Respekt - forlange eller fortjene ???

[Dorte]

I hundeskoven i sidste uge fulgtes Liva og mig med et par unghunde (omkring 1 års tid), som gik på hvalpe 2-holdet hos den lokale DCH (ikke min afdeling).

 

De fortalte mig om en holdkammerat, som havde problemer med at få sin hund til at høre ordentligt efter. Det kender vi jo alle sammen. En meget stor del af Livas hvalpe 2-tid brugte hun på alt muligt andet end at arbejde sammen med mig

 

Træneren på det her hvalpe 2-hold fortolkede det så til, at hunden ikke respekterede sin ejer. Denne respekt skulle så indlæres ved, at hunden i 3 dage fik serveret sin aftensmad, hvorefter maden straks blev taget fra hunden igen. Om hunden så skulle sulte i 3 dage, meldte historien ikke noget om (og jeg glemte at spørge - så chokket var jeg).

 

Umiddelbart er hunden jo bare en ganske almindelig unghund med 110 ting i hovedet på en gang og har derfor svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.

 

Som nævnt tidligere, har jeg selv stået der på træningspladsen med en hund, der bare hellere ville alt muligt andet end f.eks. at gå lineføring og holde kontakt til mig. Men jeg fik rådet herinde fra bare at holde ud og så skulle det nok komme - og det gjorde det jo

 

Men tilbage til det spørgsmål, som jeg har gået og funderet over siden jeg hørte historien:

 

Respekt (når vi snakker i forhold til ens hund) - er det noget vi skal lære hunden eller er det noget vi skal gøres os fortjent til??

[Gæst Miss_menelli]

Jamen... Hvorfor er sådanne mennesker overhovedet trænere, når de foreslår sådan en gang *biiiiip*

 

Nå... Men spørgsmålet...

 

Det er for mig, primært noget jeg skal gøre mig fortjent til gennem min hunds tillid til mig.

Jeg kan sagtens få hvad der for andre ligner respekt, ved at råbe højt, ignorere mine hunde og ligene dumheder - Men det har ikke en skid med respekt at gøre, men angst for en eller anden form for straf, der gør at hundene adlyder.

 

Respekt for de grænser vi sætter skal indlæres - For hunden skal jo vide hvor grænsen går og at det ikke kan betale sig at overskride den

Jeg respektere også mine hundes grænser og det har resulteret i, at ingen af dem har nogle grænser overfor mig.

I og med jeg aldrig overskrider mine hundes zoner, så er de blevet 110% trygge ved mig og har derfor lukket mig ind i de zoner - Jeg kan egentlig gøre hvad som helst med hundene, netop fordi jeg ikke gør det uden det er absolut nødvendigt.

 

Hundene har også lært at når jeg en sjælden gang råber højt, så er det sgu' alvor - Fordi jeg ellers aldrig råber af dem. Det er et vældigt godt virkemiddel at have, fordi det virkelig kun bliver brugt når det er absolut nødvendigt. Altså... Når mor råber højt, så er det sgu' nok fordi der virkelig er en god grund til at stoppe det man har gang i, uanset hvor spændene rådyret er og komme og tjekke om der er noget galt

 

 

Men respekt har ikke en hylende fis med det scenario du beskriver at gøre - Tværtimod.

Kan da godt se, at en hund der ikke har fået noget at spise i 3 dage, er nemmere at få kontakt til på træningspladsen - Men hvad dælen har det med respekt at gøre

 

Og hvad er respekt egentlig, når vi taler om hunde?

Den definition er vel egentlig vigtig at have på plads for at vi taler om det samme?

 

Når jeg tænker på respekt, så er det netop mht. til grænser... Altså at hunden respektere VORES zoner og at vi respektere hundens. Hunden ved ikke nødvendigvis hvor vores grænser går, og det skal selvfølgelig indlæres, men for at det gøre nemmest muligt, så er tilliden ekstremt vigtig at have på plads først.

Hvis vi ikke respektere hundens zoner, som i nævnte eksempel med at fjerne madskålen, så vil det ikke bidrage til at opbygge tillid og respekt, men det direkte modsatte.

 

Respekt forbinder jeg ikke med træning.

Der handler det for mig om motivation.... Hvad motivere hunden til at gøre som den gør og hvad skulle få den til at vælge hundeføreren fremfor at kigge på de andre hunde?

Hvad skal få den til at vælge at udføre en øvelse, fremfor at fise hen til de andre hunde?

Alm. kendt indlæringspsykologi om forstærkning - Belønning og straf, er rigeligt her, der er da ikke tale om respekt. Forventer da kun mine hunde gider arbejde for mig, fordi jeg (mine belønninger) har en større værdi for mine hunde, end alternativerne - Kunne så også vælge at sige, at den straf jeg påføre mine hunde skal veje så tungt, at det ikke kan betale sig for hunden at gøre andet end det jeg beder den om.

 

Men jeg kan nu bedst lide den første løsning, selvom det kan være forbandet svært at konkurrere med alle de andre indtryk og hunde, når man har en hormonfyldt unghund

[Gæst Katrine]

Man kan godt forlange respekt, men jeg tror ikke på at man kan få den, hvis man ikke fortjener den.

 

Det er i hvert fald sådan jeg forstår ordet respekt.

 

Jeg har oplevet på min egen krop, når andre har forlangt min respekt. Den har de ikke fået, hvis kontakten mellem os ikke har været positivt præget eller hvis jeg ikke har set egenskaber i dem, som jeg kunne se op til.

Andre, som derimod har fortjent min respekt, ja, der føler jeg respekten for dem.

 

Tror ikke dyr er skruet så anderledes sammen, min erfaring med hunde, heste og kaniner siger i hvert fald mig, at at jeg kan opnå meget fra mine dyr uden nogensinde at forlange deres respekt. Jeg har således kaniner, jeg kan slippe løs i haven for at hoppe i bur når jeg siger "bur" (indlært ved klikker), og som forstår ret mange kommandoer fordi de er indlært med klikker og godbidder.

Min gamle hest kunne jeg hente fra folden uden grime eller reb, jeg sagde blot "kom" så fulgte han med, fordi han vidste jeg ville tilbyde hyggelige og sjove aktiviteter.

Min gamle hund (okay, familiens hund, men det var mig der gik alle dens ture) lystrede 95 % af tiden (medmindre vi kom forbi en sø, så ville hun altså svømme uanset mine planer) og så altid på mig med kærlighed i øjnene.

 

En unghund med hormoner, der raser i kroppen vil ganske naturligt ikke lystre perfekt uanset hvor godt et bånd man har med den. Vi er alle underlagt instinkter, og jeg lytter heller ikke til fornuften hvis jeg ser en kæmpe edderkop. Det betyder ikke at jeg ikke respekterer dem, der siger jeg ikke behøver være bange, der er bare noget større og stærkere i mig der overdøver. Blev jeg tvunget til at lade være med at vise at jeg var bange ville det ikke give mig respekt overfor den, der tvang mig til dette. Og ja, jeg mener bestemt man kan sammenligne mennesker og hunde hvad dette angår.

Vi lærer efter min overbevisning langt hen ad vejen på samme måde: vi gør det vi bliver anerkendt for, fordi dette føles rart. Vi gør de ting, der udløser en belønning af en eller anden slags, fordi vi er styret af behov for belønning, om så belønningen er social anerkendelse, kærlighed, følelsen af at blive respekteret eller en godbid, så er det den samme drivskraft, der lærer os hvad der bedst kan betale sig at gøre.

[Gæst Obelix]

Det var dog en frygtelig træner, hvordan skulle det dog få hunden til at være mere lydig på trænningspladsen :hmm:.

 

Jeg synes klart respekten fra hunden er noget man skal gøre sig fortjent til, og jeg ved alt for godt hvor stor en prøvelse det er med en unghund som har alt muligt andet i hovedet end det der foregår på trænningspladsen :damn:.

[Dorte]

Jamen... Hvorfor er sådanne mennesker overhovedet trænere, når de foreslår sådan en gang *biiiiip*

 

Nå... Men spørgsmålet...

 

Det er for mig, primært noget jeg skal gøre mig fortjent til gennem min hunds tillid til mig.

Jeg kan sagtens få hvad der for andre ligner respekt, ved at råbe højt, ignorere mine hunde og ligene dumheder - Men det har ikke en skid med respekt at gøre, men angst for en eller anden form for straf, der gør at hundene adlyder.

 

Respekt for de grænser vi sætter skal indlæres - For hunden skal jo vide hvor grænsen går og at det ikke kan betale sig at overskride den

Jeg respektere også mine hundes grænser og det har resulteret i, at ingen af dem har nogle grænser overfor mig.

I og med jeg aldrig overskrider mine hundes zoner, så er de blevet 110% trygge ved mig og har derfor lukket mig ind i de zoner - Jeg kan egentlig gøre hvad som helst med hundene, netop fordi jeg ikke gør det uden det er absolut nødvendigt.

 

Hundene har også lært at når jeg en sjælden gang råber højt, så er det sgu' alvor - Fordi jeg ellers aldrig råber af dem. Det er et vældigt godt virkemiddel at have, fordi det virkelig kun bliver brugt når det er absolut nødvendigt. Altså... Når mor råber højt, så er det sgu' nok fordi der virkelig er en god grund til at stoppe det man har gang i, uanset hvor spændene rådyret er og komme og tjekke om der er noget galt

 

 

Men respekt har ikke en hylende fis med det scenario du beskriver at gøre - Tværtimod.

Kan da godt se, at en hund der ikke har fået noget at spise i 3 dage, er nemmere at få kontakt til på træningspladsen - Men hvad dælen har det med respekt at gøre

 

Og hvad er respekt egentlig, når vi taler om hunde?

Den definition er vel egentlig vigtig at have på plads for at vi taler om det samme?

 

Når jeg tænker på respekt, så er det netop mht. til grænser... Altså at hunden respektere VORES zoner og at vi respektere hundens. Hunden ved ikke nødvendigvis hvor vores grænser går, og det skal selvfølgelig indlæres, men for at det gøre nemmest muligt, så er tilliden ekstremt vigtig at have på plads først.

Hvis vi ikke respektere hundens zoner, som i nævnte eksempel med at fjerne madskålen, så vil det ikke bidrage til at opbygge tillid og respekt, men det direkte modsatte.

 

Respekt forbinder jeg ikke med træning.

Der handler det for mig om motivation.... Hvad motivere hunden til at gøre som den gør og hvad skulle få den til at vælge hundeføreren fremfor at kigge på de andre hunde?

Hvad skal få den til at vælge at udføre en øvelse, fremfor at fise hen til de andre hunde?

Alm. kendt indlæringspsykologi om forstærkning - Belønning og straf, er rigeligt her, der er da ikke tale om respekt. Forventer da kun mine hunde gider arbejde for mig, fordi jeg (mine belønninger) har en større værdi for mine hunde, end alternativerne - Kunne så også vælge at sige, at den straf jeg påføre mine hunde skal veje så tungt, at det ikke kan betale sig for hunden at gøre andet end det jeg beder den om.

 

Men jeg kan nu bedst lide den første løsning, selvom det kan være forbandet svært at konkurrere med alle de andre indtryk og hunde, når man har en hormonfyldt unghund

 

Hvorfor havde jeg ikke dig med i skoven?? Du formulerer lige det jeg ville have sagt

 

Respekt har nemlig ikke noget med træning at gøre.

 

Hvis hunden fiser rundt og hellere vil alt andet end det jeg beder om, er det fordi jeg ikke har gjort det attraktivt nok at følge mig - specielt i unghundealderen. Altså MIN skyld ikke hundens skyld.

 

Jeg respekterer Livas grænser og hendes særheder, hvilket gør, at hun stoler på mig i alle henseender. Jeg er ikke helt sikker på, at det også betyder, at hun respekterer mig, men det er nok for mig.

 

Når vi træner, ved hun med 110% sikkerhed, at hvis hun gør som jeg beder hende om, så er der ros, guffer og hvis man er rigtig heldig den magiske pivebold som belønning. Det er nok mere forventning end respekt.

[Gæst Miss_menelli]

Hvorfor havde jeg ikke dig med i skoven?? Du formulerer lige det jeg ville have sagt

 

Respekt har nemlig ikke noget med træning at gøre.

 

Hvis hunden fiser rundt og hellere vil alt andet end det jeg beder om, er det fordi jeg ikke har gjort det attraktivt nok at følge mig - specielt i unghundealderen. Altså MIN skyld ikke hundens skyld.

 

Jeg respekterer Livas grænser og hendes særheder, hvilket gør, at hun stoler på mig i alle henseender. Jeg er ikke helt sikker på, at det også betyder, at hun respekterer mig, men det er nok for mig.

 

Når vi træner, ved hun med 110% sikkerhed, at hvis hun gør som jeg beder hende om, så er der ros, guffer og hvis man er rigtig heldig den magiske pivebold som belønning. Det er nok mere forventning end respekt.

 

Haha - Det ville ikke have hjulpet. for jeg ville have tabt kæben og været blevet fuldstændig mundlam, hvis jeg havde været der

 

Men vi ville godt nok være ude over mange problemer og misforståelser, hvis trænere i det mindste kendte til alm. indlæringspsykologi og ikke straks sprang over i dominansteori, hver gang noget ikke lykkes

 

En dominansteori som desuden er videnskabeligt banket i jorden, vel og mærket

 

Tror også at mange hundeføre vil synes det er en utrolig lettelse at vide, at det er en periode der går over - Og at deres hund ikke prøver at tage magten fra dem, men at de via tålmodighed og super gode belønninger med tålmodighed nok skal få den ønskede kontakt.

Skidesvært, men får man at vide det er normalt og man reelt ikke gør noget forkert, men står med en udfordring som kan væres stor i øjeblikket - Men at det bliver nemmere med tiden, så tror jeg det er nemmere at bære over med de her hormonfyldte unghunde

 

Ville i hvertfald selv blive dybt frustreret, hvis jeg troede at hunden ikke respekterede mig og at det var baggrunden for at træningen ikke fungerede - Især når jeg så oplevede at det ikke hjalp på kontakten, at afprøve alle de gamle grundregler for at holde dominante (respektløse) hunde på plads.

[Dorte]

Haha - Det ville ikke have hjulpet. for jeg ville have tabt kæben og været blevet fuldstændig mundlam, hvis jeg havde været der

 

Men vi ville godt nok være ude over mange problemer og misforståelser, hvis trænere i det mindste kendte til alm. indlæringspsykologi og ikke straks sprang over i dominansteori, hver gang noget ikke lykkes

 

En dominansteori som desuden er videnskabeligt banket i jorden, vel og mærket

 

Tror også at mange hundeføre vil synes det er en utrolig lettelse at vide, at det er en periode der går over - Og at deres hund ikke prøver at tage magten fra dem, men at de via tålmodighed og super gode belønninger med tålmodighed nok skal få den ønskede kontakt.

Skidesvært, men får man at vide det er normalt og man reelt ikke gør noget forkert, men står med en udfordring som kan væres stor i øjeblikket - Men at det bliver nemmere med tiden, så tror jeg det er nemmere at bære over med de her hormonfyldte unghunde

 

Ville i hvertfald selv blive dybt frustreret, hvis jeg troede at hunden ikke respekterede mig og at det var baggrunden for at træningen ikke fungerede - Især når jeg så oplevede at det ikke hjalp på kontakten, at afprøve alle de gamle grundregler for at holde dominante (respektløse) hunde på plads.

 

Lige i den periode hjælper det gevaldigt på en førstegangs-hundejer, at en erfaren hundefører (f.eks. på HF) siger "bare rolig det går over - bare hæng i, så skal belønningen nok komme".

[Gæst spix]

Min skjønne hund er lige ved at være i slutningen af den fysiske modning altså 1 lømmelalder - en tid hvor han virkelig har opdaget damerne.

 

Altså en unghund med lav koncentrationstærskel- I den situation handler det for mig om at være på forkant med ikke at "fylde mere vand" i koppen,end der er plads til,

 

og det, der er plads til er, vedligeholdelses lydighed og ikke noget nyt. Og så sørge for at have en masse positive oplevelser sammen. VI er nået igennem hele 1 lømmelalder,uden noget er ødelagt,uden fiaskoer og uden nogen uvenskaber og bare en glad glad og super tillidsfuld og lidt distræt unghund.

 

Det er for mig også en del af den respektfyldte relation.

 

(at jeg så glæder mig til at vi kan starte op med nyt her om føje tid- er jo så en anden sag)

[Gæst Miss_menelli]

Lige i den periode hjælper det gevaldigt på en førstegangs-hundejer, at en erfaren hundefører (f.eks. på HF) siger "bare rolig det går over - bare hæng i, så skal belønningen nok komme".

 

Ja... Det kan jeg i hvertfald nikke genkendende til

 

Kaia var også noget af en udfordring for mig, for hun var min første hormonbombe - Og det hjalp dælme meget at vide, at hun var helt normal og at det er normalt at selv flæskesteg, pivdyr og en hundefører der spiller klovn til ære for hende, ikke altid er bedre end de andre hunde

 

Så glædede jeg mig bare over de få gange, hvor min indsats rent faktisk lykkedes i stedet for at fokusere på alt det der ikke lykkedes :klap:

[Gæst spitZ]

Jeg ved ikke om jeg tror at man kan tale om respekt når man snakker om hunde:hmm:

Synes faktisk det ligger farligt tæt op ad at tænke at hunden kan finde på at opføre sig dårligt, for at genere dens ejer?

 

Jeg tror ikke på at hunde kan have respekt eller omvendt, være respektløse. Jeg tror at hunde altid gør hvad der bedst kan betale sig for dem, og hvis de ikke gør som man beder dem om, så har man nok stillet for høje krav eller ikke gjort det attraktivt nok at gøre som man beder dem om (i det tilfælde med en forvirret unghund, forestiller jeg mig det må være for høje krav, i forhold til dens mentale tilstand på tidspunktet).

 

Men igen, jeg har aldrig haft hund, så det kan godt være det bare er noget jeg bilder mig ind:blink:

Kunne aldrig finde på at straffe noget levende væsen med mad, det synes jeg lyder meget forkert.

[Ulla H]

Hvor latterligt og så af en træner. Så kunne danske unghunde med hormonkuller jo skulle sultes i tide og utide og kun de underdanige få det foder, de har behov for.

Men det bliver billige at holde hund.

[Petrine]

Petrine faster også før en konkurrence det er ikke for at få respekt, men for at få opmærksomheden, så vi lægger altid fastedagen før konkurrencer.

 

Tror dog ikke jeg ville få særligt meget respekt, hvis jeg viste hende maden og tog den væk igen

[Gæst Lykke]

I hundeskoven i sidste uge fulgtes Liva og mig med et par unghunde (omkring 1 års tid), som gik på hvalpe 2-holdet hos den lokale DCH (ikke min afdeling).

 

De fortalte mig om en holdkammerat, som havde problemer med at få sin hund til at høre ordentligt efter. Det kender vi jo alle sammen. En meget stor del af Livas hvalpe 2-tid brugte hun på alt muligt andet end at arbejde sammen med mig

 

Træneren på det her hvalpe 2-hold fortolkede det så til, at hunden ikke respekterede sin ejer. Denne respekt skulle så indlæres ved, at hunden i 3 dage fik serveret sin aftensmad, hvorefter maden straks blev taget fra hunden igen. Om hunden så skulle sulte i 3 dage, meldte historien ikke noget om (og jeg glemte at spørge - så chokket var jeg).

 

Umiddelbart er hunden jo bare en ganske almindelig unghund med 110 ting i hovedet på en gang og har derfor svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.

 

Som nævnt tidligere, har jeg selv stået der på træningspladsen med en hund, der bare hellere ville alt muligt andet end f.eks. at gå lineføring og holde kontakt til mig. Men jeg fik rådet herinde fra bare at holde ud og så skulle det nok komme - og det gjorde det jo

 

Men tilbage til det spørgsmål, som jeg har gået og funderet over siden jeg hørte historien:

 

Respekt (når vi snakker i forhold til ens hund) - er det noget vi skal lære hunden eller er det noget vi skal gøres os fortjent til??

respekt er noget ale normale individer i et elelr andet omfang har/bør have over for hinanden. også i hundeverden. en dygtig/klog hund opnår respekt fra en anden hund ved fx at kunne vise hvordan en bestemt situation takles. sådan er det også hos menneske. vi får større respekt for andre menneker som vi fx syntes er rigtig dygtige og god hundeejer, med en dygtig hund.

 

den der træner skulle ikke træne hunde... har den træner måske selv prøvet at få taget sin løn fra sig hver anden dag når han/hun ikke kunne nå nok på sit arbejde?

 

respekt fra sin hund får man når man viser den at man fx er super god til at vise hunden hvordan den skal udføre en øvelse for at opnå en godbid. eller viser den ar her er der et spor, du må gerne finde og spise godbidderne. respekt opnår man ved et godt og ligeværdigt samarbejde hvor trusler og vold ikke er kendte begreber. men vejledning, godbidder, glæde og guidning er grundelementerne.

[Dorte]

Petrine faster også før en konkurrence det er ikke for at få respekt, men for at få opmærksomheden, så vi lægger altid fastedagen før konkurrencer.

 

Tror dog ikke jeg ville få særligt meget respekt, hvis jeg viste hende maden og tog den væk igen

 

Jeg sulter nu også Livsen inden træning, forstået på den måde, at hun ikke får morgenmad før formiddagstræning og aftensmad før aftentræning.

 

Meeeen det var vist ikke helt det han mente