Slås hele tiden..

[Gæst Camilla_Olsen]

Jeg har to små chihuahuaere (hanhunde), den ene på 1 år og 1 måned og den anden er 1 år om 3 uger.

 

De er begyndt at slås rigtig meget. Det startede i det små, men det er blevet værre. Den lille er meget hidsig i forvejen, han kan ikke lide andre hunde end hans kammerat han bor med. Han snapper efter andre hunde når de kommer tæt på og gør af dem. Jeg har været til hundetræning med ham en gang, hvor jeg blev enig med træneren om at stoppe, da han gøede i en time. Hvis han løber løs med store hunde som han ikke kan tyranisere, så løber han bare og snapper, han bider ikke, så kan han passe sig selv lidt også prøver han at dominere igen.

 

Jeg ved ikke hvem der er værst, men jeg tror det kommer af jalousi.

 

Når der er flere mennesker her pga. fødselsdag eller andet, så kommer de også op og slås.

 

Min kæreste siger, at når han er hjemme med dem alene, så slås de aldrig - de er ikke ligeså glade for ham som de er for mig.

 

Det er mine hunde, det er der ingen tvivl om.

 

De var oppe og slås 4 gange indenfor 10 min idag og til sidst begyndte jeg at græde og sig hold nu op .. .. Bliver nød til at holde dem i nakkeskindet og skælde dem ud, ellers fortsætter de, det hjælper ikke bare at holde dem adskilt fra hinanden :-(.

 

Ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er begyndt at overveje om jeg skal sælge en af dem :-( .

 

Ved ikke om den lilles hidsighed overfor andre hunde også er jalousi over, at andre hunde ikke må komme i nærheden af mig? Han gør det dog også når min kæreste er med ..

 

Hjælp...

[Ulla H]

For mig lyder det til at dine hunde tresser for meget over for hinanden. Måske er det fordi, de er for ens i alder, men aner det ellers ikke.

Det er altid klogt at have ca mindst 1 1/2 år mellem hunde af samme køn, så den ene kan være den store og erfarne.

Jeg tror, du må finde en terapeut, der kan vejlede dig med hensyn til dem sammen.

Jeg har aldrig haft jævnaldrende hanhunde , kun med alders forskel, måske kan andre råde.

[Gæst Camilla_Olsen]

Det kan godt være.. Det skal også lige siges, at de leger jo også en del sammen.. Men nogle gange slår det klik, også er det som om de bare hader hinanden :-(

[Gæst Ina]

Jeg har to små chihuahuaere (hanhunde), den ene på 1 år og 1 måned og den anden er 1 år om 3 uger.

 

De er begyndt at slås rigtig meget. Det startede i det små, men det er blevet værre. Den lille er meget hidsig i forvejen, han kan ikke lide andre hunde end hans kammerat han bor med. Han snapper efter andre hunde når de kommer tæt på og gør af dem. Jeg har været til hundetræning med ham en gang, hvor jeg blev enig med træneren om at stoppe, da han gøede i en time. Hvis han løber løs med store hunde som han ikke kan tyranisere, så løber han bare og snapper, han bider ikke, så kan han passe sig selv lidt også prøver han at dominere igen.

 

Jeg ved ikke hvem der er værst, men jeg tror det kommer af jalousi.

 

Når der er flere mennesker her pga. fødselsdag eller andet, så kommer de også op og slås.

 

Min kæreste siger, at når han er hjemme med dem alene, så slås de aldrig - de er ikke ligeså glade for ham som de er for mig.

 

Det er mine hunde, det er der ingen tvivl om.

 

De var oppe og slås 4 gange indenfor 10 min idag og til sidst begyndte jeg at græde og sig hold nu op .. .. Bliver nød til at holde dem i nakkeskindet og skælde dem ud, ellers fortsætter de, det hjælper ikke bare at holde dem adskilt fra hinanden :-(.

 

Ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er begyndt at overveje om jeg skal sælge en af dem :-( .

 

Ved ikke om den lilles hidsighed overfor andre hunde også er jalousi over, at andre hunde ikke må komme i nærheden af mig? Han gør det dog også når min kæreste er med ..

 

Hjælp...

 

 

Hvad mener du helt præcis med slåds? Hvordan ser det ud?

 

Hvis du kan komme med en beskrivelse - så kan det være nemmere at hjælpe

 

Jeg har selv 3 hanhunde - hvoraf den ene er hvalp - der er cirka 3 år i mellem mine. Det kan være at dine er for tæt i alder - men det behøver ikke kun være det.

[KarinaO]

Det er en rgtig træls situation du er kommet i. Jeg kan godt forstå du bliver frustreret og ked af det.

 

Jeg tror det skyldes de dominerer hinanden, fordi de er jævnaldrende og derfor nogenlunde lige stærke psykisk, og derfor synes de begge de skal bestemme og prøver hinanden af.

 

Det samme skete med min hund. Hende fik jeg fra opdrætter i en alder af 1½ år, fordi hun sloges med sin kuldsøster. Det startede efter 1 løbetid, så det var helt sikkert et spørgsmål om dominans, så den ene måtte sælges.

Efter jeg har fået hende, har jeg aldrig haft problemer med andre hunde. Hun er det sødeste og milde væsen.

 

Udfra erfaringen med min hund og hendes kuldsøster, tror jeg desværre ikke det bliver bedre mellem dine 2 hunde. Dog synes jeg du skal få fat i en adfærdsbehandler der kan hjælpe dig med at at vænne ham den ene til fremmede hunde, så du kan komme ud og træne ham.

 

Held og lykke med projektet.

[Gæst Camilla_Olsen]

Hvordan skal jeg forklare det..

 

Altså når de leger, så kan de godt bide lidt i hinanden og sige lyde, men det er ikke voldsomt. Det er ren drengeleg.

 

Men når de slås, så farer de på hinanden og slås. Hvis jeg holder dem adskilt og ikke har dem i nakkeskindet, men bare holder dem væk, så kommer tænderne frem og de klaprer nærmest tænder, hvis man kan sige det sådan.

Når de hopper på hinaden, så kan jeg bare se, at de bider i hinanden og de er helt våde i pelsen bagefter. Jeg har ikke oplevet at der er gået hul, men alligevel, det er ikke sjovt at se :-(.

 

Håber du forstår min forklaring, det er lidt svært at forklare .. :blink:

 

Tror du, at det bedste vil være at sælge den ene til et andet godt hjem og evt. prøve at have den anden alene og se om det går, eller få en ældre hund til ham, hvis han ikke kan være alene? Eller vil det bedste være en hvalp, når han er blevet ældre?

[Gæst Camilla_Olsen]

Tak KarinaO..

 

Jeg vil nok beholde Simba som er den store. Da jeg fik ham har jeg fulgt ham siden, at han var 2 uger.

 

Men ja, det er svært.. Det er rigtig svært at skulle gå af med ham, for holder jo af dem begge to. Men er også ved at indse, at dette her holder ikke i længden. :-(.

[Gæst Ina]

Ja - jeg kan godt se det ikke er godt - når du ligefrem må adskille dem

 

Det er nok som andre også er inde på - at de er for tæt i alder på hinanden - for ligeværdige og det er det de sloges om.

Hundene stresser jo også hinanden meget op - så hele situationen kan måske blive værre.

Det vil blive svært at træne det væk - f.eks. adskille dem med gitter i hver sit rum - det er jo en uholdbar ting - når man gerne vil at hundene skal kunne gå sammen.

 

Måske vil det bedste være for hundene at du går af med den ene - og så vil jeg råde dig til at få den tilbageblivende trænet og afrettet - vent med at anskaffe en ny hund til du er absolut sikker på at han kan klare det adfærdsmæssig - lad der gå 1-2 år og så skal det være en hvalp.

[Gæst Camilla_Olsen]

Okay. Tak for rådet.

 

Jeg vil i hvert fald overveje om der overhovedet skal være en hund til i fremtiden, hvis Simba kan lære at være alene.

 

Tak for jeres gode råd.

 

. Det har hjulpet rigtig meget.

[Gæst mk101]

Noget af det vil jeg også mene kan bunde i usikkerhed. Angreb er jo som bekendt det bedste forsvar, og når den yngste af hundene opfører sig sådan ude i det fri, og prøver at diktere andres adfærd, lyder det for mig som noget usikkerhed. I hvert fald ud fra hvad jeg læser her - der kan selvfølgelig være andet, der kan pege i en anden retning.

 

En usikker hund vil ofte opfattes som jaloux af ejer, da den usikre hund vil søge tryghed hos ejer, og når det ikke opnås her (det der burde være den sikreste base af alle), og der alligevel kommer hunde til, så gør hunden det eneste den kan finde på; at agere udadvendt.

 

En usikker hund kan også forsøge at stive sit selvværd af hjemme, og vil tro at det er en af grundene til dine hundes kampe.

 

I hvilke situationer sker slåskampene? Er det leg der udvikler sig? Ting de begge vil have? Og hvordan sørger du for at de får afreageret og lærer at fællesskabet er værd at søge?

[Gæst Ninjamor]

Okay. Tak for rådet.

 

Jeg vil i hvert fald overveje om der overhovedet skal være en hund til i fremtiden, hvis Simba kan lære at være alene.

 

Tak for jeres gode råd.

 

. Det har hjulpet rigtig meget.

 

Det virker som om, du mener at du har fået det råd af skaffe dig af med den ene af hundene? Det læser jeg ikke

 

Det er muligt der er en løsning på problemet uden at du skal afhænde den ene af dem.

 

Du skriver at du begynder at græde og det er forståeligt, men det dur bare ikke!

Hvis du vil have dem til at rette sig efter dig, skal du virke psykisk stærk og med overskud.

 

Hvordan er de opdraget?

Hvilke ting kan du få dem til og hvad kan du få dem til at stoppe med når du beder om det?

 

Jeg sammenligner gerne små hunde med rottweilere og grand danois, forstået på den måde, at de skal opdrages som om de var sådanne store hunde. Der er lige som meget hund mellem ørene på dem.

 

Bliver de ikke opdraget som store hunde, er der intet som en chihuahua til at tage styringen, det er de gode til

[Gæst Camilla_Olsen]

Det sker ofte, hvis de er oppe og kæle begge to. Der sker det typisk.

 

Jeg har ikke gjort så meget. Jeg har haft den lille med til hundetræning, hvor han gøede af andre hunde i en time. Jeg har prøvet at gå ture alene med ham, hvor han hilser på andre, hvor vi holder afstand, men hvor jeg kæler med den anden hund. Jeg har prøvet at lokke hans blik ved med godbidder osv.

 

 

Noget af det vil jeg også mene kan bunde i usikkerhed. Angreb er jo som bekendt det bedste forsvar, og når den yngste af hundene opfører sig sådan ude i det fri, og prøver at diktere andres adfærd, lyder det for mig som noget usikkerhed. I hvert fald ud fra hvad jeg læser her - der kan selvfølgelig være andet, der kan pege i en anden retning.

 

En usikker hund vil ofte opfattes som jaloux af ejer, da den usikre hund vil søge tryghed hos ejer, og når det ikke opnås her (det der burde være den sikreste base af alle), og der alligevel kommer hunde til, så gør hunden det eneste den kan finde på; at agere udadvendt.

 

En usikker hund kan også forsøge at stive sit selvværd af hjemme, og vil tro at det er en af grundene til dine hundes kampe.

 

I hvilke situationer sker slåskampene? Er det leg der udvikler sig? Ting de begge vil have? Og hvordan sørger du for at de får afreageret og lærer at fællesskabet er værd at søge?

[Gæst Camilla_Olsen]

Det ved jeg godt, men nogle gange føler jeg, at jeg skælder dem så meget ud og de hører bare ikke efter. Nogle gange har de deres egen vilje og andre gange gør de hvad jeg siger med det samme.

 

Jeg kan få den store til at sitte og den lille til at sitte og dække - det er det.

 

De er stadig heller ikke renlige, det kan jeg heller ikke få dem vænnet af med. Og jeg tror det er i ren protest, for ofte når jeg har været på job er der ikke noget tis og andre gange ligger der en tår.

 

De ved godt de ikke må, det er jeg ikke i tvivl om, men de trækker grænser hele tiden. I foregårs da jeg var ude med dem tissede den store på mig mens jeg sad på et tæppe. Det har han ikke gjort før, men alligevel.

 

Det virker som om, du mener at du har fået det råd af skaffe dig af med den ene af hundene? Det læser jeg ikke

 

Det er muligt der er en løsning på problemet uden at du skal afhænde den ene af dem.

 

Du skriver at du begynder at græde og det er forståeligt, men det dur bare ikke!

Hvis du vil have dem til at rette sig efter dig, skal du virke psykisk stærk og med overskud.

 

Hvordan er de opdraget?

Hvilke ting kan du få dem til og hvad kan du få dem til at stoppe med når du beder om det?

 

Jeg sammenligner gerne små hunde med rottweilere og grand danois, forstået på den måde, at de skal opdrages som om de var sådanne store hunde. Der er lige som meget hund mellem ørene på dem.

 

Bliver de ikke opdraget som store hunde, er der intet som en chihuahua til at tage styringen, det er de gode til

[Gæst mk101]

Det sker ofte, hvis de er oppe og kæle begge to. Der sker det typisk.

 

Jeg har ikke gjort så meget. Jeg har haft den lille med til hundetræning, hvor han gøede af andre hunde i en time. Jeg har prøvet at gå ture alene med ham, hvor han hilser på andre, hvor vi holder afstand, men hvor jeg kæler med den anden hund. Jeg har prøvet at lokke hans blik ved med godbidder osv.

 

Du opfattes sandsynligvis som en ressource. Hvorfor du må lære dem, at begge skal kunne være til stede. Der må være nogle forvarsler inden de ryger på hinanden? Hvordan ser det ud og hvordan reagerer du?

 

Hvordan foregår jeres ture når I hilser på andre hunde? Gør han inden han møder dem? Hvordan reagerer han når han får lov at hilse? Når du giver kæl til en anden hund?

 

Hvordan kommer det med at lokke blik med godbidder i spil?

[Gæst Camilla_Olsen]

Som en ressource? Hvad mener du med det?

Jeg synes ellers jeg lærer dem det - det gør jeg nok ikke, ellers ville de nok ikke reagere sådan. Nogle gange synes jeg, at de gør det ud i den blå luft. Andre gange kan de godt knurre lidt af hinanden, men det gør de også nogle gange i leg. Derfor er det svært at vide, hvornår det egentlig starter. Nogle gange er det nemt at se, hvis de er trætte eller noget. Men andre gange sker det bare.

de ryger i totterne på hinanden og hvisler nærmest. Jeg tager dem begge to i nakkeskinder og holder dem og skælder dem kraftigt ud. Nogle gange hjælper det og andre ikke.

Simba den store vil hilse på alle, så han hyler når der kommer andre hunde og Zafi gør af dem. Nogle gange får simba lov til at hilse, hvor jeg holder Zafi. Nogle gange tager jeg ham op, da han bliver ved med at gø efter de andre. Han snapper efter den anden hund hvis han hilser. Han gør og snapper hele tiden om jeg kæler hunden, holder afstand eller går et stykke fra den anden hund.

Jeg prøvede på et tidspunkt, at lokke med godbidder for at træne hans blik væk fra den anden hund. Simpelthen vende ham rundt. Jeg har ikke gjort det i et stykke tid nu. Burde jeg begynde på det igen?

 

QUOTE=mk101;428871]Du opfattes sandsynligvis som en ressource. Hvorfor du må lære dem, at begge skal kunne være til stede. Der må være nogle forvarsler inden de ryger på hinanden? Hvordan ser det ud og hvordan reagerer du?

 

Hvordan foregår jeres ture når I hilser på andre hunde? Gør han inden han møder dem? Hvordan reagerer han når han får lov at hilse? Når du giver kæl til en anden hund?

 

Hvordan kommer det med at lokke blik med godbidder i spil?

[Gæst Ninjamor]

Det ved jeg godt, men nogle gange føler jeg, at jeg skælder dem så meget ud og de hører bare ikke efter. Nogle gange har de deres egen vilje og andre gange gør de hvad jeg siger med det samme.

 

Jeg kan få den store til at sitte og den lille til at sitte og dække - det er det.

 

De er stadig heller ikke renlige, det kan jeg heller ikke få dem vænnet af med. Og jeg tror det er i ren protest, for ofte når jeg har været på job er der ikke noget tis og andre gange ligger der en tår.

 

De ved godt de ikke må, det er jeg ikke i tvivl om, men de trækker grænser hele tiden. I foregårs da jeg var ude med dem tissede den store på mig mens jeg sad på et tæppe. Det har han ikke gjort før, men alligevel.

 

Det virker som om, du har brug for hjælp til at sætte fornuftige grænser og opdragelsen i almindelighed

 

Mit forslag går på at du kontakter en dygtig adfærdsbehandler og får vejledning snarest, før situationen tager helt overhånd.

[Gæst Camilla_Olsen]

Har også tænkt tanken længe og kigget, men har ikke fundet en som jeg synes lige skulle være det ..

 

Tror jeg laver et opslag herinde, måske har folk nogle gode erfaringer med nogle behandlere

 

Tak får rådene.