Hop til indhold

Ny hvalp ... Måske?


Gæst Linezjj
 Share

Recommended Posts

Gæst Linezjj

Min lille Malteser Luna er lige fyldt et år og hun er bare så skøn og dejlig :lun:

Hun har det godt sammen med andre hunde, store som små.

Jeg går og overvejer om jeg skal anskaffe en ny lille hund inden for et års tid. Dertil kommer mit spørgsmål: Hvordan mon Luna vil reagere på det?

 

Hun er tæt knyttet til mig og følger mig overalt. Kommer det så til at påvirke hende negativt, hvis der kommer en anden lille hund ind i mit hjerte? Ikke at hun vil blive nedprioriteret på nogen måde!! Men bare det, at hun skal dele sin "mor" med nogen :-)

 

Er der nogen, der har (både negative og positive) erfaringer med at anskaffe sig hvalp nummer 2? :vuf:

Link til indlæg
Del på andre sites

anskaf du roligt hund nr 2. Det eneste jeg vil sige er at du skal sikre dig at den første hund er mentalt voksen, så hun kan klare det at få en ny lille hvalp i huset.

 

Og det med kærligheden - det skal nok forblive intakt. Jeg har selv 3 hunde og her er der ingen slinger i valsen - men selvfølgelig kræver hver hund noget hver dag - så man får lidt mere at se til når der er flere som skal nusses, krammes mv.

Link til indlæg
Del på andre sites

vi står i næsten samme sit.

vores lille Bella hund er godt to år og hun har lige haft sit første kuld hvalpe.... vi blev så glade for at have flere hunde i huset at vi nu kikker efter endnu en hund som kan bo her hos os.

 

Har du overvejet at få et kuld hvalpe i Luna ? måske om ½-1 års tid ? og så beholde en af hvalpene? Jeg har lidt fortrudt at vi solgte alle vore hvalpe, jeg ville gerne ha beholdt den ene pige men det var først da vi skulle sige farvel til dem at det virkelig gik op for mig hvor meget jeg holdt af de små uldtotter og da var det jo for sent at beholde en af dem.

 

Vore overvejelser idag går på om vi skal lade Bella få endnu et kuld hvalpe og så beholde en af dem eller om vi skal købe en voksen hanhund som kan blive far til Bellas næste kuld.

 

Held og lykke med beslutningen, jeg syns ikke det er helt nemt at finde ud af hvad og hvordan :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Linezjj

Det lyder godt. Godt at høre om jeres erfaringer.

 

Har gået og tænkt over det med at avle på Luna, men det tror jeg ikke, at jeg vil :-D men kan ikke love, at jeg ikke skifter mening.

 

Tror ikke at jeg vil avle på hende, men er sikker på at hun vil være med til at opdrage en ny lille hvalp :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Syntes det er positivt at du ikke straks planlægger avl. For selvom den hund man har er den bedste man kunne tænke sig, så er det ikke nødvendigvis sådan, at den bør indgå i avlen. Der er i hvert fald rigtig, rigtig mange ting man skal tage højde for, når man skal se om ens hund, rent faktisk er med til at forbedre racen.

 

Jeg har selv tre hunde - og har haft to af flere omgange grundet lidt ulykkelige omstændigheder. Startede ud med første hund, som var alene i en årrække. Og med til alt. En stjerne og jeg kunne ikke ønske nogen bedre kammerat i mit liv. Da hun var 2 år gammel, besluttede jeg mig for, at jeg var parat til en hund mere. Desværre måtte den blive aflivet i en alder af 5 måneder.

 

Så gik der to år inden jeg igen var parat til ny hund, og der var et kuld jeg var interesseret i. Her var den ældste 4 år gammel, og havde igen haft en lang periode, hvor hun havde været vant til at være alene. Da hvalp nummer to var 10 måneder gammel, blev begge hunde passet ude. Få timer før jeg skulle hente dem, var de på gåtur. Den yngste stak af og blev kørt ihjel af et tog...

 

Da den gamle var 8 år, var jeg igen klar til ny hund - og endnu en gang havde hun haft en lang periode, hvor hun var centrum for opmærksomheden. Men da jeg bruger mine hunde på jagt, blev beslutningen at vi endnu en gang ville udsætte hende for ny hvalp i huset. Da vi ellers måtte afvente at den gamle ikke var mere, og dermed ville vi ihvertfald stå i en periode af minimum to år, hvor vi ikke ville kunne have hund med på jagt. Så hun blev endnu engang udsat for små hvalpetænder.

 

Hun syntes ikke det har været ubetingede gode ideer i den første periode, hvor hvalpene har indtaget hjemmet. Slet ikke når de bed i ører og drillede. Men hun er uden tvivl kommet til at holde af dem, og sørgede også da nummer to døde i en alder af 10 måneder. Nu er den yngste 2 år gammel, og selvom de ikke har leget meget sammen, så lægger de sig gerne sammen og hygger.

 

Hvis du snart planlægger hund nummer to, vil de i langt højere grad få en glæde af hinanden, eftersom de aldersmæssigt ligger tæt på hinanden. Men det har klart været min opfattelse, at min ældste i højere grad vælger mennesker til som flok, hvorimod de to yngste (overtog en 3 år gammel tæve af samme race som de andre i marts) altid har gået sammen med ældre hunde, og derfor mere er mindede på hinanden.

 

Det vil ikke skade jeres indbyrdes forhold, og det er en fornøjelse at have to - selvom jeg faktisk på nogle punkter syntes det er lettere at have tre. Så er det lettere at tage én ud og træne, uden at have dårlig samvittighed fordi det kun er en der bliver tilbage.

 

MEN der er ingen tvivl om, at det kræver meget at have to hunde. De skal stadig ud hver for sig og opleve verden. Og også den lille bør lære at kunne være alene hjemme. Der er dog intet i vejen for projektet, og selvom din ældste muligvis vil være lidt fornærmet når hun ser den lille er kommet for at blive, så opvejes det snildt af den glæde, de vil få af hinanden.

 

Vent dog til den du har nu er blevet mentalt moden; typisk siger man at det er en god idé at vente med at anskaffe nummer to til den første er 2 år gammel.

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Linezjj

Det lyder meget fornuftigt og bekræfter mig blot i, at jeg slet ikke er klar til at avle på min Luna :)

 

Der vil nok også gå et års tid før jeg anskaffer mig en ny hund, hvilket vil sige, at det er der, hvor Luna runder de 2 år. Og det lyder rigtig godt ud fra dine erfaringer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har 2 hunde. Den ene en grand danois på næsten 6 år og en lab på 3 år.

 

Nala (grand danois) var/er moar's puttemus. Har hun altid været og det vil hun altid være. Hun er min første hund og jeg begik rigtig mange fejl.

 

Vi købte stort hus med stor have for 3 år siden og her bestemte vi os for, at få os en labrador, som skulle bruges til jagt. Vi overvejde frem og tilbage om det skulle være en tæve eller en han. Pga den nye hvalp skulle bruges til jagt, blev vi enige om, at det skulle være en hanhund, så vi ikke kom ud for at tæven skulle være i løbetid, når jagten gik ind.

 

Vi fandt og valgte en hvalp og da vi havde boet i huset i ca. 14 dage, hentede vi den nye brune buttede hvalp!

Vi havde snakket meget om, at vi ikke måtte glemme Nala, når nu den nye kom og var så nuttet. Så mens den ene nussede hvalpen, nussede den anden Nala.

Jeg tænkte, at dét ville der ikke være nogen ben i. Der tog jeg fejl! Nala var DØDFORNÆRMET på mig den første uge hvalpen var hjemme hos os. Hun ville ikke se på mig, snakke med mig, nusses af mig, osv... Hun var godt og grundig sur på hendes mor!

 

Mange tanker kørte rundt i hovedet på mig! Vil hun nogensinde accepterer hvalpen? Hvis ikke, var vi jo nød til at komme af med hvalpen igen...

 

 

 

Nala og Paco (der nu ikke er hvalp mere) er i dag DE BEDSTE VENNER! og det blev de egentlig efter små 14 dage. Hun skulle lige vænne sig til hvalpen og så legede de dagen lang. De nyder hinanden rigtig meget i hverdagen og vi vil fremover ALTID have 2 hunde!

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...