Hop til indhold

Hun gider ikke sove sammen med os?


Raenil
 Share

Recommended Posts

Bella, vores dejlige kræ, er gået omkuld på gulvet bag mig. Hun er en 7 måneder gammel engelsk springer spaniel og har r*ven fuld af energi - undtagen når hun sover som nu.

Men hvorom alting er, så er der en enkelt ting der undrer mig: Hun vil ikke sove i soveværelset hos os?

 

For at starte med starten: Vi er førstegangs hundeejere og hentede hende i Viborg hin sommerdag i juni. Det var en lykkelig tid, vi havde ferie og hun tissede hvor det passede hende.

 

Derfor ville vi i starten ikke have hende hvor vi har gulvtæpper, og døren til soveværelset var lukket land.

 

En dag i oktober fandt vi ud af, at hun jo sådan set var blevet tæt. Og da vi aldrig har haft principielle problemer med hund på soveværelset, kunne vi jo lige så godt åbne døren.

 

NU skulle der rigtigt hygges. Og der sker det samme hver aften:

Vi kæler med Bella, børster tænder, kæler med Bella, sidder på gulvet og kæler med Bella, træner "lad mine sure underbukser ligge", kæler med Bella, rydder op i vasketøjsbunkerne, kæler med Bella, snakker lidt om hvad der er sket i løbet af dagen, kæler med Bella, lægger os i sengen og læser, kæler med Bella og lægger os til at sove.

 

Herefter bliver Bella liggende på sit tæppe i soveværelset i ca. fem-ti minutter hvorefter hun lunter ud i vores entre og lægger sig på gulvet der. For at komme ud i entreen skal hun igennem en mellemgang og vores køkkenalrum. Hun ligger praktisk taget i den anden ende af huset.

 

Og mit spørgsmål er så: Hvorfor det? Nu har jeg trevlet hjemmesider og debatfora om hunde igennem siden vi fik hende, og de påstår stort set samstemmende at hunde er flokdyr der gerne vil sove sammen med mig?

 

Jeg har et par hypoteser:

1)Hun tror ikke at hun må (men hun har ligget derinde et par gange, og hun kommer og vækker os når hun synes at det er morgen – gerne noget med en våd snude i hovedet)?

2)Hun passer på os (hun ligger næsten altid foran døren i entreen)?

3)Hun venter på underholdning (gæsterne kommer ind ad entredøren, og hun ELSKER gæster)?

4)Hun tror at hele huset er hulen, og så gør det hverken fra eller til hvor hun ligger?

5)Hun kan se ud (der er et lille glasparti i entreen – men så meget er der vel heller ikke at kigge på om natten)?

6)Hun kan simpelthen ikke lide os (men det tvivler jeg nu alligevel på)?

Jeg har spekuleret en del over det – ikke fordi jeg ser det som et problem, men fordi jeg simpelthen er blevet voldsomt interesseret i hundeadfærd, og det her kan jeg simpelthen ikke gennemskue…

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tænker at det mest bunder i en vanesag. Nu har hun jo ligget derude så længe. Det er nok lidt ligsom som os, som har en "side af sengen" hvor vi helst vil ligge. Hunde er jo vanedyr.

 

Derudover kunne en tese være, at det er for varmt. Især nu hvor hun ikke har været vant til at ligge hvor I sover.

 

Det er dog ikke urealistisk at det er mest trygt for hende at ligge ved døren. Vores Milo er meget obs på lyde ved fordøren når vi ligger i sengen. Når der soves er vi jo "sårbare".

 

Det skal siges, at disse tanker kommer fra mig som helt almindeligt menneske og passioneret hundeejer. Dette er udelukkende min baggrund for at besvare dit spørgsmål :blink:

 

Edit: Glemte da helt i farten at sige velkommen til :mrgreen:

Link til indlæg
Del på andre sites

Hun vil hellere ligge på gulv end på gulvtæppe (måske er det for varmt eller irriterende at ligge på).

 

Vores hund sov heller ikke i soveværelset i starten, han er dog stille og roligt begyndt mere og mere på det og pt. tror jeg han sover i soveværelset det meste af natten.

 

Tror som de andre - enten synes hun det er for varmt, eller også vil hun holde et øje med hoveddøren. Det er absolut ikke alle hunde der gider at sove i sengen, det er vist meget forskelligt.

Link til indlæg
Del på andre sites

Tjae - det er jo nok bare en vanesag. Det hænger bare ikke sammen med det billede jeg har inde i min hjerne om "hunden som flokdyr der føler sig alene og forladt og tror at den skal dø når den bliver ladt alene".

 

Jeg venter lige et års tid med at nedsætte mig som hundebrøler. Jeg kan da se på mit gulvtæppe at jeg skal have lært hende hvorhenne man må splitte vores pyntegrand ad... Men hun hygger sig. :-)

Redigeret af Raenil
flokdør->flokdyr
Link til indlæg
Del på andre sites

Velkommen til :vinken:

 

De andre er kommet med rigtig fine bud, som jeg tilslutte mig.

 

Jeg vil gerne give jer lidt at tænke over :blink:

 

Nu er det jo en tæve og hun kommer jo i løbetid. Med dertil hørende blødning. ikke alle tæver er gode til at holde sig rene :lol:

 

Jeg har 2 tæver. Og Selma er værre end en gyllespreder. Når hun har sovet, er der en pæn lille sø efterladt. Og ikke nok med det, hun rejser sig, strækker sig, så det lige løber til, og så ryster hun sig, så det står til alle sider :shock:. Endvidere blev hun lidt urenlig igen ved den første løbetid. Jeg prøvede med et løbetidsbind, med det havde hun da krænget sig ud af i nattens løb :damn:. så det var ingen succes.

 

Jeg skriver det fordi det ville være svært for jeres tæve, at skulle forvises fra soveværelset igen. Beslutningen er jo jeres, og måske er gulvtæppet ikke så vigtigt :vedikke:

 

Hvis i beslutter jer for at holde hende ude af soveværelset på grund af dette, så er et børnegitter måske løsningen. Så kan hun jo stadig se og høre jer.

 

Pøj-pøj med jeres dejlige tæve.

Link til indlæg
Del på andre sites

Min border gider heller ikke være i sengen, selvom jeg synes det er noget så hyggeligt... øv!

 

Min den lille tæppetisser ligger ofte foran døren - især når vi er fremmede steder henne. Eller også ligger hun på min jakke. Jeg tolker det som om, at det er en foranstaltning for at undgå at jeg går uden hende. Altså går jeg skal jeg have min jakke på og jeg skal ud af døren. Ergo kan jeg ikke undgå at få hende med. lidt ligesom når hunde smider sig på ejers fødder og sover.

 

Da hun var lille fandt hun også ud af, at jeg altid har min mobil på mig. Så den hentede hun om natten og sov med..;-)

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg har ikke bedre bud end de andre i forvejen er kommet op med :5up:

Men jeg tænker også bare, så længe hun selv vælger at hun hellere vil sove alene, synes jeg bare i skal lade hende gøre det - måske hun en dag gerne vil putte hos jer :hjerte: - det er noget andet når det er forbudt at komme i soveværelset, og hun derfor ikke selv vælger det - det er jeg ikke fan af, men der er jo også delte meninger. Men lad da døren stå op fortsat, så hun har muligheden - måske det er for varmt og lidt nyt endnu, når hun tidligere ikke har måtte - måske hun en dag vælger at hun gerne vil sove hos jer alligevel :-D

 

Og velkommen til - håber du bliver glad for at være her! :vinken: :5up:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst MorTilKatja
Tjae - det er jo nok bare en vanesag. Det hænger bare ikke sammen med det billede jeg har inde i min hjerne om "hunden som flokdyr der føler sig alene og forladt og tror at den skal dø når den bliver ladt alene".

 

Det kan være hun syntes hun stadig er i flokken, men bare inde i flokkens hule :)

Link til indlæg
Del på andre sites

Bella, vores dejlige kræ, er gået omkuld på gulvet bag mig. Hun er en 7 måneder gammel engelsk springer spaniel og har r*ven fuld af energi - undtagen når hun sover som nu.

Men hvorom alting er, så er der en enkelt ting der undrer mig: Hun vil ikke sove i soveværelset hos os?

 

For at starte med starten: Vi er førstegangs hundeejere og hentede hende i Viborg hin sommerdag i juni. Det var en lykkelig tid, vi havde ferie og hun tissede hvor det passede hende.

 

Derfor ville vi i starten ikke have hende hvor vi har gulvtæpper, og døren til soveværelset var lukket land.

 

En dag i oktober fandt vi ud af, at hun jo sådan set var blevet tæt. Og da vi aldrig har haft principielle problemer med hund på soveværelset, kunne vi jo lige så godt åbne døren.

 

NU skulle der rigtigt hygges. Og der sker det samme hver aften:

Vi kæler med Bella, børster tænder, kæler med Bella, sidder på gulvet og kæler med Bella, træner "lad mine sure underbukser ligge", kæler med Bella, rydder op i vasketøjsbunkerne, kæler med Bella, snakker lidt om hvad der er sket i løbet af dagen, kæler med Bella, lægger os i sengen og læser, kæler med Bella og lægger os til at sove.

 

Herefter bliver Bella liggende på sit tæppe i soveværelset i ca. fem-ti minutter hvorefter hun lunter ud i vores entre og lægger sig på gulvet der. For at komme ud i entreen skal hun igennem en mellemgang og vores køkkenalrum. Hun ligger praktisk taget i den anden ende af huset.

 

Og mit spørgsmål er så: Hvorfor det? Nu har jeg trevlet hjemmesider og debatfora om hunde igennem siden vi fik hende, og de påstår stort set samstemmende at hunde er flokdyr der gerne vil sove sammen med mig?

 

Jeg har et par hypoteser:

1)Hun tror ikke at hun må (men hun har ligget derinde et par gange, og hun kommer og vækker os når hun synes at det er morgen – gerne noget med en våd snude i hovedet)?

2)Hun passer på os (hun ligger næsten altid foran døren i entreen)?

3)Hun venter på underholdning (gæsterne kommer ind ad entredøren, og hun ELSKER gæster)?

4)Hun tror at hele huset er hulen, og så gør det hverken fra eller til hvor hun ligger?

5)Hun kan se ud (der er et lille glasparti i entreen – men så meget er der vel heller ikke at kigge på om natten)?

6)Hun kan simpelthen ikke lide os (men det tvivler jeg nu alligevel på)?

Jeg har spekuleret en del over det – ikke fordi jeg ser det som et problem, men fordi jeg simpelthen er blevet voldsomt interesseret i hundeadfærd, og det her kan jeg simpelthen ikke gennemskue…

 

Hej

 

Tror simpelthen hun synes hun ligger bedre i entreen. Når hun så ikke har været vant til at være i soveværelset fra starten er det måske meget naturlligt for hende at trisse ud i entreen.

Jeg tror ikke på hun tænker tanker om i ikke kan lide hende eller hun vil passe på jer, eller for den sags skyld venter på underholdning.

jeg tror på den enkle forklaring at hun simpelthen ikke har fundet ud af hvor godt det er at ligge i arm under dynen ved dig. Det tog mig et halv år at lære min ældste hanhund at ligge i arm under dynen og nu nyder vi det :-)) en i hver arm, en mellem benene og en på hovedpuden - man fryser aldrig.

 

Venlig hilsen Steen Stenild

 

www.tacora.dk

Link til indlæg
Del på andre sites

Min Toller lå de første år i kælderen:shock:

 

V prøvede gang på gang at få ham til at sove i soveværelset. Ikke i sengen, men på gulvet, i kurv og på tæppe. Men når vi lagde os til at sove, ville han ned og sove i "sit" soveværelse. Så til sidst accepterede vi, at han hellere ville sove i en kedelig kælder end i soveværelset.

 

Så tog vi på ferie - han var med på bagsædet i bilen. Vi overnattede på private værelser, hoteller osv. Der skulle han jo ligge sammen med os, forstås. Og da vi kom hjem, ville han lige pludselig gerne sove i soveværelset. Og det har han gjort siden.

 

Min teori: Varmen:-D Det var først efter han var blevet kastreret, og han havde sat farten ned. Det var simpelthen for varmt og klaustrofobisk i soveværelset i forhold til 100 kvm kælder:damn:

Link til indlæg
Del på andre sites

Gæst Chocolate Labrador

Hej og velkommen til.

 

Jeg kender svaret på dit spørgsmål, men flere af dine teser lyder - for en anden almindelig ny hundeejer - som værende plausible. Vores hund må ikke være i møbler og seng, men har i kurv i soveværelset og én i stuen. Når vi går ind i soveværelset lunter hun med, og inden vi er kommet i nattøjet og har fået børstet bisserne, ligger hun krøllet sammen i kurven og sover.

 

Måske hun en dag vælger at sove et andet sted. Det må være op til hende, selvom jeg ville savne det, hvis hun sov i stuen. Når jeg står op - og kæresten for længst er taget på arbejde - elsker jeg ikke at være "alene" i et mørkt hus.

 

Så jeg nyder det så længe det varer.

Link til indlæg
Del på andre sites

Jeg tror at enkelte har misforstået mig - hun skal ikke tvinges ind på soveværelset, og vi har hende hverken i møbler eller senge. Støvsugningen derved ville gøre mig vanvittig. :-)

Men hun må komme alle steder i huset (og dermed også i soveværelset). Vi har endda tage hendes illelugtende tæppe fra stuen og lagt i soveværelset. Og der kan hun(d) da også godt finde på at hvile sig lidt - men ikke i længere tid af gangen. Jeg var blot forundret over at hun ikke havde lyst. På alle andre tidspunkter følger hun i halen af os - bare ikke når vi sover. Men vi er nok for kedelige og snorker eller noget...:blink:

Link til indlæg
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share



×
×
  • Tilføj...