en lang historie om hunden fra Stenbroen

[Gæst doktorlaila]

Min far fortalte mig en sjov historie i dag.

 

Vi sad og snakkede om alle de forskellige kæledyr, jeg har haft gennem min barndom. Det er begrænset, hvor længe man kan snakke om de 2 dage jeg have Undulaten Birdie (SÅ originalt, I know), og dengang min onkel skulle passe guldfisk, da vi var på ferie .

 

Men så faldt snakken på Thor Store, smukke, vidunderlige Thor. Verdens mest tålmodige og rooooolige hund. En Sankt Bernhard. Når han sov foran hoveddøren, kunne man ikke åbne den :klap:Jeg kravlede rundt på ham, red på ham, lod ham trække mig på kælk osv. *host irriterrende dyreplager møgunge host* Han var virkelig den allerblideste bamse i miles omkreds.

 

Men nu kommer så den "sjove" del af historien. Et ungt par fra indre by i hovedstaden, skulle have en hund at vise frem (datidens modehund måske?). De tog hele den lange vej til det mørke Sønderjylland, for at hente (dengang) lille Thor, som dengang hed XXX´s-et-eller-andet-von-der-schwartzen-mühle eller lignende. Det gik da også vældig fint de første par måneder. Men sådan en hund, bliver jo som bekendt STOR. De har ikke haft helt styr på opdragelsen, for de endte med, at have hunden lukket inde i et enkelt rum i deres lille lejlighed, fordi de simpelthen ikke kunne styre den. De havde betalt en mindre formue for hunden, hvis far var champion/verdensvinder (noget i den stil, det står i stamtavlen ikk´). Men nu gik det altså ikke mere. De bad derfor opdrætter om, at hente hunden igen. Da opdrætter ankom, var der stillet an, med kaffe og lagkage. Parret blev bedt om, at lukke hunden ud af værelset, hvilket resulterede i, at dyret fløj op på stuebordet og åd hele kagen .. Nå fast forward..

Min far var på besøg hos opdrætter (naboer-ish) og fik øje på Thor. Needless to say - kærlighed ved første blik. Han kunne købe hunden ualmindelig billigt, for den kunne ikke bruges til udstilling pt, den kunne simpelthen ikke stå stille nok til at blive bedømt ordentligt. Min far gemt papirer fra et stævne/træf, hvori det står (jeg fik ikke skrevet det ned, men det er formuleret meget pænt og professionelt, at dyret er ustyrligt hehe).

Farmand kommer hjem med hunden, mor står klar med en bakke leverposteg (jeg vil undgå, at kommentere på deres valg af hundemad :hmm:). Hunden æder både leverposteg, foliebakke og lidt af mors finger *haps*. Der skal startes HELT forfra. Hunden skal lære, at den får mad hver dag, ikke at besørge indendørs osv. De starter til hundetræning. De andre hunde lærer hurtigt "plads" kommandoen, men ikke Thor, da træneren vil hjælpe til med ham, letter hunden ben op af manden :klap:

 

- Det var historien om det første år af Thors liv. Det kostede benhård træning og tålmodighed, men han blev -sidenhen- en helt fantastisk hund.

 

Det er mange år siden han vendte snuden mod regnbuebroen:cry:, men jeg glemmer ham aldrig. Kære Thor, spis nu ikke for mange fingre og flødekager. Og pas godt på Birdie, guldfiskene, angorakaninen Madonna og alle de andre

[sonja77]

Han lyder dejlig. :hjerte:

[Lonny]

Sikke dog en dejlig historie, det var vist godt at Thor endte hos jer :hjerte:

[Gæst Klüssendorf]

Tak for historien

[Gæst Buddha]

Årrh han lyder sød!

 

Har faktisk lige igår skrevet til min mor, at hun skulle sende mig et par billeder af nogle af de gakkede hunde vi har haft, så jeg kunne lave en lille tråd om dem

[Kalokagathia]

Sikke en sød historie Jeg kunne skrive en tilsvarende beretning om vores dalmatiner Sofus (også købt som modehund af folk der troede at hun var PRÆCIS som dem i Disney-filmen. Suk.)