Kriterier for at indgå i avlen?

[kennel-lowchen]

No harm done :blink:

 

... men desværre er jeg ikke kom et skridt vidre i min beslutningsprocess ... andet at en masse folk læst tråden og de fleste af dem som har gidet svare har hæftet sig ved hvad jeg skrev om temperamenten - som jeg ikke finder problematisk og ikke finder som en bekymringsgrund mht. avl

Hvis du havde undladt at nævne temperamentet havde jeg sagt avl! Højden synes jeg ikke har så stor betydning..Jeg går ud fra at forældrene til hende er inden for standarden?

Min Toffee er 26 cm og hun blev parret med en han på 31 cm (begge indenfor det tilladte i avlene) hun fik 3 hvalpe, alle med underbid alle langt uden for standarden (over 35 cm)..

Jeg var dødmeget i tvivl om jeg skulle parre hende igen..Gjorde det så alligevel her i foråret.. med Heartbeat som er 33 cm..Men som er efter linjer med gode bid så langt tilbage jeg ved.. Der kom 3 hvalpe..Gode bid og voksenhøjde omkring de 30 cm...

Så hvis du kun spørger om du kan avle pga højden så vil jeg sige ja sagtens..

[Gæst Sigurd]

... men desværre er jeg ikke kom et skridt vidre i min beslutningsprocess ... andet at en masse folk læst tråden og de fleste af dem som har gidet svare har hæftet sig ved hvad jeg skrev om temperamenten - som jeg ikke finder problematisk og ikke finder som en bekymringsgrund mht. avl

:hmm: Hvad havde du forestillet dig ?? Vil du lægge ansvaret over på mennesker som slet ikke kender hunden ?? eller er svarene anderledes end du ønsker ??

Når man "kaster" sådanne overvejelser ind i et forrum, må man vel forvente meget forskellige svar, fra mennesker med meget forskellig baggrund.

Men beslutningen og ansvaret det er og bliver dit eget.

[Gæst Aussies for ever]

:hmm: Hvad havde du forestillet dig ?? Vil du lægge ansvaret over på mennesker som slet ikke kender hunden ?? eller er svarene anderledes end du ønsker ??

Når man "kaster" sådanne overvejelser ind i et forrum, må man vel forvente meget forskellige svar, fra mennesker med meget forskellig baggrund.

Men beslutningen og ansvaret det er og bliver dit eget.

Øhhh ... boller fra Kohberg ... du har fuldstændig tabt mig her . Hvad i alverden mener du med "Vil du lægge ansvaret over på mennesker som slet ikke kender hunden ??" Skal man virkelig kende hunden for at give sin holdning til kende omkring avl på en stor/for stor hund. De skal måske ud personligt at måle hende med et målebånd Ej undskuld, jeg ved godt det var nedladende, jeg synes simpelthen bare det var lidt sjovt "kende hunden" til et spørgsmål omkring højde

[a9]

No harm done :blink:

 

... men desværre er jeg ikke kom et skridt vidre i min beslutningsprocess ... andet at en masse folk læst tråden og de fleste af dem som har gidet svare har hæftet sig ved hvad jeg skrev om temperamenten - som jeg ikke finder problematisk og ikke finder som en bekymringsgrund mht. avl

 

Min reservation omkring status som avlsmateriale går også primært på højden.

 

"Skelet" fejl er de sværeste at korrigere gennem avl på den anden side er bedstemødrene normal højde, så det kan sagtens være, at de slår igennem i din tæves hvalpe - nogle ting kan "skjule" sig i generationer, og så pludselig dukke op, men bare fordi de har været "skjult" betyder ikke, at de ikke var der ......

 

Omkring temperament, du beskriver hendes om "ikke problematisk", så det tror jeg på jeg går udfra, at du mener i forhold til andre hunde, ikke menensker og jeg er altså ikke tilhænger af, at alle hunde skal være perlevenner med alle hunde - fredelig sameksistens er godt nok til mig.

 

Kender en tidligere avlstæve, som vil blive beskrevet som "super dominant", alt er fryd og gammen, så længe alle andre hunde underlægger sig hende, gør de ikke det, bliver de sat på plads Hun var den perfekte avlstæve, passede og plejede hvalpene til en fryd, alle mennesker kunne fra dag ét komme til hvalpene, andre hunde ej (- men hvad ulvemor lader heller ingen hilse på hvalpe til en start, ej heller hendes mage ) Hun har lavet nogle super hvalpe, som alle fungerer fint i familien som på træningsbanen som ude i "virkeligheden".

 

Jo, hundemor er en væsentlig faktor i prægningen, men hun er ikke alfa og omega - prægningen slutter altså ikke ved de 8 uger.

 

Kan du finde købere til et kuld, så go for it - ja, det kan gå "galt", men det kan også gå godt :slem:

[Gæst Aussies for ever]

Hvis du havde undladt at nævne temperamentet havde jeg sagt avl! Højden synes jeg ikke har så stor betydning..Jeg går ud fra at forældrene til hende er inden for standarden?

Begge hendes forældre er middelstr. (vægt og højde), men der ligger store forældre bag hendes far; store, men inden for standard.

 

Mht. temperament, så nævnte jeg det bare for at få det fulde billede, derfor jeg også nævnte struktur (som egentlig ikke interessere mig, mere end at den skal være sund og rask i forhold til det den er skabt til - hvilket desværre ikke længere er de faktiske forhold i udstillingsringen).

 

Hun er ikke en nem hund nej - hvis man sammenligner hende med en labrador!!! Men det er ikke en labrador, men en brugshund med en brugshund egneskaber. Det er utrolig, men man bliver sgu forbavset over hvor mange der forventer en labradors sind hos andre hunde

[Siri]

Begge hendes forældre er middelstr. (vægt og højde), men der ligger store forældre bag hendes far; store, men inden for standard.

 

Mht. temperament, så nævnte jeg det bare for at få det fulde billede, derfor jeg også nævnte struktur (som egentlig ikke interessere mig, mere end at den skal være sund og rask i forhold til det den er skabt til - hvilket desværre ikke længere er de faktiske forhold i udstillingsringen).

 

Hun er ikke en nem hund nej - hvis man sammenligner hende med en labrador!!! Men det er ikke en labrador, men en brugshund med en brugshund egneskaber. Det er utrolig, men man bliver sgu forbavset over hvor mange der forventer en labradors sind hos andre hunde

 

Det der bare er vigtigt ift. temperament er om der findes købere til den type hund. Men det er jeg sikker på at du har mere forstand på end mig;-)

[Gæst Sigurd]

Øhhh ... boller fra Kohberg ... du har fuldstændig tabt mig her . Hvad i alverden mener du med "Vil du lægge ansvaret over på mennesker som slet ikke kender hunden ??" Skal man virkelig kende hunden for at give sin holdning til kende omkring avl på en stor/for stor hund. De skal måske ud personligt at måle hende med et målebånd Ej undskuld, jeg ved godt det var nedladende, jeg synes simpelthen bare det var lidt sjovt "kende hunden" til et spørgsmål omkring højde

Nu omtales hundens temperement både i dit indlæg og en del andre, derfor skrev jeg det "om at kende hunden"

Hvis du vil have min mening om størrelsen, synes jeg absolut ikke om højbenede hunde. :hmm:

Men som jeg skrev tidligere har jeg selv en højbenet tæve, som jeg afprøver med et enkelt kuld. Viser det sig, at hendes hvalpe også bliver højbenede, jeg så må hun blive klappe/kæle hund.

[chr68866]

Jeg har nu gået i et stykke tid og overvejet om jeg skulle svare i denne tråd eller ej.

 

Det første jeg faldt over i dit startindlæg var heller ikke højden, men temperamentet. Jeg har selv en diktatorhund. Absolut ikke en begynderhund og en hund som i virkeligheden var allerbedst tjent med at være alenehund. Hun egner sig bare ikke til at være i flok.

 

Hun er heller ikke det smukkeste eksemplar i sin race, men hun er en fantastisk jagthund, enormt pågående, ikke bange for noget og i virkeligheden ville vi meget gerne have en hvalp efter hende selv om hun aldrig bliver udstillingschamp og hvalpene heller ikke ville blive det.

 

Men med det temperament? ellers tak, det skal jeg ikke nyde noget af at sende ud til hvalpekøbere, for ret beset, så er 80-90 % af vores hvalpekøbere almindelige familier og selv om man kan screene dem nok så meget, så er det bare en potentiel disaster waiting to happen.

 

Jeg har også en newf jeg har pillet ud af avlen til trods for hun er gået gennem sundhedsundersøgelserne til UG, hendes udseende er ikke til mere end VG, hun er stor som et hus, og heller ikke her er der nogen maksgrænse, men hun er lige så stor som de største af hannerne... Men hun er rimeligt harmonisk og har nogle gode bevægelser. -størrelsen ville jeg kunne se igennem med hvis alt andet var ok (hun er så også stejl i fronten).

 

Men det kan jeg ikke med hendes temperament. -for det er ikke noget der bare minder om racestandarden da hun har en ret lav stresstærskel med hvad dertil hører....

 

Bernerazuro skriver at hun ikke ville kunne tolere hund-hund problemer i hendes nuværende boligsituation... De ændrer sig ikke hvis man flytter på landet kan jeg hilse og sige...

 

Vi har alle forskellige avlsmål. Direkte adspurgt ville jeg med stor sandsynlighed vælge din tæve fra.

[chr68866]

Begge hendes forældre er middelstr. (vægt og højde), men der ligger store forældre bag hendes far; store, men inden for standard.

 

Mht. temperament, så nævnte jeg det bare for at få det fulde billede, derfor jeg også nævnte struktur (som egentlig ikke interessere mig, mere end at den skal være sund og rask i forhold til det den er skabt til - hvilket desværre ikke længere er de faktiske forhold i udstillingsringen).

 

Hun er ikke en nem hund nej - hvis man sammenligner hende med en labrador!!! Men det er ikke en labrador, men en brugshund med en brugshund egneskaber. Det er utrolig, men man bliver sgu forbavset over hvor mange der forventer en labradors sind hos andre hunde

 

 

Som jeg læser det, så anser du ikke temperamentet som det væsentlige, det er også ok, du kender tæven bedst.

 

Men summen af faktorer gør at jeg stadig står ved mit ovenstående svar

[KarinaG]

Som nævnt er det hendes store størrelse som bekymre mig - hun er virkelig stor.

 

Skal hund udelykkes på avl pga. størrelsen, hvis den alt andet lige er acceptable - særdels egnet?

 

Det er virkelig et dilemma synes jeg - men pudsigt nok har praktisk talt ingen af Jer hæftet Jer ved dette, så det er måske ikke et problem, hvis dette er min primære bekymring :blink:

 

Nej!

 

Ikke imø og ikke hvis den ellers kan kåres og alt det andet er "på plads"!

[Gæst Buddha]

Hvorfor tror folk altid at hvis man bruger en lille hanhund så kommer der den rette størrelse?

Jeg ville finde en hanhund i den perfekte størrelse.. Hvis jeg ville avle på en tæve/eller han som jeg synes har fejl som f.eks. bid, ørestilling WE, ville jeg vælge en modpart der var så tæt på det perfekte som muligt (altså set ud fra den fejl som modparten har)..

Jeg ville aldrig avle på en hund med dårligt/kedeligt temperament.. Og slet ikke hvis det var tæven. Hun skal være sammen med hvalpene det første lange stykke tid.

 

Jeg kan skrive det anderledes - man ville vel ikke parre en i forvejen for stor hund med en anden lige-på-grænsen stor hund. Siger ikke at 50cm parret med 60 cm giver 8 styks 55cm hunde, vel

 

Uh jeg har så ikke kommenteret på temperamentet, for det skal jeg ikke kunne sige ud fra 2 linier. Og det er vel lidt tilbage til debatten om brugshunde vs. ikke brugshunde. Vi bliver nok aldrig enige. Jeg tror personligt at der er forskel på linierne og hmmm, jeg har læst flere gange om disse aussier som bør komme ud til erfarne hundeejere - jeg ved ikke helt hvad det dækker. Dækker det at man skal være ekstra rolig, at man skal være ekstra bestemt (hermed ikke skrevet hård), ekstra træningsglad?

 

Anyhow, jeg synes ikke et vist temperament er skidt, i en aktiv hund - sålænge den kan "styre sig" lidt og ikke er, ja aggressiv kan man vel kalde det.

[Gæst Aussies for ever]

Som jeg læser det, så anser du ikke temperamentet som det væsentlige, det er også ok, du kender tæven bedst.

Det tager du fejl, temperament ER det væsentlige når man snakker om avl ... men jeg anser ikke temeramentet hos den pågældende hund som det væsentlige ved min bekymring mht. avl.

 

At være en diktator skrev jeg lig det som nogle, eller nærmmere 99.99 %, betegner som dominant. Meget bevidst, men noget som ingen tilsyneladende har lagt mærke til :blink:

 

Den gængse holdning til hvad der er dominant er nemlig ikke min holdning. For mig er en hund ikke dominant fordi her i flokken ligger hovedet på de andre hunde eller fordi den over for fremmede hund antager High Posture.

 

Dominans er for mig en status som opnås ved accept af modpartens status, ikke fordi den pågældende hund siger "jeg er dominant". Dette er for mig undertrykkelse og deraf betegnelsen diktator.

Det er faktisk præcis det samme som mange folks kritik af Fennells behandling af hundene: er det lederskab (eller mere korrekt dominans) eller undertrykkelse?

 

Min tæve er for mig derfor en diktator og ikke en dominant hund: hun tror hun er pokkers dominant og en de andre byrde se op til - men det gør de bare ikke, faktisk ignorere de hende oftest Dette gør fremmede hunde også oftest.

Diktator er for mig heller ikke indbegrebet af aggression - hvilket dominans absolut heller slet ikke er

 

Men gamle tæve er derimod særdeles dominant. Når unghundene og selv fremmede hunde mv. puster sig op, så står hun stiv som en saltstøtte med blikket langt ude i horisonten og lader den anden hund skabe sig lige så tosset som den vil.

Efter et stykke tid indser den anden hund "fuck hun er cool, hun er sgu værd at følge! Hun får min accept og underkastelse".

[KarinaG]

Fedt at læse din beskrivelser AFE og så er vi sådan set enige tror jeg, jeg bruger bare normalt ikke ordet dominans (for mange tænker forkert om ordet) men ranghøj eller overskuds hund/e.

 

For det er jo netop det de er og det er min erfaring at de uhyre sjældent er ude i slagsmål, kiv og kævl eller finder behov for at demonstrere fysisk, deres position. Den slags hunde tror jeg sku fødes sådan

 

En "Wannabe"/ diktator (godt ord, det vil jeg forsøge at huske) er der imod ude i kiv og kævl hvis de får lejlighed til det synes jeg - og så er der de hunde som forsøger at vise deres (ønskede?) rang ved at gribe til fysikken - sådan kort og groft sat op.

 

Meget interessant emne synes jeg og noget jeg går og spekulere jævnligt over.

 

Men så har du også de hunde (jeg tænker på få specifikke racer racer såsom fx Am. Akita, Kareler og visse andre spidshunde) som tager enhver udfordring de møder, uanset alder. køn og/størrelse og uanset hvor meget og hvor god en prægning og socialisering de har fået - hvad skal man kalde dem?

 

EDIT: Undskylder meget hvis det er for OT!

[Gæst Aussies for ever]

jeg har læst flere gange om disse aussier som bør komme ud til erfarne hundeejere - jeg ved ikke helt hvad det dækker. Dækker det at man skal være ekstra rolig, at man skal være ekstra bestemt (hermed ikke skrevet hård), ekstra træningsglad?

 

Anyhow, jeg synes ikke et vist temperament er skidt, i en aktiv hund - sålænge den kan "styre sig" lidt og ikke er, ja aggressiv kan man vel kalde det.

Det kan jeg da godt rede gører lidt for :blink:

 

En erfaren ejer er ikke en begynder hundeejere.

Det er heller ikke hr. og fru Danmark som godt kunne tænke sig en Aussie fordi de har læst at de er en rolig hund , fordi fruen godt kunne tænke sig en kammerat til stille gåturer i sine gamle pensionistår nu når manden er blevet for gammel til at gå med eller fordi ungerne synes det kunne være hyggeligt med et sofastykke.

 

En erfaren ejer er en som enten ved en smule om hunde eller, hvis man er begynder hundeejere, en som gider sætte sig lidt ind i tingene.

 

Der er stor forskel på linjer hos alle hunde, men genereltset ville du anbefalde en dobermann, en rottweiler mv. til ovenstående folk?

 

Aussien ser sød og nuttet ud og er efterhånden særdeles populær pga. dens udseende og spændene farver (samt stumphale), meeen der er mere til den end dette.

Oprindeligt var det en super vagt- og vogtehund, noget som mange (heldigivis) stadig besidder, men taklet forkert kan dette fører til ikke særlig hensigtmæssig adfærd. Den har ofte et temmelig stort ego, som kan give problemer i ukyndiges hænder - men sådan et ego var nødvendigt for den oprindelige Aussie kan jeg godt sige dig, prøv du at stå foran en rasende tyr på næsten et tons og ikke tro på dig selv :blink: Been there, done that: jeg var ved at skide i bukserne af skræk, men hunden gik bare lige på

[bernerazuro]

Bernerazuro skriver at hun ikke ville kunne tolere hund-hund problemer i hendes nuværende boligsituation... De ændrer sig ikke hvis man flytter på landet kan jeg hilse og sige...

 

Ok, kan godt være, folk har det jo med at lade deres hunde strejfe derude

 

Men her i KBH er det umuligt at finde et fritløbsområde, hvor en sådan hund kunne få ordentligt fritløb eller bare en park Selv her på vejen jeg bor på, er der nogle, der har deres hunde løse, til trods for, at de har knap så godt styr på dem!