"bange" for gåture..

[Gæst Saphiira]

Hejsa alle sammen...

 

Når vi skal ud at gå med Charlie kan det virkelig være en kamp, da han ikke er glad for det. Selvom jeg har godbidder osv. med.

Han ryster meget, også selvom han har sweater på. Er dette fordi han er nervøs? Er der nogle god måde at træne gåture med ham?

[søster lagkage]

Hejsa alle sammen...

 

Når vi skal ud at gå med Charlie kan det virkelig være en kamp, da han ikke er glad for det. Selvom jeg har godbidder osv. med.

Han ryster meget, også selvom han har sweater på. Er dette fordi han er nervøs? Er der nogle god måde at træne gåture med ham?

 

hvis charlie er nervøs, synes jeg, at i skal tage den lidt med ro med gåturene. i stedet for at gå meget rundt, så bliv det samme sted, og hyg jer, leg, giv godbidder, lav søgeøvelser osv. når han opdager, at udenfor ikke er farlig, vil han sikkert få mod på at indtage mere af verden. vores hvalp var også usikker uden for i starten.

[Gæst Saphiira]

hvis charlie er nervøs, synes jeg, at i skal tage den lidt med ro med gåturene. i stedet for at gå meget rundt, så bliv det samme sted, og hyg jer, leg, giv godbidder, lav søgeøvelser osv. når han opdager, at udenfor ikke er farlig, vil han sikkert få mod på at indtage mere af verden. vores hvalp var også usikker uden for i starten.

 

Er det simpelthen fordi han er usikker? Vi plejer at gå ned på græsplænen der lige er hernede, og det har han endelige "godkendt". Han føler sig tryg der, men ikke hvis der er alt for mange lyde.. Fx. fugle eller børn der leger..

[søster lagkage]

Er det simpelthen fordi han er usikker? Vi plejer at gå ned på græsplænen der lige er hernede, og det har han endelige "godkendt". Han føler sig tryg der, men ikke hvis der er alt for mange lyde.. Fx. fugle eller børn der leger..

 

ja, det tør jeg jo ikke sige, men jeg synes da umiddelbart, at det lyder sådan, og det er jo også meget naturligt. når nu så småt han er tryg ved plænen, kan i jo stille og roligt udvide horisonten uden at presse ham for meget.

[FrkSmilla]

Jeg kender ikke så meget til din race. Men jeg ved, at det er almindeligt for mange af de små racer (og specielt selvskabshundene) at have det sådan som hvalpe. Smilla løb altid ind og gemte sig eller lagde sig til at sove ''rævesøvn'', når jeg kom med hundesnoren og spurgte om hun ville med ud at gå. Ligeledes til træning, hvis vi skulle stå meget stille og vente (eller det regnede) ville hun bare putte i mit skød eller køres hjem. Når vi kom ind i den varme stue igen, var hun fuldstændig ovenpå og klar til at lave ballade.

 

For hende hjalp det ikke rigtigt med ekstra ''tøj''. Det hæmmede/ slukkede hende bare. Men jeg tror også det er lidt en vanesag. (Det er noget man skal putte på i starten lidt indimellem, når man har ''en fest'' derhjemme og ikke, når hunden i forvejen er ''ked af det'', som jeg gjorde...

 

Jeg kan kun råde dig til at give ham en masse gode oplevelser, godbidder og leg på turene. Gå så vidt muligt mens det er lyst (hvis han er ked af mørke) og væn ham til dækken. Tænk også på dit eget kropssprog, når det er møgvejr. Det smitter af på ham, så vær glad og fro selv om det står ned i stænger.

 

Og det skal nok blive bedre. Idag er Smilla ikke ked af regn eller det at gå en lang tur. Men jeg tror dog aldrig hun bliver sådan en hund, der kommer til at hoppe og danse op af mig, når jeg finder hundesnoren frem... Måske er hun for forvent. :hmm:

[FrkSmilla]

Hvor gammel er det nu han er?

[Gæst Saphiira]

ja, det tør jeg jo ikke sige, men jeg synes da umiddelbart, at det lyder sådan, og det er jo også meget naturligt. når nu så småt han er tryg ved plænen, kan i jo stille og roligt udvide horisonten uden at presse ham for meget.

 

Okay, Må jo prøve at udvide hans horisont ud fra den store plæne.. evt. lade ham snuse og gå? og så bare følge efter? Vi har lige ude med ham nu, og gav ham en masse godbidder, men der stod selvf. en udenfor og "legede ninja" med en pind, så han gøede selvf. af personen og var optaget af dette :stupid: Men så prøvede vi at fange hans interesse med godbidder osv. og det lykkedes at lokke ham væk fra personen, så han kunne glemme det og snuse videre. Dette virkede faktisk...

 

Jeg kender ikke så meget til din race. Men jeg ved, at det er almindeligt for mange af de små racer (og specielt selvskabshundene) at have det sådan som hvalpe. Smilla løb altid ind og gemte sig eller lagde sig til at sove ''rævesøvn'', når jeg kom med hundesnoren og spurgte om hun ville med ud at gå. Ligeledes til træning, hvis vi skulle stå meget stille og vente (eller det regnede) ville hun bare putte i mit skød eller køres hjem. Når vi kom ind i den varme stue igen, var hun fuldstændig ovenpå og klar til at lave ballade.

 

For hende hjalp det ikke rigtigt med ekstra ''tøj''. Det hæmmede/ slukkede hende bare. Men jeg tror også det er lidt en vanesag. (Det er noget man skal putte på i starten lidt indimellem, når man har ''en fest'' derhjemme og ikke, når hunden i forvejen er ''ked af det'', som jeg gjorde...

 

Jeg kan kun råde dig til at give ham en masse gode oplevelser, godbidder og leg på turene. Gå så vidt muligt mens det er lyst (hvis han er ked af mørke) og væn ham til dækken. Tænk også på dit eget kropssprog, når det er møgvejr. Det smitter af på ham, så vær glad og fro selv om det står ned i stænger.

 

Og det skal nok blive bedre. Idag er Smilla ikke ked af regn eller det at gå en lang tur. Men jeg tror dog aldrig hun bliver sådan en hund, der kommer til at hoppe og danse op af mig, når jeg finder hundesnoren frem... Måske er hun for forvent. :hmm:

 

Okay, jeg var nemlig meget i tvivl mht. til sweateren. Vi købte den for at se om rysten gik væk, da vi var i tvivl om han var nervøs eller frøs. Men han er jo nok nervøs så.. er der jo ikke noget at sige til. Verden er jo stor.

Okay, det med kropssproget har jeg slet ikke tænkt på! Tak for det!

Charlie laver også den med rævesøvn, hvis han ser vi kommer med snoren..

 

Hvor gammel er det nu han er?

 

Han er 13 uger..

[FrkSmilla]

Nåårh, men så er verden jo også meget ny, når han kun er en baby. Smilla har aldrig været bange for noget på sin vej, (mennesker, ting osv) hun gad bare ikke rigtigt være ude. Sådan var hun til hun var en 7-8 måneder.

 

Hvis han er usikker på mange ting skal du nok starte forsigtigt ud med at socialisere ham på det. Holde mange pauser og bare sidde og iagtage på afstand. Det er også hyggeligt.

[Gæst Saphiira]

Nåårh, men så er verden jo også meget ny, når han kun er en baby. Smilla har aldrig været bange for noget på sin vej, (mennesker, ting osv) hun gad bare ikke rigtigt være ude. Sådan var hun til hun var en 7-8 måneder.

 

Hvis han er usikker på mange ting skal du nok starte forsigtigt ud med at socialisere ham på det. Holde mange pauser og bare sidde og iagtage på afstand. Det er også hyggeligt.

 

det er også det vi har gjort indtil videre, fordi man kan jo ikke tvinge ham til at gå.. Det er lidt forskelligt med mennesker og andre hunde faktisk...

 

Nogle mennesker løber han glad hen til, nogle andre er han ikke så glade for... Hunde er også forskelligt. Da vi mødte to store hunde, løb han hjem af og pev... Det var lidt synd for ham....

[FrkSmilla]

det er også det vi har gjort indtil videre, fordi man kan jo ikke tvinge ham til at gå.. Det er lidt forskelligt med mennesker og andre hunde faktisk...

 

Nogle mennesker løber han glad hen til, nogle andre er han ikke så glade for... Hunde er også forskelligt. Da vi mødte to store hunde, løb han hjem af og pev... Det var lidt synd for ham....

 

Smilla bryder sig ikke ret meget om store hunde, faktisk endda nok mindre idag end da hun har hvalp. Dengang opsøgte jeg mange hundeskove fordi jeg gerne ville have hun skulle få en masse gode oplevelser med så mange hunde som muligt. (Der er heller aldrig nogen, der som sådan har gjort hende noget. Jeg har også altid beskyttet hende. De har bare alligevel været for ''lallende'' og snust for meget til hende). Det er en svær balancegang. Idag ville jeg nok have holdt mig til få gode og rolige store hunde, som hun kunne få lov at hilse på. Men selv er hun sød og mild overfor alle, bare lidt ''krympende/ usikker'' overfor hunde, der er en anelse frembrusende og det er lidt synd.

[Gæst Saphiira]

Smilla bryder sig ikke ret meget om store hunde, faktisk endda nok mindre idag end da hun har hvalp. Dengang opsøgte jeg mange hundeskove fordi jeg gerne ville have hun skulle få en masse gode oplevelser med så mange hunde som muligt. (Der er heller aldrig nogen, der som sådan har gjort hende noget. Jeg har også altid beskyttet hende. De har bare alligevel været for ''lallende'' og snust for meget til hende). Det er en svær balancegang. Idag ville jeg nok have holdt mig til få gode og rolige store hunde, som hun kunne få lov at hilse på. Men selv er hun sød og mild overfor alle, bare lidt ''krympende/ usikker'' overfor hunde, der er en anelse frembrusende og det er lidt synd.

 

Vi har også været i hundeskov med Charlie (og Freja) en anden hvalp.... Der var ikke andre hunde (desværre).. Tænker også det er en god måde, at socialisere ham på?? Men vel bare ikke for tit?

[søster lagkage]

Vi har også været i hundeskov med Charlie (og Freja) en anden hvalp.... Der var ikke andre hunde (desværre).. Tænker også det er en god måde, at socialisere ham på?? Men vel bare ikke for tit?

 

nu kender jeg ikke charlie, men det vi gjorde med vores hvalp var faktisk at tage i en park med andre hunde hver dag i en lang periode - den ligger dog lige hvor vi bor, så det var ikke en lang tur, og det er en lille park, der er overskuelig for ham. de første mange dage gik vi for os selv, eller sad på en bænk og kiggede, og efterhånden som han lærte hundene at kende, blev han modigere og modigere.

 

jeg synes tit, at det er en bedre måde at møde andre hunde på end de tilfældige korte møder på gaden. men det kræver selvfølgelig, at i har et godt sted med gode, rolige hunde og fornuftige ejere, så i ikke bliver "overrumplet". og så skal i selvfølgelig se godt på jeres hvalp, og være gode til at vurdere om hans grænser overskrides, og det bliver for mange indtryk. hos os gav det virkelig pote, og i dag er han totalt frygtløs og leger med alle slags hunde.

[FrkSmilla]

Vi har også været i hundeskov med Charlie (og Freja) en anden hvalp.... Der var ikke andre hunde (desværre).. Tænker også det er en god måde, at socialisere ham på?? Men vel bare ikke for tit?

 

 

Jeg synes også det er fint, hvis du vælger et sted, hvor folk har styr på deres hund (tager snor på den og ikke bare lader den fare hen til din lille hvalp). I mange indhegnede hundeskove er det ofte sådan at ''hundene bare selv finder ud af det'' (jungle-law). Så der er der ikke altid meget hjælp og forståelse at hente fra de andre hundeejere - og de steder ville jeg holde mig fra, især når man har sådan en lille skrøbelig hund.

 

Omvendt havde vi en lille bitte park midt inde i byen 5 min fra hvor vi boede ( krævedes derfor at det var nogle meget lydige og søde hunde, der fik lov at gå løs der) og der havde vi mange gode oplevelser fra. Det betød også at der kun kom få hunde i parken, som ens egen hund kunne få et forhold til og kendte - også fordi vi kom der så tit.

 

Tror det allerbedste ville være, hvis du om noget tid kunne mødes med nogle faste hunde-venner. Evt bare nogle du kunne gå en lille tur sammen med. De behøver ikke lege.

 

Men indtil videre ville jeg bare sidde med ham evt på skødet og kigge på de andre hunde/ mennesker/ ting. Kommer der hunde forbi kan du nusse dem og vise ham at de ikke er farlige. Tager han initiativ til at ville snakke med dem skal han jo bare have lov. Eller måske bare med hunde-ejeren. Bare tag det i hans tempo.

[Gæst Saphiira]

Jeg synes også det er fint, hvis du vælger et sted, hvor folk har styr på deres hund (tager snor på den og ikke bare lader den fare hen til din lille hvalp). I mange indhegnede hundeskove er det ofte sådan at ''hundene bare selv finder ud af det'' (jungle-law). Så der er der ikke altid meget hjælp og forståelse at hente fra de andre hundeejere - og de steder ville jeg holde mig fra, især når man har sådan en lille skrøbelig hund.

 

Omvendt havde vi en lille bitte park midt inde i byen 5 min fra hvor vi boede ( krævedes derfor at det var nogle meget lydige og søde hunde, der fik lov at gå løs der) og der havde vi mange gode oplevelser fra. Det betød også at der kun kom få hunde i parken, som ens egen hund kunne få et forhold til og kendte - også fordi vi kom der så tit.

 

Tror det allerbedste ville være, hvis du om noget tid kunne mødes med nogle faste hunde-venner. Evt bare nogle du kunne gå en lille tur sammen med. De behøver ikke lege.

 

Men indtil videre ville jeg bare sidde med ham evt på skødet og kigge på de andre hunde/ mennesker/ ting. Kommer der hunde forbi kan du nusse dem og vise ham at de ikke er farlige. Tager han initiativ til at ville snakke med dem skal han jo bare have lov. Eller måske bare med hunde-ejeren. Bare tag det i hans tempo.

 

Tak for de gode råd...

Jeg var på besøg hos min veninde, som selv har en hvalp. Den er lidt ældre end Charlie, men hold da op, hvor var det bare et hit. De to legede på livet løs.

Må lige undersøge om der er en park i nærheden eller lignende, hvor vi kan gå med ham. Hvor der evt. er nogle der går med deres hunde...

Kender desværre ingen med hunde her hvor jeg bor...