Hunden er bange for mennesker

[Gæst maria89]

Jammen så må du da bare lufte ham et sted, hvor der ingen mennesker er!

 

DU ville vel heller ikke synes om at gå tur midt i en park med store løse uhyrer og rovdyr? --Eller midt ude på en motorvej?

Det er sådan han føler, hvis du presser ham til at være tæt på det, han er bange for. Skulle DET være en rar luftetur?

 

nu er det ikk fordi jeg bor midt i stor byen og går faktisk også de steder hvor der ikk er så mange andre men man kan ikk ALTID undgå mennesker, og så er han ikk bange for andre hunde.

[Gæst Lisette - slettet bruger]

Nu er det jo en debat det her, så derfor kunne jeg godt tænke mig at komme med et par kommentarer.

Hvorfor skal hunde med problemer altid pakkes ind i vat?? Jeg kan med min bedste vilje ikke se hvordan det skulle være godt for hverken hund elelr ejer at hun skal gå og bære rundt på kræet. I øvrigt må det da forstærke hans angst temmeligt meget.

 

Vores Max var også bange for alt og alle da vi fik ham. Han gøede ligeså snart han så noget han var uvant med (og det var mange ting), og hvis tingen, mennesket, hunden eller whatever virkede truende på ham begyndte han at snerre. Der er utvivlsomt en masse mennesker der ville have forslået os (nærmest beordret) at gå til en adfærdsbehandler. Men for det første havde vi ikke penge til det (ja uha fy da) og for det andet boede dem vi havde tillid til lang pokker i vold. Så vi besluttede at klare det selv.

 

Max havde uden tvivl fået et par på kassen og hvad folk nu ellers kan finde på, derudover havde han levet som gadehund i X antal uger/mdr. og var meget dårligt socialiseret både med hunde og mennesker.

 

Vi brugte til dels godbidsmetoden, og til dels en lidt mere konsekvent konfronteren med "farlige" ting. Jeg siger ikke man kan bruge det til alle hunde, for hunde er jo forskellige, så det gælder om at finde det der virker til lige netop ens hund. Vores Max var ekstremt underdanig og tissede bare man kiggede forkert på ham. Det er blevet meget bedre, og jeg har ikke pakket ham ind i vat eller båret rundt på ham - tværtimod. Faktisk har jeg somme tider tvunget ham ud i situationer han ikke brød sig om. F.eks. var han ikke vild med vand, givetvis fordi han aldrig havde set det før i større mængder end en vandpyt. Jeg forsøgte først at lokke ham derud, men det gav ingen resultater, så til sidste tog jeg ham simpelthen op og plumpede ham i (selvf. hvor han kunne bunde). Han fik megen ros når han var kommet i, og efter få gange hopper han nu selv glad i og leger rundt med vores tæve som elsker vand. Han var også bange for skraldevognen, som han gøede ihærdigt af. Der tog jeg ham så kortvarigt op (for ikke at skulle slæbe ham afsted i halsbåndet), og satte ham ned ved siden af vognen og roste ham. Efter få minutter var han heller ikke bange for den mere, og han gør ikke af den mere.

 

Så nogen gange tror jeg altså at vi gør det mere kompliceret end nødvendigt at have hund med problemer. Jeg tror det vigtigste er at være konsekvent og sikker på sig selv. Som en anden skriver hjælper det ikke hunden noget hvis vi er ligeså bævende angst som den er. Og så sorter metoder fra som ikke giver fremskridt indenfor ret kort tid. Der er ikke noget ved at bøvle rundt med en hund i flere timer med en bestemt metode, fordi man død og pine vil bruge den. Det lærer hunden garanteret heller ikke meget af. Ikke desto mindre er det hvad jeg oplever nogle hundetrænere gør. Vi skal bruge bløde metoder og må knapt nok røre hunden. Ja undskyld mig, men sikke noget vås. Morhunden opdrager også sine hvalpe ved at røre og tage fat i dem, men selvfølgelig kun med den styrke der er nødvendigt og aldrig i raseri.

 

Jeg kan komme med et sidste eksempel. Max skulle lære at gå pænt i snor, da han trak og kartede rundt som bare pokker. Godbidder og kontakt? Glem det, han kunne kun koncentrere sig om det i et nanosekund, og straks glemte han det hele igen. Han kunne sågar ike engang koncentrere sig om at spise godbidden. Ingen indlæring. Det ville bare blive til frustration for os begge, da han var alt for opkørt til at tage noget som helst lærdom til sig. Men det bed ligesom sig selv i halen, for så længe han gik og trak så voldsomt, var han ikke rolig (han kunne stå/sidde og ryste som en der var på speed) og kunne ikke koncentrere sig. Derfor måtte vi bryde den onde cirkel og... ja give ham et ryk i halsbåndet. En overgang gik han med kæde (den var i begge ringe da vi ikke havde brug for kvælereffekten), og fik et konsekvent ryk han kunne mærke, når han trak. Så kiggede han op og fik selvfølgelig ros og evt. en godbid (lidt samme princip som klikkertræning). Efterhånden kiggede han selv op af og til, og trak ikke længere men gik roligt og afslappet og nød turen. Nok også fordi at han nu ved vi har overtaget førerollen for ham. Nu kan vi få kontakt til ham, og bruger meget godbidder i træningen af ham, og han reagerer promte. Og ja han er stadig glad, og går ikke og krymper sig og venter på det næste ryk, for det blev kun gjort på rette tid og sted, og rosen kom så snart han reagerede korrekt.

 

Så nu har jeg fået sagt det jeg ville, så kan I bare komme og slagte mig, men det vil under ingen omstændigheder ændre på min holdning og det faktum at min træning rent faktisk virker. Så Maria, hvis du tror du kan magte opgaven og har fået noget ud af det jeg skriver, så synes jeg da du skal prøve dig forsigtigt frem, om noget af det virker på din hund. Hvis du bare selv husker at være rolig og afslappet, kan der ikke gå ret meget galt i at prøve (og her vil der nok komme en masse kommetarer om at det mindst er katastrofalt at prøve selv). Men jeg synes når din hund ikke er større, er der næppe chance for at den trækker af med dig, og frådende fortærrer et medmenneske. Men tænkt over det og hvis du har spørgsmål eller andet skal du være velkommen til at skrive så vil jeg svare så godt jeg kan

 

Hilsen Lisette, som nok bliver udelukket fra forum nu

[Gæst Vivi]

Så nu har jeg fået sagt det jeg ville, så kan I bare komme og slagte mig, men det vil under ingen omstændigheder ændre på min holdning og det faktum at min træning rent faktisk virker.

 

Hvorfor så bruge krudt på at debattere

[Jane]

Når trådstarter skriver at hendes hund er så angst for mennesker, at det slår klik for den, så vil jeg aldrig vove at komme med gode råd til hvad hun kan gøre og da slet ikke uden at have set hunden. Det har jeg ikke kompetence til.

Det eneste råd jeg kan give er at få en adfærdsterapeut til at hjælpe og da jeg syntes om de metoder de bruger i www.paff.dk så er det dem jeg anbefalder.

[Gæst Ninjamor]

Hvorfor skal hunde med problemer altid pakkes ind i vat?? Jeg kan med min bedste vilje ikke se hvordan det skulle være godt for hverken hund elelr ejer at hun skal gå og bære rundt på kræet. I øvrigt må det da forstærke hans angst temmeligt meget.

 

Det skal de heller ikke efter min bedste overbevisning. Man skal arbejde MED hunden, det vil sige ikke overskride dens grænser for hvad den kan klare,

det er langt fra det samme som at pakke den ind i vat.

Hunden skal styrkes..

 

Det er ikke optimalt at generalisere, når et individ skal behandles.

Mht. at bære en hund så kommer det an på hvordan sagen gribes an og det kan sagtens være en hjælp som hjælper hunden fremad.

 

Vores Max var også bange for alt og alle da vi fik ham. Han gøede ligeså snart han så noget han var uvant med (og det var mange ting), og hvis tingen, mennesket, hunden eller whatever virkede truende på ham begyndte han at snerre. Der er utvivlsomt en masse mennesker der ville have forslået os (nærmest beordret) at gå til en adfærdsbehandler. Men for det første havde vi ikke penge til det (ja uha fy da) og for det andet boede dem vi havde tillid til lang pokker i vold. Så vi besluttede at klare det selv.

 

Og det gik godt kan jeg forstå og det er fint.

Mange gange går det faktisk godt når man tager sagen i egne hænder, men desværre går det ikke godt i rigtigt mange tilfælde (ingen statistik på det) og hundens tilstand forværres væsentligt og dermed er der endnu længere udsigt til fremgang

 

Max havde uden tvivl fået et par på kassen og hvad folk nu ellers kan finde på, derudover havde han levet som gadehund i X antal uger/mdr. og var meget dårligt socialiseret både med hunde og mennesker.

 

Skidt udgangspunkt

 

Vi brugte til dels godbidsmetoden, og til dels en lidt mere konsekvent konfronteren med "farlige" ting. Jeg siger ikke man kan bruge det til alle hunde, for hunde er jo forskellige, så det gælder om at finde det der virker til lige netop ens hund.

 

Og det er netop her en erfaren adfærdsbehandler kan være guld værd

 

Vores Max var ekstremt underdanig og tissede bare man kiggede forkert på ham. Det er blevet meget bedre, og jeg har ikke pakket ham ind i vat eller båret rundt på ham - tværtimod. Faktisk har jeg somme tider tvunget ham ud i situationer han ikke brød sig om. F.eks. var han ikke vild med vand, givetvis fordi han aldrig havde set det før i større mængder end en vandpyt. Jeg forsøgte først at lokke ham derud, men det gav ingen resultater, så til sidste tog jeg ham simpelthen op og plumpede ham i (selvf. hvor han kunne bunde).

 

Metoden kaldes flooding og kan give nogle meget grimme resultater og jeg vil absolut ikke anbefale den.

 

Han fik megen ros når han var kommet i, og efter få gange hopper han nu selv glad i og leger rundt med vores tæve som elsker vand. Han var også bange for skraldevognen, som han gøede ihærdigt af. Der tog jeg ham så kortvarigt op (for ikke at skulle slæbe ham afsted i halsbåndet), og satte ham ned ved siden af vognen og roste ham. Efter få minutter var han heller ikke bange for den mere, og han gør ikke af den mere.

 

Det har så nok ikke været decideret angst, men utryghed/usikkerhed. En rigtigt angst hund vil ikke blive kureret så hurtigt

 

Så nogen gange tror jeg altså at vi gør det mere kompliceret end nødvendigt at have hund med problemer.

 

Nogle gør muligvis

 

Jeg tror det vigtigste er at være konsekvent og sikker på sig selv. Som en anden skriver hjælper det ikke hunden noget hvis vi er ligeså bævende angst som den er.

 

Konsekvensen bør bestå i at hunden ikke udsættes for mere end den kan klare og dermed selv skubber sin grænse og efterhånden bliver styrket og kan klare "det hele" med løftet hoved og hale.

 

Og så sorter metoder fra som ikke giver fremskridt indenfor ret kort tid.

 

Hvor mange forsøg og metoder skal hunden så igennem og blive bekræftet i sin angst, før man finder den rette metode?

 

Der er ikke noget ved at bøvle rundt med en hund i flere timer med en bestemt metode, fordi man død og pine vil bruge den. Det lærer hunden garanteret heller ikke meget af.

 

Ved den rette metode tilpasset individet er der intet bøvl - kun fremgang

 

Ikke desto mindre er det hvad jeg oplever nogle hundetrænere gør.

 

Du drager nu hundetrænere ind i billedet. De er ikke uddannede til at tage sig af problemer som angst, aggressivitet m.v.

 

Vi skal bruge bløde metoder og må knapt nok røre hunden. Ja undskyld mig, men sikke noget vås. Morhunden opdrager også sine hvalpe ved at røre og tage fat i dem, men selvfølgelig kun med den styrke der er nødvendigt og aldrig i raseri.

 

Hvem siger man ikke må røre hunden?

 

Der er himmelvid forskel på tævens opdragelse og det vi mennesker kan præstere. Vores timing er dårligere og vi kan ikke ligesom andre hunde læse lige så korrekt hvad en hunds hensigt er.

Og dermed bliver fysisk opdragelse oftest for hård ift "forseelsen" og falder for sent ift den rette timing.

Og så er der i min bog forskel på opdragelse og træning.

 

Jeg kan komme med et sidste eksempel. Max skulle lære at gå pænt i snor, da han trak og kartede rundt som bare pokker. Godbidder og kontakt? Glem det, han kunne kun koncentrere sig om det i et nanosekund, og straks glemte han det hele igen. Han kunne sågar ike engang koncentrere sig om at spise godbidden. Ingen indlæring. Det ville bare blive til frustration for os begge, da han var alt for opkørt til at tage noget som helst lærdom til sig. Men det bed ligesom sig selv i halen, for så længe han gik og trak så voldsomt, var han ikke rolig (han kunne stå/sidde og ryste som en der var på speed) og kunne ikke koncentrere sig. Derfor måtte vi bryde den onde cirkel og... ja give ham et ryk i halsbåndet. En overgang gik han med kæde (den var i begge ringe da vi ikke havde brug for kvælereffekten), og fik et konsekvent ryk han kunne mærke, når han trak. Så kiggede han op og fik selvfølgelig ros og evt. en godbid (lidt samme princip som klikkertræning). Efterhånden kiggede han selv op af og til, og trak ikke længere men gik roligt og afslappet og nød turen. Nok også fordi at han nu ved vi har overtaget førerollen for ham. Nu kan vi få kontakt til ham, og bruger meget godbidder i træningen af ham, og han reagerer promte. Og ja han er stadig glad, og går ikke og krymper sig og venter på det næste ryk, for det blev kun gjort på rette tid og sted, og rosen kom så snart han reagerede korrekt.

 

Når en hund reagerer sådan og er udenfor rækkevidde kan man naturligvis vælge at gøre som du, det er jo hvad man har gjort på træningspladser i årtier - sat hunden i en situation den ikke kan håndtere og så straffe sig ud af det.

Det virker og det vil det altid gøre.

Hunden bliver negativt påvirket af halsbåndets ryk og falder ned for at kunne fokusere på dette.

 

Man kan også vælge at arbejde MED hunden, med det den KAN kapere og arbejde videre derfra med positiv motivation i stedet.

 

"Fører" princippet lever hunde ikke efter på den måde du beskriver. Din hund har ikke taget "førerrollen" i denne situation, tværtimod viste han, at han ikke kunne tackle situationen og derfor stressede op.

En hunde/ulveleder er meget lidt modtagelig for stress da "lederskabet" , som i øvrigt vælges til at hunden selv, er baseret på ro og overblik - altså det modsatte af stress.

 

Så nu har jeg fået sagt det jeg ville, så kan I bare komme og slagte mig, men det vil under ingen omstændigheder ændre på min holdning og det faktum at min træning rent faktisk virker.

 

Hvorfor i alverden skulle nogen ønske du skal slagtes?

Du har ret til dine holdninger.

Jeg vil dog lige sige at erfaring med en metode på en hund ikke giver meget erfaring overfor angst hos hunde så du skal være lidt forsigtig med hvad du giver af råd.

Den metode som passer til en hund kan være katastrofal for en anden.

 

Så Maria, hvis du tror du kan magte opgaven og har fået noget ud af det jeg skriver, så synes jeg da du skal prøve dig forsigtigt frem, om noget af det virker på din hund. Hvis du bare selv husker at være rolig og afslappet, kan der ikke gå ret meget galt i at prøve (og her vil der nok komme en masse kommetarer om at det mindst er katastrofalt at prøve selv). Men jeg synes når din hund ikke er større, er der næppe chance for at den trækker af med dig, og frådende fortærrer et medmenneske.

 

OK, her knækkede filmen så for mig.

Succesen afhænger ikke af resultatet af hundens størrelse (om den kan overfalde et menneske) men om hvad hunden oplever i situationen!

Og JO, der KAN ske noget, nemlig at hundens angst forværres!

 

Hvis Maria vil forsøge selv så fred med det, men det skal dæleme ikke være med forsikringer om, at der ikke kan ske noget!

Hun skal vide hvad hun kan stå overfor og så tage valget derfra, gå ind i det med åbne øjne for den risiko der er ved projektet.

 

Hilsen Lisette, som nok bliver udelukket fra forum nu

 

Hvorfor dette drama?

[Gæst Ninjamor]

Hvorfor så bruge krudt på at debattere

 

Tænkte jeg også...

[Gæst snevinter]

Nu er det jo en debat det her, så derfor kunne jeg godt tænke mig at komme med et par kommentarer.

Hvorfor skal hunde med problemer altid pakkes ind i vat?? Jeg kan med min bedste vilje ikke se hvordan det skulle være godt for hverken hund elelr ejer at hun skal gå og bære rundt på kræet. I øvrigt må det da forstærke hans angst temmeligt meget.

 

Vores Max var også bange for alt og alle da vi fik ham. Han gøede ligeså snart han så noget han var uvant med (og det var mange ting), og hvis tingen, mennesket, hunden eller whatever virkede truende på ham begyndte han at snerre. Der er utvivlsomt en masse mennesker der ville have forslået os (nærmest beordret) at gå til en adfærdsbehandler. Men for det første havde vi ikke penge til det (ja uha fy da) og for det andet boede dem vi havde tillid til lang pokker i vold. Så vi besluttede at klare det selv.

 

Max havde uden tvivl fået et par på kassen og hvad folk nu ellers kan finde på, derudover havde han levet som gadehund i X antal uger/mdr. og var meget dårligt socialiseret både med hunde og mennesker.

 

Vi brugte til dels godbidsmetoden, og til dels en lidt mere konsekvent konfronteren med "farlige" ting. Jeg siger ikke man kan bruge det til alle hunde, for hunde er jo forskellige, så det gælder om at finde det der virker til lige netop ens hund. Vores Max var ekstremt underdanig og tissede bare man kiggede forkert på ham. Det er blevet meget bedre, og jeg har ikke pakket ham ind i vat eller båret rundt på ham - tværtimod. Faktisk har jeg somme tider tvunget ham ud i situationer han ikke brød sig om. F.eks. var han ikke vild med vand, givetvis fordi han aldrig havde set det før i større mængder end en vandpyt. Jeg forsøgte først at lokke ham derud, men det gav ingen resultater, så til sidste tog jeg ham simpelthen op og plumpede ham i (selvf. hvor han kunne bunde). Han fik megen ros når han var kommet i, og efter få gange hopper han nu selv glad i og leger rundt med vores tæve som elsker vand. Han var også bange for skraldevognen, som han gøede ihærdigt af. Der tog jeg ham så kortvarigt op (for ikke at skulle slæbe ham afsted i halsbåndet), og satte ham ned ved siden af vognen og roste ham. Efter få minutter var han heller ikke bange for den mere, og han gør ikke af den mere.

 

Så nogen gange tror jeg altså at vi gør det mere kompliceret end nødvendigt at have hund med problemer. Jeg tror det vigtigste er at være konsekvent og sikker på sig selv. Som en anden skriver hjælper det ikke hunden noget hvis vi er ligeså bævende angst som den er. Og så sorter metoder fra som ikke giver fremskridt indenfor ret kort tid. Der er ikke noget ved at bøvle rundt med en hund i flere timer med en bestemt metode, fordi man død og pine vil bruge den. Det lærer hunden garanteret heller ikke meget af. Ikke desto mindre er det hvad jeg oplever nogle hundetrænere gør. Vi skal bruge bløde metoder og må knapt nok røre hunden. Ja undskyld mig, men sikke noget vås. Morhunden opdrager også sine hvalpe ved at røre og tage fat i dem, men selvfølgelig kun med den styrke der er nødvendigt og aldrig i raseri.

 

Jeg kan komme med et sidste eksempel. Max skulle lære at gå pænt i snor, da han trak og kartede rundt som bare pokker. Godbidder og kontakt? Glem det, han kunne kun koncentrere sig om det i et nanosekund, og straks glemte han det hele igen. Han kunne sågar ike engang koncentrere sig om at spise godbidden. Ingen indlæring. Det ville bare blive til frustration for os begge, da han var alt for opkørt til at tage noget som helst lærdom til sig. Men det bed ligesom sig selv i halen, for så længe han gik og trak så voldsomt, var han ikke rolig (han kunne stå/sidde og ryste som en der var på speed) og kunne ikke koncentrere sig. Derfor måtte vi bryde den onde cirkel og... ja give ham et ryk i halsbåndet. En overgang gik han med kæde (den var i begge ringe da vi ikke havde brug for kvælereffekten), og fik et konsekvent ryk han kunne mærke, når han trak. Så kiggede han op og fik selvfølgelig ros og evt. en godbid (lidt samme princip som klikkertræning). Efterhånden kiggede han selv op af og til, og trak ikke længere men gik roligt og afslappet og nød turen. Nok også fordi at han nu ved vi har overtaget førerollen for ham. Nu kan vi få kontakt til ham, og bruger meget godbidder i træningen af ham, og han reagerer promte. Og ja han er stadig glad, og går ikke og krymper sig og venter på det næste ryk, for det blev kun gjort på rette tid og sted, og rosen kom så snart han reagerede korrekt.

 

Så nu har jeg fået sagt det jeg ville, så kan I bare komme og slagte mig, men det vil under ingen omstændigheder ændre på min holdning og det faktum at min træning rent faktisk virker. Så Maria, hvis du tror du kan magte opgaven og har fået noget ud af det jeg skriver, så synes jeg da du skal prøve dig forsigtigt frem, om noget af det virker på din hund. Hvis du bare selv husker at være rolig og afslappet, kan der ikke gå ret meget galt i at prøve (og her vil der nok komme en masse kommetarer om at det mindst er katastrofalt at prøve selv). Men jeg synes når din hund ikke er større, er der næppe chance for at den trækker af med dig, og frådende fortærrer et medmenneske. Men tænkt over det og hvis du har spørgsmål eller andet skal du være velkommen til at skrive så vil jeg svare så godt jeg kan

 

Hilsen Lisette, som nok bliver udelukket fra forum nu

 

Jeg er glad for, at du siger din mening

 

Det er så nemt for mig, næsten, at blive overbevist af det du siger, mens jeg læser det. For det billede af hundeflokken og hårdere behandling sidder stadig i min bevidsthed, selvom jeg har læst mange (nyrere) ting om hundeadfærd.

 

Men det der får mig til alligevel at fravælge din metode, er ikke så meget den litteratur jeg har læst, men derimod min hund og de hunde jeg ser sammen med min hund.

 

Jeg ser ikke den adfærd, som nogle (og du) mener hunden har. Jeg ser ikke, at hunde tvinger hinanden ud i noget som de frygter. Derimod er de, som jeg ser dem, meget tålmodige overfor hinanden.

 

Jeg er enig med dig i, at man skal forholde sig roligt for at hunden kan forholde sig roligt. Men så er vi vist uenige om resten

 

En af grundene til, at jeg fravælger disse metoder, er - at jeg ikke kun vil have, at min hund skal have tiltro til situationen, men også tiltro til mig.

 

Hvis jeg levede med en ven, som konsekvent tvang mig til at forholde mig til ting jeg frygtede, ved at skubbe mig ud i det - så kan det godt være, at vedkommende har held med denne metode - men jeg ved også, at når jeg så igen står overfor noget jeg frygter, så ville jeg have lært samtidigt at frygte min ven (og hvad vedkommende kan finde på).

 

Det er vigtigt for mig, at min hund får selvtillid og kan overkomme eventuelle usikkerheder - men uden samtidigt at miste tilliden til mig.

[Gæst Ninjamor]

Jeg er enig med dig i, at man skal forholde sig roligt for at hunden kan forholde sig roligt.

 

Du har nogle gode pointer synes jeg..

 

Det citerede: Mange hundejere har den holdning at blot de selv opfører sig roligt vil dette smitte af på hundens frygt/angst - det er ikke helt det du skriver, men jeg griber den lige alligevel.

 

Når en hund oplever frygt eller angst vil den da registrere at ejeren er rolig og tage pejling af dette?

 

NEJ!

Ikke hvis frygten eller angsten når til et vist punkt og aktiverer hundens overlevelsesinstinkt, som byder hunden at flygte.

Det er det frygten er beregnet til - at få hunden til fjerne sig fra det farlige for at overleve situationen.

Derfor holder den ikke, at bare man selv er rolig bliver hunden det også i sådanne situationer.

Hunden er fokusert på det der aktiverer dens frygt eller angst og ikke på ejeren.

[Gæst snevinter]

Du har nogle gode pointer synes jeg..

 

Det citerede: Mange hundejere har den holdning at blot de selv opfører sig roligt vil dette smitte af på hundens frygt/angst - det er ikke helt det du skriver, men jeg griber den lige alligevel.

 

Når en hund oplever frygt eller angst vil den da registrere at ejeren er rolig og tage pejling af dette?

 

NEJ!

Ikke hvis frygten eller angsten når til et vist punkt og aktiverer hundens overlevelsesinstinkt, som byder hunden at flygte.

Det er det frygten er beregnet til - at få hunden til fjerne sig fra det farlige for at overleve situationen.

Derfor holder den ikke, at bare man selv er rolig bliver hunden det også i sådanne situationer.

Hunden er fokusert på det der aktiverer dens frygt eller angst og ikke på ejeren.

 

Rigtigt fanget.

Jeg mener egentligt, at man skal forholde sig roligt mens man arbejder med hunden

[Gæst Lisette - slettet bruger]

Jeg vidste den reaktion ville komme , men det er ok. Som sagt er det her jo et debatforum, selvom det virker som om der er nogen der mener de har eneret på sandheden.

 

hvorfor debatere selvom jeg ikke skifter mening? Tja måske fordi mit råd ligeså meget er skrevet til Maria og ikke alle dem der synes jeg burde holde mund

[Gæst Lisette - slettet bruger]

 

En af grundene til, at jeg fravælger disse metoder, er - at jeg ikke kun vil have, at min hund skal have tiltro til situationen, men også tiltro til mig.

 

Hvis jeg levede med en ven, som konsekvent tvang mig til at forholde mig til ting jeg frygtede, ved at skubbe mig ud i det - så kan det godt være, at vedkommende har held med denne metode - men jeg ved også, at når jeg så igen står overfor noget jeg frygter, så ville jeg have lært samtidigt at frygte min ven (og hvad vedkommende kan finde på).

 

Det er vigtigt for mig, at min hund får selvtillid og kan overkomme eventuelle usikkerheder - men uden samtidigt at miste tilliden til mig.

 

Du har helt misforstået det jeg skriver så, hvis du har den opfattelse

 

Jeg tvinger ikke hunden til noget som helst, for så ville jeg være dækket af skrammer, krads og bidmærker fordi den ville stritte imod. Jeg udfordrer hunden ved at placere den i en situation den ikke normalt selv ville vælge. Tingene skal jo også tages i deres sammenhæng, og jeg kommer med nogle helt konkrete eksempler, som ikke skal generaliseres! Hvis Max nu f.eks. var angst for vandet pga. han havde været ved at drukne, ville jeg naturligvis aldrig smide ham ud i det på den måde, men så havde han næppe heller været så samarbejdsvillig at jeg kunne gøre det. Han kendte intet til det og turde derfor ikke at kaste sig ud i det. Den beslutning tog jeg for ham, fordi jeg vidste det i sidste ende ville blive en god oplevelse for ham. Han kunne bunde, Sara var derude og han kunne drikke af det friske kolde vand. Han var smadder stolt og glad da han kom op, og havde netop fået en større tillid til mig om at jeg ikke smider ham ud i situationer ahn ikke kan klare. hvis situationen havde skabt mistillid var han aldrig kravlet i vandet selv, som han gjorde få gange efter.

[Gæst Ninjamor]

Jeg vidste den reaktion ville komme , men det er ok. Som sagt er det her jo et debatforum, selvom det virker som om der er nogen der mener de har eneret på sandheden.

 

hvorfor debatere selvom jeg ikke skifter mening? Tja måske fordi mit råd ligeså meget er skrevet til Maria og ikke alle dem der synes jeg burde holde mund

 

 

Jeg tror næppe nogen ønsker du holder mund, hvorfor skulle de det, det ER jo et debatforum?

 

Hvilken reaktion var det du har ventet?

 

Som du skriver er det et debatforum og der vil naturligvis fremkomme forskellige holdninger ellers er der ingen debat...

[Gæst Ninjamor]

Jeg tvinger ikke hunden til noget som helst, for så ville jeg være dækket af skrammer, krads og bidmærker fordi den ville stritte imod. Jeg udfordrer hunden ved at placere den i en situation den ikke normalt selv ville vælge. Tingene skal jo også tages i deres sammenhæng, og jeg kommer med nogle helt konkrete eksempler, som ikke skal generaliseres! Hvis Max nu f.eks. var angst for vandet pga. han havde været ved at drukne, ville jeg naturligvis aldrig smide ham ud i det på den måde, men så havde han næppe heller været så samarbejdsvillig at jeg kunne gøre det. Han kendte intet til det og turde derfor ikke at kaste sig ud i det. Den beslutning tog jeg for ham, fordi jeg vidste det i sidste ende ville blive en god oplevelse for ham. Han kunne bunde, Sara var derude og han kunne drikke af det friske kolde vand. Han var smadder stolt og glad da han kom op, og havde netop fået en større tillid til mig om at jeg ikke smider ham ud i situationer ahn ikke kan klare. hvis situationen havde skabt mistillid var han aldrig kravlet i vandet selv, som han gjorde få gange efter.

 

Du generaliserer en metode ud ved at tilbyde den måde du har brugt til din hund til en anden hund, hvis situation du ikke kender, og derfor tager du ikke tingene i den sammenhæng du selv skriver tingene skal ses i.

Og dette er et typisk eksempel på hvorfor det er så svært at rådgive på skrift og uden at have set hunden.

 

Og så vil jeg protestere

Hvis ikke det er at tvinge en hund fysisk at sætte den i en situation den ikke ville have valgt, når du sætter den i vandet, hvad er tvang så?

Ikketvang indebærer at individet kan vælge og påvirke sin egen situation.

Vælge eller fravælge som det har lyst til.

 

Det kan hunden som placeres i vandet ikke. DU har valgt for ham.

[Birgitta]

Tak for dit indlæg Lisette. Ikke fordi jeg er 100% enig i alt, men fordi jeg synes det er SÅ fint at der er plads til at forskellige meninger kommer til udtryk.

 

Og der kan sagtens være hunde, der vil tage skade af at blive båret rundt og pakket ind i vat. DET er jeg helt enig med dig i. Især de helt små hunde bliver tit overbeskyttede i deres hvalpetid, hvor de allerhelst skal lære en masse ting om den store verden.

--Når de så bliver voksne, så er der rigtig store problemer med at lære dem det, de burde have lært for længe siden. Mange små hunde lærer aldrig at omgås andre større hunde.

 

Jeg har en masse respekt for mennesker, der tager genbrugshunde. Men jeg har aldrig selv haft lysten eller overskuddet til det.....

 

Næ, du er ikke bortvist! :blink:

[Birgitta]

Jeg tvinger ikke hunden til noget som helst, for så ville jeg være dækket af skrammer, krads og bidmærker fordi den ville stritte imod. Jeg udfordrer hunden ved at placere den i en situation den ikke normalt selv ville vælge. Tingene skal jo også tages i deres sammenhæng, og jeg kommer med nogle helt konkrete eksempler, som ikke skal generaliseres! Hvis Max nu f.eks. var angst for vandet pga. han havde været ved at drukne, ville jeg naturligvis aldrig smide ham ud i det på den måde, men så havde han næppe heller været så samarbejdsvillig at jeg kunne gøre det. Han kendte intet til det og turde derfor ikke at kaste sig ud i det. Den beslutning tog jeg for ham, fordi jeg vidste det i sidste ende ville blive en god oplevelse for ham. Han kunne bunde, Sara var derude og han kunne drikke af det friske kolde vand. Han var smadder stolt og glad da han kom op, og havde netop fået en større tillid til mig om at jeg ikke smider ham ud i situationer ahn ikke kan klare. hvis situationen havde skabt mistillid var han aldrig kravlet i vandet selv, som han gjorde få gange efter.

 

Lige netop det fremhævede var hvad jeg oplevede med min dejlige berner-hvalp, da jeg gik til svømning med ham. Hvis HAN skulle have valgt, så kunne vi have brugt de første 10 gange på bare at kikke på vandet i bassinerne. --Men jeg gjorde kort proces og tog ham op i favnen og satte ham ned i bassinet.

Og da han var færdig med at svømme var han bare SÅ stolt. Og SÅ selvsikker. Det var virkelig med snude og hale højt løftet.

[Gæst Vivi]

Netop eksemplet med at bære hunden ud i vandet er interessant.

 

I gamle dage praktiserede nogen også at smide sit barn ud fra båden, så det kunne lære at svømme. (Okay, forskellen er måske at her kunne barnet sikkert ikke bunde, men det er ikke pointen)

 

For nogen børn gik det uden tvivl godt. For andre gik det knapt så godt. De fik en skræk for livet.

 

I dag ved vi heldigvis bedre: Flooding er meget risikabelt.

 

Om x antal år har vi fundet ud af at overføre denne erfaring på hunde.

Nogen har allerede fundet ud af det, hatten af for dem.

[Gæst anne-marie]

Jeg vidste den reaktion ville komme , men det er ok. Som sagt er det her jo et debatforum, selvom det virker som om der er nogen der mener de har eneret på sandheden.

 

hvorfor debatere selvom jeg ikke skifter mening? Tja måske fordi mit råd ligeså meget er skrevet til Maria og ikke alle dem der synes jeg burde holde mund

Jeg mener sandelig at du har ret til at skrive næsten hvad du vil, i hvert fald indenfor lovgivningen

 

Men jeg bliver nød til at tage afstand fra det du skriver af hensyn til trådstarters hund!

 

Angst er ikke noget man kan lege med, ca 1300 kr til en adfærdsrådgiver er godt givet ud

[Birgitta]

Du generaliserer en metode ud ved at tilbyde den måde du har brugt til din hund til en anden hund, hvis situation du ikke kender, og derfor tager du ikke tingene i den sammenhæng du selv skriver tingene skal ses i.

Og dette er et typisk eksempel på hvorfor det er så svært at rådgive på skrift og uden at have set hunden.

 

Og så vil jeg protestere

Hvis ikke det er at tvinge en hund fysisk at sætte den i en situation den ikke ville have valgt, når du sætter den i vandet, hvad er tvang så?

Ikketvang indebærer at individet kan vælge og påvirke sin egen situation.

Vælge eller fravælge som det har lyst til.

 

Det kan hunden som placeres i vandet ikke. DU har valgt for ham.

 

Man tvinger jo også hunden hvis den skal gennemgå behandlinger som er ubehagelige. Og hvis den skal have medicin. I de situationer ER det jo ejeren, der vælger for hunden. --Man afskærer også hunden fra mad, selv om den ikke selv synes den er mæt. Som ejer vælger du både madtype og -mængde for hunden. --Selv det at sætte snor på hunden er tvang. Uanset om der er tale om sele, grime eller halsbånd.

 

Jeg bilder mig ind, at Silke til hver en tid vil finde sig i hvad som helst fra mig, ---fordi hun har en blind tillid til, at der er en god grund til alt hvad jeg gør.

Og det ER der jo også. Som hundeejere har vi jo ansvaret for at give vores hunde det vi mener er det bedst mulige liv. Det kan også nogle gange betyde, at vi vælger et kortvarigt ubehag for vores hund, fordi vi ved, at det er nødvendigt, --og det på længere sigt er det bedste.

[Birgitta]

Netop eksemplet med at bære hunden ud i vandet er interessant.

 

I gamle dage praktiserede nogen også at smide sit barn ud fra båden, så det kunne lære at svømme. (Okay, forskellen er måske at her kunne barnet sikkert ikke bunde, men det er ikke pointen)

 

For nogen børn gik det uden tvivl godt. For andre gik det knapt så godt. De fik en skræk for livet.

 

I dag ved vi heldigvis bedre: Flooding er meget risikabelt.

 

Om x antal år har vi fundet ud af at overføre denne erfaring på hunde.

Nogen har allerede fundet ud af det, hatten af for dem.

 

Uuuh, ja... Næsten sådan lærte jeg at svømme... Jeg trådte ved siden af på en smal afsats under vandet hvor jeg gik som sidste af en række børn..

--DET var dybt, og koldt..... Og jeg var piskenødt til at lære at svømme i en fart.. For de andre havde ikke set det.

Men jeg husker den helt utrolige stolthed, da jeg igen havde fast kridt under fødderne og jeg kunne vise de andre at jeg faktisk havde vådt hår... De troede nemlig ikke på mig.. --Jeg var 6 år.

 

Jeg har været vild med vand lige siden.

 

Jeg tror at det vigtigste er at tage udgangspunkt i den enkelte hund. Det nytter ikke noget, -det skader mest-- at generalisere. Det, der er godt for én hund er direkte skadeligt for en anden.

[Gæst Vivi]

Man tvinger jo også hunden hvis den skal gennemgå behandlinger som er ubehagelige. Og hvis den skal have medicin. I de situationer ER det jo ejeren, der vælger for hunden.

 

Det har du ret i.

Vi tager nogle valg for hunden. Jeg tror også at Toffi ville vælge fra at få klippet negle hvis hun fik muligheden

 

Men hvis hunden er decideret angst for noget, tror jeg der gælder andre "spilleregler". Fordi man så nemt kan gøre ondt værre.

 

At være bange kan nok bøjes i flere grader.

 

Min hund har som bekendt været ekstremt bange for dyrlæger. Det er hun ikke mere, takket være ikke-overskridelse af grænser fra en ny dyrlæges side.

Havde denne dyrlæge brugt flooding, var Toffi uden tvivl endt med enten at bide hende, eller ligge rystende eller apatisk i et hjørne.

Der har skullet rigtig mange besøg til før vi nåede så langt, så det er ikke nogen hurtig metode, men jeg er SÅ glad for at jeg ikke valgte den hurtige metode.

[Gæst Vivi]

Uuuh, ja... Næsten sådan lærte jeg at svømme... Jeg trådte ved siden af på en smal afsats under vandet hvor jeg gik som sidste af en række børn..

--DET var dybt, og koldt..... Og jeg var piskenødt til at lære at svømme i en fart.. For de andre havde ikke set det.

Men jeg husker den helt utrolige stolthed, da jeg igen havde fast kridt under fødderne og jeg kunne vise de andre at jeg faktisk havde vådt hår... De troede nemlig ikke på mig.. --Jeg var 6 år.

 

Jeg har været vild med vand lige siden.

 

Jeg tror at det vigtigste er at tage udgangspunkt i den enkelte hund. Det nytter ikke noget, -det skader mest-- at generalisere. Det, der er godt for én hund er direkte skadeligt for en anden.

 

Netop derfor synes jeg også det er smart for trådstarter at alliere sig med en erfaren hunde-person i stedet for at prøve selv at behandle med noget, som en anden hundeejer har fundet effektfuldt.

Men det er naturligvis trådstarters eget valg. Vi kan kun komme med hver vores input.

[Gæst Ninjamor]

Man tvinger jo også hunden hvis den skal gennemgå behandlinger som er ubehagelige. Og hvis den skal have medicin. I de situationer ER det jo ejeren, der vælger for hunden.

 

Bestemt. Vi har dog mulighed for, med hvalpe, at forberede dem til dyrlæge, medicin mv.

Lige med hensyn til medicin har jeg ikke oplevet at mine hunde har følt det ubehageligt idet medicinen altid "følges ad" med noget lækkert.

 

Vi skal da også vælge for vore hunde langt henad vejen, mener jeg.

Men ingen grundt til at tilføre ubehag når det kan undgås.

 

--Man afskærer også hunden fra mad, selv om den ikke selv synes den er mæt. Som ejer vælger du både madtype og -mængde for hunden. --Selv det at sætte snor på hunden er tvang. Uanset om der er tale om sele, grime eller halsbånd.

 

Lige der med maden gør jeg det ikke. Hvis Pelle kommer og beder om mere får han det. Det er ham som ved om han blev mæt.

 

Når jeg skriver "tvang" så mener jeg, at man påfører hunden noget den ikke vil eller er ræd for.

Så hvis jeg sætter Pelle i line og han vil væk fra mig, så er det at tvinge ham til at blive indenfr linens længde, men med de opdragelses- og træningsmetoder vi anvender i dag, behøver hunde ikke opleve linen som en tvang.

 

Jeg bilder mig ind, at Silke til hver en tid vil finde sig i hvad som helst fra mig, ---fordi hun har en blind tillid til, at der er en god grund til alt hvad jeg gør.

 

Det vil jeg også mene Pelle vil, altså finde sig i, men om det er blind tillid til mig eller bare fordi han er vant til at samarbejde skal jeg ikke kunne sige.

 

Og det ER der jo også. Som hundeejere har vi jo ansvaret for at give vores hunde det vi mener er det bedst mulige liv. Det kan også nogle gange betyde, at vi vælger et kortvarigt ubehag for vores hund, fordi vi ved, at det er nødvendigt, --og det på længere sigt er det bedste

 

Som et ubehageligt dyrlægebesøg

[Birgitta]

Det har du ret i.

Vi tager nogle valg for hunden. Jeg tror også at Toffi ville vælge fra at få klippet negle hvis hun fik muligheden

 

Men hvis hunden er decideret angst for noget, tror jeg der gælder andre "spilleregler". Fordi man så nemt kan gøre ondt værre.

 

At være bange kan nok bøjes i flere grader.

 

Min hund har som bekendt været ekstremt bange for dyrlæger. Det er hun ikke mere, takket være ikke-overskridelse af grænser fra en ny dyrlæges side.

Havde denne dyrlæge brugt flooding, var Toffi uden tvivl endt med enten at bide hende, eller ligge rystende eller apatisk i et hjørne.

Der har skullet rigtig mange besøg til før vi nåede så langt, så det er ikke nogen hurtig metode, men jeg er SÅ glad for at jeg ikke valgte den hurtige metode.

 

Lige netop derfor synes jeg også at det er i orden at bære den lille hund, der er tale om..

Det kan være en måde at løse situationen nu og her, --til ejeren får professionel rådgivning, --eller til hunden slapper mere af med sin nye ejer.. --Meget kan ændre sig, når de to lærer hinanden bedre at kende..

[Jane]

Jeg mener sandelig at du har ret til at skrive næsten hvad du vil, i hvert fald indenfor lovgivningen

 

Men jeg bliver nød til at tage afstand fra det du skriver af hensyn til trådstarters hund!

 

Angst er ikke noget man kan lege med, ca 1300 kr til en adfærdsrådgiver er godt givet ud

 

Jeg er enig.:5up:

 

Et så alvorlig problem som angst skal der ikke rådgives om på en debatside.

[Gæst Zarina]

Netop eksemplet med at bære hunden ud i vandet er interessant.

 

I gamle dage praktiserede nogen også at smide sit barn ud fra båden, så det kunne lære at svømme. (Okay, forskellen er måske at her kunne barnet sikkert ikke bunde, men det er ikke pointen)

 

For nogen børn gik det uden tvivl godt. For andre gik det knapt så godt. De fik en skræk for livet.

 

I dag ved vi heldigvis bedre: Flooding er meget risikabelt.

 

Om x antal år har vi fundet ud af at overføre denne erfaring på hunde.

Nogen har allerede fundet ud af det, hatten af for dem.

 

Jeg er helt enig med dig. Flooding har vi set brugt hos Cesar Millan, og det er ikke risikofrit.

 

Hundens tillid er noget, der konstant skal holdes ved lige - jeg har selv oplevet, at min hund mistede tillid til mennesker, efter at hun havde været nødt til at blive holdt fast i forbindelse med en røntgenfotografering, og det tog noget tid at genopbygge.