Kriterier for at indgå i avlen?

[Gæst Aussies for ever]

Hvilke kriterier synes I en hund bør opfylde for at indgå i avlen (udover dem som de selvfølgelig skal opfylde i henhold til raceklubbernes bestemmelser)?

 

... og hvilke kan betegnes som en hæmsko for brug i avlen?

 

Helt specifikt er jeg i et kæmpe dilemma med min ene tæve.

 

Hun er købt til avl.

 

Temperamentsmæssigt er hun lidt af en dikator (dvs. prøver at undertrykke andre hunde = det som nogen kalder dominant) og ikke en super medgørlig showpony, men misforstå mig ikke, hendes temperament er ikke problematisk - bare for lidt mere erfarne hundefolk.

 

Arbejdsmæssigt er hun en drøm og hunden som jeg tror kommer til at indfrie min drømme.

 

Typemæssigt er hun lidt vel højtstillet (meget lange ben) og har en noget stejl skulder og deraf kort hals ... men værst er hendes str. - hun er nu fuldt udvokset og på størrelse med en middelstor hanhund

 

Jeg svæver frem og tilbage - især pga. hendes str. Vi har ingen min og max for racen, meeeen hun er større end sin farmor og bedstemor, som er blevet betegnet stor i udstillingsringen.

[Siri]

Hvilke kriterier synes I en hund bør opfylde for at indgå i avlen (udover dem som de selvfølgelig skal opfylde i henhold til raceklubbernes bestemmelser)?

 

... og hvilke kan betegnes som en hæmsko for brug i avlen?

 

Helt specifikt er jeg i et kæmpe dilemma med min ene tæve.

 

Hun er købt til avl.

 

Temperamentsmæssigt er hun lidt af en dikator (dvs. prøver at undertrykke andre hunde = det som nogen kalder dominant) og ikke en super medgørlig showpony, men misforstå mig ikke, hendes temperament er ikke problematisk - bare for lidt mere erfarne hundefolk.

 

Arbejdsmæssigt er hun en drøm og hunden som jeg tror kommer til at indfrie min drømme.

 

Typemæssigt er hun lidt vel højtstillet (meget lange ben) og har en noget stejl skulder og deraf kort hals ... men værst er hendes str. - hun er nu fuldt udvokset og på størrelse med en middelstor hanhund

 

Jeg svæver frem og tilbage - især pga. hendes str. Vi har ingen min og max for racen, meeeen hun er større end sin farmor og bedstemor, som er blevet betegnet stor i udstillingsringen.

 

Altså udover de forskellige sundhedsundersøgelser, så har jeg nogle ting jeg lægger vægt på når jeg vælger hvalp. Jeg vil have at både tæve og hanhund er omgængelige og kan med andre hunde uden problemer. Jeg vil ikke have at de er "skarpe". Derudover skal hunden (hvis det er en brugshund) kunne arbejde - det er alfa og omega. Er det en tæppetisser, så vil jeg have at både tæve og hanhund er i stand til at holde fokus og koncentrere sig i indlærings og træningssituationer.

 

Der er en del racer hvor jeg automatisk ville fravælge udstillingslinjer eller linjer med meget kønspræg. Altså markante hanhunde og feminine tæver.

 

Det er jo op til dig at finde den rette hanhund til at matche din tæve. Eventuelt en der er både blid i sindet og ikke for stor. Om du skal avle på hende eller ej, det er vist kun dig der kan svare på

[Drentsche]

Temperament, er hos mig det allervigtigste, ud over det obligatoriske selvfølgelig.

Det er en ting, jeg aldrig vil gå på kompromis med.

Om hunden er udstillings champ, ville ikke røre mig en tøddel.

[Tweesa]

Jeg tror ikke at størrelse ville afskrække mig fra at avle på min hund, man gør jo som man altid gør og forsøger at finde en hanhund som.. kan glatte ud på de "fejl" ens egen hund har..

 

Dolph er faktisk en ret fornuftig pæn chi, og har fået en hel del tilbud om parringer, især grundet meget meget flot stor pels og en rimelig sjælden farve..

Men han er bims i låget hvad angår hanhunde, og derfor vil han aldrig aldrig aldrig indgå i avl..

Temperament først, altid - så længe hun er racetypisk ud over de lidt længere stænger, og kan tilføre noget godt arbejdsdrive..

[KarinaG]

Skulle jeg avle ville jeg tænke meget nøje over, om der var købere nok af rette støbning til mit kuld.

 

Som køber er temperament alfa og omega hos mig, en der er mere optaget af at udfordre alt og alle end at lære noget, kan jeg ikke bruge til en dyt! - og her tænker jeg ikke på føre fejl mv., jeg går meget langt for at få det bedste ud af mine hunde og en ting som skarphed/dominans af en karakter hvor jeg med rimelig sikkerhed kan forudsige at dén vil jeg ikke kunne arbejde med på den måde jeg vil, har ingen interesse.

 

Derfor er hvalpe teste fortaget i 7. uge, tidspunktet hvor hvalpenes hjerne udvikles fuldt ud, af en udlært/uddannet hvalpe tester et godt parameter imø. Jeg har selv været med ude at teste et par gange og gennemgået test med uddannet tester og ved hvilket fantastisk redskab det KAN være - udført og brugt i rette og kompetente hænder.

 

Sundhed er næste ting hvis jeg skal købe en tavle hund en dag, uden sundheden dokumenteret kan jeg ikke brug en tavle til noget...

 

Ud over temperament kigger jeg på egenskaber, er det en tavle hund kigger jeg på forældre, søskende, tidligere kuld og bedsteforældre mv. Har nogen af dem vist at de kan andet, end at se søde og dejlige ud - ellers er en tavle igen uden den store betydning for mig - dog kunne jeg godt finde på at købe en hvalp alligevel, hvis alle de andre kriterier var opfyldt.

 

Jeg ved ikke om det var et svar du kan bruge til noget

 

Om hun duer at avle på og om en hanhund vil kunne opveje hendes "sværheder" er ikke til at sige, synes jeg.

 

Når jeg har snakket med erfarne opdrætter synes jeg at deres svar har været både og, man forsøger at opveje og nogen gange går det som planlagt med hele kuldet, andre gange gør det ikke - og hvad er man så villige til at gøre/hvad gør man så som opdrætter...Tanker man skal have med, før man avler på en hund som man ved måske kan være krævende og, lave krævende hvalpe

 

Nå til allersidst, udseene betyder mindre for mig end noget af alt det andet

[Birgitta]

Hvilke kriterier synes I en hund bør opfylde for at indgå i avlen (udover dem som de selvfølgelig skal opfylde i henhold til raceklubbernes bestemmelser)?

 

... og hvilke kan betegnes som en hæmsko for brug i avlen?

 

Helt specifikt er jeg i et kæmpe dilemma med min ene tæve.

 

Hun er købt til avl.

 

Temperamentsmæssigt er hun lidt af en dikator (dvs. prøver at undertrykke andre hunde = det som nogen kalder dominant) og ikke en super medgørlig showpony, men misforstå mig ikke, hendes temperament er ikke problematisk - bare for lidt mere erfarne hundefolk.

 

Arbejdsmæssigt er hun en drøm og hunden som jeg tror kommer til at indfrie min drømme.

 

Typemæssigt er hun lidt vel højtstillet (meget lange ben) og har en noget stejl skulder og deraf kort hals ... men værst er hendes str. - hun er nu fuldt udvokset og på størrelse med en middelstor hanhund

 

Jeg svæver frem og tilbage - især pga. hendes str. Vi har ingen min og max for racen, meeeen hun er større end sin farmor og bedstemor, som er blevet betegnet stor i udstillingsringen.

 

Spørgsmålet er, om du kan finde "lidt mere erfarne hundefolk" til alle hvalpene?

Din tæve vil dels give halvdelen af generne til kuldet, men hun vil give mere fordi det er hende, der står for hvalpenes første opdragelse..

Du skal gå ud fra, at hvalpene bliver mindst lige så temperamentsmæssigt specielle som deres mor.

 

Kan DU klare, hvis flere hvalpe bliver leveret tilbage fordi de nye ejere ikke kan klare temperamentet?

 

Det er godt med arbejdshunde, der har brug for at blive beskæftiget med agility, hyrdning eller jagt eller lignende. Men de allerfleste hvalpe skal også være familiehunde. Og i alle familier kan der meget let ske forandringer, så hunden i perioder udelukkende skal fungere som et familiemedlem.

Om tæven har den rigtige størrelse er mere ligegyldigt. Du får vel en kyndig dommers vurdering af hende inden hun bliver parret. Og du kunne sikkert sagtens finde en lille hanhund.

 

--Hvis hun er i den rette alder, så KUNNE du lade hende mentalteste, så du får mest mulig ide om, hvorvidt hendes temperament er helt ude i hampen for racen..

[Gæst Sigurd]

Hvilke kriterier synes I en hund bør opfylde for at indgå i avlen (udover dem som de selvfølgelig skal opfylde i henhold til raceklubbernes bestemmelser)?

 

... og hvilke kan betegnes som en hæmsko for brug i avlen?

 

Helt specifikt er jeg i et kæmpe dilemma med min ene tæve.

 

Hun er købt til avl.

 

Temperamentsmæssigt er hun lidt af en dikator (dvs. prøver at undertrykke andre hunde = det som nogen kalder dominant) og ikke en super medgørlig showpony, men misforstå mig ikke, hendes temperament er ikke problematisk - bare for lidt mere erfarne hundefolk.

 

Arbejdsmæssigt er hun en drøm og hunden som jeg tror kommer til at indfrie min drømme.

 

Typemæssigt er hun lidt vel højtstillet (meget lange ben) og har en noget stejl skulder og deraf kort hals ... men værst er hendes str. - hun er nu fuldt udvokset og på størrelse med en middelstor hanhund

 

Jeg svæver frem og tilbage - især pga. hendes str. Vi har ingen min og max for racen, meeeen hun er større end sin farmor og bedstemor, som er blevet betegnet stor i udstillingsringen.

 

Du står i et dilemma, som utallige opdrættere har stået i før dig.

Ingen vil nemlig nogensinde kunne påstå, at de har den perfekte avlshund, alle hunde har deres større eller mindre "fejl"

Jeg kunne skrive et langt indlæg, om hvad jeg lægger vægt på, og hvorfor jeg vælger at bruge nogle tæver, mens jeg fravælger andre, men i sidste ende er det din egen samvittighed du skal rådføre dig med.

Spørgsmålet der skal besvares er: Kan du være stolt af "dine hvalpe" når du møder dem som voksne hunde ??

For at kunne besvare dette spørgsmål bekræftende er det ikke kun vigtigt, at du udvælger dine avlsdyr med også at du udvælger de rette købere.

[Gæst Aussies for ever]

Som nævnt er det hendes store størrelse som bekymre mig - hun er virkelig stor.

 

Skal hund udelykkes på avl pga. størrelsen, hvis den alt andet lige er acceptable - særdels egnet?

 

Det er virkelig et dilemma synes jeg - men pudsigt nok har praktisk talt ingen af Jer hæftet Jer ved dette, så det er måske ikke et problem, hvis dette er min primære bekymring :blink:

[Biene]

Som nævnt er det hendes store størrelse som bekymre mig - hun er virkelig stor.

 

Skal hund udelykkes på avl pga. størrelsen, hvis den alt andet lige er acceptable - særdels egnet?

 

Det er virkelig et dilemma synes jeg - men pudsigt nok har praktisk talt ingen af Jer hæftet Jer ved dette, så det er måske ikke et problem, hvis dette er min primære bekymring :blink:

 

Jeg synes, det kommer meget an på hvor stor racen er genmæssigt. Hvis det er en "lille" race populationsmæssigt, ville jeg ikke betænke mig på at bruge en hund, som ikke er helt perfekt i.flg. standarden, hvis den er sund og har godt temperament.

Men hvis der er masser af hunde, der har det hele, er der ingen grund til at bruge en hund, der er for stor.

[bernerazuro]

Temperamentsmæssigt ville jeg i min nuværende boligsituation ikke tolere hund-hund-problemer, overhovedet. Det ville simpelthen give for mange problemer!

 

Boede jeg derimod på landet, såååå kunne en hvalp fra din tæve komme på tale, hvis hun arbejdsmæssigt er en del bedre end andre arbejdslinier af samme race.

 

Men jeg ville se mig langt om efter andre linier, der kompenserede for den del.

 

Udseendemæssigt, ja, herre gud, hun er lidt stor (det vil kun være et plus hos mig ) og lidt lange stænger. Det er mere den stejle skuldervinkel jeg ville lægge vægt på om noget. Så hvis bare hanhunden er stærk i skuldervinklen og ellers kompenserer for hendes fysiske mangler, så ville der ikke være noget der.

[Gæst Buddha]

Kommer vel an på, om hendes størrelse kan gives videre med problemer for nogle af hvalpene?

 

Har kun læst om én samojed, der er alt for stor, 40 kilo mener jeg den vejer (så den på HG), den fejler en sørens masse ting med knoglerne fordi den er vokset alt, alt for hurtigt og ja, for meget. Men det er vel et ret enestående tilfælde :hmm:

 

Har jeres race ikke en standard? + - diverse kilo?

[Drentsche]

 

Jo jeg synes nu nok, at jeg skrev, at det var ligemeget, om hunden var udstillingschamp :blink:

I mine racer, er der også store og små hunde, som holder sig indenfor standarden.

Så må man jo bare vælge partner efter det.

Men stadig må du tænke over temperamentet, da hvalpene jo kommer ud i bland mange forskellige mennesker.

[Siri]

Altså hvis tæven er inden for standarden, så ville jeg slet ikke have betænkeligheder ift. størrelsen. Igen kommer det jo også an på hvad hvalpene skal bruges til? Er det udstillingshvalpe eller brugshunde?

 

Jeg ville klart være mere obs på temperament end størrelse.

[Gæst Sigurd]

Jeg ville klart være mere obs på temperament end størrelse.

 

Som opdrætter bør man vel satse på et "både/og" ikke kun et "enten/eller"

[Gæst Malene Nielsen]

Umiddelbart ville jeg heller ikke stoppe en evt avl pga størrelsen, medmindre det var helt grotesk eller at søskende havde fremvist hvalpe, der også var over størrelse.

 

Det er jo aldrig til, at vide hvad der slår igennem - en stor tæve kan jo sagtens give alm. størrelse hvalpe og omvendt.

[Gæst Aussies for ever]

Har jeres race ikke en standard? + - diverse kilo?

Selvfølgelig har de en standard - det har alle hunde under DKK :blink:

 

Standarden siger følgende om str.:

 

"Den foretrukne skulderhøjde for hanner er 51 til 58 cm, for tæver 46 til 53 cm. Kvalitet må ikke ofres til fordel for størrelse."

 

Ronja er 55-56 cm høj og vejer 21 kg.

 

Højdemæssigt er hun derfor temmelig meget over ideelhøjden for tæver, men vægtmæssigt ligger hun på normalen.

Dette skyldes at højden er forårsaget af nogle temmelig lange stænger

 

Her er et billede af hende fra i Vinters:

 

[media]http://www.paintedmagic.dk/Images/Hundene/Ronja/2010-Februar.jpg[/media]

[Gæst Sigurd]

Selvfølgelig har de en standard - det har alle hunde under DKK :blink:

 

Standarden siger følgende om str.:

 

"Den foretrukne skulderhøjde for hanner er 51 til 58 cm, for tæver 46 til 53 cm. Kvalitet må ikke ofres til fordel for størrelse."

 

Ronja er 55-56 cm høj og vejer 21 kg.

 

Højdemæssigt er hun derfor temmelig meget over ideelhøjden for tæver, men vægtmæssigt ligger hun på normalen.

Dette skyldes at højden er forårsaget af nogle temmelig lange stænger

 

Her er et billede af hende fra i Vinters:

 

[media]http://www.paintedmagic.dk/Images/Hundene/Ronja/2010-Februar.jpg[/media]

Ja, jeg kan godt se hvad du mener.

Personligt bryder jeg mig heller ikke så meget om "højbenede" hunde.

Jeg har selv en i øjeblikket, som også er for højbenet efter min smag, men ellers er hunden fin både i useende og sundhed. Derfor har jeg valgt at lade hende føde et kuld hvalpe, efter en meget møjsommeligt udvalgt hanhund. Specielt har jeg studeret hanhundens afkom, for at sikre mig at hans gener har gennemslagskraft. Først når jeg ser hendes hvalpe vokse til og får syn for om hendes høje ben slår igennem, vil jeg afgøre om hun skal have flere kuld.

[Gæst Buddha]

Men det er vel ikke grotesk meget større, ja jeg ville nok ikke lade størrelsen være grunden til ikke at avle, men som du selv skriver, finde en lille hanhund.

[kennel-lowchen]

Men det er vel ikke grotesk meget større, ja jeg ville nok ikke lade størrelsen være grunden til ikke at avle, men som du selv skriver, finde en lille hanhund.

Hvorfor tror folk altid at hvis man bruger en lille hanhund så kommer der den rette størrelse?

Jeg ville finde en hanhund i den perfekte størrelse.. Hvis jeg ville avle på en tæve/eller han som jeg synes har fejl som f.eks. bid, ørestilling WE, ville jeg vælge en modpart der var så tæt på det perfekte som muligt (altså set ud fra den fejl som modparten har)..

Jeg ville aldrig avle på en hund med dårligt/kedeligt temperament.. Og slet ikke hvis det var tæven. Hun skal være sammen med hvalpene det første lange stykke tid.

[Gæst Aussies for ever]

Hvorfor tror folk altid at hvis man bruger en lille hanhund så kommer der den rette størrelse?

Jaaaa, men det hjælper jo lige fedt hvis han faktisk har store hunde bag sig.

 

I princippet har du ret: fejl skal rettes ved at parre med idealet, da man ellers kan få afkom i alle afskygninger mellem de to forældres ydre punkter.

 

Men jeg synes at ovenstående er en smule ... grov eller nedsættende? Man kan altså ikke forvente/forlange at "folk" som ikke er interesseret i avl skal sætte sig ind i avlsprincipper.

 

Det ville svare til at jeg synes det var uforståeligt at "folk" virkelig ikke fattede hvorfor ordene sprogmæssige funktioner mv. ikke må bruges i videnskabelige sammenhæng.

[kennel-lowchen]

Jaaaa, men det hjælper jo lige fedt hvis han faktisk har store hunde bag sig.

 

I princippet har du ret: fejl skal rettes ved at parre med idealet, da man ellers kan få afkom i alle afskygninger mellem de to forældres ydre punkter.

 

Men jeg synes at ovenstående er en smule ... grov eller nedsættende? Man kan altså ikke forvente/forlange at "folk" som ikke er interesseret i avl skal sætte sig ind i avlsprincipper.

 

Det ville svare til at jeg synes det var uforståeligt at "folk" virkelig ikke fattede hvorfor ordene sprogmæssige funktioner mv. ikke må bruges i videnskabelige sammenhæng.

DEt var et spørgsmål, ikke nedsættende ment..Nøjagtig som hvis jeg havde sagt "hvorfor tror alle folk at alle muskelhunde bider?" eller "Hvorfor tror alle folk at alle muslimer er terrorister?"

Jeg pakker normalt ikke ting ind, havde jeg ment at trådsvarer skulle irettesættes, havde jeg sagt lige ud "hvorfor udtaler du dig om noget som du givetvis ikke har en skid forstand på?" men jeg mener at alle må svare, at nogen så sidder bag ved skærmen og straks tror der en en skjult agenda, er ikke mit problem..

 

Jeg synes næsten sætningen "jeg ville aldrig avle på en hund med et dårligt/kedeligt temperament" er mere nedsættende

[Gæst Sigurd]

Men det er vel ikke grotesk meget større, ja jeg ville nok ikke lade størrelsen være grunden til ikke at avle, men som du selv skriver, finde en lille hanhund.

 

At avle hunde er så langt fra, som at blande farver.

Tager du en højbenet og parrer med en lavbenet får du sansynligvis både høj- og lavbenede i kuldet, men ingen med den ønskede benhøjde.

[Gæst Aussies for ever]

DEt var et spørgsmål, ikke nedsættende ment..Nøjagtig som hvis jeg havde sagt "hvorfor tror alle folk at alle muskelhunde bider?" eller "Hvorfor tror alle folk at alle muslimer er terrorister?"

Jeg pakker normalt ikke ting ind, havde jeg ment at trådsvarer skulle irettesættes, havde jeg sagt lige ud "hvorfor udtaler du dig om noget som du givetvis ikke har en skid forstand på?" men jeg mener at alle må svare, at nogen så sidder bag ved skærmen og straks tror der en en skjult agenda, er ikke mit problem...

 

Jeg synes næsten sætningen "jeg ville aldrig avle på en hund med et dårligt/kedeligt temperament" er mere nedsættende

 

Hold da op det lyder næsten som om jeg ramte en nerve der

 

... jeg prøver bare at sige at det du skrev kunne opfattes sådan. Hvis det var mig som læste svaret til en kommentar jeg havde skrevet, så kunne jeg godt opfatte det som en reprimande over at jeg udtalte mig uden at have forstand på det ... en pæn udgave af

"hvorfor udtaler du dig om noget som du givetvis ikke har en skid forstand på?"

 

... så helt rolig nu, du behøver ikke straks finde kanonen frem :blink:

[kennel-lowchen]

 

... så helt rolig nu, du behøver ikke straks finde kanonen frem :blink:

det gør jeg heller ikke.. Så havde det lydt helt anderledes

Jeg prøver kun at forklare dig at det ikke sker ret tit at jeg "gemmer" ting og sager mellem linjerne..For det meste kun hvis det er noget jeg ved modparten forstår..Og det skal man vist kende hinanden for at gøre :slem:

[Gæst Aussies for ever]

det gør jeg heller ikke.. Så havde det lydt helt anderledes

Jeg prøver kun at forklare dig at det ikke sker ret tit at jeg "gemmer" ting og sager mellem linjerne..For det meste kun hvis det er noget jeg ved modparten forstår..Og det skal man vist kende hinanden for at gøre :slem:

No harm done :blink:

 

... men desværre er jeg ikke kom et skridt vidre i min beslutningsprocess ... andet at en masse folk læst tråden og de fleste af dem som har gidet svare har hæftet sig ved hvad jeg skrev om temperamenten - som jeg ikke finder problematisk og ikke finder som en bekymringsgrund mht. avl