Erfaring med "bange for mennesker"?

[Gæst Lydde]

Er der nogen der har noget erfaring med hunde som er bange for fremmede mennesker?

Min hvalp på 5 måneder er gået hen og blevet rigtig bange for fremmede vi passerer på gaden eller som kommer på besög. Jeg er begyndt at give hende godbider hver gang vi kommer i nærheden af mennesker og roser hende meget hver gang det går godt men jeg synes ikke rigtig det ændrer noget. Hvis jeg ikke har godbidder har hun det med at gö helt vildt og bakke væk med halen mellem benene. Jeg vil så gerne få det vendt om inden det er for sent. Nogen der har haft en hund der opförte sig sådan?

[Gæst Miss_menelli]

Jeps... Har alt for meget erfaring med det.

 

Min ene hund er meeeeget forsigtig og skal lige se folk an før hun vil hilse.

Der er intet ondt i hende og hun er bare forsigtig og tilbageholdende indtil hun har hilst på folk.

Den anden var direkte omvendt og kunne finde på at gø og lave udfald (og bide hvis han fik muligheden) når han mødte fremmede.

 

Vi har brugt mange forskellige mennesker til at øve "fremmede er søde" over en laaaang periode med begge hunde.

Men det er primært Bamse der er blevet arbejdet med, da Kaias opførsel er meget naturlig og hun bare har en sund skepsis, som forsvinder af sig selv efterhånden som hun møder flere og flere søde mennesker.

 

Men vi har fået fremmede (i starten kun trænerne i klubben) til at give Bamse godbidder, mens de sad på hug og var neutrale i deres kropssprog.

De prøvede ikke at klappe og nusse ham - det handlede ene og alene om, at han skulle få gode oplevelser med at være tæt på fremmede.

 

Efterhånden kunne folk få lov at nusse ham lidt (ABSOLUT ingen klappen på hovedet!)

Alt foregik i hans tempo og han blev aldrig tvunget til at hilse på nogen - Gad han ikke, så var det OK.

 

Nu er fremmede i hans øjne, blevet godbidsautomater og hvis de ikke lige har godbidder, jamen, så kan de da bare lige få lov at nusse ham i stedet

 

Men sørg for, at de folk du bruger i starten, har styr på hvordan de hilser på usikre hunde. Dvs. ingen øjenkontakt, ingen klappen (og slet ikke på hovedet), ingen bøjen sig ind over hunden osv.

 

Ned på hug, godbidder i flad hånd, som hunden selv kan tage uden at skulle have nærkontakt de første gange.

Så kan man stille og roligt gå videre i hundens tempo og lade folk nusse, når hunden synes den har lyst og er tryg ved det.

 

Jo flere gode og positive oplevelser hunden får, jo sødere vil fremmede være.

Og vi har gjort meget ud af, at det er forskellige typer af mennesker, der har hjulpet med hilse øvelserne, så hunden lære at selv folk med hat, mørke briller og store jakker er OK :5up:

 

Men der skal typisk mindst 10 gode oplevelser til at opveje én dårlig - Så nøgleordet er POSITIVE oplevelser!

[korvis]

Har også prøvet det, min første hund var voldsomt menneskesky... Kan kun gi' samme råd som miss menelli - masser af positive oplevelser, der gør mennesker til godbidsautomater. Og vær obs på at der kan gå rigtig, rigtig lang tid. For min hunds vedkommende gik der flere år før hun turde gå hen til ukendte mennesker for at se om de måske havde noget godt i lommerne. Selv om hun blev nogenlunde normal til sidst, så kunne den gamle angst for fremmede lige pludselig poppe op, og det var aldrig til at sige hvad der triggede det.

 

Håber det går i orden for jer!

[Gæst Lydde]

Tak for jeres svar. Hvor gamle var jeres da I startede med træningen?

[korvis]

Min var bange fra jeg fik hende, som 8 uger gammel... Så jeg gik i gang nærmest med en gang, så snart hun var tryg ved mig.

[KimC]

Her i huset har jeg to (menneske) angsthunde som jeg har arbejdet meget med. Her er et par forslag til læsning:

 

http://www.hunde-forum.dk/adfaerd/19695-swedish-breakfast.html

 

Projekthund Jaroff

 

Til træning af mennekers nærvær vi en targetøvelse, hvor hunden lærer at holde snuden på en target, og gøre det indtil der bliver "klikket".

I stedet for klikker bruger jeg ordet "Yes", det giver en hånd mere fri.

På klippet starter jeg med at vise øvelsen, siden går en fremmed forbi, og endelig prøver den "fremmede" selv øvelsen. Den "fremmede" er den træner som jeg har trænet hunden ved siden 2008, og stadig kan vi ikke få det længere end dertil, heller ikke med andre mennesker.

 

[media]

[/media]

 

Man bruger denne target øvelse i zoologiske haver, hvor visse dyrearter kan lære at stå og holde snuden på en target, mens en dyrlæge foretager mindre indgreb som at give en sprøjte eller tage blodprøve.

 

En ting er vigtigt, og det er ikke at presse hunden. Det kan skade mere end man tror.

[Gæst Buddha]

Min mors ene hund, en genbrugshund, var sådan, at når der kom besøg gøede han helt vildt og var klart utryg ved det fremmede menneske der invaderede hans trygge hule. Så første gang jeg var på weekend der, gøede han hver gang han så mig når jeg kom ind udefra, stod op om morgenen etc. Hvis jeg kom for tæt på (ubevidst), stak han halen mellem benene og løb væk.

Jeg ignorerede ham (så godt jeg kunne), og når de andre fik godbidder smed jeg den bare hen til ham, så han også fik - men ikke var tvunget til at komme hen til mig.

 

Det "sjove" er så, at næste gang jeg kom på weekend besøg, jamen der var jeg helt fin og bare en god ven af familien - min mand derimod (som så var med for første gang): vovovovovovovoov!

 

Så han virker sådan, at alle er lidt farlige første gang, næste gang er de ok

 

Hvis du kan se på din hvalp, at bare det at gå hen til en fremmed som kigger væk og har armen strakt ud med en godbid i, hvis dét er for meget, så hellere få personerne til at kaste godbidder i starten så hun ikke får overskredet sin grænse, og måske ikke vil hen og have godbidden næste gang.

[Gæst Millepigen]

Hvis din hund er meget bange for mennesker, vil jeg foreslå at du sætter en skål godbidder lige ved hovedindgangen, når der så kommer gæster, skal de tage et par stykker og kaste det på gulvet lige når de er kommet ind. Ingen kontakt til hunden, ikke kigge ikke røre, bare lade som om den ikke er der, også selvom den gør højt. Udenfor det samme, skal du snakke lidt med nogen, så prøv evt. at få dem til at smide et par godbidder, de skal bare stå oprejst, og ikke tage kontakt. Det kunne være fint hvis du kunne få nogle til at træne sammen med jer, altså finde en ven el veninde, som du kunne mødes med inde og ude.

 

Når/hvis det afhjælper, kan man der forsøge at sætte sig på hug osv, ikke at du ikke må starte med det, men det andet, hvor hunden bliver inoreret, har jeg hørt skulle hjælpe lidt hurtigere. Håber det går :blink:

[Gæst Zaiya]

Min chihuahua er bange for fremmede mennesker.. dog mest vilde børn, og mænd..

 

men mest mænd, frygter hun meget. uanset størrelse, stemme eller udseende, kan de ikke komme tæt på , sige hej eller gå forbi.

enten stivner hun af skræk eller også prøver hun at gemme sig..

 

- Det er blevet bedre overfor min kæreste, og jeg har fået mange råd, omkring godbidder, som ikke virkede.. hun ville ikke tage dem fra ham, og når han kastede dem, spiste hun, men nægtede kontakt med ham.. efterfølgende er vi flyttet for os selv, og det er gået meget bedre.. hun skælder lidt ud når han kommer, men gemmer sig ikke mere, og han sagtens sidde hos ham og slikke hans hænder.. men hun nægter at lege i hans nærvær..

 

- jeg har opgivet.. - Det bliver gjort på hendes præmisser og i hendes tempo.. - Hvis nogen børn/fyre skal kæle hende, bliver det kun hvis jeg kan se hun er tryg, da det er vigtigst for mig.. - derudover, hvis jeg ved, at hun hellere vil løbe ud foran en bil, end at gå forbi den person, stopper jeg op og venter på de er passeret, eller skifter vejside.. hun bliver ikke aggressiv på nogen måde, men hun stivner simpelthen af skræk.. - og det vil jeg ikke byde hende. det ligger dybt i hende at være bange, og på en måde, forstår jeg godt.. hun er 11 mdr, så snart færdigvoksen, og alligevel måske 15 cm. til ryggen.. så hun er utrolig lille i forhold til alt andet..

[korvis]

Min chihuahua er bange for fremmede mennesker.. dog mest vilde børn, og mænd..

 

men mest mænd, frygter hun meget. uanset størrelse, stemme eller udseende, kan de ikke komme tæt på , sige hej eller gå forbi.

enten stivner hun af skræk eller også prøver hun at gemme sig..

 

- Det er blevet bedre overfor min kæreste, og jeg har fået mange råd, omkring godbidder, som ikke virkede.. hun ville ikke tage dem fra ham, og når han kastede dem, spiste hun, men nægtede kontakt med ham.. efterfølgende er vi flyttet for os selv, og det er gået meget bedre.. hun skælder lidt ud når han kommer, men gemmer sig ikke mere, og han sagtens sidde hos ham og slikke hans hænder.. men hun nægter at lege i hans nærvær..

 

- jeg har opgivet.. - Det bliver gjort på hendes præmisser og i hendes tempo.. - Hvis nogen børn/fyre skal kæle hende, bliver det kun hvis jeg kan se hun er tryg, da det er vigtigst for mig.. - derudover, hvis jeg ved, at hun hellere vil løbe ud foran en bil, end at gå forbi den person, stopper jeg op og venter på de er passeret, eller skifter vejside.. hun bliver ikke aggressiv på nogen måde, men hun stivner simpelthen af skræk.. - og det vil jeg ikke byde hende. det ligger dybt i hende at være bange, og på en måde, forstår jeg godt.. hun er 11 mdr, så snart færdigvoksen, og alligevel måske 15 cm. til ryggen.. så hun er utrolig lille i forhold til alt andet..

 

Det er da ikke at opgive? Du har bare indset at du har en hund der er bange - og så er man jo bare nødt til at ta' hensyn, gøre det på hundens præmisser, og i hundens tempo. Hvis du fortsætter sådan, så vil din hund sikkert få det bedre med tiden, når hun ved at hun kan stole på at du ikke presser hende ud i situationer hun ikke er parat til.

[Gæst Zaiya]

præcis, jeg mente også at jeg have opgivet at få hende til at se, at de ikke er farlige..