Mysla og sheila?

[luckyluna]

Mysla og sheila, der er henholdsvis en islænder på 4 år og en labblanding på 7 år, har altid enes fint, men nu er der kommet lidt ridser i lakken...

 

Heldigvis kun i forbindelse med leg og forsvar af andre resurcer. Sheila har stort set intet resurceforsvar og har aldrig haft det, men mysla har udviklet sit. Det startede med legetøj. Når hun havde et stykke legetøj, måtte sheila ikke tage det.

 

Det har også været helt ok i lang tid, sheila lærte at sådan var det og ellers blev mysla sur. De var lige gode venner bagetfer som altid:-)

 

Men nu er mysla begyndt at lægge "fælder" for sheila, så hun får chancen for at "bide" hende og hun kommer farende og ryger lige i skulderen på sheila hvis en af os andre leger med sheila.

 

Hun er også så småt begyndt med ben og tyggesager. Og en ting er at hun forsvarer det hun selv har erobret, men hun er nu set et par gange "gøre krav" på genstande som var i sheilas besiddelse. Og slipper sheila ikke når hun viser tænder, så napper hun hende ret hårdt i kind eller skulder... Og så bliver sheila altså sur, hvilket næsten resulterede i slagsmål her den anden dag.

 

Det er nok en adfard der har været lang tid under opbygning, hvor mysla har fundet ud af at hun kan "vinde" over sheila, eller stoppe hendes leg, ved at bide hende. Meget forstærkende, måske især for en hyrdehund, der synes det er FEDT lige at nappe nogen!

 

De enes stadig fint i det daglige når de ses og jeg har taget mine forholdsregeler og holder øje med dem, når der er resurcer indblandet. og så har jeg sagt fra over for mysla når hun vil balnde sig i at sheila leger med et menneske. Det er hun ved at forstå og stopper når jeg siger Ah Ah.(hun holder op med at vise tænder og trækker sig væk=resultere i stor ros og godbidder).

 

Men hvad er Jeres tanker omkring det? Skal de selv finde ud af det, skal man bare undgår leg når de begge er tilstede eller har i gode erfaringer med noget helt tredje?

[Gæst Ninjamor]

Min holdning er, at to hunde som ikke bor sammen, men ses jævnligt ikke nødvendigvis selv skal finde ud af balancen.

 

Hundene udvikler sig ikke ens, da de er to forskellige individer og når de ikke bor sammen oplever de forskellige ting, som påvirker dem på hver deres måde, giver dem deres erfaringer.

Dette giver "produktet" hunden.

 

Når to uens produkter skal vore sammen, skal de have hjælp til at finde en balance.

 

Min cairntæve havde noget af Myslas adfærd overfor min hanhund, men det stoppede jeg, straks jeg så det.

 

Noget andet er to enskønnede hunde som ikke lever sammen og kan slibe kanterne af på daglig basis. Her ville jeg have en nultolerancepolitik.

 

Risikoen er der for at tøserne for alvor kommer op at slås, og det vil næsten garanteres gå galt og så kan de ikke mere være sammen.

 

Så, jeg ville dels stoppe Myslas adfærd, hvi sden popper op igen, og efterfølgende aflede med en lille aktivitet, dels sørge for at der ikke opstår situationer i det omfang jeg kunne være på forkant med situationerne.

 

Fælder ville jeg overhovedet ikke tolerere andet end hos en voksen hund ift. til en hvalp/unghund.

[luckyluna]

Min holdning er, at to hunde som ikke bor sammen, men ses jævnligt ikke nødvendigvis selv skal finde ud af balancen.

 

Hundene udvikler sig ikke ens, da de er to forskellige individer og når de ikke bor sammen oplever de forskellige ting, som påvirker dem på hver deres måde, giver dem deres erfaringer.

Dette giver "produktet" hunden.

 

Når to uens produkter skal vore sammen, skal de have hjælp til at finde en balance.

 

Ok, nu ses de mindst 3 gange om ugen i halve dage hver gang og i den sidse uge har de boet sammen..

 

Min cairntæve havde noget af Myslas adfærd overfor min hanhund, men det stoppede jeg, straks jeg så det.

 

Noget andet er to enskønnede hunde som ikke lever sammen og kan slibe kanterne af på daglig basis. Her ville jeg have en nultolerancepolitik.

 

Risikoen er der for at tøserne for alvor kommer op at slås, og det vil næsten garanteres gå galt og så kan de ikke mere være sammen.

 

Det er jo også lidt det jeg frygter, selvom jeg har meget svært ved at se det kommer der til. Der er intet at mærke på dem bagetfer og sheila er generelt så eftergivende, men jo det kan ske, vilket deres "slagsmål" over en bamse den anden dag vidner om. Det var kun min lillesøster der så det, men hun sagde hun aldrig havde set dem være så sure! Hun kunne stoppe det ved at råbe op.

Hvad mener du præcist med nultolerance politik. altså hvordan vil du gå ind og stoppe det?

 

Så, jeg ville dels stoppe Myslas adfærd, hvi sden popper op igen, og efterfølgende aflede med en lille aktivitet, dels sørge for at der ikke opstår situationer i det omfang jeg kunne være på forkant med situationerne.

 

Fælder ville jeg overhovedet ikke tolerere andet end hos en voksen hund ift. til en hvalp/unghund.

Ok, det er også lidt det jeg gør. Jeg har signaleret, "jeg vil IKKE have det overfor mysla, men hvordan vil du forslå jeg kunne gøre. også overfor fælderne? jeg kan give et eksempel på en fælde der foregik i går aftes:

sheila har et pivdyr som hun lægger sig på puden med. Mysla tager det forsigtigt fra hende og begynder at lege med det, hvilket får sheila til at synes hun skal hente det igen. Mysla dumper det så foran sheila, som klog af skade ikke tager efter det. Hun vender derimod hovedet til siden og slikker sig om munden. Så tager mysla et skridt væk fra pivdyret og vender hovedet væk. Sheila rækker ud efter det, hvorpå mysla viser tænder og stivner. sheila der har snuden nede ved pivdyret knurrer og så siger jeg SLUT og tager pivdyret. Havde jeg ikke stoppet dem der, var mysla røget i hovedet på sheila. De stoppede begge to øjeblikkeligt da jeg sagde det..

[Ascha]

 

og så har jeg sagt fra over for mysla når hun vil balnde sig i at sheila leger med et menneske. Det er hun ved at forstå og stopper når jeg siger Ah Ah.(hun holder op med at vise tænder og trækker sig væk=resultere i stor ros og godbidder).

Jeg ville nok undgå de situationer der får Mysla til at reagere og starte med noget der er mere "neutralt", f.eks. fælles fodersøg med kedelige godbidder, i starten med afstand til hinanden. Og så rose og give godbidder inden Mysla får tanken om at skulle "løfte pegefingre" overfor Sheila. Men det er en svær og kedelig situation.

[luckyluna]

 

 

Jeg ville nok undgå de situationer der får Mysla til at reagere og starte med noget der er mere "neutralt", f.eks. fælles fodersøg med kedelige godbidder, i starten med afstand til hinanden. Og så rose og give godbidder inden Mysla får tanken om at skulle "løfte pegefingre" overfor Sheila. Men det er en svær og kedelig situation.

 

De kan sagtens søge foder, spise af samme madskål. mysla deler helts ikke godbidder med fremmede hunde, men med sheila kan de spise af samme hånd på en gang.

 

Vil det ikke være en god ide at lære mysla at man godt kan lege med sheila uden at hun skal deltage? Evt ved at der er en anden der leger med mysla samtidig?