Stress?

[Imba]

Jeg går lidt og brænder inde med nogle spørgsmål omkring stress. Jeg vil for det første gerne have nogle vink til at se, at en hund/hvalp er stresset. jeg føler nemlig ikke at det er noget jeg ser meget af hos Milo i forhold til hvor stort fokus der er på emnet. Her tænker jeg ikke på de åbenlyse som opkørthed osv, men meget mere på det "usynlige" stress... Der hvor hunden/hvalpen har svært ved at falde ned, og stadig skal have hjælp, selvom den ikke uden videre virker "oppe at køre". Jeg vil bare gerne have flere værktøjer til at sikre mig, at det ikke bare er mig der overser noget. Synes der er stor opmærksomhed på emnet og det er rigtig godt, men det er svært for mig at fornemme/ eller finde guidelines der fortæller mig, om Milo nogle gange kunne have brug for en hånd, selvom han ikke direkte styrter rundt og leger vildt ell. lign.

 

Derudover vil jeg gerne have nogle fif til at hjælpe ham ned hvis han skulle blive stresset. Nogle af de guldkorn I bruger. Hvordan gør I det? Gør I noget inden/efter osv. Jeg giver ham for det meste noget hjernetræning med bustercube, eller leo osv. , eller prøver at nusse og hygge. Eller dele et ben i sofaen hvilket er et hit. Men det er jo ikke altid lige let, hvis han er i hopla :blink: Jeg vil rigtig gerne have nogle gode kort på hånden, til effektiv og behagelig afstresning for hunden... og så selvfølgelig føle mig lidt mere kompetent til at kunne se, at det har hjulpet OGSÅ på det hunden har indeni, og ikke bare det, der tydeligt kommer til udtryk.

 

Håber ikke det er for rodet skrevet... Sådan bliver det nogle gange hvis man har mange ting i hovedet på en gang, og prøver at huske det hel

 

Mvh. Eva

[Gæst Stinnemus]

Jeg går lidt og brænder inde med nogle spørgsmål omkring stress. Jeg vil for det første gerne have nogle vink til at se, at en hund/hvalp er stresset. jeg føler nemlig ikke at det er noget jeg ser meget af hos Milo i forhold til hvor stort fokus der er på emnet. Her tænker jeg ikke på de åbenlyse som opkørthed osv, men meget mere på det "usynlige" stress... Der hvor hunden/hvalpen har svært ved at falde ned, og stadig skal have hjælp, selvom den ikke uden videre virker "oppe at køre". Jeg vil bare gerne have flere værktøjer til at sikre mig, at det ikke bare er mig der overser noget. Synes der er stor opmærksomhed på emnet og det er rigtig godt, men det er svært for mig at fornemme/ eller finde guidelines der fortæller mig, om Milo nogle gange kunne have brug for en hånd, selvom han ikke direkte styrter rundt og leger vildt ell. lign.

 

Derudover vil jeg gerne have nogle fif til at hjælpe ham ned hvis han skulle blive stresset. Nogle af de guldkorn I bruger. Hvordan gør I det? Gør I noget inden/efter osv. Jeg giver ham for det meste noget hjernetræning med bustercube, eller leo osv. , eller prøver at nusse og hygge. Eller dele et ben i sofaen hvilket er et hit. Men det er jo ikke altid lige let, hvis han er i hopla :blink: Jeg vil rigtig gerne have nogle gode kort på hånden, til effektiv og behagelig afstresning for hunden... og så selvfølgelig føle mig lidt mere kompetent til at kunne se, at det har hjulpet OGSÅ på det hunden har indeni, og ikke bare det, der tydeligt kommer til udtryk.

 

Håber ikke det er for rodet skrevet... Sådan bliver det nogle gange hvis man har mange ting i hovedet på en gang, og prøver at huske det hel

 

Mvh. Eva

 

Kan desværre ikke hjlpe dig med at udpege stresssignaler for tror desværre jeg selv overser et par stykker af de mindre åbenlyse:oops:

 

Jeg gjorde det med jason da jeg fik ham hjem at jeg "legede den onde" og efter 10 min. leg de første uger (det er sikkert for lidt, men hvis der var én ting han IKKE skulle blive var det stresset) og så fik han en timeout forstået på den måde at vi satte os ned og nussede og kælede og jeg fik ham til at slappe helt af - alt efter hvor meget han havde leget, hvor vildt og med hvad/hvem så holdt vi pause på 5 min-½ time og hvis han stadig ville slappe af, ja så tvang jeg ham ikke til at komme ud og lege igen

[Gæst Malene Nielsen]

For begge mine kan jeg se det på et par ting - de er begge ret ens i den retning.

 

Deres pupiller bliver stærkt forstørrede, de begynder at pive og/eller hyle, vejrtrækningen bliver hektisk og de bliver sværere at komme i kontakt med.

 

Stress er jo mange ting - den positive stress er jeg ikke så bange for og ser mere på det som arbejdsivrighed og så længe jeg let kommer i kontakt med hunden er det for mig positivt og det bruger jeg i træningen.

Den positive stress når aldrig længere end til øjnene (de forstørrede pupiller)

 

Den negative stress er ikke acceptabel og der laver jeg en time out og giver dem andre muligheder.

 

Den negative stress udløses ved mine især med længerevarende boldspil, hvor eneste formål er at hunden løber efter bolden eller andre genstande - her i huset er det 'no go'.

 

Bolde bruger jeg dog en del i form af belønning i træningen og der er det langt mere kontrolabelt og bolden bliver ikke kastet langt - max 2 meter eller direkte til hunden.

 

Går min mand eller mor/far (feriepasser ) en tur med hundene og der bruges belønning bruges der guffer - boldene (deres absolut foretrukne godbid) kommer kun fra mig.

[Gæst Ninjamor]

Som "forælder" til en hvalp må man nødvendigvis påtage sig styringen af stressende aktiviteter samt hjælpe hvalpen til at slappe af.

 

Jeg går selv i høj grad ind for at min Pelle skulle/skal lære så meget som muligt operant, idet det hunden erfarer uden hjælp er den meget mere bevidst om.

 

Derfor giver jeg ham altid en chance til at finde ud af hvordan han "skal" håndtere en situation, før jeg hjælper ham.

I situationer hvor han har været aktiv og gerne skal falde til ro lader jeg ham først selv forsøge at falde ned. Går der imidlertid 5 - 10 minutter hvor han pacer frem og tilbage og ikke kan finde ro, beder jeg ham om at lægge sig.

Dette krav kan i sig selv virke beroligende på hunden fordi den skal forholde sig til det.

Jeg belønner så med lidt godbidder og lader ham herefter være så han kan falde i søvn.

 

Kan han ikke selv finde ro og skal have hjælp noterer jeg mig dette og belaster ham mindre i næste lignende situation, så han ikke når så højt op at køre, at han ikke selv kan håndtere det.

 

Hunde kan skjule stress ret godt og dette er Pelle et godt eksempel på: Alt synes godt lige indtil han viser overreaktioner - som eneste tegn på stress iøvrigt.

 

Langt den bedste afstressning efter heftig aktivitet er en gåtur i roligt tempo hvor der er tid til at snuse og markere.

 

Som hundeejer skal man være opmærksom på, at man ved at holde sin hund beskæftiget med rolige aktiviteter i en stressituation faktisk kan komme til at bygge frustrationer og dermed stress op i stedet for det modsatte.

Her tænker jeg på typiske afledningssituationer hvor hunden vælger afledningen til, men stadig mentalt er obs på det den forsøges afledt fra.

Det synes som om, hunden bliver frustreret over at skulle vælge mellem afledningsgodbidderne, som den ofte vil vælge til, og opmærksomheden på det den forsøges afledt fra.

Når denne hund er færdig med afledningen og virker rolig er den det modsatte - den har bygget frustration op og vil afreagere på det man forsøgte af aflede fra.

Så man kan opleve at hunden som afledes med godbidder mens gæsterne modtages, når den slippes modtager gæsterne endnu mere opkørt end før man forsøgte sig med afledning.

 

Det er et must at hunde lærer stresshåndtering og selvbeherskelse, synes jeg. Derved kan de klare langt større belastning end hvis de ikke bliver trænet.

 

Gode aktiviteter er at gribe godbidder som kastes fra alle sider og mens hunden står på varierende afstand samt på et ustabilt underlag, når den bliver dygtig nok til det.

Hunden har line i selen og holdes af en hjælper således at den ikke kan nå de godbidder, der lander på underlaget.

Der kastes kun godbid, når hunden tager øjenkontakt og denne kontakt skal ikke fremprovokeres, hunden skal selv finde ud af det.

Efterhånden med hundens øgede dygtighed kastes mange godbidder så skævt at hunden skal oppe sig og holde fokus for at kunne gribe.

Dette fokus modvirker stress.

 

Når kasteseancen er slut afventes at hunden slapper af og når dette ses, for eksempel ved at hunden tager en dyb indånding, slippes den fri så den kan rydde op.

 

Med denne metode lærer hunde ret hurtigt at det bedst betaler sig at være fokuseret og dermed rolig.

[Gæst Ninjamor]

Nogle som har prøvet godbidskastet?

[Gryn]

Nogle som har prøvet godbidskastet?

 

ja, og det er en rigig god øvelse. Groa er blevet en sand mester i at gribe godbider.

[Gæst Ninjamor]

ja, og det er en rigig god øvelse. Groa er blevet en sand mester i at gribe godbider.

 

FLOT!

 

Næste skridt er så at godbidderne kastes skævt og/eller at hun skal stå på en sten eller stol (og blive deroppe) og gribe.

[Gryn]

FLOT!

 

Næste skridt er så at godbidderne kastes skævt og/eller at hun skal stå på en sten eller stol (og blive deroppe) og gribe.

 

Vi kaster skævt og alt muligt andet. Det er efter de øvelser hun er begyndt at tage fluer.

Har prøvet hvor hun stod i køjen skråt bag mig, hun tog 9 ud af 10.

Tror vi skal prøve den med stolen.

Hun synes det er sjovt og må indrømme jeg også synes det er sjovt. Jan er også blevet helt bidt af det. Sidst vi havde besøg optrådte Groa.

[Gæst Ninjamor]

Vi kaster skævt og alt muligt andet. Det er efter de øvelser hun er begyndt at tage fluer.

Har prøvet hvor hun stod i køjen skråt bag mig, hun tog 9 ud af 10.

Tror vi skal prøve den med stolen.

Hun synes det er sjovt og må indrømme jeg også synes det er sjovt. Jan er også blevet helt bidt af det. Sidst vi havde besøg optrådte Groa.

 

He he..

 

Jeg "opfandt" Rasmus stående ud til kanten af min seng engang vi var i Sverige og jeg pga arbejde syntes han blev lidt forsømt.

I pauserne lavede jeg kastelegen med ham og det krævede noget at stå på kanten af en seng og holde balancen - og gribe.

 

En kontorstol er også god

[sonja77]

Som hundeejer skal man være opmærksom på, at man ved at holde sin hund beskæftiget med rolige aktiviteter i en stressituation faktisk kan komme til at bygge frustrationer og dermed stress op i stedet for det modsatte.

Her tænker jeg på typiske afledningssituationer hvor hunden vælger afledningen til, men stadig mentalt er obs på det den forsøges afledt fra.

Det synes som om, hunden bliver frustreret over at skulle vælge mellem afledningsgodbidderne, som den ofte vil vælge til, og opmærksomheden på det den forsøges afledt fra.

Når denne hund er færdig med afledningen og virker rolig er den det modsatte - den har bygget frustration op og vil afreagere på det man forsøgte af aflede fra.

 

Ja, det synes jeg, at jeg har oplevet nogle gange. Men hvad gør man så i stedet for, hvis man skal aflede hunden fra noget?

[sonja77]

Gode aktiviteter er at gribe godbidder som kastes fra alle sider og mens hunden står på varierende afstand samt på et ustabilt underlag, når den bliver dygtig nok til det.

Hunden har line i selen og holdes af en hjælper således at den ikke kan nå de godbidder, der lander på underlaget.

Der kastes kun godbid, når hunden tager øjenkontakt og denne kontakt skal ikke fremprovokeres, hunden skal selv finde ud af det.

Efterhånden med hundens øgede dygtighed kastes mange godbidder så skævt at hunden skal oppe sig og holde fokus for at kunne gribe.

Dette fokus modvirker stress.

 

Når kasteseancen er slut afventes at hunden slapper af og når dette ses, for eksempel ved at hunden tager en dyb indånding, slippes den fri så den kan rydde op.

 

Med denne metode lærer hunde ret hurtigt at det bedst betaler sig at være fokuseret og dermed rolig.

 

Skal det forstås sådan, at hunden kun får de godbidder, den griber i munden, mens øvelse står på? Og så bagefter får lov til at tage dem, den ikke greb i munden? Og skal man i forvejen have lært hunden at gribe godbidder, der bliver kastet til den, eller kan den det af sig selv?

[Gryn]

He he..

 

Jeg "opfandt" Rasmus stående ud til kanten af min seng engang vi var i Sverige og jeg pga arbejde syntes han blev lidt forsømt.

I pauserne lavede jeg kastelegen med ham og det krævede noget at stå på kanten af en seng og holde balancen - og gribe.

 

En kontorstol er også god

 

Øj, det skal Groa prøve.

Bruger meget kastelegen når vi er ude at køre.

[Gryn]

Det med kontorstolen gik ikke så godt, hun kan ikke lide at sidde på den, så det er droppet. Finder på noget andet:-)

Hun skal vel ikke længere have selen på, det har hun nemlig ikke?

[Gæst Ninjamor]

Det med kontorstolen gik ikke så godt, hun kan ikke lide at sidde på den, så det er droppet. Finder på noget andet:-)

Hun skal vel ikke længere have selen på, det har hun nemlig ikke?

 

 

Hun skal vænne sig til kontorstolen først, så hun er 100% tryg ved den. Derefter kan du begynde at kaste guffer

 

Hvis hun ikke mere går efter de godbidder hun ikke griber skal selen af

[Gæst snevinter]

Hun skal vænne sig til kontorstolen først, så hun er 100% tryg ved den. Derefter kan du begynde at kaste guffer

 

Hvis hun ikke mere går efter de godbidder hun ikke griber skal selen af

 

 

Hvis man er alene, kan man så binde hunden til noget?

 

Hunden skal kun have de godbider den griber? Hvordan skal man så reagerer når der lander en inden for rækkevidde, men som ikke gribes, og som hunden forsøger at spise? Skal man sige nej eller lade den spise godbidden?

 

Hvilke tilstande tager det hunden igennem?

[sonja77]

Gode aktiviteter er at gribe godbidder som kastes fra alle sider og mens hunden står på varierende afstand samt på et ustabilt underlag, når den bliver dygtig nok til det.

Hunden har line i selen og holdes af en hjælper således at den ikke kan nå de godbidder, der lander på underlaget.

Der kastes kun godbid, når hunden tager øjenkontakt og denne kontakt skal ikke fremprovokeres, hunden skal selv finde ud af det.

Efterhånden med hundens øgede dygtighed kastes mange godbidder så skævt at hunden skal oppe sig og holde fokus for at kunne gribe.

Dette fokus modvirker stress.

 

Når kasteseancen er slut afventes at hunden slapper af og når dette ses, for eksempel ved at hunden tager en dyb indånding, slippes den fri så den kan rydde op.

 

Med denne metode lærer hunde ret hurtigt at det bedst betaler sig at være fokuseret og dermed rolig.

 

 

Jeg fik min mor til at agere hjælper, så vi kunne lave øvelsen med Tyson. Tyson var bare totalt cool - det var min mor, der havde svært ved øvelsen! Først holdt hun Tyson, men hun lod ham hele tiden tage de godbidder, han ikke greb. Derfor byttede vi, men så blev hun ved med at kalde hans navn for at få ham til at tage ansigtskontakt. Da jeg for ca. femte gange sagde til hende, at hun skulle lade ham selv tage kontakt, holdt hun op med at kalde, men rystede i stedet for med godbidsposen, for at fange hans opmærksomhed!

 

Nå, det lykkedes da til sidst at lave øvelsen sådan, som jeg har forstået, at den skulle laves, og Tyson var bare helt rolig og meget dygtig. Da vi så var færdige, ventede jeg jo på, at han slappede helt af, så han kunne få lov til at rydde op. Da jeg havde ventet i ca. et sekund sagde min mor "giv ham nu bare lov, han kan jo ikke lade være med at være fokuseret på godbidderne, det nytter ikke, at du venter." Jeg ignorerede hende, og meget hurtigt efter slappede Tyson fuldstændig af og holdt op med at kigge på godbidderne. Dyyygtiiiiig...

 

Hvem skulle have troet, at ens mor var sværere at opdrage end ens hund?

[Gæst snevinter]

Jeg fik min mor til at agere hjælper, så vi kunne lave øvelsen med Tyson. Tyson var bare totalt cool - det var min mor, der havde svært ved øvelsen! Først holdt hun Tyson, men hun lod ham hele tiden tage de godbidder, han ikke greb. Derfor byttede vi, men så blev hun ved med at kalde hans navn for at få ham til at tage ansigtskontakt. Da jeg for ca. femte gange sagde til hende, at hun skulle lade ham selv tage kontakt, holdt hun op med at kalde, men rystede i stedet for med godbidsposen, for at fange hans opmærksomhed!

 

Nå, det lykkedes da til sidst at lave øvelsen sådan, som jeg har forstået, at den skulle laves, og Tyson var bare helt rolig og meget dygtig. Da vi så var færdige, ventede jeg jo på, at han slappede helt af, så han kunne få lov til at rydde op. Da jeg havde ventet i ca. et sekund sagde min mor "giv ham nu bare lov, han kan jo ikke lade være med at være fokuseret på godbidderne, det nytter ikke, at du venter." Jeg ignorerede hende, og meget hurtigt efter slappede Tyson fuldstændig af og holdt op med at kigge på godbidderne. Dyyygtiiiiig...

 

Hvem skulle have troet, at ens mor var sværere at opdrage end ens hund?

 

 

ha ha ha ha

 

og hvem var det så lige der blev trænet i at håndtere stress, dig eller tyson?

 

 

tak for svar - nu ved jeg at jeg IKKE skal bruge min mor :5up:

[sonja77]

ha ha ha ha

 

og hvem var det så lige der blev trænet i at håndtere stress, dig eller tyson?

 

 

tak for svar - nu ved jeg at jeg IKKE skal bruge min mor :5up:

 

He he, ja, det kan der være noget om.

[Gæst Ninjamor]

Hvis man er alene, kan man så binde hunden til noget?

 

Ja. I sele.

 

Hunden skal kun have de godbider den griber?

 

Ja

 

Hvordan skal man så reagerer når der lander en inden for rækkevidde, men som ikke gribes, og som hunden forsøger at spise? Skal man sige nej eller lade den spise godbidden?

 

Nej. Hunden skal være bundet så højt, at den ikke kan nå at opsamle tabte guffer.

Derfor er en hundeholder bedre end afbinding, men det kan lade sig gøre.

 

Hvilke tilstande tager det hunden igennem?

 

Individuelt, men nogenlunde sådan:

 

"Hey, fed leg dette her. Hu hej hvor jeg kan" (gribe, gribe, gribe)

Altså succes..

 

"Nå, nu kastede hun forkert - hvad f..... jeg kan ikke nå den forsøge, forsøge, forsøge..

Frustration...

 

"Jeg kikker lige på hende for at se hvad der dog sker for hende (hunden kikker op på ejeren)

 

"Nå, så fik jeg igen. Ummm, lækkert, dejligt - hvad f.... nu taber hun sgu IGEN en jeg ikke kan nå, forsøge, forsøge, forsøge..

Frustration..

 

Hunden bliver frustreret i forsøget på at nå de tabte godbidder, men ret hurtigt plejer de at finde ud af at øjenkontakten er det som udløser næste godbid. Udelukkende frivillig øjenkontakt.

 

Hunden oplever hurtigt succes i dette og jeg har aldrig mødt en hund som ikke selv fravalgte de tabte godbidder til fordel for øjenkontakten som jo 100% sikkert udløser næste godbid, som hunden måske kan gribe. Altså lotterieffekten, "måske vinder jeg denne gang".

 

For at hunden kan holde sig fokuseret omkring kastene må den nødvendigvis udvise en vis grad af selvkontrol.

 

Sucessen, samt sikkert følelsen af kontrol over situationen, giver hunden god modstandskraft mod stress og lærer den at kontrollere sin stress. Altså at undlade at stresse i pressede situationer.

 

Meget firkantet sagt, for man skal ikke regne med at en hund kan undlade at reagere med f.eks. frygt for et objekt fordi man lærer den at gribe godbidder, men noget af vejen kan man faktisk komme på denne måde. Ved at opøve selvkontrol.

 

Selvkontrol er noget jeg oplever mangler hos rigtigt mange hunde.

[Gæst snevinter]

Ja. I sele.

 

 

 

Ja

 

 

 

Nej. Hunden skal være bundet så højt, at den ikke kan nå at opsamle tabte guffer.

Derfor er en hundeholder bedre end afbinding, men det kan lade sig gøre.

 

 

 

Individuelt, men nogenlunde sådan:

 

"Hey, fed leg dette her. Hu hej hvor jeg kan" (gribe, gribe, gribe)

Altså succes..

 

"Nå, nu kastede hun forkert - hvad f..... jeg kan ikke nå den forsøge, forsøge, forsøge..

Frustration...

 

"Jeg kikker lige på hende for at se hvad der dog sker for hende (hunden kikker op på ejeren)

 

"Nå, så fik jeg igen. Ummm, lækkert, dejligt - hvad f.... nu taber hun sgu IGEN en jeg ikke kan nå, forsøge, forsøge, forsøge..

Frustration..

 

Hunden bliver frustreret i forsøget på at nå de tabte godbidder, men ret hurtigt plejer de at finde ud af at øjenkontakten er det som udløser næste godbid. Udelukkende frivillig øjenkontakt.

 

Hunden oplever hurtigt succes i dette og jeg har aldrig mødt en hund som ikke selv fravalgte de tabte godbidder til fordel for øjenkontakten som jo 100% sikkert udløser næste godbid, som hunden måske kan gribe. Altså lotterieffekten, "måske vinder jeg denne gang".

 

For at hunden kan holde sig fokuseret omkring kastene må den nødvendigvis udvise en vis grad af selvkontrol.

 

Sucessen, samt sikkert følelsen af kontrol over situationen, giver hunden god modstandskraft mod stress og lærer den at kontrollere sin stress. Altså at undlade at stresse i pressede situationer.

 

Meget firkantet sagt, for man skal ikke regne med at en hund kan undlade at reagere med f.eks. frygt for et objekt fordi man lærer den at gribe godbidder, men noget af vejen kan man faktisk komme på denne måde. Ved at opøve selvkontrol.

 

Selvkontrol er noget jeg oplever mangler hos rigtigt mange hunde.

 

kan rigtig god li din hundedialog Nå, sådan snakker de hi hi hi

 

Tak for gennemgangen. Jeg vil regne med, at efterhånden som hunden har styr på teknikken et sted, så er det en god ide at oppe det (som med kontorstolen). I den forbindelse, er det så en ide at benytte sig (gradvist) af områder, hvor man ved at hunden har haft stress oplevelser/frustrations oplevelser - som f.eks. steder hvor vinter har reageret på katte/harer? Eller har det ikke megen inflydelse eller positiv virkning?

[guanomo]

 

Selvkontrol er noget jeg oplever mangler hos rigtigt mange hunde.

 

Kanon hunde dialog når de gør må det være banderi så, for vores gør kun af noboens katte når de ligger på plankeværket og glor på ham....og vi bander ikke herhjemme

 

Så ved at lave øvelsen kan man måske forebygge en overglad og ivrig hund ?

 

jeg spørger fordi vores hund ÆLSKER kontakt med 2 og 4 benede når vi går tur, men han er så ivrig og hiver i linien for at hilse på og det skræmmer desværre nogen (vores hund er mega farlig eller noget )

 

det værste er vist folk afviser ham når de går fordi, kigger skævt på ham, hiver deres hund væk og siger nej til den, ting i den dur, ja så bliver han endnu mere ivrig for at komme efter dem og hilse.

 

Overtog næsten tråden der

 

Nå men ville det kunne give en hjælp til at han slappede mere af når vi møder væsner på sin vej?

 

Det har dog hjulpet lidt at belønne ham når jeg kan få ham til at side og "slappe" af foran fremmede og/eller gæster/kendte, altså hunde og deres ejer vi møder tit som han gerne må snakke med.

[Gæst Ninjamor]

kan rigtig god li din hundedialog Nå, sådan snakker de hi hi hi

 

Tak for gennemgangen. Jeg vil regne med, at efterhånden som hunden har styr på teknikken et sted, så er det en god ide at oppe det (som med kontorstolen). I den forbindelse, er det så en ide at benytte sig (gradvist) af områder, hvor man ved at hunden har haft stress oplevelser/frustrations oplevelser - som f.eks. steder hvor vinter har reageret på katte/harer? Eller har det ikke megen inflydelse eller positiv virkning?

 

 

Jo det vil have en positiv virkning hvis du følger reglen om ikke at sætte Vinter i en situation hun ikke kan mestre.

 

Det vil sige, at du skal starte med at være så tæt på stedet at hun ved hvor hun er og lige netop reagerer med en øgning i interesse for stedet (hvis du kan se hun gør det) , men stadig kan koncentrere sig.

Og så gradvist rykke nærmere i takt med at hun kan koncentrere sig fuldt ud på stedet og aldrig gå hurtigere frem end hun kan koncentrere sig.

Hvert trin øves flere gange

 

Det er der det oftest går galt: Folk mener at "hunden skal jo lære det" og sætter den i lige præcis den situation den IKKE kan tackle og tror så, at hvis den bare bliver sat i situationen ofte nok, så "lærer" den det.

[Gæst Ninjamor]

Hvem skulle have troet, at ens mor var sværere at opdrage end ens hund?

 

Åh jo, det er meget nemmere med hunde

[Gryn]

Kanon hunde dialog når de gør må det være banderi så, for vores gør kun af noboens katte når de ligger på plankeværket og glor på ham....og vi bander ikke herhjemme

 

Så ved at lave øvelsen kan man måske forebygge en overglad og ivrig hund ?

 

jeg spørger fordi vores hund ÆLSKER kontakt med 2 og 4 benede når vi går tur, men han er så ivrig og hiver i linien for at hilse på og det skræmmer desværre nogen (vores hund er mega farlig eller noget )

 

det værste er vist folk afviser ham når de går fordi, kigger skævt på ham, hiver deres hund væk og siger nej til den, ting i den dur, ja så bliver han endnu mere ivrig for at komme efter dem og hilse.

 

Overtog næsten tråden der

 

Nå men ville det kunne give en hjælp til at han slappede mere af når vi møder væsner på sin vej?

 

Det har dog hjulpet lidt at belønne ham når jeg kan få ham til at side og "slappe" af foran fremmede og/eller gæster/kendte, altså hunde og deres ejer vi møder tit som han gerne må snakke med.

 

Jeg tillader mig lige at svare. Groa har haft det på samme måde, og øvelsen har hjulpet hende/os.

[Gæst Ninjamor]

Kanon hunde dialog når de gør må det være banderi så, for vores gør kun af noboens katte når de ligger på plankeværket og glor på ham....og vi bander ikke herhjemme

 

Hunde kan sagtens bande

 

Så ved at lave øvelsen kan man måske forebygge en overglad og ivrig hund ?

 

Neeejj ikke lige på den måde fordi (det kommer jeg til senere)

 

jeg spørger fordi vores hund ÆLSKER kontakt med 2 og 4 benede når vi går tur, men han er så ivrig og hiver i linien for at hilse på og det skræmmer desværre nogen (vores hund er mega farlig eller noget )

 

det værste er vist folk afviser ham når de går fordi, kigger skævt på ham, hiver deres hund væk og siger nej til den, ting i den dur, ja så bliver han endnu mere ivrig for at komme efter dem og hilse.

 

Fordi... Din hunds motivation for at hilse på er åbenbart meget stor og sikkert tilvænnet fra han var en liller en?

 

Overtog næsten tråden der

 

Ja ja.. Skydt..

 

Nå men ville det kunne give en hjælp til at han slappede mere af når vi møder væsner på sin vej?

 

Ikke alene tror jeg, men det er da et forsøg værd

 

Det har dog hjulpet lidt at belønne ham når jeg kan få ham til at side og "slappe" af foran fremmede og/eller gæster/kendte, altså hunde og deres ejer vi møder tit som han gerne må snakke med.

 

Det hjælper som regel mere at træne direkte på "problemet", som du har gjort.

Jeg ville indlære et "hilse" signal som betød at han skulle give pote eller lignende. Det er svært at give pote stående og hoppende så de fleste hunde vil derfor sætte sig ned.

"Hilse" - godbid - slut