Hop til indhold

HJÆLP, min hund jagter pindsvin i haven :-(


Gæst Pia
 Share

Recommended Posts

Der lever et dejligt pindsvin i min have, og desværre synes min foxterrier også, at pindsvinet et dejligt - at jage! Han tager fat i det, og bider uhæmmet pigge af, indtil jeg stille og roligt taler ham væk fra pindsvinet. (Hvis jeg hidser mig op, bliver min terrier endnu mere "voldelig").

 

Det er i og for sig ok, at jeg når at få ham væk fra pindsvinet, men han er fuldstændig vild efter hele tiden at komme ud i haven og jagte pindsvinet igen. (Jeg lufter ham 1 time hver morgen/formiddag i skoven). Så det indebærer, at jeg slet ikke har lyst til at lade døren stå åben ud til haven her i den dejlige sommervarme - og det føles som et fængsel :-(

 

Har I nogen fif til, hvordan jeg griber det an??? Hvor jeg boede før, kunne jeg lige så stille flytte pindsvin ud af haven og ud i et godt læbælte, men her hvor jeg bor nu, er jeg bange for at der bare hele tiden vil komme pindsvin til, for haven er attraktiv med buske og buskads...

 

What dælen do I do???

 

Håber I har nogle gode fif, så både fox, pindsvin og jeg kan få en afslappet sommer :-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Det bliver nok svært, men træning er vel den eneste udvej, medmindre du ikke har noget imod at afbinde din hund. Men det er nok ikke ligefrem det bedste, så bliver den bare frustreret....

 

Men hvis det er muligt for dig, at få Fox's fokus væk fra pindsvinet, så er der noget at arbejde ud fra (som jeg i hvert fald finder realistisk :genert:).

 

Lad ham ALDRIG være i haven alene. Og når han er derude, så altid i line. Skulle pindsvinet komme, så få fat i hans fokus, lige som han opdager det (om han så ser eller kun hører det), dvs. inden jagtinstinktet sætter ind. Reagerer han, så beløn med de lækreste af de lækreste godbidder. På den måde laver hans hjerne en kobling mellem pindsvin og godbidder og den mellem pindsvin og "jagt og massekrere" forsvinder stille og roligt.

 

Det kræver hårdt arbejde, tid og konsekvens - han må aldrig få succes, for så falder træningen gevaldigt tilbage. Og godbidderne udfases kun langsomt. Efterhånden som han bliver bedre, belønner du for, at han kortvarigt ignorerer pindsvinet og arbejder så langsomt fremad herfra.

 

Om han nogensinde kommer til at kunne gå løs i haven vil jeg dog ikke sige noget om :???:

 

Har brugt denne metode på min berner, der nogle gange løb efter fuglene i parken - med stor succes :5up: Det er lang tid siden, han sidst har løbet efter nogen og de "tamme" krager er ikke længere bange for ham - de er faktisk mere bange for mig nu :lol:

Skal dog siges, at han igår stillede sig op ved en due - men om han bare studerede eller havde andre planer ved jeg ikke.

Men jeg har så også arbejder med noget, der var meget mere enkelt end dit problem...

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Rikke

 

Tusind tak for dit hurtige svar!

 

Problemet med en (læs: min :roll:) foxterrier er, at han faktisk er - og altid har været bedøvende ligeglad med godbidder, så han har været svær at træne, når noget kom på tværs i forhold til hans store jagtinstinkt. Øv!

 

Jeg har lige søgt i forummet efter tidligere spørgsmål/svar a la mit spørgsmål, og en skrev, at hun kontaktede "pindsvinevenner" for at høre om de ville omplacere det kære kræ - altså pindsvinet :-D. Så måske ender det også med det her hos mig... indtil der dukker endnu et pindsvin op...

 

Det er rigtig ØV, at min fox ikke har samme "dyrevennehjerte" som jeg :engel:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor

Du kunne også lære din hund at du ikke vil have han jager pindsvin.

 

Lære ham et stopord. F.eks. et "nej"!

 

Indtil dette er lært ville jeg have ham med i haven i line, så jeg havde kontrol med situationen.

 

Jeg går fuldt ind for afledning, men lige så meget ind for at opdrage vore hunde, så de ved der er grænser for hvad vi tolererer i "vores flok".

Så: Skab en situation DU kan kontrollere og vis dermed din hund at du også har en mening om hvordan han må opføre sig :-D

 

Det andet er dyreplageri overfor pindsedyrene :cry:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hej Ninjamor

 

Tak for dit svar.

 

Min foxterrier ER skam opdraget, og forstår godt kommandoen "nej!". F.eks. kan han lade leverpostej ligge lige for snuden af ham... lade en frø være, når jeg beder ham om det... osv... Men har man aldrig haft en foxterrier, så har de fleste svært ved at forstå, at netop denne race er fremavlet til at have et ekstremt selvstændigt jagtinstinkt - selvstændigt jage rotter, ræve osv., og dette instinkt forenes ikke altid med lydigheden, som fungerer fint i andre situationer end netop jagt...

 

Instinkt vinder over opdragelse i denne situation, hvor min hund allerede har fundet ud af, at det er fedt at jagte pindsvin. Et pindsvin lugter, og han finder det med det samme. Han ser ligefrem ud til at være stolt af det - nøjagtigt som en labrador, der henter en and i en sø... Såååå "almindelig lydighedsopdragelse" er svær i denne situation, synes jeg.

 

Og ja, det er synd for pindsvinet! Bestemt! Derfor har jeg netop også min hund i snor i haven... indtil jeg finder en løsning... for det med snor er dælme heller ikke holdbart i længden.

 

Håber pindsvinet finder andre græsgange... :genert:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Hej Ninjamor

 

Tak for dit svar.

 

Min foxterrier ER skam opdraget, og forstår godt kommandoen "nej!". F.eks. kan han lade leverpostej ligge lige for snuden af ham... lade en frø være, når jeg beder ham om det... osv... Men har man aldrig haft en foxterrier, så har de fleste svært ved at forstå, at netop denne race er fremavlet til at have et ekstremt selvstændigt jagtinstinkt - selvstændigt jage rotter, ræve osv., og dette instinkt forenes ikke altid med lydigheden, som fungerer fint i andre situationer end netop jagt...

 

Instinkt vinder over opdragelse i denne situation, hvor min hund allerede har fundet ud af, at det er fedt at jagte pindsvin. Et pindsvin lugter, og han finder det med det samme. Han ser ligefrem ud til at være stolt af det - nøjagtigt som en labrador, der henter en and i en sø... Såååå "almindelig lydighedsopdragelse" er svær i denne situation, synes jeg.

 

Og ja, det er synd for pindsvinet! Bestemt! Derfor har jeg netop også min hund i snor i haven... indtil jeg finder en løsning... for det med snor er dælme heller ikke holdbart i længden.

 

Håber pindsvinet finder andre græsgange... :genert:

 

Meningen med snor på er at du dermed har kontrol over situationen imens din hund lærer at tolerere pindsvinene :-D

 

Der er her opdragelsen kommer ind, så du med et bestemt "nej" og derefter belønning for ro kan lære ham, at pindsvin er no go.

 

Som du har opdaget, er der milevid forskel på situationen med leverpostej, især på en godbidsligegyldig hund, og naturlige situationer. At en hund stopper sin fremfærd ift. godbidder får den den ikke automatisk til at overføre "nej" til alle andre situationer. Derfor skal situationerne øves særskilt.

 

Du kan læse om træning af "antijagt" i min bog "Sjov på turen med din hund", som kan lånes på biblioteket.

 

Jeg har selv haft terrier med stort jagtinstinkt og kort lunte, og har været instruktør og adfærdsrådgiver i mange år, så jeg har erfaring for alle hundetyper og deres specielle evner/arbejdsbaggrund. Derfor ved jeg også at med den rette træning, og ikke mindst vedholdenhed, lykkes det.

 

God træning :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Ninjamor
Hvad med noget finmasket hegn/ hønsetråd forneden hele vejen rundt i haven. Det var den nemme løsning nu og her, men tror også den anti-jagt-træning komer til at tage lang tid og måske aldrig bliver helt sikker. Synd for pindsvinene.

 

God ide!! :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Vi har også problemet med pindsvin i haven og min ene beagle skyr ikke nogen midler - det har så kostet ham en kraftig betændelse i næsen og sidste år måtte vi pille pigge ud af flaben på ham - så den gik altså ikke længere.

 

Vi har så gjort det at vi har smidt mere jord på ved det nederste gitter som går ned i jorden under vores hegn. Dette gør at pindsvinet har sværere ved at komme ind i haven.

Vi gør dog det at vi inden hundene skal ud og tisse af for natten - går en runde i haven med lommelygten og er svinet på besøg kan vi lige få ham fulgt pænt ud på den anden side af havelågen. På den måde kommer ingen hunde eller pindsvin til skade :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Du kan læse om træning af "antijagt" i min bog "Sjov på turen med din hund", som kan lånes på biblioteket.

 

Virker din "antijagttræning" også på jagt på bier og andet flyvende småkryb? Bliver resultatet så stabilt, at hunden heller ikke jager når man ikke er tilstede? Hvis ja, så suser jeg straks ned til boghandleren :-D

Link til indlæg
Del på andre sites

Tusind tak for alle jeres svar, ideer og kommentarer. Hvor er det super, dette forum!

 

Tak for bog-fiffet. Antijagt, yeah! Here I come. Denne bog har jeg vist søgt i over 10 år - uden at jeg vidste, den fandtes :genert:. Den må jeg eje!

 

Og god ide med en mindre maskestørrelse på hegnet forneden. Selvfølgelig! Jeg HAR nemlig hegnet haven ind - men jeg så en aften, at pindsvinet sødt kom luntende forbi, og ind gennem hegnet uden problemer. Har slet ikke tænkt på, at jeg kan hegne, så de ikke kan komme ind... tænkte kun på at hegne, så hunden ikke smutter ud, hi, hi.

 

Det med snoren, og med at lære ham, at det er "no go", når han møder pindsvinet, det har jeg praktiseret de sidste par dage her, og jeg er faktisk overbevist om, at min kære hund udmærket godt er klar over, at jeg ikke vil have det. Han virker nemlig ikke "dum" :genert:. Faktisk hev jeg ham ind, så snart han gjorde det mindste tegn til at interessere sig for pindsvinet.

 

OG! Så har jeg ikke set pindsvinet de sidste par dage, så måske har det fundet andre græsgange? Jeg har ikke forstand på, om de vender tilbage til samme "rede" eller om de bare lunter rundt på må og få?

 

Men igen, tak for jeres input. Dem er jeg rigtig glad for. Og Ninjamor, jeg er glad for, at du har erfaring med terriere, for jeg har rigtig mange gange fået gode opdragelsesfif fra folk, som intet kendskab har til terriere... og de skal altså have det på en anden måde end "herrehunde" som schæfer og labrador f.eks.... Selv da jeg gik til hundetræning i kennelkluppen, da han var hvalp, forstod de faktisk ikke at tilpasse træningen til racen, hvilket jeg blev meget ærgerlig over.

 

Nå... det blev en længere smøre....

 

God søndag derude - og forhåbentlig i haverne rundt omkring :blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

  • 12 years later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...