dalmatiner nummer 2?

[linda-hvid]

Nu har jeg lige brug for lidt indput fra jer herinde.

 

Egentlig er vi fint tilfredse med tingene som de er men nogle gange bliver man jo fristet af de tilbud livet giver

 

En af damerne fra mit tidligere agilityhold har en veninde som har en dalmatiner de ikke kan have mere. Jeg er ikke hundrede procent sikker på hvorfor, men det var vist noget med at manden var død og hun ikke kunne holde til at gå de lange ture med den som en dalmatiner kræver. Jeg kender ikke rigtig noget til hunden overhovedet, altså ved jeg ikke om den kan med andre hunde, børn osv. det ville selvfølgelig skulle undersøges.

 

jeg nævnte bare kort for jannik at vi var blevet den tilbudt og grinte lidt af det. Men Jannik var helt tændt på ideen

Så nu overvejer vi at udvide med den ekstra hund.

 

Ting der taler for (tror jeg):

 

-Vi kunne godt bruge en agilityhund mere ( det ved vi jo ikke om den egner sig til men lidt kan den vel )

 

-Tacco ville have selskab om dagen når han er alene hjemme ( Vi synes at der er mindre tid til ham efter at vi har fået Sofie så måske det kunne være god underholdning til ham )

 

 

Ting der taler imod:

 

-Jannik er meget væk, og to hunde og barnevogn er måske meget ambitiøst. ( det kan måske løses ved at få hjælp til hundeluftning i de perioder)

 

-den skal kunne passes ind i familien forholdsvis hurtigt.

 

 

 

Vi har været nødt til at se realistisk på hvad vi har af krav til den nye hund: Den skal kunne finde sig i at Sofie ikke altid er lige sød. Vi holder slevfølgelig øje men det kan jo smutte. Den skal kunne være alene hjemme, vi har simpelthen ikke tid og overskud til at træne det helt fra bunden af hvis den har problemer. Den skal kunne lade de ting være der ligger og flyder. Og så skal den have en hvis portion opdragelse så den kan slippes løs nede i skoven.

 

 

 

Det vores overvejelser går på er at ringe til damen og sige at vi måske er interesserede og kan have den få ferie i 7-14 dage og så se hvordan det går, men er det overhovedet realistisk at vi opdager evt. problemer på så kort tid?

Og er det overhovedet realistisk at vi overvejer en hund mere når vi har dårlig tid til ham vi har? Hun ville selvfølgelig komme til træning en gang om ugen og få sine daglilge gåture ( I øjeblikket tror jeg kun hun kommer på små korte ture og ellers er i haven ) men ud over det er der ikke vildt mange hundeaktiviteter herhjemme.

 

 

Kom med jeres indput og sig endelig hvis der er noget jeg ikke har overvejet!

[Gæst Miss_menelli]

Nu har jeg lige brug for lidt indput fra jer herinde.

 

Egentlig er vi fint tilfredse med tingene som de er men nogle gange bliver man jo fristet af de tilbud livet giver

 

En af damerne fra mit tidligere agilityhold har en veninde som har en dalmatiner de ikke kan have mere. Jeg er ikke hundrede procent sikker på hvorfor, men det var vist noget med at manden var død og hun ikke kunne holde til at gå de lange ture med den som en dalmatiner kræver. Jeg kender ikke rigtig noget til hunden overhovedet, altså ved jeg ikke om den kan med andre hunde, børn osv. det ville selvfølgelig skulle undersøges.

 

jeg nævnte bare kort for jannik at vi var blevet den tilbudt og grinte lidt af det. Men Jannik var helt tændt på ideen

Så nu overvejer vi at udvide med den ekstra hund.

 

Ting der taler for (tror jeg):

 

-Vi kunne godt bruge en agilityhund mere ( det ved vi jo ikke om den egner sig til men lidt kan den vel )

 

-Tacco ville have selskab om dagen når han er alene hjemme ( Vi synes at der er mindre tid til ham efter at vi har fået Sofie så måske det kunne være god underholdning til ham )

 

 

Ting der taler imod:

 

-Jannik er meget væk, og to hunde og barnevogn er måske meget ambitiøst. ( det kan måske løses ved at få hjælp til hundeluftning i de perioder)

 

-den skal kunne passes ind i familien forholdsvis hurtigt.

 

 

 

Vi har været nødt til at se realistisk på hvad vi har af krav til den nye hund: Den skal kunne finde sig i at Sofie ikke altid er lige sød. Vi holder slevfølgelig øje men det kan jo smutte. Den skal kunne være alene hjemme, vi har simpelthen ikke tid og overskud til at træne det helt fra bunden af hvis den har problemer. Den skal kunne lade de ting være der ligger og flyder. Og så skal den have en hvis portion opdragelse så den kan slippes løs nede i skoven.

 

 

 

Det vores overvejelser går på er at ringe til damen og sige at vi måske er interesserede og kan have den få ferie i 7-14 dage og så se hvordan det går, men er det overhovedet realistisk at vi opdager evt. problemer på så kort tid?

Og er det overhovedet realistisk at vi overvejer en hund mere når vi har dårlig tid til ham vi har? Hun ville selvfølgelig komme til træning en gang om ugen og få sine daglilge gåture ( I øjeblikket tror jeg kun hun kommer på små korte ture og ellers er i haven ) men ud over det er der ikke vildt mange hundeaktiviteter herhjemme.

 

 

Kom med jeres indput og sig endelig hvis der er noget jeg ikke har overvejet!

 

Synes ikke umiddelbart du lyder helt vildt begejstret for at få hun nr. 2.

Så det er rigtig vigtigt, at i første omgang finde ud af om du overhovedet har lyst til at få en mere.

 

Men det jeg læser mig til, er at i ikke har den store tid i forvejen. Og med manglende tid, følger ofte dårlig samvittighed overfor den, der nu får mindst opmærksomhed den dag - Og det vil en gang imellem blive Tacco og Sofie.

Er du OK med det?

 

Synes selv det er den dårlige samvittighed der er værst og den kommer altså uanset at min hunde absolut ikke mangler noget i deres liv.

Men der er altså nogle gange hvor én af hundene må blive hjemme, for at den anden kan trænes, gå tur alene og socialiseres - Og selvom det er godt for én hund, så er der jo stadig den derhjemme, der måske skal være alene, eller bare ikke får så sjov en dag.

 

Alt det andet, som ekstra udgifter, to hunde i filtrede snore, mindre plads i sengen (), mere svineri osv. bare er noget der er der - Uden at jeg tænker over det.

 

Men skal Sofie have en ikke firbenet søskende engang?

For så ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang hvis jeg var jer.

Det kan jo selvfølgelig godt lade sig gøre - Ingen tvivl om det.

 

Men har i lyst til at have SÅ meget at se til - To børn i banevogne og to dalmatinere, kræver mere end almindelige evner indenfor multitasking, hvis i skal gå tur med alle sammen

 

Hvis i vælger at få hund nr. 2 (som altså er skøøøøønt, uanset de ekstra timer der skal bruges) så synes jeg det er en rigtig god ide, at gøre som du selv foreslår.

Altså få hunden på ferie mindst 14 dage.

 

Man ser bestemt ikke hele hundens personlighed, det kommer ofte først efter mange måneder, men i får et godt indtryk af, hvad det er for en hund og om den passer ind.

Håber i synes at i kan overskue det, for det er bestemt dejligt med to hunde - Men hellere 1 glad og velstimuleret hund, end to hvor du konstant har dårlig samvittighed og hundene måske ikke får helt så mange ture og træningstimer som du ønsker.

[Tweesa]

Synes ikke umiddelbart du lyder helt vildt begejstret for at få hun nr. 2.

Så det er rigtig vigtigt, at i første omgang finde ud af om du overhovedet har lyst til at få en mere.

 

Men det jeg læser mig til, er at i ikke har den store tid i forvejen. Og med manglende tid, følger ofte dårlig samvittighed overfor den, der nu får mindst opmærksomhed den dag - Og det vil en gang imellem blive Tacco og Sofie.

Er du OK med det?

 

Synes selv det er den dårlige samvittighed der er værst og den kommer altså uanset at min hunde absolut ikke mangler noget i deres liv.

Men der er altså nogle gange hvor én af hundene må blive hjemme, for at den anden kan trænes, gå tur alene og socialiseres - Og selvom det er godt for én hund, så er der jo stadig den derhjemme, der måske skal være alene, eller bare ikke får så sjov en dag.

 

Alt det andet, som ekstra udgifter, to hunde i filtrede snore, mindre plads i sengen (), mere svineri osv. bare er noget der er der - Uden at jeg tænker over det.

 

Men skal Sofie have en ikke firbenet søskende engang?

For så ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang hvis jeg var jer.

Det kan jo selvfølgelig godt lade sig gøre - Ingen tvivl om det.

 

Men har i lyst til at have SÅ meget at se til - To børn i banevogne og to dalmatinere, kræver mere end almindelige evner indenfor multitasking, hvis i skal gå tur med alle sammen

 

Hvis i vælger at få hund nr. 2 (som altså er skøøøøønt, uanset de ekstra timer der skal bruges) så synes jeg det er en rigtig god ide, at gøre som du selv foreslår.

Altså få hunden på ferie mindst 14 dage.

 

Man ser bestemt ikke hele hundens personlighed, det kommer ofte først efter mange måneder, men i får et godt indtryk af, hvad det er for en hund og om den passer ind.

Håber i synes at i kan overskue det, for det er bestemt dejligt med to hunde - Men hellere 1 glad og velstimuleret hund, end to hvor du konstant har dårlig samvittighed og hundene måske ikke får helt så mange ture og træningstimer som du ønsker.

 

Wauw vi tænker for meget i hunde her

 

Nå men jeg tænker også det eneste rigtige mulighed er at få hunden på prøve, selvfølgelig kan man ikke sige at hunden er sådan og sådan efter et par uger.. Men så har man da prøvet 2 hunde og 1 barnevogn konceptet af

[linda-hvid]

Synes ikke umiddelbart du lyder helt vildt begejstret for at få hun nr. 2.

Så det er rigtig vigtigt, at i første omgang finde ud af om du overhovedet har lyst til at få en mere.

 

Men det jeg læser mig til, er at i ikke har den store tid i forvejen. Og med manglende tid, følger ofte dårlig samvittighed overfor den, der nu får mindst opmærksomhed den dag - Og det vil en gang imellem blive Tacco og Sofie.

Er du OK med det?

 

Synes selv det er den dårlige samvittighed der er værst og den kommer altså uanset at min hunde absolut ikke mangler noget i deres liv.

Men der er altså nogle gange hvor én af hundene må blive hjemme, for at den anden kan trænes, gå tur alene og socialiseres - Og selvom det er godt for én hund, så er der jo stadig den derhjemme, der måske skal være alene, eller bare ikke får så sjov en dag.

 

Alt det andet, som ekstra udgifter, to hunde i filtrede snore, mindre plads i sengen (), mere svineri osv. bare er noget der er der - Uden at jeg tænker over det.

 

Men skal Sofie have en ikke firbenet søskende engang?

For så ville jeg nok tænke mig om en ekstra gang hvis jeg var jer.

Det kan jo selvfølgelig godt lade sig gøre - Ingen tvivl om det.

 

Men har i lyst til at have SÅ meget at se til - To børn i banevogne og to dalmatinere, kræver mere end almindelige evner indenfor multitasking, hvis i skal gå tur med alle sammen

 

Hvis i vælger at få hund nr. 2 (som altså er skøøøøønt, uanset de ekstra timer der skal bruges) så synes jeg det er en rigtig god ide, at gøre som du selv foreslår.

Altså få hunden på ferie mindst 14 dage.

 

Man ser bestemt ikke hele hundens personlighed, det kommer ofte først efter mange måneder, men i får et godt indtryk af, hvad det er for en hund og om den passer ind.

Håber i synes at i kan overskue det, for det er bestemt dejligt med to hunde - Men hellere 1 glad og velstimuleret hund, end to hvor du konstant har dårlig samvittighed og hundene måske ikke får helt så mange ture og træningstimer som du ønsker.

 

JEG er ikke super vild med ideen, men jannik er

 

Snavs økonomi og plads i sengen er ikke noget vi bekymrer os om.

Tiden er min største modstander sammen med den dårlige samvittighed, så hund nummer to er, for mit vedkommende, mest tænkt som en aktivering til tacco

 

Måske ikke det bedste grundlag at få hund på, men jeg tænler at den jo heller ikke bliver aktiveret hvor den er nu, så den ville stadig få den bedre hos os.

[linda-hvid]

Wauw vi tænker for meget i hunde her

 

Nå men jeg tænker også det eneste rigtige mulighed er at få hunden på prøve, selvfølgelig kan man ikke sige at hunden er sådan og sådan efter et par uger.. Men så har man da prøvet 2 hunde og 1 barnevogn konceptet af

 

En hund og barnevogn var også totalt uoverskueligt inden vi fik det afprøvet og det går nogenlunde

 

 

Sofie skal ikke have menneske-lillesøster og skulle det ske alligevel bliver det tidligst om to år og der skal Sofie jo ikke sidde i barnevogn mere

[JeanetteH]

Jeg ville gøre det. Naturligvis lige høre ind til, hvad den kan osv.. Altså børn etc..

 

Jeg tror ikke I vil kunne opdage noget på 7-14 dage..

 

Men jeg ville lade den og Tacco mødes et par gange på neutral grund og se, om de to overhovedet vil hinanden..

[linda-hvid]

Jeg ville gøre det. Naturligvis lige høre ind til, hvad den kan osv.. Altså børn etc..

 

Jeg tror ikke I vil kunne opdage noget på 7-14 dage..

 

Men jeg ville lade den og Tacco mødes et par gange på neutral grund og se, om de to overhovedet vil hinanden..

 

 

Tanken er selvfølgelig at den skal kunne enes med tacco, det er nok mest for hans skyld at jeg kunne synes det var en god ide :5up:

 

Det vigtigste hvis den skal være her er at den har en lang lunte med hensyn til Sofie. jeg vil ikke have dårlige nerver over at skulle lade dem alene bare et splitsekund.

[Aslan]

Var der ikke engang du sagde noget med at du ikke ville have dalmatiner igen, fordi de havde brug for så meget stimulering til at fungere optimalt?

Eller måske det var et råd du gav :hmm:

 

Anyway, som jeg husker Tacco er han jo glad for andre hunde, så han kunne sikkert godt tænke sig selvskab :blink:

 

Men ja, den skal virkelig være god til børn, når du har Sofie jo.

 

 

 

 

Iiiiiiiih jeg elsker når HF skal have ny hund :banan::banan:

[linda-hvid]

Jeg (Jannik) følger jo også lidt med i jeres input til vores lille dilemma:vedikke: omkring endnu en Dalmatiner...

 

Tror det mest var mig der engang ikke ville have Dalamtine igen (fik en "lille" overraskelse med Tacco, da jeg var vant til ChowChow'er) Men idag har jeg vendet mig til det højere aktivitets niveau, desværre har vi bare ikke altid tid til de længere lufteture. Derfor var min tanke at to hunde kunne aktivere hinanden bedre en en kan aktiver sig selv. Hunde er jo et flok dyr...

Og som Linda skriver, den kan nok kun få det bedre hos os:lun:

 

Men igen, det skal kunne fungere for alle herhjemme.

 

Er der slet ingen der selv, eller kender nogen, der har stået i en lignende situation (altså haft en og så fået en voksen nr. 2 hund) der kan sige et par +'er og -'er.

 

Selvom det er mig der er mest hooked på ideen, så vil jeg heller ikke tage hunden hjem for at skulle af med den igen om ½ år...

 

Men indtil vider så tak for jeres replys:vinken:

 

Hilsen Jannik (ik Linda)

[Gæst Buddha]

Er der slet ingen der selv, eller kender nogen, der har stået i en lignende situation (altså haft en og så fået en voksen nr. 2 hund) der kan sige et par +'er og -'er.

 

Altså, jeg venter på at min unghund bliver voksen så jeg kan få mig en mere, og jeg kan næsten ikke vente. Glæder mig SÅ meget til 2 hunde. Har selv udspurgt folk om det gode og det dårlige ved 2 hunde, der er selvfølgelig forskellige meninger, men summasummarum er:

 

2 hunde som fungerer godt sammen - kan det blive bedre? (skulle lige være 3 hunde selvfølgelig )

 

Dog går der jo en del alenetid væk fra Tacco, og i skal selvfølgelig også sørge for alenetid sammen med den nye hund, for kontakt er stadig vigtig, selvom der er 2. Små ting som at hunden reagerer når du kalder, siger nej etc, bare sådan så det stadig er jer der er de primære, og ikke hundene der opdrager hinanden. Giver det mening?

 

Der er også den lille ting, om i kan lære Tacco og den nye at være alene hjemme, mens den anden er med til træning? Eller skal begge 2 med på samme hold, og så bare lære at vente til det er deres tur?

 

Er det egentlig en hunhund? Er Tacco kastreret, er den anden hund kastreret/steriliseret?

[PinPoynter]

Jeg har bragt voksne hunde sammen. Jo, de kan have meget glæde af hinanden, og det er dejligt når det fungerer :5up:

Er Jannik med på at hvis i får hende, så bliver hun hans hund? altså, er han allerede hjælpsom med træning og luftning, og er han parat til at ofre sig selv lidt ekstra for en hund mere? Det skulle jo helst ikke hænge på dig det hele, när det er ham der er vild med ideen

Desuden vil jeg sige at man aldrig kan stole på hunde/små børmn, og de SKAL holdes øje med, men du kan selvfølgelig se om en hund er tilpas omkring små børn (Sophie har vel nærmest den "værste" alder for en hund, mobil men uden hæmninger ) sådan generelt, og hvis hun allerede er nervøs for Sophie ved det første møde, ville jeg nok ikke gå videre med projektet.

Mht til at have to hunde, skal du også huske på at mange hunde bliver lidt mere "hund" når de får en makker.. dvs du er lige pludselig ikke nødvendigvis det mest interessante for din hund længere, og der er pludselig en man kan lokke med på eventur når man er fri osv

Bare mine tanker , synes ikke det er en dårlig ide, så længe i KUN tager hende hvis i virkelig føler hun passer ind i jeres familie. Hvor gammel er hun forresten?

[Gæst Miss_menelli]

Jeg (Jannik) følger jo også lidt med i jeres input til vores lille dilemma:vedikke: omkring endnu en Dalmatiner...

 

Tror det mest var mig der engang ikke ville have Dalamtine igen (fik en "lille" overraskelse med Tacco, da jeg var vant til ChowChow'er) Men idag har jeg vendet mig til det højere aktivitets niveau, desværre har vi bare ikke altid tid til de længere lufteture. Derfor var min tanke at to hunde kunne aktivere hinanden bedre en en kan aktiver sig selv. Hunde er jo et flok dyr...

Og som Linda skriver, den kan nok kun få det bedre hos os:lun:

 

Men igen, det skal kunne fungere for alle herhjemme.

 

Er der slet ingen der selv, eller kender nogen, der har stået i en lignende situation (altså haft en og så fået en voksen nr. 2 hund) der kan sige et par +'er og -'er.

 

Selvom det er mig der er mest hooked på ideen, så vil jeg heller ikke tage hunden hjem for at skulle af med den igen om ½ år...

 

Men indtil vider så tak for jeres replys:vinken:

 

Hilsen Jannik (ik Linda)

 

Jooo... Bamse var jo 4 da vi fik Kaia.

 

Det har været så skønt og jeg har ikke et sekund fortrudt at vi fik trunten.

 

Jeg absolut elsker at have to hunde - Især fordi Bamse er begrænset i nogle ting, såsom at deltage i juleafslutninger og andre ting, hvor han er tvunget til at være meget tæt på rigtig mange andre hunde.

Der tager jeg så bare Kaia med.

 

+ siden:

 

• To hunde = 4x så meget kærlighed og 8 x så mange kys i dagligdagen
  
• De er så glade for hinanden og at se deres venskab og deres leg er noget af det bedste jeg ved.
  
• De har hinanden når de er alene hjemme
  
• Der er en hund til hver af os, når vi putter, går tur og hygger
  
• Der er meget mere glæde i vores hverdag for alle, end før vi fik Kaia
  

- Siden:

 

• Kronisk dårlig samvittighed. Der er ALTID én der bliver nusset mindre, end der får færre gåture eller mindre aktivering end den anden.
  
• I starten havde vi lidt dårlig samvittighed overfor Bamse, fordi at Kaia fyldte rigtig meget, og tog meget opmærksomhed fra ham.
  
• Mere svineri - Vi kan ikke undvære en rengøringskone med de arbejdstider vi har
  
• Meget lidt "mig" tid - Al min fritid går mere eller mindre med hunde
  
• Det er lidt svært at få trænet lige så meget med to hunde derhjemme, som med én. Det kræver lige lidt planlægning og lidt mere tålmodighed, hvilket kan være svært i en presset hverdag.
  
• Meget lidt plads i sengen
  

For os er tiden også den faktor der er en daglig udfordring.

Hundene aktivere selvfølgelig hinanden, men de har ikke mindre brug for træning og gåture af den grund - Der er næsten dobbelt op på det punkt, fordi det er utrolig vigtigt de kommer ud hver for sig og forbliver selvstændige hunde.

 

Alene hjemmetiden ved jeg ikke rigtig om den bliver bedre eller værre af at der er to.

Hvis den ene er utryg, vil det typisk smitte af på den anden, fordi flokken ikke er fuldtallig - tror faktisk at det er mere oppe i vores hoveder, det gør en forskel, end for hundene.

For når Bamse er helt alene, så sover han hele dagen, men når Kaia er der, så sker der mere og han er derfor mere vågen til at lægge mærke til, at vi er væk

 

Det der for os har været alt afgørende og det dejligste ved hund nr. 2 er den ekstra glæde Kaia har givet os og Bamse. Bamse eeeeelsker sin lille trold af en lillesøster og det er helt fantastisk at de er så glade for hinanden og det har været enormt sundt for ham at få en hund mere i huset.

Hun er så kærlig, morsom og tillidsfuld og det smitter af på hele familien og har givet et helt andet liv i huset og jeg ville absolut ikke undvære det!

 

Men i skal tænke det godt igennem - dog vil absolut ikke prøve at tale jer fra det - For to hunde har været lykken for os.

Det kræver bare forbandet meget tid for os, fordi vi ikke har det godt med at lade hundene "nøjes med", selvom de stadig har et godt og indholdsrigt liv hvis vi gjorde det - Hvis du forstår hvad jeg mener

Redigeret Oktober 16, 2010 af Miss_menelli
Stavespasser

[linda-hvid]

Var der ikke engang du sagde noget med at du ikke ville have dalmatiner igen, fordi de havde brug for så meget stimulering til at fungere optimalt?

Eller måske det var et råd du gav :hmm:

 

Anyway, som jeg husker Tacco er han jo glad for andre hunde, så han kunne sikkert godt tænke sig selvskab :blink:

 

Men ja, den skal virkelig være god til børn, når du har Sofie jo.

 

 

 

 

Iiiiiiiih jeg elsker når HF skal have ny hund :banan::banan:

 

Jeg gav i hvert fald det råd at man skulle tæmke sig godt om inden man vælger dalmatimer, fordi de kræver meget, synes jeg. men 2 kræver måske ikke dobblet så meget som 1 tænker jeg. Fordi de også aktiverer hinanden, forestiller jeg mig at de måske vil kræve lidt mindre af os. Der er selvfølgelig et træningshold mere vi skal afsted til, men det er vil vi jo også gerne

 

Altså, jeg venter på at min unghund bliver voksen så jeg kan få mig en mere, og jeg kan næsten ikke vente. Glæder mig SÅ meget til 2 hunde. Har selv udspurgt folk om det gode og det dårlige ved 2 hunde, der er selvfølgelig forskellige meninger, men summasummarum er:

 

2 hunde som fungerer godt sammen - kan det blive bedre? (skulle lige være 3 hunde selvfølgelig )

 

Dog går der jo en del alenetid væk fra Tacco, og i skal selvfølgelig også sørge for alenetid sammen med den nye hund, for kontakt er stadig vigtig, selvom der er 2. Små ting som at hunden reagerer når du kalder, siger nej etc, bare sådan så det stadig er jer der er de primære, og ikke hundene der opdrager hinanden. Giver det mening?

 

Der er også den lille ting, om i kan lære Tacco og den nye at være alene hjemme, mens den anden er med til træning? Eller skal begge 2 med på samme hold, og så bare lære at vente til det er deres tur?

 

Er det egentlig en hunhund? Er Tacco kastreret, er den anden hund kastreret/steriliseret?

 

det giver helt mening :5up:

 

Ang træning ville det nok være sådan at de kom med en og en og så enten Jannik eller jeg blev hjemme med den anden og Sofie, så de ville begge skulle kunne være alene hjemme i det tilfælde at vi går ud med Sofie uden dem.

 

Det er en tæve og tacco er kastreret :5up:

 

Jeg har bragt voksne hunde sammen. Jo, de kan have meget glæde af hinanden, og det er dejligt når det fungerer :5up:

Er Jannik med på at hvis i får hende, så bliver hun hans hund? altså, er han allerede hjælpsom med træning og luftning, og er han parat til at ofre sig selv lidt ekstra for en hund mere? Det skulle jo helst ikke hænge på dig det hele, när det er ham der er vild med ideen

Desuden vil jeg sige at man aldrig kan stole på hunde/små børmn, og de SKAL holdes øje med, men du kan selvfølgelig se om en hund er tilpas omkring små børn (Sophie har vel nærmest den "værste" alder for en hund, mobil men uden hæmninger ) sådan generelt, og hvis hun allerede er nervøs for Sophie ved det første møde, ville jeg nok ikke gå videre med projektet.

Mht til at have to hunde, skal du også huske på at mange hunde bliver lidt mere "hund" når de får en makker.. dvs du er lige pludselig ikke nødvendigvis det mest interessante for din hund længere, og der er pludselig en man kan lokke med på eventur når man er fri osv

Bare mine tanker , synes ikke det er en dårlig ide, så længe i KUN tager hende hvis i virkelig føler hun passer ind i jeres familie. Hvor gammel er hun forresten?

 

Sofie er nemlig,lige præcis i terrorist alderen og de er aldrig overladt til dem selv, men jeg skal kunne stole på at hvis jeg er i et andet rum i et kort øjeblik så skal de kunne komme til rette. Altså forventer jeg faktisk af Tacco at han enten vælger at gå eller gør opmærksom med lyd på at der er et problem. og det gør han faktisk Det frygter jeg bare kan blive svært med med den nye hund

 

det med at hundene bliver mere hunde, havde jeg ikke tænkt på, det skal helt klart også med i overvejelserne :5up:

 

Hun er så vidt jeg ved 3 år og altså på alder med Tacco.

[linda-hvid]

Jooo... Bamse var jo 4 da vi fik Kaia.

 

Det har været så skønt og jeg har ikke et sekund fortrudt at vi fik trunten.

 

Jeg absolut elsker at have to hunde - Især fordi Bamse er begrænset i nogle ting, såsom at deltage i juleafslutninger og andre ting, hvor han er tvunget til at være meget tæt på rigtig mange andre hunde.

Der tager jeg så bare Kaia med.

 

+ siden:

 

• To hunde = 4x så meget kærlighed og 8 x så mange kys i dagligdagen
  
• De er så glade for hinanden og at se deres venskab og deres leg er noget af det bedste jeg ved.
  
• De har hinanden når de er alene hjemme
  
• Der er en hund til hver af os, når vi putter, går tur og hygger
  
• Der er meget mere glæde i vores hverdag for alle, end før vi fik Kaia
  

- Siden:

 

• Kronisk dårlig samvittighed. Der er ALTID én der bliver nusset mindre, end der får færre gåture eller mindre aktivering end den anden.
  
• I starten havde vi lidt dårlig samvittighed overfor Bamse, fordi at Kaia fyldte rigtig meget, og tog meget opmærksomhed fra ham.
  
• Mere svineri - Vi kan ikke undvære en rengøringskone med de arbejdstider vi har
  
• Meget lidt "mig" tid - Al min fritid går mere eller mindre med hunde
  
• Det er lidt svært at få trænet lige så meget med to hunde derhjemme, som med én. Det kræver lige lidt planlægning og lidt mere tålmodighed, hvilket kan være svært i en presset hverdag.
  
• Meget lidt plads i sengen
  

For os er tiden også den faktor der er en daglig udfordring.

Hundene aktivere selvfølgelig hinanden, men de har ikke mindre brug for træning og gåture af den grund - Der er næsten dobbelt op på det punkt, fordi det er utrolig vigtigt de kommer ud hver for sig og forbliver selvstændige hunde.

 

Alene hjemmetiden ved jeg ikke rigtig om den bliver bedre eller værre af at der er to.

Hvis den ene er utryg, vil det typisk smitte af på den anden, fordi flokken ikke er fuldtallig - tror faktisk at det er mere oppe i vores hoveder, det gør en forskel, end for hundene.

For når Bamse er helt alene, så sover han hele dagen, men når Kaia er der, så sker der mere og han er derfor mere vågen til at lægge mærke til, at vi er væk

 

Det der for os har været alt afgørende og det dejligste ved hund nr. 2 er den ekstra glæde Kaia har givet os og Bamse. Bamse eeeeelsker sin lille trold af en lillesøster og det er helt fantastisk at de er så glade for hinanden og det har været enormt sundt for ham at få en hund mere i huset.

Hun er så kærlig, morsom og tillidsfuld og det smitter af på hele familien og har givet et helt andet liv i huset og jeg ville absolut ikke undvære det!

 

Men i skal tænke det godt igennem - dog vil absolut ikke prøve at tale jer fra det - For to hunde har været lykken for os.

Det kræver bare forbandet meget tid for os, fordi vi ikke har det godt med at lade hundene "nøjes med", selvom de stadig har et godt og indholdsrigt liv hvis vi gjorde det - Hvis du forstår hvad jeg mener

 

 

dejlig konkret indlæg, jeg er helt enig i de ting du siger. Undtagen at de skal luftes hver for sig, det vil de ikke blive her. Måske en gang i mellem men som hoveedregel ville de komme ud sammen. Det tænker jeg at der er rigtig mange hunde der lever på den måde uden problemer? Men måske tager jeg fejl

[Gæst FrøkenWhipsy]

UH ha. Spændende situation i står i.

Selvfølgelig skal man tænke tingene igennem grundigt. Men nogen gange tror jeg også man kan tænke for meget over tingene.

 

Hvad siger mavefornemmelsen??

Og måske i kunne tage ud og besøge hunden og se hvad mavefornemmelsen siger efter besøget ?

 

 

Og held og lykke med det!!

[PinPoynter]

dejlig konkret indlæg, jeg er helt enig i de ting du siger. Undtagen at de skal luftes hver for sig, det vil de ikke blive her. Måske en gang i mellem men som hoveedregel ville de komme ud sammen. Det tænker jeg at der er rigtig mange hunde der lever på den måde uden problemer? Men måske tager jeg fejl

mine bliver ikke luftet hver for sig hver dag. Sally får ofte en tur selv, i træningsøjemed, men da vi f.eks havde alle pigerne blev de luftet sammen, og kun sjældent taget ud enkeltvis.

De så bestemt ud til at nyde at have hinanden med ud!

[linda-hvid]

mine bliver ikke luftet hver for sig hver dag. Sally får ofte en tur selv, i træningsøjemed, men da vi f.eks havde alle pigerne blev de luftet sammen, og kun sjældent taget ud enkeltvis.

De så bestemt ud til at nyde at have hinanden med ud!

 

 

Tak, det er dejligt at se at folk gør det forskelligt. Vi har arbejde nok i at få planlagt at få luftet Tacco nogle gange ( det lykkedes selvfølgelig ) så hvis vi skulle putte ekstra lufteture ind så ville det være helt udelukket med en hund mere.

 

Nu har jeg ringet til hende jeg kender, som kender dalmatineren og hun ville ringe til dem og høre om de stadig havde hende og spørge om hun vil have mit nummer. Så må vi se hvad der sker....

[linda-hvid]

UH ha. Spændende situation i står i.

Selvfølgelig skal man tænke tingene igennem grundigt. Men nogen gange tror jeg også man kan tænke for meget over tingene.

 

Hvad siger mavefornemmelsen??

Og måske i kunne tage ud og besøge hunden og se hvad mavefornemmelsen siger efter besøget ?

 

 

Og held og lykke med det!!

 

 

Min mavefornemmelse er rimelig ambivalent. Det ene øjeblik glæder den sig og det næste er den lige ved at kaste op

 

jannik er rimelig hooked og jeg kan godt lide tanken om en fast legekammerat til tacco. Omvendt har vi også meget store krav til at det hele skal ske rimelig gnidningsløst så jeg vil helst ikke sætte mine forventninger for højt,

[Gæst Miss_menelli]

dejlig konkret indlæg, jeg er helt enig i de ting du siger. Undtagen at de skal luftes hver for sig, det vil de ikke blive her. Måske en gang i mellem men som hoveedregel ville de komme ud sammen. Det tænker jeg at der er rigtig mange hunde der lever på den måde uden problemer? Men måske tager jeg fejl

 

Vi går heller ikke dagligt tur med dem hver for sig.

De hygger sig bedst hvis de begge to er med

 

Men jeg synes det skal til en gang imellem, for at hundene ikke bliver total knold og tot, og ikke kan fungere selvstændigt.

 

F.eks. er Kaia MEGET mere oppe på dupperne og gevaldig meget mere fremme i skoene, hvis Bamse er med.

Er vi alene, så er hun noget mere betuttet og er meget mere forsigtig overfor både andre hunde og mennesker.

 

Bamse er også en anden hund, at have med når jeg går alene med ham og han nyder vores små ture uden det forstyrrende element vi kalder "Kaia" Så kan man jo snuse i fred, få markeret på samtlige dejlige dufte og få lokket flere godbidder ud af mor

 

Så jeg tror bestemt det er vigtigt, de kommer ud og oplever verdenen på egen pote en gang imellem - Også uden for træningspladsen, som for mine hunde er det andet hjem

 

Jeg lægger også stor vægt på, at hundene får alene MOR tid, hvor vi bare har hinanden uden forstyrrelser fra den anden hund - Det er mest for at have den der samhørighed med den enkelte hund og få "vi høre sammen" følelsen og hundene eeeeelsker den udelte opmærksomhed.

Hver dag behøver det ikke være - men synes nogle gange om ugen er vigtige at have tid til.

Det behøver ikke være lange ture, men hundene oplever verdenen anderledes når de er afsted alene uden makkeren, så bare en lille tur alene trætter mere for mine hunde, end en længere tur sammen - Ved ikke om de bruger sanserne anderledes og fordyber sig mere, men et eller andet er i hvertfald anderledes

[linda-hvid]

Vi går heller ikke dagligt tur med dem hver for sig.

De hygger sig bedst hvis de begge to er med

 

Men jeg synes det skal til en gang imellem, for at hundene ikke bliver total knold og tot, og ikke kan fungere selvstændigt.

 

F.eks. er Kaia MEGET mere oppe på dupperne og gevaldig meget mere fremme i skoene, hvis Bamse er med.

Er vi alene, så er hun noget mere betuttet og er meget mere forsigtig overfor både andre hunde og mennesker.

 

Bamse er også en anden hund, at have med når jeg går alene med ham og han nyder vores små ture uden det forstyrrende element vi kalder "Kaia" Så kan man jo snuse i fred, få markeret på samtlige dejlige dufte og få lokket flere godbidder ud af mor

 

Så jeg tror bestemt det er vigtigt, de kommer ud og oplever verdenen på egen pote en gang imellem - Også uden for træningspladsen, som for mine hunde er det andet hjem

 

Jeg lægger også stor vægt på, at hundene får alene MOR tid, hvor vi bare har hinanden uden forstyrrelser fra den anden hund - Det er mest for at have den der samhørighed med den enkelte hund og få "vi høre sammen" følelsen og hundene eeeeelsker den udelte opmærksomhed.

Hver dag behøver det ikke være - men synes nogle gange om ugen er vigtige at have tid til.

Det behøver ikke være lange ture, men hundene oplever verdenen anderledes når de er afsted alene uden makkeren, så bare en lille tur alene trætter mere for mine hunde, end en længere tur sammen - Ved ikke om de bruger sanserne anderledes og fordyber sig mere, men et eller andet er i hvertfald anderledes

 

 

Så kan jeg bedre forstå. Synes det var uoverskueligt hvis man 3 gange om dagen skulle afsted med hundene en af gangen i måske 30-60 minutter, plus træning, plus legetid derhjemme. For så er det klart at hele dagen jo næsten går med hund

[guanomo]

har ingen input.

 

men følger meget med da vi længe selv har overvejet en nr 2, en voksen når økonomien tillader. vi har andre minusser end der er nævnt her.

[linda-hvid]

har ingen input.

 

men følger meget med da vi længe selv har overvejet en nr 2, en voksen når økonomien tillader. vi har andre minusser end der er nævnt her.

 

 

Og hvad er det for nogle minusser???

 

jeg vil gerne have alle ting overvejet inden vi bestemmer os endeligt.

[guanomo]

Og hvad er det for nogle minusser???

 

jeg vil gerne have alle ting overvejet inden vi bestemmer os endeligt.

det er mere forbehold i forhold til cujo's situation med hoften, kan det blive bedre? og kan det ikke det, er det udelukket med en nr 2 hund, da vi så skal gøre flere ting alene med dem hver for sig.

Vores overvejelser har kun gået på en voksen hund der skulle omplaceres og ikke en hvalp OG en lille race som ikke lægger op til brydekampe.

Og det faktum at Heidi gerne vil have et menneske yngel til

 

så ikke rigtigt noget i kan bruge, men som jer er en af plusser også en hund som selskab til cujo, men også derfor en voksen omplacerings hund der skal bruge et nyt hjem.

og set på den måde, en hund nr 2 er for mest for hundens skyld, altså både cujo og en evt. ny hund som får et blivende hjem.

[linda-hvid]

Nå projekt dalmatiner blev stoppet inden det rigtig kom i gang. den omtalte hund har fået et andet hjem. Det er faktisk rigtig godt for med de ting vores hunde-veninde fortalte om det denne gang tror jeg den ville passe dårligt ind hos os. Den var blevet mobbet i en hundepension en gang og havde siden ikke fået lov at hilse på andre hunde

Og så var den ikke blevet luftet uden snor siden manden døe for et år siden, for den kom ikke når man kaldte. det ligger lidt for langt fra vores ideer om et hundeliv.

[Aslan]

Det positive er jo, at nu er I åbne for ideen om en nr 2 hund :blink:

 

Man ved jo aldrig hvilke hunde der dukker op