvis den løber for hurtigt / ikke drejer af i høflighedsbue. Men har ikke løftet armene? Hvad gør det? Altså udover man bliver højere.

Det ved jeg ikke men sådan gør jeg altså,... ligesom stopper hunden ved at lave en bevægelse hen over hunden for at bremse den.

[Ascha]

Skal lige vide hvad du præsis mener med hyrdehunde angreb.. Min Diva ligger sig ned og gør klar til "angreb" men når hun gør det viser hun bare den hund der kommer mod hende at hun ikke gør noget og at hun ikke ønsker at den skal gøre hende noget.. Så lister hun afsted eller løber( altså mod hunden).. Så syntes det lyder som din beskrivelse..

Det er jeg absolut ikke enig i. En hund der ønsker at vise at den er ufarlig bruger tydelige signaler og nærmer sig den anden hund med ro og venlige signaler (høflighedsbue osv.), så den anden hund ikke kan være i tvivl om dens hensigt. Kommer en hund styrtende direkte mod en anden hund stilles der tvivl om der efterfølgende vil komme et angreb.

[Lonny]

Det er jeg absolut ikke enig i. En hund der ønsker at vise at den er ufarlig bruger tydelige signaler og nærmer sig den anden hund med ro og venlige signaler (høflighedsbue osv.), så den anden hund ikke kan være i tvivl om dens hensigt. Kommer en hund styrtende direkte mod en anden hund stilles der tvivl om der efterfølgende vil komme et angreb.

 

Jeg har fået at vide (og jeg ved ikke om det er rigtigt) at denne opførsel, med at lægge sig ned og derefter springe op, rent faktisk tyder på en hund der ikke er helt sikker på hvad den skal foretage sig i situationen. Når den lægger sig ned, så har den et rigtig godt afsæt og først i sidste øjeblik besluttes det om adfærden skal ende ud i leg eller jagt.

[Ascha]

Jeg har fået at vide (og jeg ved ikke om det er rigtigt) at denne opførsel, med at lægge sig ned og derefter springe op, rent faktisk tyder på en hund der ikke er helt sikker på hvad den skal foretage sig i situationen. Når den lægger sig ned, så har den et rigtig godt afsæt og først i sidste øjeblik besluttes det om adfærden skal ende ud i leg eller jagt.

Hvis man jager er der ikke noget positivt (for den anden) før begge parter er enige om at det er en leg og bør under alle omstændigheder stoppes. Jeg ved ikke hvordan "videnskaben" ser det, men jeg opfatter det som at en hund forsøger at være rovdyr overfor en anden hund der så bliver tildelt rollen som byttedyr, hvilket potentielt kan blive farligt - altså at der benyttes en skræmmeeffekt. Ofte synes jeg det er usikre eller stressede hunde der opfører sig sådan men ved ikke om jeg har noget at have den opfattelse i.

[Lonny]

Hvis man jager er der ikke noget positivt (for den anden) før begge parter er enige om at det er en leg og bør under alle omstændigheder stoppes. Jeg ved ikke hvordan "videnskaben" ser det, men jeg opfatter det som at en hund forsøger at være rovdyr overfor en anden hund der så bliver tildelt rollen som byttedyr, hvilket potentielt kan blive farligt - altså at der benyttes en skræmmeeffekt. Ofte synes jeg det er usikre eller stressede hunde der opfører sig sådan men ved ikke om jeg har noget at have den opfattelse i.

 

Jeg mente heller ikke jagten som noget positivt, en jagt kan jo trods alt ende ud på mange måder, og ikke alle lige positive, og en hund som ikke kender hunden der jager aner jo ikke hvad hensigten er.

 

Og jeg tror også at det enten er usikre hunde eller hunde der bare har lært at hilse på denne måde, der gør det, som sagt så åbner adfærden mulighed for at den usikre hund kan vente med at beslutte sig for om det er ven eller fjende til i aller sidste øjeblik

[Gæst PPP-Pero]

Pero ligger sig næsten altid ned når der kommer en anden hund - helt flat med hovedet nede. Dog slikker han sig meget om munden imens, hvilket jeg vil mene var "nok" til at vise at han er venlig. Han "springer" så heller ikke op og farer i hovedet på den anden hund - han rejser sig bare langsomt op og hilser, når hunden er tæt på.

 

Jeg møder rigtig tit hunde, der lægger sig ned. Især store hunde, der prøver at gøre sig små - altså komme lidt i øjenhøjde med Pero.

Hvis det er de typer, der springer op og løber hen mod ham bliver han utryg, men det er efterhånden rigtig lang tid siden vi har oplevet det. Langt de fleste rejser sig roligt og hilser..

[Lonny]

Pero ligger sig næsten altid ned når der kommer en anden hund - helt flat med hovedet nede. Dog slikker han sig meget om munden imens, hvilket jeg vil mene var "nok" til at vise at han er venlig. Han "springer" så heller ikke op og farer i hovedet på den anden hund - han rejser sig bare langsomt op og hilser, når hunden er tæt på.

 

Jeg møder rigtig tit hunde, der lægger sig ned. Især store hunde, der prøver at gøre sig små - altså komme lidt i øjenhøjde med Pero.

Hvis det er de typer, der springer op og løber hen mod ham bliver han utryg, men det er efterhånden rigtig lang tid siden vi har oplevet det. Langt de fleste rejser sig roligt og hilser..

 

Nu tror jeg også at de hunde Ascha taler om, er de hunde der lægger sig ned spændt som en fjeder og bare stirrer på den anden hund, de sender ikke aggressive signaler, men de sender heller ikke afdæmpende signaler, de afventer bare spændt situationens udvikling.

 

Men Ascha må rette mig hvis jeg tager fejl.

[Gæst PPP-Pero]

Nu tror jeg også at de hunde Ascha taler om, er de hunde der lægger sig ned spændt som en fjeder og bare stirrer på den anden hund, de sender ikke aggressive signaler, men de sender heller ikke afdæmpende signaler, de afventer bare spændt situationens udvikling.

 

Men Ascha må rette mig hvis jeg tager fejl.

 

Jo, men det kan måske også virke på nogen som om Pero er sådan. Han lægger først ørerne helt ud til siden af hovedet (så de næsten er vandrette til hver side) og sniger sig frem med hovedet sænket - og lægger sig så ned og stirrer Men samtidig med en masse slikke-sig-om-munden-tunge.

 

Jeg ser ham som måske lidt usikker og dybt koncentreret om at læse den anden hund. Han ser i hvert fald voldsomt koncentreret ud. Han gør det både når han er i snor og når han er fri.

[Trei]

Ozzie kan godt finde på at lægge an til sådan et "angreb" og det er noget jeg arbejder med at få hende til at lade være med, netop fordi hun kan blive for voldsom for den anden hund.

 

Det lykkes heldigvis oftest at få hende til at hilse uden hyrdehundeangrebet, men af og til får hun alligevel lagt sig (typisk hvis der pludselig dukker en løs hund op tæt på hende) og jeg sørger så enten for at hun ikke får hilst på den anden hund (træder fx ind foran hende, så hundene ikke kan mødes) eller jeg sørger for at få hende op at stå og ud af "trancen", så hun kan hilse pænt istedet.

 

Det er sket nogle gange hvor Ozzie har lagt sig at jeg har mødt andre ejere, der var rigtig søde og hjælpsomme og som tog fokus fra deres egen hund, så Ozzie har hilst på ejeren først og på den måde heller ikke blev for meget for den anden hund. Det har været lækkert - især fordi det var dengang Ozzie startede på det med at lægge sig.

 

Siden synes jeg selv at jeg er blevet ret god til at sørge for at hun hilser pænt - det kan godt betyde, at jeg beder andre hundeejere om at stå med deres hund og vente et lille øjeblik, så jeg kan sørge for at Ozzie kommer hen stille og roligt. Jeg ved ikke med alle andre hunde, men tror grunden til at Ozzie kan finde på at lægge sig er fordi hun er lidt usikker i mødet.

 

Kort sagt så ville jeg stadig blive glad hvis en anden ejer hjalp med at afdramatisere situationen, men jeg vil klart selv forsøge at undgå at Ozzie får startet op og som sagt så lykkes det som regel.

[Ascha]

som sagt så åbner adfærden mulighed for at den usikre hund kan vente med at beslutte sig for om det er ven eller fjende til i aller sidste øjeblik

Ja og/ eller den kan skabe en usikkerhed hos den anden hund, så denne bliver så tilpas usikker at den ikke tør spille med musklerne. Det er jo svært at afgøre hvad hunde erfarer og hvorfor.

[Ascha]

Nu tror jeg også at de hunde Ascha taler om, er de hunde der lægger sig ned spændt som en fjeder og bare stirrer på den anden hund, de sender ikke aggressive signaler, men de sender heller ikke afdæmpende signaler, de afventer bare spændt situationens udvikling.

 

Men Ascha må rette mig hvis jeg tager fejl.

Tjah,... synes nu ikke at hunde reagerer meget anderledes om en hund ligger og stirrer med eller uden "slikken sig om munden". Slikker de sig om munden synes jeg oftest at de bevæger sig frem mod den anden hund. Synes primært det er farten hunde reagerer på, mere end om hunden sender dæmpende signaler eller ej. Men sjovt at høre andres oplevelser om hyrdehundeangreb.

 

..... og det blev lige til et synes, synes, synes indlæg men sådan er det jo når der er noget man ikke ved ret meget om, men som man skal beskrive hvordan ser ud.

[Ascha]

Ozzie kan godt finde på at lægge an til sådan et "angreb" og det er noget jeg arbejder med at få hende til at lade være med, netop fordi hun kan blive for voldsom for den anden hund.

 

Det lykkes heldigvis oftest at få hende til at hilse uden hyrdehundeangrebet, men af og til får hun alligevel lagt sig (typisk hvis der pludselig dukker en løs hund op tæt på hende) og jeg sørger så enten for at hun ikke får hilst på den anden hund (træder fx ind foran hende, så hundene ikke kan mødes) eller jeg sørger for at få hende op at stå og ud af "trancen", så hun kan hilse pænt istedet.

 

Det er sket nogle gange hvor Ozzie har lagt sig at jeg har mødt andre ejere, der var rigtig søde og hjælpsomme og som tog fokus fra deres egen hund, så Ozzie har hilst på ejeren først og på den måde heller ikke blev for meget for den anden hund. Det har været lækkert - især fordi det var dengang Ozzie startede på det med at lægge sig.

 

Siden synes jeg selv at jeg er blevet ret god til at sørge for at hun hilser pænt - det kan godt betyde, at jeg beder andre hundeejere om at stå med deres hund og vente et lille øjeblik, så jeg kan sørge for at Ozzie kommer hen stille og roligt. Jeg ved ikke med alle andre hunde, men tror grunden til at Ozzie kan finde på at lægge sig er fordi hun er lidt usikker i mødet.

 

Kort sagt så ville jeg stadig blive glad hvis en anden ejer hjalp med at afdramatisere situationen, men jeg vil klart selv forsøge at undgå at Ozzie får startet op og som sagt så lykkes det som regel.

Synes tit det er afstanden der får hunden til at reagere. For mig hjalp det (Ascha gjorde det meget da hun var ung) at holde hende beskæftiget indtil hunden var kommet meget tæt på, og så efterfulgt af et "hilse". Ellers gik jeg hen bag hende og trådte hende forsigtigt på halen, sådan lidt a´la: snap out off it. Jeg skal så undskylde mig selv med at jeg ikke vidste så meget om hunde dengang.

 

Hvilket bringer mig tilbage til mit oprindelige spørgsmål.: men hvad gør I, i den slags siuationer?. Går i helt udenom, af hensyn til jeres hunde, eller for ikke at komme i karambolage med andre hundeejere eller griber I chancen for at vise jeres hund at I godt kan klare den slags episoder og at I derfor bliver mere trygge at følges med?.

[cs-dumle]

Jo og "stirrer den anden hund ned", så at sige, for så at springe op og styrte direkte hen i hovedet på den anden hund.

Hvorfor har du dog ikke sagt det noget før? Det er jo det Dumle laver! Iiih nu forstår jeg det hele meget bedre! Hvorfor han nogle gange bliver glad og andre gange sur. Det at han ligger sig har jo slet ikke noget med at udvise nervøsitet at gøre så! :stupid:

 

Det er der mange der gør, uden at ejeren ser det som et problem for "hunden vil jo bare lege". Men det er jo nok fordi det ikke er deres hund det går ud over.

Jeg gør det (hvis jeg kan komme til det, for holder jeg selv Dumle i snor og laver et nummer som det springer han frem og vil forsvare mig). Min erfaring er at de fleste ejere får fat i hunden og går udenom os med et fornærmet blik, andre er blevet sure. Jeg har aldrig oplevet nogle der blev glade for det, men nu går vi jo heller ikke i hundeskove, men på steder hvor hundene burde være i snor (det er de så bare langt fra altid).

 

Jeg ville da ønske nogle gad at gøre det ved Dumle og Nova når jeg ikke når det.

Dumle er værst lige når andre hunde kommer gående imod, ellers er han som regel god til at løbe "skrå" ind, men Nova kan virkelig være slem til at rende direkte hen imod og endda ind i andre hunde, både når hun skal hilse og lege. Dumle har ellers skældt hende ud for det mange gange efterhånden, han gider nemlig ikke når hun kommer styrtende direkte ind i ham.

 

 

Det ved jeg ikke men sådan gør jeg altså,... ligesom stopper hunden ved at lave en bevægelse hen over hunden for at bremse den.

Det gør jeg også og her plejer det også at virke.

Jeg har det måske også fra da jeg var barn og en stor newfoundlænder ofte rendte løs i byen og jagtede børn der løb. Der hjalp det altid at stoppe op og "puste sig op" (den dag i dag finder jeg så åbenbart stadig behov for at være større ). Når Hyan render direkte imod mig plejer jeg at sætte hånden ned i hans hovedhøjde til at stoppe ham. Når jeg gør det stopper han som regel op og hilser pænt uden at tackle mig.

[Ascha]

Hvorfor har du dog ikke sagt det noget før? Det er jo det Dumle laver! Iiih nu forstår jeg det hele meget bedre! Hvorfor han nogle gange bliver glad og andre gange sur. Det at han ligger sig har jo slet ikke noget med at udvise nervøsitet at gøre så! :stupid:

 

Jeg er altså ikke sikker på at jeg forstår hvad du siger. Hvordan ikke med nervøsitet at gøre?.

 

 

Jeg gør det (hvis jeg kan komme til det, for holder jeg selv Dumle i snor og laver et nummer som det springer han frem og vil forsvare mig). Min erfaring er at de fleste ejere får fat i hunden og går udenom os med et fornærmet blik, andre er blevet sure. Jeg har aldrig oplevet nogle der blev glade for det, men nu går vi jo heller ikke i hundeskove, men på steder hvor hundene burde være i snor (det er de så bare langt fra altid).

 

Jeg ville da ønske nogle gad at gøre det ved Dumle og Nova når jeg ikke når det.

Dumle er værst lige når andre hunde kommer gående imod, ellers er han som regel god til at løbe "skrå" ind, men Nova kan virkelig være slem til at rende direkte hen imod og endda ind i andre hunde, både når hun skal hilse og lege. Dumle har ellers skældt hende ud for det mange gange efterhånden, han gider nemlig ikke når hun kommer styrtende direkte ind i ham.

Det er nemlig også min erfaring, at folk bliver sure og fornærmede, og hvor er det ærgerligt fordi deres hunde kunne jo have godt af at få den erfaring. Men igen er det nok fordi folk ser det som en legeinvitation.

 

Personligt ville jeg gerne møde flere ejere som dig, der ikke bliver sure når man bremser en hund i at have for meget fart på hen imod en anden. Synes mange af dem jeg møder bliver mugne og mener at jeg er for sart med min hund.

 

 

Det gør jeg også og her plejer det også at virke.

Jeg har det måske også fra da jeg var barn og en stor newfoundlænder ofte rendte løs i byen og jagtede børn der løb. Der hjalp det altid at stoppe op og "puste sig op" (den dag i dag finder jeg så åbenbart stadig behov for at være større ). Når Hyan render direkte imod mig plejer jeg at sætte hånden ned i hans hovedhøjde til at stoppe ham. Når jeg gør det stopper han som regel op og hilser pænt uden at tackle mig.

 

Jeg synes også at det virker fantastisk godt og det er sjovt at se hundenes udtryk, for de er jo sjældent vant til at mennesker blander sig i deres foretagende.

[cs-dumle]

Jeg er altså ikke sikker på at jeg forstår hvad du siger. Hvordan ikke med nervøsitet at gøre?.

Ser du jeg har jo altid troet at Dumle har lagt sig ned fordi han var lidt nervøs for den anden hund eller fordi han ville vise den at han ikke var farlig, men så springer han altid frem enten i leg eller udfald.

 

Det er nemlig også min erfaring, at folk bliver sure og fornærmede, og hvor er det ærgerligt fordi deres hunde kunne jo have godt af at få den erfaring. Men igen er det nok fordi folk ser det som en legeinvitation.

Det tror jeg godt du har ret i, men hvis man har haft de oplevelser med det som jeg har (at min egen hund kan ske at lave udfald eller at de andre hunde som regel bliver sure) så burde man da begynde at tvivle på det.

 

Personligt ville jeg gerne møde flere ejere som dig, der ikke bliver sure når man bremser en hund i at have for meget fart på hen imod en anden. Synes mange af dem jeg møder bliver mugne og mener at jeg er for sart med min hund.

Præcis! den med at være for sart med sin hund hører jeg også ofte.

 

Jeg synes også at det virker fantastisk godt og det er sjovt at se hundenes udtryk, for de er jo sjældent vant til at mennesker blander sig i deres foretagende.

Hehe Det har du ret i. På træningspladsen en dag vi var deroppe alene kom der pludselig en løs schæfer styrtende mod Dumle der stod bundet af (det var så bestemt ikke i venligt henseende kunne man godt se på den). Bjørn stormede frem mod den med armene fremme og jeg fik da næsten helt ondt af den stakkels schæfer. Først stoppede den og kiggede på Bjørn med kææææmpe øjne og så stak den halen mellem benene og skyndte sig tilbage til ejeren den havde efterladt langt bagude

En på træningspladsen gjorde det engang ved Nova da hun styrtede hen mod hendes hund. Nova stoppede også straks og kiggede forundret på damen og valgte så at gå roligt hen og hilse på damen istedet

[guanomo]

Pero ligger sig næsten altid ned når der kommer en anden hund - helt flat med hovedet nede. Dog slikker han sig meget om munden imens, hvilket jeg vil mene var "nok" til at vise at han er venlig. Han "springer" så heller ikke op og farer i hovedet på den anden hund - han rejser sig bare langsomt op og hilser, når hunden er tæt på.

 

Jeg møder rigtig tit hunde, der lægger sig ned. Især store hunde, der prøver at gøre sig små - altså komme lidt i øjenhøjde med Pero.

Hvis det er de typer, der springer op og løber hen mod ham bliver han utryg, men det er efterhånden rigtig lang tid siden vi har oplevet det. Langt de fleste rejser sig roligt og hilser..

 

Sådan gør cujo ved hunde han kender eller i situationer hvor (jeg tror) han er "sikker" på den anden hund, for han rejser først når de andre kommer hen og snuser til ham eller når jeg siger hilse.

 

Er han usikker på den anden hund står han stift og stirre.

 

 

Kan det at ligge sig ned være forskellige slags kropssprog for racerne?

(nu i kalder det hyrdeangreb?)

Jeg mindes aldrig at have set cujo ligge ned og fare frem, såen surt altså ... han gjorde det nogle gange førhen når hunden og ejer undgik ham, altså rejser sig hurtig og søge imod ejer og hund, jeg troede og kaldte det altid ivrighed fordi han ville hilse?

[Gæst Pia J]

Zacko ligger sig også tit ned når vi møder andre, men han løber ikke lige i hovedet på dem bagefter han rejser sig op når de når ham og så hilser han, jeg har aldrig opfattet det som et problem, har vel regnet med at det er noget han gør for at vise han ikke er farlig

 

Til dit spørgsmål ja altså jeg gør som regel det jeg kan hvis jeg føler at en situation ikke er god og det kan være at gå imellem og sende den anden hund hjem eller noget, og ja jeg synes det er fint at gøre, ville da hellere at folk sagde "kan du så komme hjem" til Zacko hvis han kom til dem og de ikke vil have det end at de sparker eller går helt i sort og råber og skriger, men igen så er det ikke noget jeg tænker over om er rigtig eller forkert vil bare gerne have at tingene går så gnidningsløst som muligt, og ja hvis det i en given situation kræver at jeg må sige noget til en anden hund ja så er det sådan, hvis det kan løse en konflikt.

 

Og så håber jeg at det viser Zacko at jeg nok skal klare vores problemer, så han ikke behøver hidse sig op, og derved kan undgå at han flipper ud ved møder med hunde han ikke er tryg ved men det ved jeg så ikke om hænger sådan sammen

[Lonny]

Kan det at ligge sig ned være forskellige slags kropssprog for racerne?

(nu i kalder det hyrdeangreb?)

Jeg mindes aldrig at have set cujo ligge ned og fare frem, såen surt altså ... han gjorde det nogle gange førhen når hunden og ejer undgik ham, altså rejser sig hurtig og søge imod ejer og hund, jeg troede og kaldte det altid ivrighed fordi han ville hilse?

 

Baldur gjorde netop dette med at lægge sig og fare frem, så medmindre han havde misforstået hvilken race han var, så tror jeg ikke så meget at det drejer sig om racen :blink:

 

Baldur endte altid med bare at ville hilse på den anden hund, men grundet hans manglende socialisering så magtede han ikke at hilse på en ordentlig og høflig måde.

[guanomo]

Baldur gjorde netop dette med at lægge sig og fare frem, så medmindre han havde misforstået hvilken race han var, så tror jeg ikke så meget at det drejer sig om racen :blink:

 

Baldur endte altid med bare at ville hilse på den anden hund, men grundet hans manglende socialisering så magtede han ikke at hilse på en ordentlig og høflig måde.

cujo er hellere ikke super "høflig", mere pågående og ivrig og nysgerrig. Men det afhænger så også af størrelsen på huden og dens reaktion.

 

Men at ligge sig kan da betyde andet end "hyrde" angreb? menes jeg at have læst flere steder? men gør det vel også, i forbindelse med andre signaler.

[Lonny]

cujo er hellere ikke super "høflig", mere pågående og ivrig og nysgerrig. Men det afhænger så også af størrelsen på huden og dens reaktion.

 

Men at ligge sig kan da betyde andet end "hyrde" angreb? menes jeg at have læst flere steder? men gør det vel også, i forbindelse med andre signaler.

 

Jegvil bestemt mene at det "at lægge sig ned" kan betyde flere forskellige ting, og at det afhænger af resten af signalerne og selve situationen.

[Ascha]

Ser du jeg har jo altid troet at Dumle har lagt sig ned fordi han var lidt nervøs for den anden hund eller fordi han ville vise den at han ikke var farlig, men så springer han altid frem enten i leg eller udfald.

Okay, på den måde. Jeg ved jo ikke hvordan Dumle ser ud når han gør det, men det billede jeg har i mit hoved er af en hund der er usikker men ikke signalerer at den har venlige intentioner.

 

 

Det tror jeg godt du har ret i, men hvis man har haft de oplevelser med det som jeg har (at min egen hund kan ske at lave udfald eller at de andre hunde som regel bliver sure) så burde man da begynde at tvivle på det.

Jeg mente jo også at de ville have godt af at få erfaringen af at de bliver bremset.

 

Sådan gør cujo ved hunde han kender eller i situationer hvor (jeg tror) han er "sikker" på den anden hund, for han rejser først når de andre kommer hen og snuser til ham eller når jeg siger hilse.

 

Er han usikker på den anden hund står han stift og stirre.

 

 

Kan det at ligge sig ned være forskellige slags kropssprog for racerne?

(nu i kalder det hyrdeangreb?)

Jeg mindes aldrig at have set cujo ligge ned og fare frem, såen surt altså ... han gjorde det nogle gange førhen når hunden og ejer undgik ham, altså rejser sig hurtig og søge imod ejer og hund, jeg troede og kaldte det altid ivrighed fordi han ville hilse?

 

At en hund ligger sig ned kan sagtens bare være fordi den afventer situationen og det jeg kalder hyrdehundeangreb er pga. mangel af bedre udtryk. Det er jo ikke et reelt angreb, så jeg kan godt forstå hvis nogle bliver lidt forvirrede.

 

De hunde jeg ser gøre det er vel egentlig heller ikke sure men den hund de møder på denne måde bliver som regel utryg og det er det jeg synes man bør stoppe, for ofte er det bare en dum vane hunden har fået. Problemet er så at ejerne ikke ser hvordan andres hunde reagerer i hilsesituationen.

 

Og så håber jeg at det viser Zacko at jeg nok skal klare vores problemer, så han ikke behøver hidse sig op, og derved kan undgå at han flipper ud ved møder med hunde han ikke er tryg ved men det ved jeg så ikke om hænger sådan sammen

Det tror jeg det gør,... eller at det kan hjælpe på ihvertfald.

 

 

Men at ligge sig kan da betyde andet end "hyrde" angreb? menes jeg at have læst flere steder? men gør det vel også, i forbindelse med andre signaler.

Selvfølgelig kan det det, bare tænk på små 8-10 ugers hvalpe der ligger som små chokoladefrøer på stien når de spotter een. De afventer og studerer bare. Det jeg tror der kan ske er, at hunden på et eller andet tidspunkt for rejst sig lidt hurtigt og møder den anden hund for direkte og i for høj fart (af ren iver) og oplever at den anden hund så signalerer meget venlige signaler. Så er vanen måske skabt, for hunden erfarer at jo mere direkte og hurtigere den kommer hen, jo større anstrengelser gør den anden hund sig for at signalere venlighed..... lige indtil den møder en usikker hund der går i forsvar. Det er ihvertfald mine tanker omkring det.

[Aslan]

Altså, nu hører Aslan nok til den irske ulvehunds side.

 

"Heeeeeeeeej vi skal lege"

 

Så han går ikke løs, dog har vi stadig episoder hvor min koncentration svigter rundt om et hjørne og så står der nogen med/uden hund.

 

Og personligt elsker jeg når folk siger fra, for det er den bedste måde at aslan lærer at det ikke er alle mennesker/ hudne der gider ham.

 

Så jeg ville også takke.

 

 

 

 

Vi har jo hende damen og manden med de to ssorte hunde, hvor af den ene af dem overaldte aslan. Og både de og os går modsat, når vi ser dem.

 

Et eller andet sted vil jeg ikke sige at vi ikke kan holde aslan, men der er ikke nogen grund til den evt "kamp" for at holde ham. Eller for at de to hunde skal kigge i hinandens øjne. Så vi går bare en anden vej